Aktstykke nr.
118
Folketinget 2015-16
118
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 3. juni 2016.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte arbejdet
med afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede
vandløb aftalt i Fødevare- og landbrugspakken inden for en samlet ramme på 25,0 mio. kr. i 2016.
Udgiften i 2016 finansieres af de på § 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofudled-
ningen i landbruget opførte reserver.
b.
Med Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om fødevare- og landbrugspakke af december 2015 fastholdes ca. 19.000 km vandløb som målsatte i
de endelige vandområdeplaner for 2015-21. Af aftalen fremgår samtidig, at der skal ske en kvalifice-
ring af afgrænsningen af vandløb samt en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og
stærkt modificerede. Vandrådene skal inddrages i arbejdet, der skal være afsluttet senest ved udgan-
gen af 2017.
Arbejdet skal sikre, at kun miljømæssigt værdifulde vandløb medtages i vandplanlægningen, såle-
des at flade, smalle og gravede vandløb, eller vandløb, der har begrænset økologisk potentiale ikke
indgår i vandområdeplanerne. Som grundlag herfor opdaterer forskningsinstitutioner de faglige krite-
rier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km
2
.
Endvidere skal det metodiske grundlag for, at kommuner og vandråd kan inddrages i arbejdet med
afgrænsning af vandløb og kvalificering af udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificere-
de vandløb etableres. Naturstyrelsen sikrer udvikling af de nødvendige værktøjer og stiller disse til
rådighed for kommuner og vandråd. Det forberedende arbejde gennemfører Naturstyrelsen som et
forsknings- og udviklingsprojekt.
Formålet er, at der i 2018 inden for vandrammedirektivets rammer foreligger en kvalificeret af-
grænsning af vandløb og udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede, og at dette er
udtrykt i ændring af bekendtgørelse af miljømål og evt. bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Udgifterne til afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt
modificerede vandløb på 25,0 mio. kr. i 2016 finansieres i overensstemmelse med Aftale mellem re-
geringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fødevare- og land-
brugspakke af december 2015 af § 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i
landbruget.
CK000707