MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 7. juni 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø) den 20. juni 2016.

Med venlig hilsen

Henrik Hedeman Olsen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

EU og internationalt

Den 1. juni 2016

MFVM 082

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) den 20. juni 2016

____________________________________________________________________

Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende

stoffer

– Analyse af kompromistekst mhp. vedtagelse (tbc)

KOM(2013)920

Side 2

Handlingsplan for cirkulær økonomi

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2015)614

Side 22

Ulovlig handel med vilde dyr og planter

– Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2016)87

Forordning om kviksølv (Minamatakonventionen)

– Tidlig forelæggelse

KOM(2016)39

Side 37

Side 41

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT OM RÅDSMØDE (miljø)

den 20. juni 2016

Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer

KOM(2013)920

Revideret notat.

Resumé

Formålet med direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i EU

og at implementere kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012. Direktivet opstiller nationale

reduktionsmål for 2020 for kvælstofoxider (NO

), svovloxider (SO

), ammoniak (NH

), små partikler

(PM

2,5

) og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt yderligere reduktionsmål for 2030 for de samme

stoffer samt metan (CH

). Forslaget til 2020-målene er en implementering af de tilsvarende reduktionsmål

i den reviderede Gøteborg-protokol fra 2012, mens forslaget til 2030 målene går videre end Gøteborg-

forpligtelserne. Kommissionen har i januar 2015 fremlagt opdaterede reduktionsmål i 2030 for 5 ud af 6

stoffer. Metan er ikke genberegnet.

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet og kan få lovgivningsmæssige konsekvenser.

I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke få yderligere

økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes egne basisfremskrivninger af

gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har for sit oprindelige forslag estimeret en samlet

meromkostning til overholdelse af de skærpede reduktionsmål i 2030 på 3.3 mia. EUR for hele EU.

Kommissionen vurderer, at den samlede eksterne omkostning forbundet med det oprindelige forslag,

herunder bl.a. skader på afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger,

reduceres med 40 mia. EUR frem mod 2030 på EU-plan.

Regeringen vurderer, at der en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af

Kommissionens forslag til 2020 mål for ammoniak. Afhængig af størrelsen på en eventuel manko vil

yderligere initiativer til ammoniakreduktion medføre erhvervsøkonomiske omkostninger på op til 130 mio.

kr. årligt. Regeringen vurderer ligeledes, at Danmarks opfyldelse af Kommissionens forslag til 2030 mål

skønnes at medføre væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger på op til 5,8 mia. kr. pr. år. Af disse

skønnes metan at udgøre langt størstedelen (ca. 4,2 mia. kr. om året). Omvendt vurderes forslaget at have

væsentlige positive gevinster for miljø, sundhed og klima. Disse vurderes at beløbe sig til nationale

gevinster på i alt omkring 800 mio. kr. pr. år. Forslaget skønnes at medføre statsfinansielle konsekvenser

på ca. 70 mio.kr. om året, hvilket primært skyldes et mindre provenu fra svovlafgiften, samt omkostninger

til overvågning af virkningerne af luftforureningen på økosystemer. Forslaget skønnes at medføre

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de samlede omkostninger for erhvervet forventes at

være ca. 3,9 mia. kr. om året i 2030, hvoraf indsatsen for metan skønnes at udgøre 2,8 mia. kr. om året.

Skønnene for omkostninger forbundet med Danmarks opfyldelse af 2020 og 2030-målene er behæftet med

væsentlig usikkerhed.

Regeringens generelle holdning: Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag.

Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020, men finder det

samtidig grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en fair byrdefordeling i EU.

Regeringen finder det afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af

ammoniakmålet for 2020, og vil tage hensyn til det væsentlige usikkerhedsspænd der er forbundet med

grundlaget for fastsættelsen af Danmarks ammoniakmål. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

det danske ammoniakmål for 2020 nedbringes i overensstemmelse hermed.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2030.

På grund af de væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af kommissionens

forslag, lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne ift.

2030 målene minimeres mest muligt, og regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

2030-forpligtelser som udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den

eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Der indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargen, der

tager hensyn til usikkerheden på fremskrivningerne.

Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger,

hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-landes mål. Det gælder

særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-gennemsnittet i Kommissionens forslag

fra januar 2015 bør tilstræbes.

For så vidt angår metan, lægger regeringen vægt på, at metan ikke reguleres under NEC.

Regeringen tog forhandlingsoplæg på sagen i Folketingets Europaudvalg den 27. november 2015.

Det nederlandske formandskab har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 20. juni mhp. en

analyse af kompromisteksten mhp. vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Europa Parlamentet og Rådet. Forslaget

har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

På baggrund af bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene, oversendte Kommissionen

den 23. januar 2015 et revideret forslag til annex II reduktionsmålene for 2030.

Forslaget har været drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles, ligesom forslaget var genstand for politiske

drøftelser på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 og 15. juni 2015.

Rådets generelle indstilling blev vedtaget på rådsmødet (miljø) den 16. december 2015.

Der har været afholdt 3 trilogmøder mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen siden årsskiftet.

Et fjerde og sidste trilogmøde er planlagt til den 8. juni 2016

Formål og indhold

Forslaget har til formål, at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i EU og at

opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012, som blev forhandlet i FNs Økonomiske

Kommission for Europa (UN-ECE) under dansk EU-formandskab. Direktivforslaget lægger op til at regulere

de stoffer, som er med i den reviderede Gøteborg-protokol, samt metan som også foreslås reguleret.

Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at selvom

der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU for at nå det

langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening

om at opnå en luftkvalitet, der ikke medfører

væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø. Forsuringen er faldet

markant siden 1980’erne, men uhensigtsmæssigt tab af luftbårne næringsstoffer er fortsat et stort problem

for økosystemerne i Europa. Ligeledes er beskyttelsen af sundhed og økosystemer mod ozon ikke blevet

forbedret siden 1980’erne. Endeligt er der kommet ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt

partikler. Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en revision af

NEC-direktivet er helt central for at sikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU og dermed

forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og sundhedspåvirkning.

EU's Temastrategi for luftforurening fra 2005 (KOM(2005)446 endelig)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Følgende stoffer foreslås reguleret:

Ammoniak (NH

Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning ved tilførsel af næringsstoffer,

samt bidrager til dannelsen af sundhedsskadelige partikler. Hovedkilden til udledning af ammoniak er

landbruget (96 %).

Kvælstofoxider (NO

Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Kvælstofdioxid (NO

, som er

en delmængde af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser. Hovedkilden til udledning

af kvælstofoxider er trafikken og industrien.

Svovldioxid (SO

Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som dog er

faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til udledning af svovldioxid

i Danmark er industri.

Flygtige organiske stoffer udover metan (NMVOC):

Flygtige organiske stoffer udover metan er også en

vigtig kilde til dannelse af jordnær ozon og er generelt giftige for mennesker, da de blandt andet dækker over

en række organiske opløsningsstoffer. Den væsentligste kilde til flygtige organiske stoffer udover metan er

landbrug (33 %), brændeovne, trafik og husholdningers brug af opløsningsmidler.

Fine partikler (PM

2.5

WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være kræftfremkaldende. Den

væsentligste kilde til udledning af PM

2.5

i Danmark er brændeovne, men der er også et væsentligt bidrag fra

trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.

De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser for hvor høj

koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler foreslås nu også reguleret i NEC, da der

i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine partikler (PM

2.5

) frem mod 2020.

Metan:

Metan er den væsentligste kilde til dannelsen af jordnær ozon, som er sundheds- og miljøskadeligt.

Danmark oplever kun sjældent, at niveauet for ozon er kritisk højt. Derimod er det et stort problem i

Sydeuropa, hvor der ofte er forhøjet niveau af jordnær ozon, på grund af det varme klima. Den væsentligste

kilde til metan er landbrug, herunder især køers fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning, men

der udledes også metan fra lossepladser og visse energianlæg.

Uforbrændt metan reguleres via en afgift på stationære stempelmotoranlæg. Herudover reguleres metan via

klima-konventionen, da det er en stærk drivhusgas.

Direktivet består af syv centrale elementer:

1) Bindende nationale reduktionsmål for 6 luftforurenende stoffer frem mod 2020 og 2030 (metan dog kun

2030), samt milepæl for 2025

2) Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved ændringer i emissionsopgørelsesmetoder eller nye

emissionskilder

3) Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene

4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger

5) Overvågning af reduktionen af luftforureningen

6) Indberetning fra medlemsstaterne

7) Sanktioner

Direktivet er bygget op på stort set samme måde som det eksisterende NEC-direktiv. Et bærende princip er

fortsat, at det overlades til medlemsstaterne selv at vælge den optimale måde at opnå reduktionerne, idet der

dog også er fokus på at levere effektive fællesskabsvirkemidler, som fremmer ensartede konkurrencevilkår

mellem EU-landene og udnyttelse af det fælles marked.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Ad 1) Nationale reduktionsmål for 2020 (fra Gøteborg-protokollen) og 2030 (nyt element)

Forslaget indeholder nationale reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat for 2020 og 2030. Basisåret for

begge målsæt er 2005.

Reduktionsmålene for 2020 består af en implementering af den reviderede Gøteborg-protokols

reduktionsforpligtigelser for stofferne PM

2,5

, NH

, NO

, SO

og NMVOC. Den reviderede Gøteborgprotokol

blev vedtaget i maj 2012. Danmarks tilslutning til reduktionsmålene i den reviderede Gøteborg-protokol var

baseret på en emissionsfremskrivning ud fra gældende lovgivning og politiske aftaler for stofferne NO

, SO

NMVOC og PM

2.5

Reduktionsmålene for 2030 indebærer en yderligere skærpelse ud over Gøteborgprotokollens målsætninger

for NOx, NH

, SO

, NMVOC, PM

2.5

, samt et selvstændigt mål for metan, der ikke er omfattet af

Gøteborgprotokollen.

De nationale reduktionsmål for 2030 har Kommissionen baseret på en overordnet målsætning om at nå et

samlet EU-reduktionsniveau på 67 % af den teknisk mulige reduktion i 2030. Byrdefordelingen mellem EUs

medlemslande er udregnet vha. en computermodel (GAINS), ud fra de enkelte landes forudsætninger, deres

sektorers reduktionspotentiale og reduktionsomkostningerne. Beregningsmodellen vælger de mest

omkostningseffektive tiltag på tværs af landegrænserne uafhængigt af den hidtidige indsats i de enkelte lande

på det foreliggende grundlag.

Kommissionen har i januar 2015 fremsat forslag til reviderede emissionslofter for fem luftforurenende stoffer

på baggrund af dialog med eksperter fra medlemsstaterne og forskningsinstitutionen IIASA, der er ansvarlig

for beregningerne i GAINS-modellen. De reviderede emissionslofter for Danmark fremgår af tabel 1.

Genberegningerne omfatter ikke metan.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 1: Oversigt over foreslåede reduktionsforpligtigelser for Danmark for de seks

forurenende stoffer i kommissionens forslag til revideret NEC-direktiv i forhold til 2005 samt

basisfremskrivninger.

Foreslået DK

mål i 2020

(Gøteborg

protokol)

Foreslået EU

gennemsnit

i nyt NEC-

direktiv 2020

(Gøteborg

protokol)

Dansk

basisfrem

skrivning

for 2030

Foreslået DK

mål i nyt

NEC-direktiv

2030

(jan. 2o15)

EU-

gennemsnit i

forslaget til

nyt NEC-

direktiv

2030

(jan. 2o15)

Kvælstofoxi

der (NO

)

Svovldioxid

(SO

)

Flygtige

organiske

stoffer

udover

metan

(nmVOC)

Ammoniak

(NH

)

Fine

partikler

(PM

2.5

)

Metan (CH

)

56 %

35 %

42 %

59 %

28 %

60 %

53 %

42 %

66 %

62 %

49 %

65 %

81 %

46 %

24 %

33 %

22 %

30 %

51 %

32 %

56 %

25 %

54 %

---

24 %

33 %

Danske basisfremskrivningstal for NOx, SO2, NMVOC og PM2,5 er revideret på baggrund af seneste viden

om virkningen af en række nyligt vedtagne tiltag, såsom det nye direktiv om mellemstore fyringsanlæg, test

af virkelige kørselsforhold ved typegodkendelse af nye biler og nedsættelse af NOx-afgiften og opdaterede

basisårstal for 2005. Fremskrivningstallene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Ad 2) Fleksibilitet (nyt element):

Artikel 5 i direktivet giver medlemslandene en vis fleksibilitet til at nå målene via regulering af kilder som

ligger udenfor de nationale emissionsopgørelser, og til at opdatere de nationale emissionsopgørelser i lyset af

ny videnskabelig viden, forudsat at Kommissionen ikke gør indsigelser.

Medlemsstaterne har således mulighed for efter forslagets artikel 5, at:

Modregne en del af den emissionsreduktion af NO

, SO

og PM

2.5

der er opnået inden for

international skibsfart, på visse betingelser. Etableres der fx et NO

-kontrol område (NECA) i

Østersøen, vil Danmark kunne modregne en del af den reduktion i udledningen af NO

, der er sket i

Østersøen i forhold til den samlede udledning af NO

i Danmark fra de øvrige kilder. Der kan

maksimalt modregnes 20 % af emissionsreduktionerne fra international skibsfart.

Slå sig sammen med andre medlemsstater for at implementere tiltag til at reducere metan (fælles

implementering som kendt under Kyoto protokollen). Det vil sige, at Danmark kan godskrives en

metanreduktion, hvis Danmark finansierer gennemførslen heraf i et andet land.

Benytte sig af en justeringsprocedure, såfremt metodologiske ændringer (fx nye kilder eller brug af

væsentligt anderledes emissionsfaktorerne eller metoder til at bestemme emissionerne fra specifikke

kildekategorier) i emissionsopgørelserne betyder, at reduktionsforpligtelserne overskrides.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

I den reviderede Gøteborg-protokollen findes der en tilsvarende justeringsprocedure, som er i

overensstemmelse med forslaget til justeringsprocedure i det nye NEC-direktiv.

Ad 3) Nationale programmer (nyt element):

Direktivet pålægger medlemslandene at vedtage og gennemføre nationale programmer for bekæmpelse af

luftforurening. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af den nationale politiske ramme for luftkvalitet

og luftforurening, herunder bl.a. de politiske prioriteter og sammenhæng med andre relevante

politikområder (fx klima), politikmuligheder der har været overvejet, og de politikker der agtes vedtaget for

at overholde reduktionsforpligtelserne. Frem mod 2030 skal programmet opdateres hvert andet år.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at:



Vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af forslagets bilag 3, del 1 om

foranstaltninger der kan indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, til den

tekniske udvikling.

Fastlægge retningslinjer for udarbejdelse af og gennemførelse af nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening.

Præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og

de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter foreslås

at kunne vedtages efter undersøgelsesproceduren anført i forslagets artikel 14 og inddragelse af

Luftkvalitetsudvalget.



Ad 4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger (udvidet forpligtelse ift. nuværende NEC)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne årligt ajourfører og udarbejder nationale emissionsopgørelser

for de forurenende stoffer som er omfattet af forslaget og at medlemsstaterne hvert andet år udarbejder og

ajourfører sine emissionsfremskrivninger. Forslaget specificerer nærmere hvilke oplysninger

medlemsstaterne skal fremlægge i forbindelse med emissionsopgørelser og

-fremskrivninger, hvis de ønsker at benytte sig af fleksibilitetsmekanismen.

Medlemslandene skal, udover at rapportere emissioner og fremskrivning for de seks stoffer, som nyt element

også rapportere emissionerne for en række andre luftforurenende stoffer:

- Tungmetaller: Cadmium, kviksølv, bly, arsen, krom, kobber, nikkel, selen og zink

- Persistente organiske miljøgifte: Tjærestoffer (PAH), dioxin/furaner, PCB og

HCB

- TSP (total partikelkoncentration), PM

(store partikler) og sodpartikler.

Yderligere skal medlemslandene som nyt element også rapportere 1) nationale kvadratnets-aggregerede data

for de luftforurenende stoffer (dvs. den geografiske koncentration af stoffer) og 2)

emissionsopgørelsesmetoder.

Alle data rapporteres allerede årligt til LRTAP-konventionens protokoller (Tungmetal-protokollen, POP-

protokollen og Gøteborg-protokollen).

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

tilpasning af forslagets bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister i forbindelse med indberetning af

emissioner af luftforurenende stoffer og tilpasning af bilag IV til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ad 5) Overvågning af virkningerne af luftforurening (nyt element)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne pålægges at overvåge de skadelige virkninger af luftforurening

for vand- og landøkosystemer i overensstemmelse med forslagets bilag 5, hvor det er praktisk muligt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Kommissionen foreslår, at medlemslandene, i behørigt omfang, skal koordinere overvågningen af

virkningerne af luftforureningen med andre overvågningsprogrammer der er opstillet med hjemmel i EU

lovgivningen, konkret vandramme- og habitatdirektiverne.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

tilpasning af bilag 5, om overvågning af de forurenende stoffers indvirkning på miljøet, til den tekniske

udvikling.

Ad 6) Indberetning fra medlemsstaterne (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag indeholder nærmere retningslinjer for indberetning til Kommissionen af de nationale

programmer for bekæmpelse af luftforurening, emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger, samt for

Kommissionens behandling af disse.

Indberetningerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger der indberettes til LRTAP

konventionens sekretariat.

Ad 7) Sanktioner (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage sanktioner for overtrædelse af de

nationale bestemmelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets plenarforsamling vedtog den 28. oktober 2015 et mandat til Europa-Parlamentets

forhandlinger med Rådet. Hovedpunkterne i Europa-Parlamentets holdning er:



2020 målene fastholdes.



2030 målene fastholdes på niveau med Kommissionens oprindelige forslag fra december

2013.



Metan ønskes reguleret i forslaget, men uden den del af udledninger som stammer fra

drøvtyggere (køer).



Ammoniakmålet for 2030 skal revurderes i 2022.



Støtte til bindende milepæl for alle stoffer i 2025.



Der skal udarbejdes en konsekvensvurdering ift. regulering af kviksølv i direktivet.

Europa-Parlamentet afstemning var kun foreløbig, idet man gav mandat til at forsøge at forhandle en første

læsning enighed med Rådet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at direktivforslaget overholder nærhedsprincippet, da medlemslandene ikke vil

kunne opfylde de overordnede mål for nedbringelsen af luftforureningen i Europa alene, på grund af

luftforureningens grænseoverskridende karakter. En omkostningseffektiv kombination af reduktioner i

Europa kan kun koordineres på EU-plan. Forslaget følger princippet om, at direktivet fastsætter

reduktionsmål og minimumskrav, mens det overlades til medlemslandene at finde ud af hvordan kravene

kan opfyldes. Direktivformen er valgt, idet den fastlægger mål og forpligtigelser, men samtidig giver

medlemslandene tilstrækkelig fleksibilitet.

Da formålet med forslaget er at reducere den grænseoverskridende forurening finder Regeringen, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

De nuværende nationale emissionslofter for 2010, fra det eksisterende NEC-direktiv, er implementeret i

dansk lovgivning via NEC-bekendtgørelsen (BEK nr. 1325, 21/12/2011).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Konsekvenser

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Et nyt NEC-direktiv vil skulle implementeres i dansk lovgivning via en ny bekendtgørelse, samt evt. gennem

national lovgivning til effektuering af virkemidler.

En særskilt regulering af metan i miljøsammenhæng vil kunne mindske fleksibiliteten i Danmarks

klimaindsats og medføre en risiko for dobbeltregulering.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for EU:

I henhold til Kommissionens konsekvensvurdering vil reduktionsmålene frem mod 2020 ikke have

yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes egne

basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har forud for sit oprindelige

forslag estimeret en samlet meromkostning til overholdelse af de skærpede reduktionsmålene i 2030 på 3.3

mia. EUR for hele EU. Kommissionen vurderer for sit oprindelige forslag, at den samlede eksterne

omkostning, herunder bl.a. skader på afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige

omkostninger, reduceres med 40 mia. EUR frem mod 2030.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for Danmark:

I forbindelse med vurderingen af forslagets konsekvenser for Danmark, har Nationalt Center for Miljø og

Energi (DCE) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udarbejdet en opdateret fremskrivning

af den danske ammoniakreduktion i 2020 og 2030. Regeringen vurderer på den baggrund, at der er en

væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks muligheder for at overholde 2020-målet for ammoniak, og at

målet således udgør en potentiel hindring for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. For en uddybning, se

nedenfor.

Forslaget vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for så vidt angår 2020-målet for ammoniak og 2030-

målene generelt, som beskrevet nedenfor. Vurderingen er baseret på regneeksempler af virkemidler og der

er væsentlig usikkerhed forbundet hermed, især for tre stoffer (SO2, NMVOC og metan), hvor det ikke har

været muligt at identificere tilstrækkelige virkemidler til at lukke mankoen.

Statsfinansielle konsekvenser

2020-mål:

Regeringen vurderer, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af

Kommissionens forslag til 2020 mål.

2030-mål:

Forslaget om 2030-målene skønnes, at medføre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. om året. Det skyldes

primært et mindreprovenu fra afgiften på svovl. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Det vurderes, at

Kommissionens forslag i bilag 3 til overvågning af virkningerne af luftforureningen på økosystemer, skønnes

at have væsentlige statsfinansielle meromkostninger i størrelsesordenen 30 mio. kr. pr. år, hvilket dog er

behæftet med en vis usikkerhed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

2020:

Regeringen vurderer, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af

Kommissionens forslag til 2020 mål for ammoniak. Afhængig af størrelsen på en eventuel manko vil

yderligere initiativer til ammoniakreduktion medføre erhvervsøkonomiske omkostninger på op til 130 mio.

kr. årligt.

Ammoniakmålet på 24 pct. er baseret på en fremskrivning af eksisterende indsatser fra 2012. Der har været

usikkerhed om, hvorvidt fremskrivningen fra 2012 var retvisende. Det skyldtes primært en fremskrivning fra

2013, der viste, at Danmark alene kunne reducere sine ammoniakudledninger med 15 pct. Der er derfor

foretaget en konsolideret fremskrivning i foråret 2014, der viser en ventet ammoniakreduktion i 2020 på 21-

23 pct. Usikkerheden på fremskrivningen i 2020 er på +/- 6 pct.point reduktion. Usikkerheden ved

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

fremskrivningerne knytter sig især til antagelser om vækstrater i husdyrproduktionen og implementering af

miljøteknologi.

Regeringen vurderer på den baggrund, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at Danmark kan nå

ammoniakmålet på 24 %, og dermed heller ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at reduktionsmålet ikke bliver en

hindring for vækst i landbruget frem mod 2020. Der er blevet vedtaget en fødevare- og landbrugspakke, der

ruster fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Denne

udvikling ønsker regeringen ikke begrænset af et ammoniakreduktionsmål, som under alle omstændigheder

vil være meget ambitiøst i EU.

2030:

De samlede erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med 2030 målene forventes at være cirka 3,9 mia.

kr. i årlig omkostning, hvoraf indsatsen for metan skønnes at udgøre 2,8 mia. kr. om året, som hidrører fra

landbruget. Se tabel 2

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

2020:

Regeringen vurderer, at der er stor usikkerhed forbundet med Danmarks opfyldelse af Kommissionens

forslag til 2020 mål for ammoniak.

2030:

En opfyldelse af Kommissionens forslag til dansk 2030 mål skønnes at medføre væsentlige

samfundsøkonomiske meromkostninger, jf. tabel 2. Dette vil særligt berøre landbruget i forhold til en

metanreduktion. Omvendt vurderes forslaget at have væsentlige positive gevinster for miljø, sundhed og

klima. Disse vurderes at beløbe sig til nationale gevinster på i alt omkring 800 mio. kr. pr. år (eksklusiv

gevinster ved CO2-reduktioner og sparede sundhedsomkostninger ved reduceret grænseoverskridende

luftforurening). Det bemærkes, at der for en række stoffer ikke er kendskab til virkemidler, hvorfor der er

lagt en hypotetisk skyggepris til grund for opfyldelsen af mankoen. Der er stor usikkerhed forbundet med

skønnene herfor.

Tabel 2: Skøn over samfundsøkonomiske omkostninger ved Kommissionens forslag til 2030

mål

Væsentligste

udledningskilder

NOx og svovl

Ammoniak og

metan

Partikler og

NMVOC

NMVOC manko

Svovl manko

NOx manko

Metan manko

Total

Industri og transport

Landbruget

Husholdninger

Industri

Industri og transport

Landbruget

Samfundsøkonomiske omkostninger 2030

(årligt 30 år annuitet)

106 mio. kr.

345 mio. kr.

19 mio. kr.

144 mio. kr.

396 mio. kr.

895 mio. kr.

3.925 mio. kr.

5.830mio. kr.

Anm.

: Da en række virkemidler har effekter på to stoffer, er stofferne grupperet. Såfremt reduktionsmålet for et

givent stof ikke kan nås alene med de kendte virkemidler, er mankoen angivet. De samfundsøkonomiske

omkostninger er udregnet uden sideeffekter som årlige gennemsnitlige omkostninger for det enkelte

virkemiddel over 30 år (30-årig annuitet). For en række virkemidler vil omkostningerne primært ligge

inden 2030 i form af investeringer mv. og dermed vil de årlige omkostninger i 2020-2030 være væsentligt

højere. Der er væsentlig usikkerhed forbundet med omkostningsskønnet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriets beregninger.

Vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved 2030 målene viser, at den årlige

gennemsnitlige omkostning i 2030 er 5,8 mia. kr. om året. Omkostningerne ved at nå målsætningerne for

metan skønnes at være 4,2 mia. kr. om året og udgør derved størstedelen af de samfundsøkonomiske

omkostninger.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil have positiv virkning på beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7. februar 2014.

Der er modtaget svar fra følgende parter: Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi,

Olie Gas Danmark, DONG Energy, Det Økologiske Råd, Landbrug & Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Danske

Havne, Danmarks Rederiforening og Sundhedsstyrelsen.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

I forhold til reduktionsforpligtigelserne for NOx, SO

, NMVOC, PM2.5 og metan, er de fleste interessenter

positive overfor princippet om EU fastsatte nationale reduktionsforpligtigelser, men påpeger

nødvendigheden af, at byrdefordelingen imellem medlemslandene sker på oplyst grundlag samt at der sikres

lige konkurrencevilkår på tværs af EU. 2 interessenter havde dog indvendinger mod medtagelse af metan.

Det Økologiske Råd finder at forslagene til reduktionsforpligtigelser bør være mere ambitiøse.

Dansk Fjernvarme fremhæver, at de forskellige sektorer ved implementeringen bør pålægges

reduktionsbyrde svarende til deres emissionsandel.

Dansk Gasteknisk Center og Landbrug & Fødevarer mener, at det er principielt forkert at inkludere metan i

dette direktiv, da metan er en klimagas. Derudover finder de at reduktionsmålet for NOx-emissionerne er for

ambitiøst og ikke stemmer overens med den omlægning til forøget forbrænding af biomasse, da det kan give

en forøget udledning af NOx.

Flere interessenter (Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi,) fremhæver, at ensartet regulering på tværs

af EU, vil øge muligheden for eksport af dansk miljøteknologi og øge Danmarks konkurrenceevne.

Dansk Industri, DONG Energy mener, at den danske NOx-afgift bør tages op til overvejelse, som følge af de

nye reduktionsmål for NOx i 2020 og 2030.

Olie Gas Danmark ønsker en tæt dialog mellem interessenter og danske myndigheder i forbindelse med

udarbejdelsen af de nationale programmer.

Artikel 4 – forslag om reduktionsmål i 2025

Flere interessenter (Olie Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, DONG Energy) har påpeget

det uhensigtsmæssige i, at der er forslået et mellemmål, der skal overholdes i 2025, som skal findes ved den

lineære interpolation mellem 2020 og 2030. Interessenterne påpeger, at implementering af tekniske

installationer ikke foregår på en måde, sådan at der nødvendigvis er en lineær reduktion frem mod 2030.

Interessenterne påpeger derfor, at målet i 2025 enten bør slettes eller gøres mere fleksibelt.

Artikel 5 – fleksibilitet

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri noterer sig den foreslåede fleksibilitet i forhold til international

skibsfart gennem etablering af emissionskontrolområder. Danmarks Rederiforening henviser til, at denne

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

fleksibilitet ikke må betyde at der fastsættes strengere nationale krav end de krav, der kan opnås enighed om

i IMO. Danske Havne anfører, at det bør dokumenteres at forslaget om fleksibilitet for skibsfarten ikke fører

til overflytning af godstransport fra sø til land. Danske Havne mener desuden, at alle EU-farvande af

konkurrencemæssige hensyn bør udpeges som emissionskontrolområde.

I forhold til den fleksibilitet der omhandler justeringsmulighed i reduktionsmålene, ønsker Landbrug &

Fødevarer en vurdering i hvilket omfang den kan benyttes, til at finde de mest omkostningseffektive

løsninger i forhold til skadevirkninger fra primære og sekundære partikler.

Artikel 7-9, 13 og 17

Olie Gas Danmark mener, at forslaget til rapportering gennemgås grundigt for at sikre at bureaukrati på alle

niveauer minimeres. Derudover er Olie Gas Danmark principielt imod, at der anvendes delegerede retsakter,

som der er lagt op til på nogle af bilagene. Til sidst ønsker Olie Gas Danmark, at implementeringsfristen for

direktivet forlænges.

Bilag 1

Dansk skovforening anmoder Miljøministeriet at arbejde for, at afbrænding af hugstaffald i skovene fortsat

vil være en mulighed.

Ammoniak

Det Økologiske Råd mener at ambitionsniveauet er for lavt i forhold til reduktion af ammoniak, da de mener

at teknologien allerede findes i Danmark til at reducere yderligere og påpeger samtidig nødvendigheden af at

mindske ammoniak-udslippet for at begrænse dannelsen af sekundære partikler.

Landbrug & Fødevarer finder, at de foreslåede ammoniak-reduktionsforpligtigelser er uacceptable og at de

stiller den danske husdyrproduktion ringe i konkurrencen med det øvrige EU, da Danmarks forpligtigelser i

henholdsvis 2020 og 2030 er mere ambitiøse end resten af medlemslandene og EU samlet set.

Landbrug & Fødevarer opfatter reduktionsforpligtigelser som værende i strid med regeringens

vækstinitiativer, da de beregnede reduktionsmål forudsætter lav produktionstilvækst og yderligere

implementering af miljøteknologi.

Landbrug & Fødevarer påpeger et behov for at forbedre grundlaget for emissionsopgørelser for ammoniak fra

landbruget og at der sikres sammenlignelige opgørelser på tværs af lande.

Dansk Industri: påpeger at bilag III, punkt A, underpunkt 3b) nævner, at ”ureabaserede gødninger erstattes i

videst muligt omfang af ammoniumnitratbaserede gødninger”. DI finder, at der synes at mangle en reference

til anvendelsesbegrænsningerne for ammonium-nitratbaserede gødninger i den europæiske og den nationale

antiterrorindsats.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 21. maj 2014 og gav anledning til flg. bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening:

For så vidt angår de økonomiske konsekvensvurderinger, finder

foreningen, at der er tale om en undervurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Danmarks

Naturfredningsforening henviser til nye OECD-tal, der angiver en noget højere vurdering af de

samfundsøkonomiske konsekvenser på europæisk plan. Særligt hvad angår helbred og for tidlige dødsfald er

disse OECD-tal nyttige at tage i betragtning, da de samfundsøkonomiske besparelser vil være højere end først

antaget.

Landbrug og Fødevarer:

I forhold til hvilke stoffer, der foreslås reguleret havde foreningen en kommentar til

formuleringen ”Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning” (s.2). Denne formulering bør

ændres, da ammoniak ved tilførsel af gødning kun påfører belastning i nogle naturområder, og ikke belaster

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

naturen som helhed. I forhold til regulering af metan fremgår det, at landbruget er den væsentligste kilde til

metan-udledning (s.3). Landbrug og Fødevarer påpegede, at der også er andre væsentlige kilder til udledning

af metan.

Landbrug og Fødevarer nævnte også, at en ny rapport sår tvivl om sundhedseffekterne af

partikelforureningen.

For så vidt angår emissionsfremskrivningerne i Gøteborg-protokollen mener Landbrug og Fødevarer, at det

bør fremgå af notatet, at der ligger bestemte forudsætninger bag disse fremskrivninger. Det kan desuden

tydeliggøres hvilke typer sundhedsgevinster målsætningerne fremmer.

Landbrug og Fødevarer påpegede i forhold til de økonomiske konsekvenser, at der er nogle særkrav i

Danmark, som har betydning for den danske konkurrenceevne. Dette bør fremgå, når forslagets samlede

økonomiske konsekvenser for Danmark noteres.

Landbrug og Fødevarer ønsker præcisering af det skriftligt afgivne høringssvar for så vidt angår Ammoniak,

således at det fremgår at Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ammoniak-reduktionsforpligtigelser

”stærkt kritisable”.

Kommissionens reviderede forslag fra 23. januar 2015, med tilhørende reviderede grund- og nærhedsnotat,

har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 26. marts 2015 til den 8. april 2015.

Rederforeningerne

Rederiforeningerne anfører følgende:

”Rederiforeningen takker for den fremsendte høring af rammenotat

vedrørende Kommissionens forslag til nyt direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse

luftforurenende stoffer. Rederiforeningerne noterer sig, at Kommissionens forslag til nyt NEC direktiv

berører NOx, S02 og PM2,5 emissioner fra den internationale skibsfart i den forstand, at medlemslandene

kan opnå en fleksibilitet ved at medregne reduktioner i deres nationale emissionsloft (art. 5). Af artikel 5

fremgår, at emissionsreduktionerne skal være opnået i havområder, der ligger inden for medlemsstatens

territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et

sådant område. Endvidere fremgår det, at medlemsstaten skal have indført foranstaltninger til at opnå

lavere NOx-, S02-og PM2,5-emissioner fra international skibsfart end de emissionsniveauer, der ville være

opnået ved opfyldelse af EU-kravene til emissioner af NOx, S02 og PM2,5. Rederiforeningerne vil i den

forbindelse understrege, at nationale krav, der er strengere end de internationale krav, ikke er acceptable,

idet sådanne krav vil ramme den nationale skibsfart, herunder færgefart samt offshore sektoren, med

konkurrenceforvridning til følge.

Således giver fleksibilitetsmuligheden kun mening, såfremt der i FN's søfartsorganisation udpeges et

emissionskontrolområde, der omfatter NOx. Rederiforeningerne ser ingen problemer i, at

emissionsreduktioner opnået i medfør af et NOx emissionskontrolområde medregnes i opnåelsen af den

nationale emissionsforpligtigelse.

For så vidt angår det fremsendte rammenotat kan Rederiforeningerne bakke om udkastet til foreløbig

dansk holdning, forudsat at ovennævnte forbehold tilgodeses.”

Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører følgende:

”Landbrug Fødevarer skal henvise til de tidligere afgivne

bemærkninger, som stadig er gældende: Et dansk ammoniakreduktionsmål på 24 % i 2020 (ift. til 2005) er

urealistisk højt, konkurrenceforvridende og et udtryk for dansk enegang i en forureningsproblematik, der

skal håndteres internationalt.

Samtidig er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en accept er i direkte modstrid med regeringens egne

udmeldinger om vækst i fødevareerhvervet, bl.a. gennem en særlig vækstplan for fødevarer. Det fremgår

endvidere af rammenotatet, at der kun er sandsynlighed for, at målet på 24 % kan nås i 2020 uden

yderligere tiltag. Landbrug & Fødevarer vil derfor på det kraftigste opfordre til, at Danmark ikke

accepterer reduktionsmålet for ammoniak på 24 % i 2020.

Landbrug & Fødevarer er særdeles kritiske over for den meget lukkede proces vedrørende den danske

indmelding af et dansk reduktionskrav på 24 % ammoniak i forhold til 2005 i Gøteborg-protokollen – det

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

absolut højeste i UNECE og fire gange højere end EU-gennemsnittet. Og denne lukkethed fortsætter nu i

processen om regeringens foreløbige accept af reduktionsmålet på 24 % for ammoniak. Dette er særligt

kritisabelt set i lyset af, at reduktionskravet direkte vil ramme fødevareerhvervet, og at Landbrug &

Fødevarer i vores høringssvar til Miljøstyrelsen i februar 2014 klart udtrykte et ønske om en tæt dialog

med erhvervet om indholdet og konsekvenserne af luftpakken, inden den danske holdning blev endeligt lagt

fast. Desværre må Landbrug & Fødevarer konstatere, at en dialog har været fuldstændig fraværende, og at

regeringen har baseret sin holdning på den tredje faglige fremskrivningsrapport, der har været

hemmeligholdt i ni måneder på trods af gentagne henvendelser med en opfordring til at lægge

forudsætninger og beregninger åbent frem.

Landbrug & Fødevarer kan derfor blot konstatere, at der fra 2011 til 2015 er blevet udarbejdet tre

fremskrivningsrapporter, der er baseret på forskellige forudsætninger om vækst og implementering af

miljøteknologi – uden man har ønsket en dialog med erhvervet herom. De tre forskellige

fremskrivningsrapporter når frem til vidt forskellige reduktioner på hhv. 24, 15 og 21-23 % ammoniak i

2020. Samtidig påpeges det i rapporterne, at der er stor usikkerhed om de fremskrivninger, der ligger til

grund for reduktionsmålet på 24 % i 2020. Som fremhævet i den seneste fremskrivningsrapport (IFRO

Rapport 230) er de væsentligste faktorer for emissionen antallet af dyr og implementeringen af

miljøteknologi. Det er faktorer, som er svære at forudsige, og antagelserne om disse faktorer varierer også

meget mellem de tre rapporter – med deraf følgende store forskelle i de opnåelige reduktioner. Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE) estimerer i IFRO Rapport 230, at usikkerheden på 2020-reduktionerne

for ammoniak er på 5-10 % og nærmest 10 % – det betyder, at de opnåelige reduktioner ligger mellem 15 og

29 % i forhold til 2005-udledningen.

Regeringen vurderer i sit reviderede rammenotat, at Kommissionens forslag til 2020-mål sandsynligvis

kan nås uden yderligere tiltag eller regulering, og er derfor bevidst om, at der er en risiko for, at

forudsætningerne ikke holder. Landbrug & Fødevarer mener, at en ansvarlig regering bør have vurderet

alle relevante scenarier fremfor at gamble med at tilslutte sig krav, der kan få alvorlige konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Derfor bør det uddybes, hvor sandsynligt dette scenarie er, og hvor sandsynligt det er,

at reduktionen på 24 % ikke kan opnås uden yderligere regulering. De erhvervsøkonomiske beregninger

bør endvidere omfatte et scenarie, hvor usikkerheden indgår. Ligeledes bør regeringen redegøre for

konsekvenserne, hvis målet ikke nås. Dette skal også ses i lyset af, at regeringen selv lægger særlig vægt på

en sikkerhedsmargin i forhold til usikkerheder på 2030-målene, men ikke finder det nødvendigt at lægge

vægt på en tilsvarende sikkerhedsmargin på 2020-målene.

Forudsætningerne om vækst- Forudsætningerne om vækst i fødevareerhvervet i den seneste fremskrivning

svarer ikke til erhvervets egne forventninger. Landbrug & Fødevarer finder det bl.a. betænkeligt, at der

ikke i nogen af scenarierne er mulighed for vækst i både kvæg- og svineproduktionen. Ligeledes er der

ingen af scenarierne for mælkeproduktion, der lever op til erhvervets forventninger om 20 % stigning i

2020 efter mælkekvoternes ophør. Det fremgår direkte af rapporten fra juni 2014, at væksten af

produceret mælk er estimeret lavere end den vækst, som Arla opererer med i 2020. Faktisk er

mælkeydelsen pr. ko i 2014 allerede højere, end IFRO estimerer den vil være i 2020. Landbrug & Fødevarer

finder det stærkt kritisabelt og helt uhørt, at regeringen bevidst ønsker at lægge en dæmper på

erhvervslivets vækstforventninger og acceptere Europas suverænt største reduktionsforpligtigelse på

ammoniak, set i lyset af at vi i forvejen har den absolut laveste ammoniakudledning pr. liter mælk og nogle

af de skrappeste miljøkrav i både EU og UNECE.

Forudsætninger om miljøteknologi - For så vidt angår de bagvedliggende forudsætninger om

implementering af miljøteknologi er Landbrug & Fødevarer af den opfattelse, at der er tale om meget

optimistiske skøn. Der findes os bekendt ingen opgørelser over udbredelse og effektivitet af miljøteknologi i

husdyrproduktionen. Den teknologi, der skal til for yderligere at reducere ammoniakudledningen fra

danske husdyrbrug, er meget avanceret og dyr. Det anses derfor for usandsynligt, at der inden for den

nærmeste årrække vil være finansiering i erhvervet til nybyggeri i den forudsatte størrelse. Det er langt

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

mere realistisk, at erhvervet udnytter de ressourcer, det har endnu bedre en årrække frem. Dermed kan

produktionen bevares og måske øges lidt, uden den implementering af miljøteknologi, der følger med

nybyggede stalde.

Gældende krav og lovgivningsmæssige konsekvenser - Det fremgår af rammenotatet, at reduktionsmålet

på 24 % kan opnås med den gældende regulering. Da Danmark er væsentligt længere med

ammoniakreducerende tiltag og har en skrappere lovgivning end mange af de lande, som vi konkurrerer

med, finder Landbrug & Fødevarer det rimeligt, at regeringen i rammenotatet og i forbindelse med de

økonomiske konsekvensberegninger gør helt klart, hvilke reduktioner der er en konsekvens af EU-

lovgivning, og hvilke reduktioner der er en konsekvens af national lovgivning. Med så store variationer i

EU-landenes reduktionsmål i 2020, hvor fx Tyskland kun skal reducere med 5 % mod Danmarks 24 %, kan

det ikke alene være EU-lovgivningen, der er årsag til, at Danmark tilsyneladende kan nå reduktionsmålet

på 24 % uden yderligere regulering. Samtidig fremgår det af rammenotatet, at forslaget kan få

lovgivningsmæssige konsekvenser, men det er ikke yderligere beskrevet, hvad der konkret tænkes på.

Landbrug & Fødevarer mener, at der bør redegøres tydeligere for, hvilke lovgivningsmæssige

konsekvenser der tænkes på, og hvilke erhvervsøkonomiske konsekvenser, der vil følge heraf.

NMVOC - Som noget nyt fremgår det af rammenotatet, at landbruget tilskrives 33 % af den danske

udledning af NMVOC. Dette er et helt nyt tal, der stammer fra Danmarks seneste emissionsopgørelse

udgivet i marts 2015. I tidligere opgørelser er landbruget blevet tilskrevet 2 % af den danske udledning af

NMVOC. Landbrug & Fødevarer finder denne oplysning meget væsentlig og undrer sig over, at der heller

ikke i denne situation har været en dialog med erhvervet. Det fremgår ikke nærmere, hvor NMVOC

stammer fra, og om det vil få konsekvenser for erhvervet.

Metan - I rammenotatet lægges der op til, at regeringen vil lægge vægt på, at metan ikke skal medtages i

NEC-direktivet med særskilte reduktionsmål for 2030. Landbrug & Fødevarer er enig med de vurderinger,

der lægges til grund herfor, og kan støtte op om regeringens holdning.

Reduktionsmål for ammoniak i 2030 - Med hensyn til 2030 er Landbrug & Fødevarer enig i, at der bør

fastsættes mål, der sikrer en fair byrdefordeling, og hvor den danske reduktion ikke er højere end EU-

gennemsnittet. Endvidere bør kravet baseres på EU-lovgivning og ikke på dansk særlovgivning. Ligeledes

er Landbrug & Fødevarer enige i, at der bør sikres en transparens og fleksibilitet, men samtidig også en

åben proces, der inkluderer en dialog med de berørte erhverv.

Ratificering af Gøteborg-protokollen - Landbrug & Fødevarer er enig med regeringen i, at EU ikke skal

ratificere Gøteborg-protokollen, så længe der forhandles om NEC-direktivet. Landbrug & Fødevarer mener

dog, at regeringen skal lægge afgørende vægt på, at forhandlingerne af NEC-direktivet er blevet afsluttet,

før ratifikationen kan finde sted. Landbrug & Fødevarer skal samtidig gøre opmærksom på, at Danmark

ikke har ratificeret Gøteborg-protokollen, og Landbrug & Fødevarer er stadig af den opfattelse, at

Danmark ikke skal ratificere den med de nuværende reduktionsmål. Med en ligelig byrdefordeling mellem

EU-landene som forudsat i forhandlingsmandatet og oplyst til Folketinget vil EU uden problemer kunne

ratificere protokollen, uden at Danmark forpligter sig til det nationale reduktionsmål på 24 % i 2020.

Landbrug & Fødevarer udbygger gerne vores høringssvar og lægger vores synspunkter og vurderinger

frem for en åben diskussion. Vi skal samtidig opfordre til, at den videre proces foregår transparent og med

inddragelse af erhvervet.”

Revideret rammenotat har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 3. juli 2015 til 6.

juli 2015. Der er i den forbindelse modtaget svar fra følgende parter: Landbrug & Fødevarer, Danske

Maritime, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører, at organisationen grundlæggende støtter formålet med luftpakken, da det er

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

vigtigt, at grænseoverskridende luftforurening håndteres internationalt, samt at alle lande og sektorer

bidrager.

Landbrug & Fødevarer er enige med regeringen i, at målet for ammoniakreduktion i et kommende NEC-

direktiv ikke må blive en barriere for et øget dansk råvaregrundlag, der samtidig kan bidrage til en øget

eksport. Landbrug & Fødevarer kan derfor tilslutte sig regeringens indstilling til dansk holdning og har

særligt noteret, at der lægges afgørende vægt på at nedbringe reduktionsmålet for

ammoniak for 2020 samt, at der lægges særlig vægt på, at der inddrages en sikkerhedsmargen ved

fastsættelse af 2030-forpligtigelserne, der tager hensyn til usikkerheden.

I overensstemmelse med tidligere høringssvar fra den 8. april 2015 er Landbrug & Fødevarer

enig med regeringen i, at metan ikke skal medtages i NEC-direktivet med særskilte reduktionsmål for 2030.

Landbrug & Fødevarer skal stærkt opfordre til, at det i dialog med erhvervet afklares, hvorvidt

reduktionsmålene for NMVOC vil få betydning for fødevareerhvervet.

Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig regeringens holdning om, at EU først skal tage stilling til EU’s

ratifikation af Gøteborg-protokollen, når forhandlingerne af NEC-direktivet er afsluttet.

Samtidig mener Landbrug & Fødevarer, at Danmark ikke skal ratificere Gøteborgprotokollen med det

nuværende danske reduktionsmål på 24 % for ammoniak.

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening er chokerede over, at regeringen ønsker, at det

danske 2020-mål for ammoniak reduceres. Dels fordi målet er en del af den allerede besluttede Göteborg-

protokol dvs. en FN-protokol, dels fordi ammoniak er en af de største årsager til sundheds- og naturskadelig

luftforurening, og dels fordi ammoniakreduktionen kan nås uden mærkbare omkostninger for dansk

landbrug, næsten uden yderligere tiltag. Ammoniakreduktionerne koster ifølge Miljøstyrelsens

Teknologiblade så lidt (f.eks. gylleforsuring), at reduktionerne ikke vil få mærkbar indflydelse på

landbrugsprodukternes pris.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening finder regeringens holdning til 2030-

forpligtelserne uambitiøs. Luftforureningen med ammoniak er et af de mest sundheds- og naturskadelige

miljøproblemer i Danmark. Luftforureningen med ammoniak koster hvert eneste år flere danske liv end

trafikulykker samt en større milliardudgift som følge af sygdom (over 10 gange større helbredsomkostninger

end ammoniakreduktionerne ifølge regeringens rammenotat vil koste landbruget). Forureningen kan

reduceres via velkendte teknologier, hvor reduktionsomkostningerne ligger 5-10 gange under

ammoniakforureningens skadeomkostninger. Det betyder ifølge organisationerne, at samfundet tjener 5-10

mio. kr. hver gang, der investeres 1 mio. kr. i at reducere ammoniakforureningen. Dette fremgår dog ikke af

opgørelsen af de samfundsmæssige konsekvenser i notatet og Det Økologiske Råd og Danmarks

Naturfredningsforening må derfor udtrykke deres skarpeste kritik af denne meget alvorlige mangel.

Endelig udtrykker Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening deres skarpeste kritik af den

meget korte høringsfrist, hvilket ikke er en proces, der er en demokratisk institution værdig.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening mener, at regeringen skal bakke fuldt ud op om

Kommissionens forslag til ammoniakforpligtelser, både i 2020 og 2030.

Danske Maritime

Danske Maritime anfører, at organisationen i princippet intet har imod den omtalte fleksibilitetsmekanisme,

men en modregning af den opnåede reduktion i emissioner af SOx, NOx eller PMere fra den internationale

skibsfart i de nationale reduktionsforpligtelser må ikke føre til, at transport af gods og passagerer i EU

overføres fra sø til land, eller at der sker konkurrenceforvridning til skade for den nationale skibsfart.

Reduktion af luftforureningen ved transport i EU sker mest effektivt ved at fremme nærskibsfart og ved at

fremme brug af miljøvenlig maritim teknologi om bord på de skibe, der sejler i EU-farvande. Danske

Maritime påpeger, at regulering af skibsfartens luftforurening (SOx, NOx og PMere) bedst sker via FN’s

søfartsorganisation IMO for derved at skabe ens vilkår globalt. Danske Maritime støtter i øvrigt, at der

snarest muligt indføres et NOx-kontrol område (NECA) i Østersøen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Et revideret rammenotat har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 19. november

2015 til den 20. november 2015. Der er i den forbindelse modtaget svar fra følgende parter: Det Økologiske

Råd og Landbrug & Fødevarer.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd anfører, at da regeringens holdning er uændret er Rådets tidligere bemærkninger, som

er refereret i notatet, også uændrede.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer anfører i sit høringssvar følgende: ”Det

reviderede rammenotat er på mange

punkter lig tidligere versioner af notatet. Landbrug & Fødevarer henviser derfor til vores høringssvar af 6.

juli 2015 fremsendt i forbindelse med den seneste version af rammenotatet.

Vedrørende grundlaget for at fastsætte Danmarks 2030-forpligtigelser er det regeringens foreløbige

holdning, at de som udgangspunkt skal fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den

eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den

internationale konkurrence, hvorfor krav til danske virksomheder og landbrug ikke bør være mere

byrdefulde end kravene i sammenlignelige EU-lande. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at EU-

forpligtigelser alene bør fastlægges på baggrund af fremskrivninger, der er baseret på EU-lovgivning. De

danske fremskrivninger skal således opdeles i følgerne af EU-regulering og følgerne af national regulering.

For så vidt angår reduktionsmålene for ammoniak er det fortsat Landbrug & Fødevarers holdning, at der

med fokus på omkostningseffektive virkemidler og hensyntagen til landenes hidtidige indsats er mulighed

for at reducere EU’s samlede ammoniakudledning. Det er dog helt centralt, at dette sker under

hensyntagen til fair konkurrencevilkår, hidtidig indsats og særlige sektorielle forhold.

I forhold til Europa-Parlamentets forslag om, at reduktionsmålene skal revideres i 2022, er Landbrug &

Fødevarer enige med regeringen i, at dette ikke bør støttes. En planlagt revision af reduktionsmålene i

2022 vil øge risikoen for, at 2030-målene i første omgang fastsættes på et mangelfuldt grundlag.

Konsekvensen vil blive en markant øget usikkerhed om de nationale forpligtigelser i hele EU med negative

effekter på investeringssikkerheden i landbruget og dermed på de generelle erhvervsøkonomiske

betingelser i landbrugssektoren.

De foreslåede fleksibilitetsmekanismer i forhold til force majeure og veksling af reduktioner på en

luftforureningskomponent til reduktioner på en anden komponent finder Landbrug & Fødevarer også

fornuftige og er enige i regeringens holdning.”

Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 30. november

2015 til den 2. december 2015 forud for miljørådsmødet den 16. december 2015.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd anfører følgende:

”Generelt blandt EU landene er der en erkendelse af, at 2020 målene

ligger fast. Regeringens linje ift., at 2030 mål skal reduceres så meget som muligt, vil resultere i, at den

forskel, der er mellem landenes reduktionsmål i 2020 vil blive ført videre til 2030. Det samme gælder et

mellemmål i 2025. Den danske linje betyder, at Danmark skyder sig selv i foden, og at dansk landbrug

bliver skudt i foden. Regeringen burde arbejde for ambitiøse mål i 2025 og 2030. Det økologiske råd

undrer sig over, at regeringen slet ikke har fokus på dansk miljøteknologi. Regeringens linje er et slag i

ansigtet på dansk miljøteknologi. Teknologierne eksisterer allerede og det handler om at udbrede dem.

Den eksisterende fremskrivning på 21-23 procent bygger på, at man fortsætter eksisterende tiltag,

herunder at man ved miljøgodkendelse af stalde stiller miljøteknologikrav. Men der er nye præmisser. For

det første er der i starten af 2015 kommet en miljøteknologipulje, som gør, at landbruget nu i højere grad

indfører nye miljøteknologier. For det andet er der en større frivillig benyttelse af

gylleforsuringsteknologien (syreN), som bidrager til mindre ammoniakforurening. Og for det tredje er der

færre svin end antaget i den seneste fremskrivning af ammoniakudledningen.

Ift. målet for metan er det meget uambitiøst at gå imod et mål for metan. Europa-Parlamentet ønsker, at

der skal være et metanmål, som ikke omfatter drøvtyggere. Det økologiske råd foreslår, at Danmark som

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

minimum tilslutter sig EPs mål, da det vil ramme en del lande, der har baseret deres deponering af

organisk affald på lossepladser. Det økologiske råd mener endvidere, at man bør sammenholde indsatsen

ift. ammoniak med Danmarks forpligtelser ift. biologisk mangfoldighed. Forureningen med ammoniak

forringer Danmarks muligheder for at beskytte den biologiske mangfoldighed, samt herunder at nå målet

om at stoppe tilbagegangen inden 2020.”

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening anfører følgende: ”Danmarks

Naturfredningsforening kan ikke forstå, at

man kæmper så hårdt for at nedsætte målet for 2020 for ammoniak. Generelt baserer man sig i

fremskrivningen på en svineproduktion, der er alt for høj ift. den faktiske produktion. Danmarks

Naturfredningsforening undrer sig over forudsætningerne i den fremskrivning, som den danske holdning

til ammoniakmålet hviler på. Antagelser over husdyrbestanden i fremtiden synes urealistisk høje. De

analyser, som DCE og senest IFRO har udarbejdet i 2014 (IFRO rapport 230, Scenarier for

ammoniakemissioner i Danmark i 2020 og 2030: Emissioner og omkostninger), antager, at det koster

landbruget en meget stor sum (18 mio. – 130 mio. kr. i 2020) at nå ammoniak 2020-reduktionsmålet.

Således skønner DCE, at antallet af slagtesvin i 2020 vil være 23.400.000 og IFRO skønner at det bliver

20.900.000. I stedet ser vi, at antallet af slagtesvin falder og det rammer i år formentligt 18.000.000.

Meget tyder således på, at slagtesvineproduktionen bliver væsentligt mindre, hvilket vil gøre, at Danmark

uden problemer kan nå det oprindelige reduktionsmål for ammoniak på 24 % i 2020. Derfor finder

Danmarks Naturfredningsforening, at det burde være dansk holdning, at 2020-målene i det kommende

NEC-direktiv og i Gøteborg protokollen kan opretholdes, uden at det vil medføre væsentlige

samfundsøkonomiske omkostninger. Der er i dokumentet ingen kvantificering af de samfunds- og

sundhedsmæssige omkostninger ved at slække på den danske ammoniakreduktion. Det bør fremgå klart af

grundnotatet, at der nødvendigvis må være en sundhedsomkostning ved en lavere reduktion i såvel 2020

som 2030.”

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 1. juni 2016 forud for rådsmøde (miljø) den 20. juni

2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Greenpeace

Greenpeace spurgte om, hvorfor regeringen er modstander af Europa-Parlamentets forslag om, at ammoniak

2030 målet skal revidereres i 2022, og om dette hang sammen med hensynet til den langsigtede planlægning

i landbruget.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd påpegede, at der er store potentialer i gylleforsuring. 18 pct. af den danske gylle forsures

i dag. Det viser, at vi ikke er nået ret langt i brugen af denne teknologi, og at der er potentiale for en

væsentligt større ammoniakreduktion i 2030.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (miljø) den 16. december 2015 vedtog Rådet med kvalificeret flertal en generel indstilling i

sagen. Den generelle indstilling indebar generelt et væsentligt lavere ambitionsniveau for medlemsstaternes

reduktionsforpligtelser i 2030 end i Kommissionens forslag. Danmark stemte imod den generelle indstilling i

overensstemmelse med forhandlingsoplægget, idet det indebar, at Danmark skulle påtage sig et

ammoniakmål på 24 % i 2020.

Det nederlandske formandskab har på baggrund af Rådets generelle indstilling siden årsskiftet søgt at nå en

første læsningsaftale med Europa Parlamentet. Der har været afholdt 3 trilogforhandlinger, og en fjerde

påtænkes afholdt den 8. juni 2016. Det primære udestående mellem Rådet og Europa-Parlamentet er

spørgsmålet om ambitionsniveauet for 2030-reduktionsmålene, hvor Europa-Parlamentet ønsker et højere

niveau end det der er fastlagt i Rådets generelle indstilling fra december 2015. Med henblik på at søge et

kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet har formandskabet derfor fremlagt forslag til nye 2030-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

reduktionstal for alle medlemsstater. Rådets generelle indstilling fra december 2015 giver en samlet

reduktion i helbredsomkostninger på 48 % frem imod 2030. Kommissionens forslag, som støttes af Europa-

Parlamentet, giver en reduktion i helbredsomkostninger på 52 %. Formandskabets forslag ligger på 50 %.

Således indebærer formandskabets forslag, at de fleste medlemsstater skal påtage sig højere reduktionsmål

end dem der fremgår af den generelle indstilling. En gruppe af lande, som allerede i den generelle indstilling

lever op til Kommissionens forslag til ambitionsniveau, skal ikke gøre mere. Formandskabets forslag giver

endvidere mulighed for, at hver medlemsstat kan veksle indsatserne på de forskellige stoffer, så længe den

samlede helbredseffekt af landets indsats forbliver uændret. Helbredseffekten opgøres i partikelækvivalenter.

Det er endnu uklart, om forslaget kan samle kvalificeret flertal i Rådet, og om Europa-Parlamentet vil

acceptere det.

Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag, med forbehold for følgende

forudsætninger og ændringer:

Nationale reduktionsmål for 2020

Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020, men finder det samtidig

grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en fair byrdefordeling i EU. Regeringen

finder det afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af ammoniakmålet for

2020, og vil tage hensyn til det væsentlige usikkerhedsspænd der er forbundet med grundlaget for

fastsættelsen af Danmarks ammoniakmål. Regeringen lægger derfor

afgørende vægt på,

at det danske

ammoniakmål for 2020 nedbringes i overensstemmelse hermed.

Nationale reduktionsmål for 2030

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2030.

På grund af de væsentlige samfundsøkonomiske udgifter forbundet med efterlevelse af Kommissionens

forslag, lægger regeringen afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne ift. 2030

målene minimeres mest muligt.

Regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at de danske 2030-forpligtelser som udgangspunkt skal

fastsættes ud fra basisfremskrivningerne baseret på den eksisterende regulering uden yderligere tiltag. Der

indlægges i den forbindelse en sikkerhedsmargin, der tager hensyn til usikkerhed om fremskrivningerne.

For så vidt angår metan, lægger regeringen vægt på, at metan ikke reguleres under NEC. Regeringen lægger

til grund, at der på nuværende tidspunkt er begrænset kendskab til yderligere virkemidler, som effektivt kan

reducere metanudledningen i Danmark.

For så vidt angår SO2 er det regeringens vurdering, at Danmark allerede har begrænset sit udslip til et

minimum bl.a. som følge af svovlafgiften. Regeringen antager således, at kommissionens opdaterede forslag

til dansk SO2-mål hviler på en teknisk fejl, hvilket vil blive fremført i forhandlingerne.

Regeringen lægger vægt på en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger,

hvorfor de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-landes mål. Det gælder

særligt 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-gennemsnittet i Kommissionens forslag fra

januar 2015 bør tilstræbes.

Regeringen finder det desuden væsentligt, at der træffes beslutning på grundlag af et transparent

datagrundlag, og at 2030-målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivninger.

Bindende milepæl for 2025

Regeringen kan ikke støtte forslaget om en bindende milepæl i 2025 og konkrete bestemmelser herfor, idet

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

en sådan lineær interpolation ikke vil afspejle et faktisk reduktionsforløb. Regeringen ønsker de bindende

krav til en sådan midtvejsstatus i 2025 udeladt.

Ratifikation af Gøteborg-protokollen

Regeringen lægger vægt på, at der først vil blive taget stilling til ratifikation af Gøteborgprotokollen efter

forhandlingerne om NEC-direktivet er afsluttet, så der er vished for, at den europæiske implementering er på

plads, før EU ratificerer de vedtagne ændringer til protokollen.

Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen ønsker, at justeringsmekanismen fra

Gøteborg-protokollen indarbejdes i det nye NEC direktiv. Herudover ønsker regeringen, at

fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug i takt med at ny viden viser at reduktionsforpligtelserne

ikke kan nås, og ikke først når de nationale emissionsreduktionstilsagn opgøres i 2020 eller 2030.

Regeringen kan også støtte, at fleksibilitetsmekanismen udvides til at omfatte force majeure situationer,

såsom fx pludselige ændringer i energiforsyningen, som følge af større uforudsete hændelser. Endelig kan

regeringen støtte Kommissionens forslag om, at der gives mulighed for, at en større indsats end påkrævet for

et stof fra et medlemslands side kan veksles til et mindre reduktionsmål på et andet stof, så længe dette

foregår på transparent vis og efter vedtagne retningslinjer for en sådan veksling af sundhedseffekter mellem

stoffer

Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om udarbejdelse af nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening og ser formålet med disse som en hjælp til implementering, fremfor som et

middel til retlig håndhævelse af direktivet.

I den forbindelse kan regeringen dog ikke støtte, at:



Kommissionens får tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af

bilag III, del 1, til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem en

gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14;

Kommissionen alene kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale

programmer for bekæmpelse af luftforurening. Dette skal ske på grundlag af drøftelser i

luftkvalitetskomitéen;

Kommissionen kan præcisere formatet for medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse

af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved delegerede retsakter. Regeringen ønsker, at

dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14.



Emissionsopgørelser og –fremskrivninger

Regeringen kan generelt støtte kommissionens forslag vedr. emissionsopgørelser og –fremskrivninger.

Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik

på tilpasning af bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister. Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem

gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14.

Regeringen støtter ikke, at kommissionen tillægges beføjelser til at tilpasning af bilag IV til den tekniske og

videnskabelige udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem

gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14.

Overvågning af virkningerne af luftforureningen på naturen

Regeringen kan generelt støtte, at virkningerne af luftforureningen overvåges, som en del af direktivet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Regeringens holdning er, at overvågningen af virkningerne af luftforureningen på naturen skal udgøres af de

eksisterende overvågningsprogrammer, som modsvarer kravene i habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

Regeringen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at NEC direktivet stiller yderligere krav til naturovervågning,

ud over de krav som følger af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik

på tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at en sådan tilpasning skal ske gennem

en beslutning i Rådet, men kan acceptere, at det sker gennem en gennemførelsesretsakt.

Indberetning fra medlemsstaterne

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. indberetning fra medlemsstaterne. Der er tale om en

videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

Sanktioner

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. nationale sanktioner. Der er tale om en videreførelse af

bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

Væsentlige ændringsforslag fra Europa-Parlamentet

Regeringen kan ikke støtte Europa-Parlamentets forslag om at ammoniakmålet skal revideres i 2022.

Regeringen kan støtte, at Kommissionen pålægges at udarbejde en vurdering af konsekvenserne ved at

regulere kviksølv i NEC-direktivet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og nærhedsnotat oversendt den

28. april 2014 samt ved samlenotat den 22. maj 2014 forud for miljørådsmødet den 12. juni 2014.

Folketingets Europaudvalg blev desuden orienteret om sagen ved et foreløbigt grund- og nærhedsnotat

oversendt den 26. marts 2015 samt ved samlenotat den 9. juni 2015 forud for rådsmøde den 15. juni 2015.

Endelig blev Folketingets Europaudvalg orienteret skriftligt ved et samlenotat oversendt den 17. juli 2015.

Regeringen tog forhandlingsoplæg på sagen i Folketingets Europaudvalg den 27. november 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Handlingsplan for cirkulær økonomi

KOM(2015)614

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen vedtog den 2. december 2015 meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan

om cirkulær økonomi”.

Formandskabet har præsenteret et udkast til rådskonklusioner, som forhandles i miljøarbejdsgruppen. De

forhandlede rådskonklusioner forventes i vid udstrækning at afspejle regeringens prioriteter for

handlingsplanen, og regeringen støtter rådskonklusionerne.

Kommissionens handlingsplan for at fremme en mere cirkulær økonomi i perioden 2015-2019 er opbygget

omkring ”produkters livscyklus”, dvs. hele cirklen ift. produkters værdikæde. Målet med en mere cirkulær

økonomi er at få mest mulig værdi ud af ressourcerne i produkterne. Cirklen i den cirkulære økonomi

dækker produktion, forbrug, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer. Derudover har

handlingsplanen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske råstoffer, byggeri og

nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endelig indeholder planen et tværgående afsnit med

handlinger knyttet til innovation, investeringer m.v. samt et afsluttende afsnit om monitorering.

Regeringen støtter op om Kommissionens handlingsplan.

Regeringen fastlagde sin holdning til Kommissionens handlingsplan i det samlenotat, som blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg (FEU) i februar 2016, forud for rådsmødet den 4. marts 2016. Regeringen

støtter Kommissionens handlingsplan og prioriterer i det videre arbejde med handlingsplanen:

Produktpolitik; Kemikalier og cirkulær økonomi; Affaldshåndtering og genanvendelse; Fremme markedet

for sekundære råmaterialer; Bioøkonomi; Plast; Monitorering og opfølgning

Handlingsplanen og rådskonklusionerne om denne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske

eller miljømæssige konsekvenser for Danmark. Rådskonklusioner om Kommissionens handlingsplan for

cirkulær økonomi forventes vedtaget på rådsmødet (miljø) den 20. juni 2016.

Baggrund

Meddelelsen

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”

indgår som en del af

Kommissionens samlede pakke om cirkulær økonomi, der blev fremsendt den 2. december 2015 fra

Kommissionen til Rådet.

Kommissionens cirkulær økonomi-pakke indeholder udover handlingsplanen om cirkulær økonomi også

forslag til ændringer i seks forskellige affaldsdirektiver, herunder ændringer i specifikke mål på

affaldsområdet. Forslag til direktivændringerne er behandlet i selvstændige grundnotater, hvortil der

henvises.

Målet med handlingsplanen

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”

er at

etablere et konkret og ambitiøst program med handlinger, som kan understøtte omstillingen til en cirkulær

økonomi. Udgangspunktet for handlingsplanen er, at cirkulær økonomi kan bidrage til en stærkere EU

økonomi og konkurrenceevne via nye forretningsmuligheder og nye innovative måder at producere og

forbruge på og give miljøgevinster.

Målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde produkters, materialers og ressourcers værdi i

økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affaldsmængderne minimeres.

Denne omstilling kan hjælpe til at bevare ressourcer, reducere de negative miljøpåvirkninger forbundet med

udvindingen heraf, forbedre forsyningssikkerheden og gøre samfundet mere robust overfor svingende råstof

priser.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Cirkulær økonomi-pakken er opbygget omkring ”produkters livscyklus” dvs. hele cirklen i forhold til

produkters værdikæde. Initiativerne i pakken understøtter hvert trin i værdikæden fra produktion til forbrug,

reparation og genfremstilling, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer, som kan tilbageføres i

økonomien. Derudover har planen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske

råstoffer, byggeri og nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endvidere fremgår det af

handlingsplanen, at Kommissionen vil fremsætte lovgivningsmæssige forslag vedrørende gødning og

genbrug af vand.

Endelig indeholder planen et tværgående afsnit om integration af cirkulær økonomi i Kommissionens politik

på andre områder, herunder med handlinger knyttet til innovations- og investeringspolitikken, samt et

afsluttende afsnit om monitorering af fremdrift ift. cirkulær økonomi i EU.

Hovedelementerne i handlingsplanen er:



Produktion (Produktdesign og produktionsprocesser)

Forbrug

Affaldshåndtering

Fra affald til ressource: Fremme af markedet for sekundære råmaterialer

Prioriterede områder, så som plast, madspild, kritiske råstoffer, bygge og anlægsaffald, biomasse,

innovation, etc.

Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi

Kommissionen inviterer i handlingsplanen Europa Parlamentet og Rådet til at endossere handlingsplanen og

til aktivt at deltage i dens implementering i tæt samarbejde med relevante interessenter.

Cirkulær Økonomipakken blev præsenteret under punktet

Eventuelt

på miljørådsmødet i december 2015.

Handlingsplanen har været drøftet i Konkurrencerådet d. 29. februar 2016 og på miljørådsmødet d. 4. marts

2016.

Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner er præsenteret af EU Formandskabet (NL) og forhandles af EU

medlemsstaterne. De endelige rådskonklusioner forventes vedtaget på rådsmøde (miljø) den 20. juni 2016.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil byde Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi

velkommen og støtte dens samlede implementering.

Det forventes desuden, at rådskonklusionerne fokuserer på fire overordnede temaer i forhold til cirkulær

økonomi specifikt:

1) Integrerede politik tilgange: Rådskonklusionerne forventes at understrege:

- At medlemslandene forpligter sig til at medvirke til implementeringen af Kommissionens

handlingsplan.

- At en overgang til cirkulær økonomi kræver en langsigtet indsats fra alle medlemslande og

Kommissionen.

- At medlemsstaterne opfordres til at vedtage virkemidler og strategier for at fremme

cirkulær økonomi.

- Betydningen af den private sektor og betydningen af innovation.

- At alle dele af Kommissionens handlingsplan skal konsekvensvurderes og leve op til bedre

regulering inden gennemførelse.

- At Kommissionen skal tage konkrete skridt ift. bæredygtig forsyning af materialer og

ressourcer inden for EU og ift. tredjelande.

2) Produktpolitikker og ressourceeffektivitet: Rådskonklusionerne understreger bl.a:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

At Rådet støtter Kommissionens tilgang i handlingsplanen.

At der sikres rammebetingelser, som kan fremme innovation i hele værdikæden

Betydningen af en sammenhængende produktpolitik som besluttet i 7.

miljøhandlingsprogram og opfordrer kraftigt Kommissionen til at sikre sammenhæng

mellem produktpolitikkerne.

Behovet for at inkludere genanvendelse, genbrug, reparerbarhed, mv. i Ecodesign-

reguleringen før 2020.

At Kommissionen analyserer Ecodesign-direktivet mhp at identificere for hvilke

produktgrupper foruden energiprodukter, der bør stilles krav til ressourceeffektivitet

At Kommissionen tager skridt ift. at fremme holdbarheden af produkter og modvirke

planlagt forældelse af produkter.

Behovet for mere markedsbaserede mekanismer, herunder information til forbrugerne og

opfordrer Kommissionen til at udvikle og fremme en metode til at sikre at miljømæssige

anprisninger bygger på transparent information. Et sådant forslag skal bygge på

erfaringerne fra Kommissionens pilotarbejde med miljømæssigt fodaftryk og med

miljømæssig teknologisk verifikation.

Behovet for en velfungerende kemilovgivning, og i forbindelse med at sammenhængen

mellem affalds-, produkt- og kemilovgivningen skal adresseres, opfordres Kommissionen

til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en metode til at vurdere om

genanvendelse mv. er det mest hensigtsmæssige set fra et sundheds- og miljømæssigt

perspektiv. Rådet understreger ligeledes behovet for information og kemikalier i affald.

Behovet for et velfungerende marked for sekundære råvarer, og opfordrer Kommissionen

til at udarbejde ensartede EU ”end of waste” kriterier. Opfordrer ligeledes Kommissionen

til at fremme globale kriterier.

Anerkender, at eksport af affald ud af EU kan være en barriere for højere

genanvendelsesrater og understreger behovet for forsvarlig håndtering af affald uden for

EU.

At det er centralt at mindske marint affald, herunder særligt plastik. Det understreges, at

ecodesign og forsvarlig affaldshåndtering er centralt. Kommissionen opfordres til at

fremlægge virkemidler til at håndtere dette i den kommende plastikstrategi i 2017. Denne

strategi skal også indeholde et forbud mod mikroplastik i kosmetik.

At Kommissionen identificerer barrierer ift. genanvendelse af vand.

Betydningen af det globale bæredygtighedsmål om fødevarespild.

3) Støtte til cirkulær innovation og forretning: Rådskonklusionerne understreger bl.a:

Betydningen af forskning og innovation og opfordrer Kommissionen til at fremme

forskning og innovation rettet mod industrien.

Betydningen af biologiske ressourcer og opfordrer Kommissionen til at analysere

bioøkonomistrategien i lyset af cirkulær økonomi-handlingsplanen og opdatere

bioøkonomistrategien.

Betydningen af private og offentlige investeringer og støtter det øgede fokus på cirkulær

økonomi i EU’s fonde.

Betydningen af offentlig efterspørgsel og indkøb ift. cirkulær økonomi. Rådet beder

Kommissionen om at udarbejde retningslinjer ift. cirkulær økonomi.

Der er et særligt behov for at fokusere på små og mellemstore virksomheder.

Betydningen af uddannelse på området.

4) Monitorering, opfølgning og samarbejde: Rådskonklusionerne understreger bl.a.:

At der er brug for et styringssystem på EU niveau, som bl.a. benytter sig af pålidelige

indikatorer mhp. at måle fremskridt ift. overgangen til en cirkulær økonomi

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

At der bør udarbejdes langsigtede mål som en del af opfølgningen på EU 2020-strategien

og opfølgningen på de globale bæredygtighedsmål.

At Kommissionen bør komme med en årlig redegørelse for fremdriften ift.

handlingsplanen. Opfordrer også Kommissionen til løbende at måle effekten af indsatsen

og konsultere flere interessenter.

Relevansen af miljøskadelige subsidier og opfordrer Kommissionen til at komme med

vejledning på området.

At Kommissionen bør etablere en platform på europæisk niveau med henblik på deling af

viden mellem medlemsstater og mellem virksomheder og andre interessenter.

Rådskonklusionerne reflekterer i vid udstrækning regeringens prioriteter for handlingsplanen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen og har ikke behandlet cirkulær økonomi-

pakken efter dens vedtagelse 2. december 2015.

Europa-Parlamentet kom dog på eget initiativ d. 9. juli 2015 med en rapport om cirkulær økonomi, hvor

Europa-Parlamentet fokuserede på:



Indikatorer og mål

Produkter og eco-design

Udfasning af affald

Bæredygtige bygninger

Sekundære råmaterialer

Øvrige virkemidler, herunder skatteområdet, ift. finansiering, mv.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der henvises til grundnotat for affaldsdirektivændringerne for så vidt angår affaldsreguleringen.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Kommissionens

handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan således være et vigtigt bidrag til

øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af

naturressourcer i Europa.

Kommissionens forslag til handlingsplan har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Kommissionen har

derfor ikke foretaget en vurdering af handlingsplanens konsekvenser. Hovedparten af initiativerne i

handlingsplanen er formuleret som overordnede hensigtserklæringer, hvorfor det ifølge Kommissionen ikke

er muligt at udarbejde præcise konsekvensanalyser af disse.

Det forventes dog, at størstedelen af de konkrete initiativer, der følger op på handlingsplanen, vil medføre

væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Initiativernes statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser vil løbende blive

vurderet i takt med, at de fremlægges af Kommissionen.

Høring

Den samlede pakke om cirkulær økonomi blev den 2. december 2015 udsendt i almindelig høring til en bred

kreds af interessenter. Der er modtaget i alt 29 høringssvar.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Generelt

Handlingsplanen hilses generelt velkommen af Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Affalds – og

Ressourceindustrien (ARI), Landbrug & Fødevarer (L&F), Region Midtjylland (RMI), Danske Revisorer, 3F

Transportgruppen, Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Dansk Retursystem (DRS), Biorefining Alliance (BA), Genindvindingsindustrien (GI), Danmarks

Naturfredningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR), Københavns Kommune (KK), European Recycling

Platform (ERF), Den frivillige aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), KL (Kommunernes

Landsforening), Forbrugerrådet TÆNK (FRT), Dansk Affaldsforening (DAF) og Elretur (ER).

DE, FEHA, GI, ERF, DFAW mener, at markedet er den centrale faktor ift. ressourceproduktivitet og cirkulær

økonomi, og at omstillingen skal være markedsdrevet med fokus på økonomi og konkurrenceevne. DI mener,

at cirkulær økonomi bedst fremmes ved en klar og sammenhængende lovgivning på EU-niveau, og at lovkrav

alene skal vedrøre forhold, som markedet ikke kan regulere selv. ARI påpeger, at selvom Kommissionens

fokus på frivillig brancheindsats er at ønske, så er det tvivlsomt om dette vil medføre en hurtig nok omstilling

til cirkulær økonomi.

DI, GI, ARI mener, at EU bør sætte fokus på implementering og håndhævelse af eksisterende lovgivning, og

fjernelse af uhensigtsmæssige barrierer.

DRS ser styrken i handlingsplanen i, at fokus er på hele produktkæden, hvilket påpeges som vigtigt for at

sikre en langsigtet og reel cirkulær økonomi. RMI finder det positivt, at initiativerne rammer på flere

niveauer, og mener bl.a. at udnyttelse af biprodukter, tilskyndelse til markedsføring af miljøvenlige

produkter og genanvendelsesordninger er vigtige skridt.

L&F understreger, at handlingsplanen bærer præg af et affaldsfokus, og at det er en svaghed, at potentialerne

i erhvervet og bioøkonomien ikke står stærkere. Det påpeges, at der i høj grad er brug for samarbejde på

tværs af myndigheder, og at den komplekse regulering af fødevarevirksomheder i sig selv er en barriere, samt

at biproduktforordningen er helt central, når der skal identificeres regelbarrierer for cirkulær økonomi i

landbrugs- og fødevaresektoren.

Produktion

Produktdesign

DI støtter en gennemgang af produktreguleringen på EU niveau, således at der skabes sammenhæng mellem

de forskellige lovgivningskrav, samt opfordrer til, at der ses på sammenhængen over hele produktets

livscyklus fra produktdesign til genanvendelse og affaldsfasen, da EU’s produktregulering bør balancere

beskyttelse af miljø og sundhed og virksomheders gode muligheder for at udvikle konkurrencedygtige

produkter. GI nævner vigtigheden af et øget samspil mellem EU´s affalds- og kemikalielovgivning samt

produktpolitik (eco-design), således at farlige stoffer begrænses allerede i produktdesignfasen.

DI mener, at eco-designdirektivet er et godt redskab til at fremme cirkulær økonomi, da det ligestiller varer

produceret inden for og uden for EU. DI mener, at direktivets fulde potentiale med fordel kan udnyttes til at

fastsætte miljøkrav, dér hvor det efter en livscyklus-screening giver mening, og dér hvor der reelt kan

reguleres uden at hindre innovation og ny produktudvikling. I udviklingen af eco-design lovgivning og

standarder bør hele leverandørkæden inddrages på tværs. DI og DFAW lægger vægt på udviklingen af

horisontale krav til bredere produktgrupper, bl.a. nævnes information om indhold i materialer og farlige

stoffer, let adskillelighed og let tilgængelighed til materialer, samt reducering af blandingsprodukter.

DE støtter, at muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske og elektroniske produkter vurderes

og anbefaler, at internationale producenter af fx køleskabe og komfurer inddrages. DAF finder det helt

afgørende, at andre produkter end energirelaterede produkter omfattes af eco-designdirektivet, og anfører, at

det er væsentligt med en tidsmæssig sammenhæng mellem eco-designdirektivet, rene materialestrømme,

samt de forhøjede genanvendelsesmålsætninger.

FRT støtter tiltagene ift. produktdesign, men kritiserer, at arbejdsplanen for eco-designdirektivet ikke er

offentliggjort endnu.

Miljømærkning Danmark understreger, at cirkulær økonomi allerede er integreret i miljømærkerne, da disse

anvender et helhedsperspektiv og der opstilles miljøkrav, som påvirker alle faser af produkters livscyklus

(produktvalg, reparation, fornybare råvarer, genanvendelse af råmaterialer, minimering af skadelig kemi),

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

hvorfor erfaringer fra miljømærkearbejdet bør medtages når cirkulær økonomi skal styrkes i ecodesign-

direktivet, samt i forhold til at understøtte små- og mellemstore virksomheder.

FEHA understreger i forhold til produkters holdbarhed, at problemstillingen er forskellig fra produktgruppe

til produktgruppe, og at hårde hvidevarer har en lang levetid i gennemsnit 13 år, hvorfor det oftest ud fra

energi- og sundhedsmæssige hensyn er bedre med udskiftning til et nyt produkt. FEHA, ERP, DFAW, ER er

med henvisning til ”Den frivillige aftale om WEEE” særdeles skeptisk over for anvendelsen af differentierede

afgifter i forhold til WEEE, da administrationsudgifterne hertil langt vil overstige en eventuel gevinst.

DE understreger, at det bør være frivilligt om en virksomhed kan se en forretningsidé i at oprette en

reparationsservice, og at bedre produktdesign og mere adskillelige produkter ikke må medføre forøget risiko

for forbrugeren.

DI understreger, at indførelse af udvidet producentansvar med henblik på opnåelse af bedre produktdesign

kun bør indføres i EU, hvis det reelt giver et incitament til producent og forbruger ift. at vælge de mest

miljørigtige produkter. I implementeringen bør der være klart fokus på interessenternes rollefordeling og

skarpe grænser for ejerskab. DI, DN og DØR understreger, at det er vigtigt, at incitamentet til ændring af

produktdesign hos producenter skabes og bevares. DRS finder det glædeligt, at et udvidet producentansvar

fremhæves som et centralt element i en effektiv affaldshåndtering.

Københavns Kommune (KK) opfordrer Kommissionen til at overveje flere initiativer til understøttelse af

cirkulær økonomi, samt at sikre at initiativer i produktionsfasen ikke skaber problemer med genbrug,

reparation og ”refurbishment” m.v. KK mener, at der bør satses på muligheder for opgradering af

elektroniske produkter. KK og KL fremhæver særligt initiativer til fremme af ”design for recycling”.

FEHA generelt advarer mod detailstyring og formulering af produktspecifikke krav i forhold til innovation og

produktudvikling. DE advarer mod detailstyring uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det globale

marked, samt påpeger, at indførelse af specifikke europæiske produktregler kan bremse innovation og

hæmme konkurrenceevnen for europæiske virksomheder.

Produktionsprocesser

L&F mener, at BREF dokumenterne ikke er det bedste værktøj til at fremme ”bedste praksis”, men mener, at

BREF kan understøtte sammenhængen til en cirkulær strategi ved at lade principperne om cirkulær økonomi

indgå i den cross media vurdering, som er en del af BAT teknologierne. GI foreslår, at der laves en

harmoniseret definition af de forskellige affaldsstrømme via en opdatering af eksisterende BAT og BREF

retningslinjer for affaldshåndtering, hvilket vil sikre mere ens standarder på tværs af EU. GI anfører, at

Kommissionens vejledning så vidt muligt bør sikre, at genanvendelige materialer adskilles så effektivt som

muligt fra ikke-genanvendeligt materiale, samt anvise, hvordan ikke-genanvendeligt materiale håndteres

gennem eksempelvis BAT retningslinjer for forbrændings- og sorteringsanlæg.

DI og ARI er principielt imod benyttelse af BREF/BAT til ressourceoptimering, da IE-direktivet skal holdes

til sit oprindelige formål nemlig håndtering af emissioner fra produktionsstedet.

L&F foreslår, at landbrugs-miljøteknologierne bliver omfattet af EU ETV pilotprogrammet. Danske Havne

opfordrer til, at der udarbejdes yderligere BREF-dokumenter i forhold til bedste praksis for modtagelse og

håndtering af farligt affald.

DI støtter ensartede regler for biprodukter.

AU understreger, at der bør indføres dokumentationskrav til grønne virksomheder og industrier i forhold til

miljø- og klimatiltag.

DI mener, at EMAS har udfyldt sit formål, og at der ikke fremadrettet bør satses på denne, da virksomheder i

dag vælger internationale standarder.

Forbrug

DI støtter generelt op om anvendelse af miljøkriterier, hvor det er meningsgivende og en forretningsmæssig

mulighed med inddragelse af hele leverandørkæden i udviklingen heraf.

DI foreslår, at alle nationale og regionale miljømærker puljes under EU’s miljømærke ”Blomsten”, så der

skabes ét fælles europæisk miljømærke, der bygger videre på fundamentet i Eco-designdirektivet, baseret på

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

faglige transparente kriterier. DE opfordrer også til større opbakning til EU-Blomsten og foreslår forenkling

af EU Blomstens kriterier, så mærket er enkelt at søge om også for små virksomheder. DN og DØR mener, at

det skal gøres nemmere og billigere for forbrugerne at handle bæredygtigt bl.a. ved køb af miljømærkede

produkter. KL finder, at det er afgørende i forhold til miljømærke-ordningen herunder den kommende

REFIT, at produkterne er designet miljørigtigt (LCA) og at der lægges vægt på, i hvor høj grad de er med til at

optage genbrugte og genanvendte materialer i produkter.

DI og FRT støtter et uafhængigt testprogram, der på EU niveau kan kortlægge problemet med planlagt

forældelse.

DE mener, at deleøkonomiske serviceydelser skal dokumentere, at de gavner miljøet, og at de ikke påfører

sekundære miljøbelastninger. KL mener, at det er vigtigt med et kontrolsystem af produkter, så ”green-

washing” og vildledende markedsføring undgås.

DI mener, at det er afgørende, at der skabes efterspørgsel efter cirkulær økonomi løsninger.

DE undrer sig over, at handlingsplanen ikke understreger, at efterspørgsel er en vigtig forudsætning for

omstillingen. DE mener, at forbrugerne og offentlige grønne indkøb er afgørende for efterspørgsel og

markedsdrevet omstilling til cirkulær økonomi.

FRT opfordrer til, at forbrugeren oplyses om produktets forventede levetid i købssituationen, da dette er med

til at afspejle en mere reel pris på produktet. Samtidig foreslår FRT dels forlængelse af reklamationsfristen

for produkter for at forlænge produktlevetiden, samt dels forlængelse af perioden, hvor forhandleren har

bevisbyrden.

DI finder det positivt, at det offentlige viser vejen, og finder udvikling af europæiske kriterier for offentlige

grønne indkøb ønskværdig. Cirkulær økonomi skal være en forretningsmodel, hvor det giver mening

økonomisk og miljømæssigt. DI forslår, at anvendelse af totalomkostninger indregnes, da dette kan bidrage

til at cirkulære økonomiløsninger vælges. Udbud med funktionskrav bør i højere grad anvendes, så fokus er

på opnåelse af en funktion, ydelse eller effekt, hvorved muligheder for nye forretningsmodeller og innovation

skabes. Miljømærkning Danmark understreger, at samspillet mellem offentlige grønne indkøb og

miljømærkning bør adresseres i forhold til muligheden for at kunne stille krav om miljømærkede produkter i

henhold til det nye udbudsdirektiv. KL foreslår, at der skabes en høj transparens omkring markedsførte

produkter fx differentiering på produktdesign igennem en yderligere kategorisering, således at offentlige

indkøbere kan tilpasse kravspecifikationerne herefter.

ER fraråder anvendelsen af afgifter til regulering af forbrugeradfærd, da dette vil forværre virksomhedernes

konkurrenceevne. ER mener, at der er behov for en EU kortlægning af hvilke produktgrupper det

miljømæssigt giver mening at genbruge, kortlægning af markedet for brugt udstyr, samt af evt.

pulterkammereffekt, der kan medføre overforbrug.

GI støtter fremme af genbrug og reparation, men mener, at udviklingen af et genbrugsmarked er et

anliggende for private virksomheder.

Affaldshåndtering

DI, DE, FEHA, L&F, PI, ARI understreger vigtigheden af et større og mere konkret fokus på ensartet

implementering og håndhævelse af affaldslovgivningen i hele EU. DE anbefaler, at regelbarrierer for

udvikling af en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse fjernes hurtigst muligt, ligesom det er

vigtigt med fælles affaldsdefinitioner og standarder for genanvendte materialer.

DE mener, at målene for indsamling og genanvendelse af emballagematerialerne er ambitiøse men

realistiske. DI mener at deponeringsmålsætningen burde omfatte alt affald og ikke kun husholdningsaffald,

da affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttegøres med energiudnyttelse, ikke skal deponeres. DN og

DØR understreger, at reduktion i mængden til deponi ikke må betyde øget forbrænding, og foreslår derfor

også et mål for max forbrænding, og påpeger samtidig, at der mangler et bud på konkret målemetode ift.

genanvendelse. PI så gerne et fuldstændigt forbud mod deponi for genanvendelige materialer. FRT, ARI

ærgrer sig over, at kravene til genanvendelse og deponering er blevet lavere. ARI finder dog samtidig at der

er tale om ambitiøse målsætninger og gode drivere for omstillingen til en cirkulær økonomi. KL mener, at

genanvendelsesmålet og målet på emballageområdet er meget ambitiøse og svære at nå både for Danmark og

for EU.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

DI mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye

forretningsmodeller, og så markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav

minimeres. DE og GI er positive overfor udvidet producentansvarsordninger som virkemiddel i et

liberaliseret affaldsmarked, dog skal det være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så

erhvervslivet ikke påføres unødvendige økonomiske og administrative byrder. KL synes umiddelbart, at det

er fornuftigt, at sætte minimumskrav til produktansvarsordningerne, så der sikres ensartede krav til

ordningerne, og hvad de skal levere over hele EU, men understreger, at den ønskede effekt ikke opnås, hvis

den ekstra økonomiske byrde blot væltes over på forbrugeren.

L&F understreger, at det i forhold til det organiske affald er vigtigt at skelne mellem affald fra

fødevareproducerende virksomheder, og det madspild, der sker i detailled og hos forbrugerne, og at de

savner et separat mål for udsortering og genanvendelse af det organiske affald. ARI, Brancheforeningen for

Biogas (BBF) og DN og DØR finder det afgørende for ressourceeffektiviteten, at der fastsættes konkrete mål

for udsortering og genanvendelse af organisk affald. BA finder det bemærkelsesværdigt, at forurening af

affaldet med svært nedbrydelige stoffer er stedmoderligt behandlet i handlingsplanen.

Fra affald til ressourcer - marked for sekundære råstoffer og vandgenbrug

GI mener, at EU´s affaldslovgivning bør omdøbes til ”ressourcelovgivning” med henblik på at understøtte

skiftet fra bortskaffelse til genanvendelse, således at betegnelsen ”affald” kun bruges for materialer, der ikke

tjener et formål i værdikæden og udelukkende skal forbrændes og deponeres.

ARI understreger, at der er brug for både skærpede affaldsmålsætninger og en ny markedsmæssig regulering.

ARI og DAK havde gerne set konkrete forslag, der understøtter anvendelse af sekundære materialer i

produkterne.

DI, KL, KK synes, at det er positivt, at der skabes et indre marked for sekundære råstoffer, og støtter

udviklingen af kvalitetsstandarder for sekundære ressourcer. DRS understreger, at det er vigtigt, at der

udvikles mekanismer, som fremmer en stabil efterspørgsel efter sekundære råvarer, således at udviklingen af

cirkulær økonomi ikke tilbagerulles ved store udsving i prisen på jomfruelige råstoffer.

DI foreslår en lettelse i adgangen til at transportere affald/sekundære ressourcer til genanvendelse på tværs

af grænser. Lyskildebranchens WEEE forening (LWF), DI, ARI og GI peger på, at der er behov for revision af

transportforordningen, og at reglerne heri udgør en barriere for øget genanvendelse. Der peges nærmere

bestemt på et behov for gensidig anerkendelse af medlemslandenes vurderinger indenfor visse felter, bl.a.

hvornår affald har nået ”end of waste”, og på et behov for administrativ harmonisering. DI bemærker, at kun

lande, der overholder affaldsreglerne, bør være omfattede af lempeligere regler. FEHA peger på et behov for

håndhævelse, særligt på WEEE-området.

KL understreger vigtigheden af skærpet kontrol med genanvendelsen, så gradvis forurening af produkterne

undgås og forringelse af materialer hindres.

KL støtter revisionen af gødningsforordningen og finder det positivt, at der åbnes op for miljøstandardisering

af biologiske næringsstoffer til landbrugsjorde. Det er essentielt for bioøkonomien og lukning af

næringsstofkredsløbet, at der kommer ensartede regler i EU. L&F støtter handlingsplanens fokus på at

fremme udnyttelsen af plantenæringsstoffer i organisk affald, men understreger, at der er udfordringer ift.

anden regulering på området fx nitratdirektivet, som skal løses. DI lægger særlig vægt på at fremme

genanvendelse af fosfor fra slam og organisk affald som gødning, og mener, at det er vigtigt med ens regler,

der sætter høje kvalitetsstandarder.

DANVA finder det meget positivt, at handlingsplanen har fokus på genbrug af vand og spildevand, og

bemærker, at det er væsentligt at være opmærksom på genanvendelse af øvrige ressourcer særligt i

spildevand, bl.a. fosfor, men også kulstof og kvælstof. DI påpeger, at det også er vigtigt med fokus på

vandspild i distributionssystemer, samt at reguleringen tager højde for de store forskelle på adgangen til

vand, der er i EU. L&F savner omtale af genbrug af vand internt i industrien.

DI, DE, ARI og DAK peger på vigtigheden i samspillet mellem EU’s kemikalielovgivning REACH og

affaldslovgivningen. GI nævner i denne sammenhæng også produktpolitik (eco-design), og anfører at farlige

stoffer bør begrænses allerede i produktdesignfasen. DE påpeger vigtigheden af udskillelse af alle materialer

og kemiske stoffer, der ikke egner sig til genanvendelse. KL påpeger vigtigheden af at anvende forebyggelses-

og forsigtighedsprincippet særligt i forhold til materialernes genanvendelse. DI og ARI foreslår en indsats

som sikrer, at manglende viden om gamle produkter ikke er hindrende for genanvendelse, at uønskede

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

kemikalier ikke recirkuleres, så forbrugerne bliver eksponeret herfor; at genanvendelsesvirksomheder sikres

adgang til den viden, der følger med produkterne om disses sammensætning og indholdsstoffer.

DE understreger, at det er altafgørende vigtigt, at standarder og teknologi bliver i stand til at give garantier

og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier,

samt at genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve samme kemikaliekrav, som nye materialer

og kemiske stoffer.

AU påpeger, at der bør være initiativer, der handler om egnetheden til genanvendelse, hvilket vil sikre sikker

genanvendelse af upgraderede sekundære materialer, samt at der kigges på upgraderings-teknologier, der

sikrer kvaliteten af sekundære råmaterialer. Der er behov for regulering af brugen af alle sekundære

råmaterialer og materialestrømme i et fremtidigt nul-affaldssamfund. AU og KL foreslår benyttelsen af

højere niveauer i affaldshiarkiet.

Dong Energy ser et potentiale i mere avanceret affaldshåndtering. Potentialet ligger både i behovet for bedre

håndtering af stigende affaldsmængder og ikke mindst i et mere intelligent og avanceret samspil mellem

sektorer, så som affald, el, varme og transport.

Prioriterede områder

Generelt efterlyser AU sikker håndtering af skadelige værdiløse mikro-forurenere for plast, madspild og

kritiske råstoffer, ligesom det foreslås at gøre brug af en generisk ramme til at kombinere et fokus på

effektive ressourcer med miljø og sundhedsmæssige aspekter.

Plast

DE er bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for plast kan blive udfordret af de meget lave

oliepriser. DE påpeger, at Kommissionen bør sikre, at de private aktører har interesse i at deltage ved tidligt i

processen at sikre de rette rammebetingelser og de private aktørers adgang til plastaffaldet. KL mener, at

plaststrategien bør have fokus på bedre afsætning på det indre marked, og sikring af større kvalitet i det

indsamlede plast, samt koblingen til reguleringen af eco-design og kemikalier. DI og PI påpeger, at det er

afgørende, at udfordringen om at nå ambitiøse genanvendelsesmål håndteres i sammenhæng med en

risikobaseret tilgang for spredning af uønskede kemiske stoffer gennem anvendelsen af sekundære råvarer.

Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-målene ift. marint affald. Danske

Havne anfører, at der er behov for, at håndtering af opfisket affald fra havet får sin egen strategi.

Madspild

DI, DE og Stop Spild Af Mad (SSAM) støtter generelt Kommissionens initiativer, der har til formål at

minimere madspild. FEHA finder det fremsynet, at madspild er inkluderet i pakken om cirkulær økonomi og

gør opmærksom på, at der er en række nye teknologier omkring indretning af køleskabe og vakuumpakning

af fødevarer, som bør inddrages i indsatsen mod madspild, og at FEHA gerne vil deltage aktivt i arbejdet

fremover. SSAM og FEHA bemærker dog, at den foreslåede platform om madaffald, der bl.a. skal støtte

opnåelsen af FN’s bæredygtighedsmål, er overflødig, og de efterlyser derimod reel handling og

gennemslagskraft i kampen mod madspild. Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til

SDG-målene ift. madspild. DE understreger, at det er afgørende for dagligvarehandlen, at

fødevaresikkerheden er i orden, og foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år, for at

den nationale indsats giver mening i forhold til madkultur og igangværende initiativer.

L&F bemærker, at fx den danske indsats via Partnerskab om mindre madspild er en god indsats, og viden

herfra bør inddrages i det videre arbejde med EU-handlingsplanen. DN og DØR understreger, at det er

vigtigt at inddrage landbrugs- og fødevareindustrien i løsningerne på madspildsproblematikken.

Kritiske råstoffer

ER er enig i, at sjældne råstoffer skal genanvendes, men ikke i at der skal ske regulering på nationalt plan. ER

anfører, at der mangler specialisering på området for sjældne jordarter, da disse oftest mistes i

smelteprocessen, og at EU bør fremme markedsvilkårene for udviklingen af teknologier til effektiv udvinding

af de sjældne jordarter.

Byggeri og nedrivning

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

DI påpeger, at det er vigtigt at cirkulær økonomi tænkes på tværs af Kommissionens initiativer, så evt.

modsætningsforhold håndteres. Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at adressere, hvilke krav, der

stilles til genanvendte byggematerialer, så der ikke opstår en uretmæssig konkurrencesituation mellem nye

og genanvendte byggematerialer. DI mener, at arbejdet med europæiske standarder bør fremskyndes.

Biomasse og bio-baserede produkter

L&F mener, at der mangler en konkret henvisning til de muligheder, der ligger for at ressourceoptimere

produktionen af biomasse, dvs. effektivisering i primærproduktionen, hvor der generelt er et meget stort

potentiale. DN og DØR mener, at det er vigtigt at nå til enighed om bæredygtighedskriterier for biomasse. DI

mener, at målsætninger om genanvendelse bør være baseret på genanvendelsesprocenter og ikke eksplicitte

teknologivalg.

BA opfordrer til, at affald til energiudnyttelse deles i to grupper. En gruppe til udnyttelse gennem avanceret

bioraffinering, hvor affaldets indholdsstoffer bevares. Denne gruppe placeres på linje med genanvendelse:

Den anden gruppe til udnyttelse til el og varme placeres lavest i affaldshierarkiet.

Innovation og investeringer og øvrige horisontale tiltag

DI mener, at innovative løsninger og nye forretningsmodeller er afgørende for overgangen til en cirkulær

økonomi. DE understreger, at der er brug for økonomiske incitamenter og afgiftsregler, der tænker cirkulært

frem for lineært. KL finder det uklart, hvordan støtten helt konkret skal udmøntes. AU understreger, at det

særligt er upgraderingsteknologier, der bør være i fokus, samt foreslår, at der udvikles incitamenter til at

internalisere eksternaliteter.

KK foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan økonomiske rammevilkår og instrumenter bedst

designes for at fremme cirkulær økonomi.

Monitorering af fremdrift mod en cirkulær økonomi

Danske revisorer anbefaler, at der opsættes et mere konkret mål om udvikling af en standard for måling og

rapportering af effekten af cirkulær økonomi med tilhørende principper for opgørelsesmetoder, med henblik

på at kunne kvantificere effekten af cirkulær økonomi, herunder brug for benchmarking. DI støtter

udviklingen af et metodegrundlag til målbarhed af, hvordan det går med cirkulær økonomi på tværs af

medlemsstaterne under hensyntagen til virksomheders administrative omkostninger ved indberetninger. AU

understreger, at det er velkendt, at der er massiv mangel på data til måling på bæredygtighed.

Sagen har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12. februar 2016 forud

for rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrede til et opgør med en

end of life-tilgang

i forhold til

cirkulær økonomi generelt og til en refleksion af anbefalinger vedrørende bioøkonomi fra nationalt panel.

DN anmærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at det kan være problematisk, at andre

medlemsstater ser, at Danmark har investeret i forbrændingsanlæg, idet forbrænding ifølge foreningen ikke

skal være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet bør være, at man aldrig deponerer eller

brænder genanvendeligt affald. Derudover savnede DN en klarere dansk holdning, bl.a. i forhold til

overkapacitet på affaldsforbrænding, ecodesign og kemikalier, hvor DN ikke var enige i budskabet om, at

Danmark i dag har et højt beskyttelsesniveau.

Det Økologiske Råd (DØR) advarede om, at Danmark kan skabe en forretning på at importere affald til

forbrænding. DØR respekterede det igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for Danmark,

men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær økonomi fra regeringen. DØR

opfordrede desuden til et fokus på håndhævelse og studsede over i hvilke tilfælde, forbrænding kan være

mere hensigtsmæssigt end genanvendelse.

Greenpeace påpegede, at de ikke mente, at ecodesign-direktivet i sin nuværende form er et tilstrækkeligt

instrument. De opfordrede til en refleksion i dansk holdning af, at ikke alle former for bioøkonomi kan ses

som cirkulær økonomi. Endelig påpegede Greenpeace, at EU’s cirkulære økonomi eksisterer i samspil med

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

resten af verden, og at globale materialestrømme og fodaftryk bør reflekteres i pakken – såvel som andre

konsekvenser af import.

Dansk Industri (DI) bemærkede, at det samlede notat fint reflekterede deres tidligere høringssvar. De mente

dog, at tre elementer burde vægte tungere i regeringens holdning: 1) implementering, håndhævelse og sikring

af ens konkurrencevilkår i de enkelte lande, 2) forsyningssikkerhed/tilgængelighed af genanvendelige

materialer og 3) øget fokus på transportforordningen i forhold til sekundære råvarematerialer. Endelig

udtrykte DI skepsis i forhold til handlingsplanens indstilling om brug af BREF til at fremme cirkulær

økonomi.

Skovforeningen finder sigtet med pakken positivt, og ideen om at gennemføre en cirkulær økonomi gennem

inddragelse og afvejning af alle relevante emneområder i værdikæderne at opnå en samlet optimering inden

for produktion, beskæftigelse og konkurrenceevne såvel som miljø finder foreningen fornuftig. Det

prioriterede område for biobaserede produkter anerkender muligheden for, at bioøkonomien kan erstatte

fossilt baserede produkter og bidrage til den cirkulære økonomi. Det er en vigtig sammenhæng mellem disse

to begreber. Skovforeningen foreslår, at Kommissionen opfordres til at følge op på forslaget for at vurdere

bidrag fra EU’s bioøkonomi-strategi til den cirkulære økonomi og en revision af strategien i løbet af 2016. Et

af de foreslåede tiltag for biomasse og biobaserede produkter er at fremme kaskadebrug. Teksten siger, ”når

det er relevant, tilskyndes til en kaskadeanvendelse af fornyelige ressourcer, der har flere genbrugs- og

genanvendelseskredsløb” og nævner specifikt træ. Skovforeningen støtter fuldt op om principperne bag

ressourceeffektivitet og en yderligere styrkelse af bioøkonomien samt anvendelse af træ til

højværdiprodukter, men forbliver klart kritisk over begrebet kaskadeanvendelse, hvis det skal være udtryk

for et

top-down

princip, som definerer brugen og værdien af træ på hierarkisk vis. Bestemmelse "lav værdi"

eller "passende" brug af træ på EU-niveau er imod princippet om det åbne marked og kan føre til væsentlige

negative virkninger på hele den skovbaserede sektor, herunder dens konkurrenceevne og den videre

udvikling af landdistriktsområder. I udkastet til den danske regerings holdning nævnes endvidere, at

udarbejdelse af EU bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan være et tiltag, der kan fremme en øget og

bæredygtig biomasseproduktion. Skovforeningen skal her pointere, at der i EU’s nye skovstrategi er en

strategisk retningslinje, der siger, at Kommissionen vil ”fastlægge objektive, ambitiøse og påviselige kriterier

for bæredygtig forvaltning af skove i EU, der kan anvendes i forskellige politiksammenhænge uanset den

endelige anvendelse af skovbiomasse”. Foreningen finder, at dette bør prioriteres frem for at fastlægge

særlige bæredygtighedskrav for træbiomassen afhængig af slutanvendelsen. Bæredygtig træproduktion er

uafhængig af slutanvendelse. Således går noget vedmasse til eksempelvis træindustrien, andet til brænde,

men det stammer fra samme træ eller bevoksning, hvorfor forskellige kriterier savner mening.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 1. juni 2016 forud for rådsmøde (miljø) den 20. juni

2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Det Økologiske Råd (DØR): Man er glad for, at kemikalier er medtaget som en prioritet. Men spørgsmålet er,

hvad det betyder konkret. Hvordan får man indarbejdet cirkulær økonomi i REACH-kriterier med henblik på

at afskære stoffer, og hvad gør regeringen herfor.

Greenpeace: Støtter regeringens fokus på kemikalier og produktpolitik. Greenpeace ønsker indikative mål for

plast og sammenhængen med 2030-dagsordenen.

Dansk Industri: Ønsker fokus på sekundære materialer og ændring af affaldstransportforordningen.

Implementeringsrådet har ligeledes forslået et dansk fokus på affaldstransportforordningen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN): Under det seneste specialudvalgsmøde anførte ministeriet, at man

var i gang med ny konsekvensvurdering af affaldsdirektiverne. DN er interesseret i, hvornår den foreligger og

hvad regeringens holdning bliver. DN Støtter kommentarer fra DØR og Greenpeace. Forbrænding af affald

skal foregå miljømæssigt forsvarligt, og det er centralt at fokusere herpå. Forbrænding er ikke svaret på

deponeringsspørgsmålet – genanvendelse er svaret på deponeringsspørgsmålet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

B&W Vølund: Når valget står mellem at deponere og forbrænde, så bør man hellere afbrænde end at

deponere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til rådskonklusionerne og handlingsplanens indhold blandt EU-medlemsstaterne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne om handlingsplanen for cirkulær økonomi, idet rådskonklusionerne i

vid udstrækning reflekterer regeringens støtte til Kommissionens handlingsplan, samt at rådskonklusionerne

reflekterer hovedparten af de danske prioriteter ift. cirkulær økonomi.

Regeringens holdning til de foreslåede mål samt en mere detaljeret holdning til konkrete lovgivningsmæssige

initiativer i de fremlagte ændringer til affaldsdirektiverne samt til de konkrete initiativer der efterfølgende

måtte følge af handlingsplanen afventer under alle omstæn

digheder en omhyggelig vurdering af forslagenes statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

konsekvenser mv. i forbindelse med fremlæggelsen af de konkrete forslag.

Regeringen vil, når de enkelte initiativer i handlingsplanen fremlægges af Kommissionen, således tage mere

detaljeret stilling til initiativerne på baggrund af Kommissionens konkrete forslag.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Der er tale om en

bred dagsorden, der går på tværs af grænser, hvorfor det også for at sikre ensartede rammevilkår er

væsentligt at sikre en fælles europæisk tilgang, som udnytter de nye muligheder uden at skabe unødige

byrder.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan være et vigtigt

bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig

brug af naturressourcer i Europa.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en balance mellem regulering og frivillighed, så de kommende

initiativer samlet set giver samfundsøkonomiske gevinster og således, at en fælles europæisk tilgang til

cirkulær økonomi bliver til gavn for dansk erhvervsliv.

Regeringen støtter en offensiv EU tilgang til cirkulær økonomi, og støtter herunder også op omkring

vedtagne EU politikker ift. ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og bedre regulering, som Danmark har

tilsluttet sig, idet danske virksomheder har væsentlige interesser i en fælles europæisk tilgang.

Regeringen arbejder for, at danske virksomheders styrkepositioner kommer til at stå centralt i overgangen til

en mere cirkulær økonomi i EU, således at dansk erhvervsliv kan få del i de nye forretningsmuligheder, som

en mere cirkulær økonomi vil medføre, og således at omstillingsomkostningerne minimeres.

I tillæg til de ovenstående vil regeringen særligt arbejde for cirkulær økonomi inden for følgende 7 områder i

Kommissionens handlingsplan:

A) Produktpolitik

Regeringen prioriterer herunder,

at produkter designes, så de i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi med et fortsat højt

beskyttelsesniveau. Danmark lægger derfor vægt på, at Kommissionen fremmer cirkulær økonomi

gennem fastsættelse af miljøkrav, der understøtter reparerbarhed og genanvendelse i eco-

designdirektivet, sideløbende med en fortsat ambitiøs indsats for at øge energirelaterede

produkternes energieffektivitet;

at producentansvarssystemer reguleres, så rollefordeling, økonomi og struktur af ordningerne er

gennemsigtige, omkostningseffektive samt giver de rette incitamenter til cirkulære

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

forretningsmodeller, herunder genbrug og miljørigtigt design. Danmark vil arbejde for at

incitamenter til miljørigtigt design skabes gennem fælles europæiske krav og løsninger;

at Kommissionen fremlægger forslag til en sammenhængende produktpolitik, som besluttet i 7.

miljøhandlingsprogram. Regeringen lægger vægt på, at en sådan fremtidig produktpolitik bliver

omkostningseffektiv, sikrer tættere kobling mellem eksisterende politikker for miljømærker, eco-

design og grønne offentlige indkøb, og i videst mulige omfang baserer sig på fælles EU-standarder,

herunder standarder for produkters miljøegenskaber (PEF) og systematisk indarbejder krav til de

mest relevante miljøaspekter, sætter "benchmark" for produkters miljøperformance og stimulerer

innovation og teknologiudvikling;

at Kommissionen i forbindelse med implementering af handlingsplanen arbejder på at fremme

udbredelsen af nye forretningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi;

at Kommissionen i sit videre arbejde med en samlet produktpolitik indtænker og tager højde for

problemstillinger ift. importerede produkter produceret uden for EU.

B) Kemikalier og cirkulær økonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen i dens analyse af samspillet mellem EU's kemikalie-, produkt- og affaldsregulering

undersøger, hvordan udviklingen af en cirkulær økonomi kan styrkes samtidig med, at det

nuværende høje beskyttelsesniveau fastholdes. I den forbindelse lægger Danmark vægt på, at

Kommissionen i dens analyse ser nærmere på udfasningen af brugen af problematiske stoffer, der

kan give problemer ved genbrug og genanvendelse;

at Kommissionen udvikler den nødvendige viden og stiller værktøjer til rådighed for især SMV’er om

substitution af problematiske stoffer;

at Kommissionen udarbejder forslag til, hvordan formidlingen af information om stoffer i produkter

forbedres på en omkostningseffektiv måde i hele livscyklussen fra produktion til slutbruger, og gøres

tilgængeligt for aktørerne i affaldssektoren for at fremme kvaliteten i genanvendelsen.

C) Affaldshåndtering og genanvendelse

Regeringen prioriterer herunder,

at direktivændringerne på affaldsområdet skal kunne implementeres enkelt og omkostningseffektivt.

Danmark lægger i den forbindelse vægt på at ændringerne baseres på principperne for bedre regulering

og er drivere for teknologiudvikling samt øget vækst og beskæftigelse;

at de øverste niveauer i affaldshierarkiet og grundtanken i cirkulær økonomi understøttes ved blandt

andet at medtage effekten af eksisterende genbrugssystemer i beregningen af genanvendelsesprocenten

på især emballageaffaldsområdet;

at der ud fra såvel konkurrenceevne- som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for niveauet for

genanvendelse og deponering af affald i EU, og at der sker en revision af de eksisterende mål for

genanvendelse af emballageaffald, husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder samt

deponering af husholdnings- og husholdningslignende affald fra andre kilder. Der udestår fortsat

omhyggelige analyser af målsætningernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der kan derfor

ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til affaldsdirektivernes konkrete

målsætninger vedr. deponi, emballage samt vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald

fra andre kilder. Det er endeligt væsentligt, at der i det fremadrettede arbejde tages højde for, at

forbrænding af affald i visse tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt end genanvendelse set ud fra både

et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspektiv, herunder affald, der er uegnet til genanvendelse og

med fuld respekt for affaldshierarkiet.

D) Fremme markedet for sekundære råmaterialer

Regeringen prioriterer herunder,

at fremme markedet for sekundære råmaterialer på en måde, således, at forbrugerne og industrien

kan have tillid til, at anvendelsen af sekundære råvarer hverken kompromitterer kvalitet, sundhed

eller miljø;

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

harmonisering og udvikling af End-of-Waste kriterier og kvalitetskrav for sekundære råvarer på

tværs af medlemslandene og for øget bevægelighed af sekundære råmaterialer, uden at

kompromittere kvaliteten i genanvendelsen eller miljø og menneskers sundhed. Herunder opfordrer

Danmark Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde og fastsætte End-of-Waste kriterier for en

række materialer. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med definitionen af affald. Herunder vil

Danmark også arbejde for lettelse af de administrative byrder og en bedre praktisk anvendelse af

transportforordningen i forbindelse med transport af affald til genanvendelse;

at undersøge hindringer for den frie cirkulation af affald i EU for at understøtte et dynamisk indre

marked for sekundære råmaterialer, blandt andet via markedsdrevne initiativer;

at fremme værdiskabelse af vandressourcen, herunder øget og omkostningseffektiv genbrug af vand

og brug af fx regnvand eller industrielt udvundet vand. Danmark opfordrer derfor Kommissionen til

at afdække evt. lovgivningsmæssige barrierer under hensyntagen til fx.

fødevaresikkerhed, grundvandskvalitet og administrative byrder.

E) Bioøkonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at der gennemføres et service tjek af den EU-regulering, der definerer hvilke biologiske biprodukter (der

er reguleret af affaldsrammedirektivet) og restprodukter, der kan anvendes til videre forarbejdning, samt

til hvilke formål. Formålet er fremadrettet at sikre, at de fælles EU regler sikrer mennesker og dyrs

sundhed og samtidig skaber mulighed for højværdi- og kaskadeudnyttelse af bi- og restprodukter;

at den biobaserede råvareproduktion/ekstraktion tænkes mere med i handlingsplanen (inklusiv

biomasse og fødevareproduktion), og at der lanceres tiltag, der kan fremme en øget og bæredygtig

biomasseproduktion. Dette kan bl.a. ske ved at udarbejde EU bæredygtighedskriterier for fast biomasse;

at biologisk baserede produkter og services bliver en tydeligere og integreret del af hele handlingsplanen,

fx ift. Eco-design direktivet og offentlige grønne indkøb;

at biomasse, herunder fødevarer, mere eksplicit tænkes ind i handlingsplanen, og at der fokuseres på

ressourceeffektivitet, kaskadeudnyttelse og dermed at skabe incitamenter til omkostningseffektiv

højværdi anvendelse af det organiske affald samt recirkulering af bl.a. næringsstoffer;

at fremme ensartede regler med høje kvalitetsstandarder i EU, der muliggør udnyttelsen af

næringsstoffer i organisk affald og spildevandsslam på landbrugsjord på en miljømæssigt forsvarlig

måde;

at kaskadeudnyttelse ved avanceret bioraffinering, hvor biomassens indholdsstoffer bevares,

kategoriseres som genanvendelse, samt at det undersøges, hvilke muligheder rammerne for den fælles

landbrugspolitik og EU-statsstøttereglerne giver for at fremme avanceret bioraffinering af

landbrugsprodukter til højværdiformål.

F) Plast

Regeringen prioriterer herunder,

at der vedtages en tværgående og omkostningseffektiv strategi for plast, der bl.a. omfatter

genanvendelighed, biologisk nedbrydelighed og forekomsten af problematiske kemiske stoffer samt

marint plastaffald, så mængden af plastaffald, der ikke genanvendes, minimeres.

G) Monitorering og opfølgning

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen prioriterer løbende vurdering af cirkulær økonomi-pakkens effekter gennem udvikling

af et indikatorsæt, der hovedsageligt trækker på eksisterende arbejde og dækker hele cirkulær økonomi

dagsordenen;

at den samlede EU Kommission sikrer en tæt styring af og opfølgning på implementering af

handlingsplanen. I den sammenhæng arbejder regeringen for en mere hyppig ramme for opfølgning på

handlingsplanens implementering, således at Kommissionen hvert andet år gør status for

implementeringen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om handlingsplanen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg (FEU) i januar 2016.

Samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg (FEU) i februar 2016, forud for rådsmødet (miljø)

den 4. marts 2016.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Ulovlig handel med vilde dyr og planter

KOM(2016)87

Nyt notat.

Resumé

Formandsskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedr. EU’s handlingsplan mod organiseret

ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)87). Kommissionen fremlagde denne handlingsplan i

form af en meddelelse den 26. februar 2016.

Udkastet til rådskonklusioner understreger behovet for en omfattende, tværsektoriel tilgang på EU og

medlemsstatsniveau mhp. effektivt at bekæmpe organiseret, ulovlig handel med vilde dyr og planter. Hertil

støtter udkastet de tre prioriteter i Kommissionens meddelelse: 1) organiseret ulovlig handel med vilde dyr

og planter skal forhindres og årsagerne adresseres, 2) eksisterende lovgivning skal implementeres og

håndhæves således at organiseret kriminalitet adresseres mere effektivt, 3) styrkelse af det globale

samarbejde mellem oprindelses-, aftager- og transitlande. Udkastet indbyder relevante EU-aktører til at

gennemføre planens handlingspunkter inden for den angivne tidsramme. Endeligt indbydes Kommissionen

i udkastet til at sikre en regelmæssig monitorering af implementeringen af handlingsplanen i tæt

samarbejde med medlemslandene samt at udarbejde en fremskridtsrapport inden den 31. juli 2018. Mere

specifikke tiltag indgår ligeledes i udkastet, såsom at medlemsstaterne ikke udsteder tilladelser til eksport

og reeksport af uforarbejdet elfenben og sikrer, at kun import af jagttrofæer, der er nedlagt lovligt og

bæredygtigt efter bestemmelserne i Washingtonkonventionen (CITES), tillades importeret.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget som B-punkt på rådsmødet (miljø) den 20. juni 2016.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser

for Danmark.

Baggrund

Den 17. marts 2016 fremlagde det nederlandske formandsskab et udkast til rådskonklusioner vedr. EU’s

handlingsplan mod organiseret ulovlig handel med vilde dyr og planter (EU Action Plan against Wildlife

Trafficking) (COM(2016)87).

Kommissionen fremlagde handlingsplanen i form af en meddelelse den 26. februar 2016 og præsenterede

den på rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016 som et eventuelt-punkt.

Forhandlingerne af rådskonklusionerne foregår i arbejdsgruppen for miljø (WPE), men der er også sket

inddragelse af øvrige rådsarbejdsgrupper, bl.a. arbejdsgrupperne for internationale miljøspørgsmål (WPIEI

CITES) og udviklingsspørgsmål (CODEV).

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmøde (miljø) den 20. juni 2016.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at støtte EU-handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og

planter.

Rådskonklusionerne bemærker, at organiseret ulovlig handel med vilde dyr og planter er blandt de mest

profitable organiserede kriminelle aktiviteter på verdensplan og har en negativ betydning både for

biodiversitet og økonomi i de berørte lande. Der er også klare spor til fattigdom, korruption og hvidvask af

penge, herunder finansiering af militser og terror. Bevarelse af biodiversitet og beskyttelse af vilde dyr og

planter er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og sikre en bæredygtig fremtid for

befolkningen i udviklingslandene. Rådskonklusionerne understreger desuden, at det også er vigtigt at

inddrage lokalbefolkninger i oprindelseslandene i beskyttelse af deres vilde dyre- og planteliv med henblik

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

på, at de derved opnår fordele. En udvikling af bæredygtige og alternative levevilkår for samfund tæt på vilde

dyr og planters levesteder bør ifølge rådskonklusionerne støttes.

Det fremhæves, at både UNEA (UN Environment Assembly) og FN´s biodiversitetsmål har fokus på

problemet, og den internationale konvention om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)

fremhæves som et vigtigt instrument. Den 17. CITES partskonference, som finder sted til september 2016,

nævnes som en mulighed for yderligere at styrke den globale kamp mod organiseret ulovlig handel med vilde

dyr og planter.

Rådskonklusionerne fremhæver, at EU til trods for en omfattende lovgivning stadig er både transitland og et

marked for ulovlig handel med vilde dyr og planter. For at bekæmpe dette effektivt er der derfor behov for en

sammenhængende indsats fra EU og dets medlemsstater. Denne indsats skal bygge på en effektivisering af

eksisterende instrumenter og kompetencer gennem eksisterende initiativer, en øget dialog og samarbejde

med relevante aktører, både i og uden for EU. Det fremgår også, at det er nødvendigt med øget

opmærksomhed på og undervisning i beskyttelse af det vilde dyre- og planteliv samt træning i håndhævelse.

Rådskonklusionerne byder derfor handlingsplanen velkommen og støtter de tre indsatsområder i

handlingsplanen: 1) organiseret ulovlig handel med vilde dyr og planter skal forhindres og årsagerne

adresseres, 2) eksisterende lovgivning skal implementeres og håndhæves således, at organiseret kriminalitet

adresseres mere effektivt, 3) styrkelse af det globale samarbejde mellem oprindelses-, aftager- og

transitlande.

Kommissionen, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

medlemsstaterne, Europol og Eurojust indbydes til at gennemføre handlingsplanens handlingspunkter inden

for den angivne tidsramme og på en koordineret og gensidigt supplerende måde. Der opfordres til, at

punkter, der har deadline ved udgangen af 2016, implementeres straks, og Rådet bekræfter sin hensigt om at

sikre de nødvendige EU-positioner i relevante rådskonstellationer med henblik på at sikre samarbejde og

politisk sammenhæng.

Mere specifikt lægges der i rådskonklusionerne op til, at medlemsstaterne ikke udsteder tilladelser til eksport

af uforarbejdet prækonventionelt (dvs. før CITES) elfenben, og at medlemsstaterne skal sikre, at import af

jagttrofæer omfattet af CITES kun tillades, hvis CITES-bestemmelserne er overholdt, herunder at jagten har

været lovlig og bæredygtig. Ulovlig internethandel skal også søges håndteret.

Endelig inviteres Kommissionen til, i samarbejde med medlemsstaterne, at monitorere implementeringen af

handlingsplanen med afrapporteringer i hhv. 2018 og 2020 med henblik på en evaluering af planen.

Kort beskrivelse af hovedpunkterne i EU’s handlingsplan:

Planen udmøntes konkret i et bilag med 32 handlingspunkter, hvor aktører, resultat og deadline beskrives.

Punkterne adresserer planens tre prioriteter. Der lægges bl.a. op til at fokusere på en mere effektiv udnyttelse

af allerede eksisterende EU-lovgivning og -politik, en styrkelse af synergier samt en mere holistisk tilgang.

Desuden skal der ske samarbejde mellem relevante EU-instanser (herunder Europol og Eurojust) og med

globale organisationer og diverse interessenter. Derudover er der fokus både på oprindelseslande og

aftagerlande.

Følgende handlingspunkter, som især adresserer medlemsstaterne kan fremhæves:



Begrænse handlen med elfenben i og fra EU yderligere.

Reducere eller forbyde ikke-bæredygtig import til EU af truede arter ved at foreslå, at de opføres på

CITES-listerne (konventionen om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter).

Gennemførelse af henstillinger i medlemsstaterne, der sikrer, at import af jagttrofæer til EU er af lovlig

og bæredygtig oprindelse.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren



Forbedre opsporingen af ulovlig aktiviteter, ud over grænsekontrol.

Øget overvågning af en række områder, bl.a. medlemsstaternes håndhævelse af bekæmpelse af ulovligt

drab på, ulovlig fangst af og handel med fugle.

Styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i sager om grænseoverskridende ulovlig handel med vilde

dyr og planter (Europol/Eurojust).

Gennemgå EU’s politik og lovgivningsramme for miljøkriminalitet og overensstemmelse med den

europæiske dagsorden om sikkerhed (2008/99/EF)

Styrke samarbejde, koordinering, kommunikation og dataudveksling mellem ansvarlige

håndhævelsesagenturer i medlemsstaterne.

Styrke videnbase om kontroller, efterforskninger, retsforfølgelse og retssager vedr. ulovlig handel med

vilde dyr og planter.

Øge uddannelsesaktiviteterne i alle led af håndhævelseskæden, herunder fælles uddannelsesaktiviteter.

Forbedre pasning af tilbageholdte eller konfiskerede levende dyr eller planter.

Medlemsstaterne gennemgår i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, at organiseret

ulovlig handel med vilde dyr og planter i hele EU betragtes som en alvorlig forbrydelse i henhold til FN’s

konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, dvs. at der er en

strafferamme på mindst fire år.

Styrke håndhævelsessamarbejdet mellem medlemsstaterne og EU’s håndhævelsesagenturer, de vigtigste

tredjelande samt andre regionale håndhævelsesnetværk.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne. Europa-Parlamentet har i en resolution

vedtaget 15. januar 2014, opfordret Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der adresserer ulovlig

handel med vilde dyr og planter.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Følgende danske bekendtgørelser adresserer kontrol med handel af vilde dyr og planter:

Bekendtgørelse nr. 84 af 23. januar 2002 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen

hermed gennemfører Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og

planter ved kontrol af handlen hermed samt tilhørende kommissionsforordninger.

Bekendtgørelse nr. 1782 af 16. december 2015 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af

tilskadekommet vildt.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner blev sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget vedr. miljø den 15. april 2016.

Der blev ikke modtaget høringssvar.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 1. juni 2016 forud for rådsmøde (miljø) den 20. juni

2016. Udvalget havde ingen bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene en generel støtte til og enighed om rådskonklusionerne. Dog har der været

forskellige holdninger til, hvor restriktive transaktionerne (import, eksport og intern handel), der omhandler

elfenben skal være, og ligeledes hvor restriktiv import af jagttrofæer skal være.

Med undtagelse af få lande, som ønsker, at det fortsat skal være muligt at eksportere lovligt elfenben, er der

generel støtte til et forbud mod eksport af uforarbejdet elfenben.

Regeringens generelle holdning

Det nuværende forslag til rådskonklusioner støtter EU’s handlingsplan mod organiseret ulovlig handel af

vilde dyr og planter. Regeringen kan støtte rådskonklusioner, som de foreligger på nuværende tidspunkt, og

finder det især positivt, at der skal fokuseres på en mere effektiv udnyttelse af allerede eksisterende EU-

lovgivning og -politik, en styrkelse af synergier, en mere holistisk tilgang samt et samarbejde mellem

relevante EU-instanser, og med globale organisationer og diverse interessenter.

Regeringen finder også, at henvisningerne til både resolutionen om ulovlig handel med vilde dyr og planter

vedtaget af FN´s Miljøforsamling og FN´s bæredygtighedsmål 15.7, som adresserer krybskytteri og ulovlig

handel med vilde dyr og planter, er positive. Rådskonklusionerne er et skridt på vejen til implementering af

disse.

Regeringen vil ikke kunne støtte, at der tilføjes tekst, der går videre i forpligtelserne for medlemslandene end

allerede eksisterende EU-lovgivning og -politik.

Regeringen kan støtte et forbud mod eksport ud af EU af prækonventionelt uforarbejdet elfenben, der sender

det nødvendige signal om, at den nuværende ulovlige handel med elfenben er ude af kontrol.

Regeringen vil kunne støtte en tilføjelse om monitering af, om alle jagttrofæer stammer fra legal jagt og fra

bæredygtige bestande, så længe det udelukkende omhandler trofæer omfattet af CITES, mhp. at regulering

sker inden for eksisterende rammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Forordning om kviksølv (Minimatakonventionen)

KOM(2016)39

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag til ny forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 1102/2008. Forslaget er en del af Kommissionens samlede pakke til ratificering og

gennemførelse af FN’s Minamatakonvention om kviksølv, som blev vedtaget i oktober 2013.

Konventionen omfatter regulering af kviksølv i hele stoffets livscyklus fra udvinding og anvendelse til

emissioner og affaldsbehandling.

Kommissionens forslag omhandler de ændringer, der anses som nødvendige at gennemføre i EU for at

opfylde konventionens krav. Det drejer sig fortrinsvis om regulering af import af kviksølv, eksport af

kviksølvholdige produkter, brug af kviksølv i visse fremstillingsprocesser, brug af kviksølv i nye

produkter og processer, anvendelsen i små guldminer (AGSM) og tandfyldningsamalgam samt

håndteringen af kviksølvaffald.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, idet brugen af

kviksølv og kviksølvholdige produkter længe har været reguleret i dansk lovgivning.

Forslaget vurderes at have en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i EU og vil sikre

opretholdelsen af et fortsat højt dansk beskyttelsesniveau.

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag. Regeringen støtter en ambitiøs EU

implementering af konventionens bestemmelser. Regeringen er ligeledes meget positiv overfor, at

pakken præsenteres med henblik på EU’s ratificering af konventionen.

Sagen er ikke på rådsmødedagsordenen den 20. juni, men det kan ikke udelukkes, at forhandlingerne

vil være så fremskredende i løbet af sommeren 2016, at formandsskabet vil forsøge at opnå en generel

indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 39 fremsendt forslag til forordning om kviksølv og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1102/2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse

kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv. Forslaget er oversendt

til Rådet den 2. februar 2016 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis

TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF artikel 207 (Handel) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er en del af Kommissionens samlede pakke til ratificering og gennemførelse af FN’s

Minamatakonvention om kviksølv (herefter konventionen), som i oktober 2013 blandt andet blev

undertegnet af Den Europæiske Union (EU) og 26 medlemsstater, herunder Danmark, efter

forhandlinger inden for rammerne af FN’s Miljøprogram (UNEP). Konventionen omfatter regulering af

kviksølv i hele stoffets livscyklus fra udvinding og anvendelse til emissioner og affaldsbehandling med

det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Konventionen fastsætter restriktioner for primær kviksølvudvinding og international handel med

kviksølv, forbyder fremstilling, import og eksport af en lang række produkter tilsat kviksølv, fastsætter

forbud eller driftsbetingelser for flere fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv samt søger at

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

hindre nye anvendelser af kviksølv i produkter og industrielle processer. Derudover fastsætter

konventionen foranstaltninger, der skal træffes for at reducere kviksølvemissioner fra minedrift fra små

guldminer og fra større industrielle aktiviteter, herunder via anvendelse af bedste tilgængelige

teknikker. Det kræves endvidere, at midlertidig oplagring og håndtering af kviksølvholdigt affald finder

sted på en miljømæssigt forsvarlig måde.

En stor del af konventionens bestemmelser er allerede omfattet af eksisterende EU lovgivning, og

formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre de af konventionens bestemmelser, som endnu

ikke er omfattet af eksisterende EU lovgivning, i EU-retten, så Unionen kan ratificere og gennemføre

konventionen.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (miljø) d. 4. marts 2016 som et eventuelt-punkt. Forslaget har

været drøftet i miljøarbejdsgruppen, men det nederlandske formandskab har endnu ikke bedt

medlemslandene om at vedtage en generel indstilling til sagen.

Formål og indhold

Med baggrund i en analyse af eksisterende EU lovgivning holdt op mod konventionens krav

indeholder

forordningen de ændringer, der anses som nødvendige at gennemføre for at opfylde konventionens

krav. Det drejer sig fortrinvis om import af kviksølv, eksport af kviksølvholdige produkter, brug af

kviksølv i visse fremstillingsprocesser, brug af kviksølv i nye produkter og processer, anvendelsen i små

guldminer (AGSM), restriktioner i forhold til brugen og udledningen af tandfyldningsamalgam samt

referencer til håndteringen af kviksølvaffald.

Import af kviksølv

Forordningen fastsætter begrænsninger for import af metallisk kviksølv til Unionen, men fastsætter ikke

et ubetinget forbud mod import. Import af metallisk kviksølv er ikke reguleret af eksisterende EU

lovgivning og med det foreliggende forslag, er import af metallisk kviksølv fortsat tilladt på visse

betingelser knyttet til oprindelsessted og det importerede kviksølvs kilde. Uanset oprindelsested er

import af kviksølv beregnet til anvendelse i minedrift fra små guldminer og til forarbejdning forbudt.

Anmeldelse af import

Konventionen fastsætter krav om skriftligt samtykke fra importlandet. Kommissionen foreslår på den

baggrund, at der anvendes særlige formularer (artikel 6) ved import af kviksølv hos de kompetente

myndigheder i importlandet.

Eksport af kviksølv

Det eksisterende forbud mod eksport ud af Unionen af kviksølv, kviksølvforbindelser og blandinger med

højt indhold af kviksølv opretholdes (artikel 3).

Eksport, import og fremstilling af visse produkter tilsat kviksølv

Pr. 1. januar 2021 forbydes eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv (artikel

5). Bestemmelsen er et supplement til – men berører ikke – de bestemmelser i EU-retten, som allerede

fastsætter restriktioner for markedsføring.

Kviksølvholdige produkter, som forbydes efter konventionen, er i stor grad omfattet af eksisterende EU

regulering (så som RoHS direktivet, batteri-direktivet og REACH-forordningen). Det er således allerede

i dag ikke tilladt at markedsføre de før nævnte kviksølvholdige produkter på markedet i EU, ligesom

anvendelse af kviksølv og kviksølvholdige forbindelser er begrænset. Der er imidlertid ikke

eksportrestriktioner for disse produkter i eksisterende EU lovgivning. Med sit forslag forbyder

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse, bilag til forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008, og forslag til Rådets

forordning om indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv, SWD [2016] 17 final.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Kommissionen helt fremstilling, import og eksport af produkter tilsat kviksølv, som ikke opfylder

konventionens krav.

Nye anvendelser af kviksølv i produkter og fremstillingsprocesser

Der fastsættes et forbud mod fremstilling og markedsføring af produkter tilsat kviksølv, som ikke er

omfattet af nogen kendt anvendelse, før dette forslags ikrafttræden og mod anvendelse af

fremstillingsprocesser, som ikke eksisterede før denne dato (artikel 8). Der er dog mulighed for en

undtagelse i overensstemmelse med konventionen.

Anvendelse af kviksølv i visse fremstillingsprocesser

Forordningen fastsætter krav, der begrænser anvendelsen af kviksølv i visse fremstillingsprocesser som

fastsat i konventionen. Det drejer sig om brugen af kviksølv i produktion af acetaldehyd og

vinylchloridmonomer, der forbydes fra den 1. januar 2019. Hvad angår anlæg, hvor der fremstilles

natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat ved hjælp af en kviksølvbaseret proces, fastsættes der

restriktioner for anvendelsen af kviksølv fra primær udvinding og for udledning af kviksølv og

kviksølvforbindelser til miljøet, mens der fra datoen for forordningens ikrafttræden indføres et forbud

mod øgning af produktionskapaciteten eller opførelse af nye anlæg (artikel 7) baseret på kviksølv.

Anvendelse af kviksølv i minedrift fra små guldminer

Forordningen fastslår, at medlemsstater, som anvender kviksølv i små guldminer, skal tage skridt mod

at mindske og hvor det er muligt, eliminere brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser fra sådanne

aktiviteter og udarbejde og gennemføre en relevant national plan (artikel 9).

Anvendelse af kviksølv i tandfyldningsamalgam

Minamatakonventionen foreskriver, at parterne skal gennemføre minimum to af ni oplistede

foranstaltninger for at nedbringe brugen af dental amalgam. Kommissionen foreslår , at

tandfyldningsamalgam udelukkende må anvendes i indkapslet form fra den 1. januar 2019, og at

tandklinikker skal udstyres med amalgamfiltre, der tilbageholder og opsamler kviksølvholdige

amalgamrester (artikel 10).

Oplagring og bortskaffelse af kviksølvaffald

Forordningen viderefører den eksisterende bestemmelse om, at kviksølv fra fire fastsatte

virksomhedstyper skal betragets som affald (artikel 11). Virksomhedstyperne er klor-alkaliindustrien,

virksomheder der renser naturgas, virksomheder der bedriver non-ferro minedrift og smeltning samt

udvinding af cinnobermalm. Som noget nyt (artikel 12) skal disse virksomheder årligt indberette

oplysninger til den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater om den samlede mængde

kviksølvaffald, der er oplagret i hvert anlæg og sendt til særskilte midlertidige eller permanente

oplagringsfaciliteter.

I forhold til håndteringen af kviksølvaffald indeholder forslaget bestemmelser om midlertidig og

permanent oplagring af kviksølvaffald (artikel 13). Forslaget henviser for så vidt angår midlertidig

oplagring til kravene i deponeringsdirektivet (1999/31/EF). Med hensyn til permanent oplagring må

dette kun finde sted i saltminer eller i dybe underjordiske klippeformationer. Der fastsættes desuden

krav til permanent oplagring, som svarer til dele af de nuværende krav til midlertidig oplagring.

Rapportering

Med forslaget indføres en rapporteringspligt for medlemsstaterne (artikel 15) til Kommissionen

indeholdende de oplysninger, som er nødvendige for, at EU og medlemsstaterne kan opfylde den

rapporteringsforpligtelse, som er fastsat i konventionens artikel 21.

I forbindelse med denne rapportering vil Kommissionen endvidere vedtage spørgeskemaer til brug for

præcisering af oplysningerne. Dertil foreslår Kommissionen, at der kan fremsendes én samlet rapport på

vegne af Unionen og medlemsstaterne til sekretariatet for Manimatakonventionen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende midlertidig

oplagring af kviksølv og kviksølvforbindelser (artikel 7, stk. 3) samt i forhold til ændring af

forordningens bilag (artikel 16) med henblik på at gennemføre relevante afgørelser fra partskonferencen

(COP’en), når disse støttes af Unionen. I de tilfælde, hvor Unionen ikke støtter en afgørelse fra

partskonferencen eller modsætter sig afgørelsen, vil den almindelige lovgivningsprocedure fortsat finde

anvendelse.

Kommissionen foreslår desuden, at den tillægges kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter

efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning 182/2011. Undersøgelsesproceduren betyder, at

der nedsættes et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, som afgiver udtalelse til

Kommissionen om udkastet til gennemførelsesretsakt. Udvalget afgiver udtalelse med kvalificeret

flertal. Kommissionen tillægges med forslaget beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter inden for

denne procedure på tre områder:

1) Vedtagelse af import- og eksportformularer i henhold til forordningens artikel 6. Ifølge artikel 6 kan

Kommissionen vedtage gennemførelsesafgørelser, hvorved det fastsættes, hvilke handelsformularer

medlemsstaternes kompetente myndigheder skal anvende til gennemførelsen af artikel 3 og 4. Det sker

som opfølgning på de afgørelser, der vedtages af konferencen mellem parterne i konventionen

("partskonferencen") i overensstemmelse med konventionens artikel 3, stk. 12.

2) Afgørelser i henhold til artikel 8, stk. 4, om tilladelse til fremstilling af nye produkter tilsat kviksølv

eller anvendelse af ny fremstillingsprocesser, der anvender kviksølv. Bestemmelsen giver mulighed for,

at nye kviksølvholdige produkter og nye fremstillingsprocesser stadig kan tillades ved en

gennemførelsesretsakt fra Kommissionen. Det betyder, at Kommissionen kan beslutte, hvorvidt det

pågældende nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces er tilladt på baggrund af en

vurdering af deres fordele for miljøet og menneskers sundhed og af, hvorvidt der findes kviksølvfri

alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige.

3) Spørgeskemaer i henhold til artikel 15, stk. 2. Kommissionen vedtager spørgeskemaer, som skal

hjælpe medlemsstaterne med at rapportere de relevante oplysninger til Kommissionen. Det sker ved at

præcisere nøjagtigt, hvilke oplysninger der skal indsendes, herunder oplysninger om

nøgleresultatindikatorer, i hvilket format og på hvilket tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets

udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er fremsat med dobbelthjemmel i henholdsvis TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF artikel 207

(Handel). Den eksisterende forordning om kviksølv (1102/2008) har samme hjemmelsgrundlag.

I forhold til den handelsmæssige del af Kommissionens forslag, fremhæver Kommissionen, at

forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at foranstaltninger inden

for den fælles handelspolitik er omfattet af Unionens enekompetence, jf. artikel 3, litra e), i TEUF.

Behovet begrundes i nødvendigheden af at adressere problemet med kviksølvforurening

og -eksponering i Unionen og gennemføre et forbud mod eksport af kviksølv, adskillige

kviksølvforbindelser og visse produkter tilsat kviksølv samt et betinget forbud mod import af kviksølv.

Hvad angår forslagets ikke-handelsmæssige bestemmelser vedrørende brug af kviksølv i eksisterende og

nye fremstillingsprocesser og i nye produkter, kontrol af kviksølvemissioner til miljøet og oplagring af

kviksølv samt håndtering af kviksølvaffald, er de omfattet af delt kompetence mellem Unionen og

medlemsstaterne, dvs. beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Da beskyttelse af miljøet og

menneskers sundhed mod kviksølvforurening og -eksponering, som det fremgår af ovenstående,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

allerede i udstrakt grad er reguleret på EU-niveau, er det berettiget, at Unionen træffer foranstaltninger.

Hvad angår konventionens bestemmelser vedrørende minedrift fra små guldminer, giver dette forslag

de berørte medlemsstater mulighed for at vælge den optimale kombination af foranstaltninger til

gennemførelse, for at de relevante krav kan opfyldes.

Kommissionen vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringens selvstændige vurdering af, om nærhedsprincippet på det foreløbige grundlag er

overholdt:

Miljøområdet efter TEUF artikel 192 er et område med delt kompetence mellem EU og

medlemsstaterne. Formålet med forslaget vurderes samlet set bedst at kunne indfries ved hjælp af

regulering på EU-niveau. Endvidere vedrører formålet med forslaget opfyldelse af EU’s internationale

forpligtelser, hvorfor det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens holdning, at forslaget alene bør have hjemmel i TEUF artikel 192 om miljø. Dette er

uddybet under afsnittet om regeringens foreløbige generelle holdning.

Gældende dansk ret

Den danske kviksølvbekendtgørelse (BEK nr. 73 af 25/01/2016) fastsætter et nationalt forbud mod import,

salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter med få undtagelser.

De danske regler for anvendelsen af amalgam er fastsat i kviksølvbekendtgørelsen for så vidt angår forbud

mod anvendelse i andet end blivende kindtænder med slid, gennem vejledning fra Sundhedsstyrelsen samt i

kommunale retningslinjer vedrørende amalgamfiltre.

Forordningen udfylder alene de huller, som er identificeret i EU’s eksisterende regelværk for at sikre, at

konventionens krav er opfyldt. Forordningen vil således ikke have betydning for øvrig eksisterende EU-

ret og ligeledes ikke berøre nationale gennemførelsesforanstaltninger af disse.

Konsekvenser

1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget erstatter den eksisterende forordning 1102/2008 om eksport og opbevaring af kviksølv. Den nye

forordning vil være umiddelbart gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning, idet brugen af kviksølv og kviksølvholdige produkter længe har været

reguleret i dansk lovgivning (kviksølvbekendtgørelsen). Forordningens ikrafttrædelse kan medføre behov for

opdatering af de danske regler.

I forhold til reguleringen af amalgam i tandfyldninger har Danmark i dag på flere måder en strengere praksis

end det, der foreslås af Kommissionen. De danske regler for anvendelsen af amalgam er fastsat i

kviksølvbekendtgørelsen (for så vidt angår forbud mod anvendelse i andet end blivende kindtænder med

slid) og gennem vejledning fra Sundhedsstyrelsen og i kommunale retningslinjer vedr. amalgamfiltre.

Den danske vejledning om brugen af amalgam i tandfyldninger vil fortsat finde anvendelse, idet den

fastsætter en mere snæver brug af amalgam i tandfyldninger end det, Kommissionen foreslår. Der er i

Danmark dog ikke krav om alene at bruge amalgam i indkapslet form, og da der med forordningen indføres

krav om indkapsling af amalgam vil vejledningen skulle tilrettes som følge deraf. Det vurderes, at der

primært anvendes amalgam i indkapslet form i dag, og at forbruget i øvrigt er meget lavt i Danmark.

I forbindelse med den gennemførte høring af forslaget til forordningen har Arbejdstilsynet gjort opmærksom

på, at udsættelse for methylkviksølvforbindelser i arbejdsmiljøet er omfattet af bilag 1A til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med kræftrisikable stoffer.

Forordningens ikrafttrædelse kan jf. høringssvaret medføre, at bilaget til Arbejdstilsynets bekendtgørelse

skal revideres.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget.

Forordningens artikel 4 samt artikel 15 vurderes at medføre en begrænset administrativ byrde for den

nationale kompetente myndighed, som skal modtage og sagsbehandle handelsformularerne, jf. artikel 3 og 4,

samt udarbejdelse af en rapport som fastsat artikel 15.

Dette vurderes at pålægge den nationale kompetente myndighed (Miljøstyrelsen) en ubetydelig økonomisk

administrativ byrde.

3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser

4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det betingede forbud i artikel 4 mod import til Unionen af kviksølv og kviksølvblandinger betyder, at de

virksomheder, som i dag importerer kviksølv til brug i produktionen, fremadrettet vil skulle have en

godkendelse fra de kompetente myndigheder i Danmark forud for import af kviksølv fra lande uden for EU.

Dette vurderes at ville pålægge en mindre administrativ byrde for virksomhederne. Bestemmelserne om

anmeldelse vil finde anvendelse fra 1. januar 2018.

På baggrund af perioden 2011-2014 vurderes det, at der årligt har været 0-1 handler med kviksølv til/fra

lande uden for EU. Det vurderes, at der også fremover vil være meget få handler om året (0-5), hvor

virksomheder importerer kviksølv fra lande uden for EU og derfor vil blive ramt af anmeldelsespligten.

I øvrigt er de mulige konsekvenser for erhvervslivet ved forslagets øvrige bestemmelser overvejet nedenfor:

Med artikel 5 forbydes eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv pr. 1. januar

2021. Med sit forslag forbyder Kommissionen helt fremstilling, import og eksport af produkter tilsat kviksølv,

som er omfattet af konventionen. Kommissionen vurderer i konsekvensanalysen, at konsekvenserne for

virksomhederne ved denne løsning er uvæsentlige, idet de berørte produkter allerede er omfattet af

restriktioner for markedsføring.

Artikel 8 fastsætter forbud mod anvendelse af kviksølv i processer og fremstilling samt markedsføring af

produkter tilsat kviksølv, som ikke er omfattet af nogen kendt anvendelse før den 1. januar 2018. Der er ikke

tale om et absolut forbud, idet en økonomisk operatør, som påtænker at fremstille og/eller markedsføre et

nyt produkt tilsat kviksølv eller benytte sig af en ny proces, kan underrette de kompetente myndigheder i den

berørte medlemsstat herom. Kommissionen kan efter meddelelse fra medlemsstaten træffe afgørelse om,

hvorvidt de anmeldte nye produkter tilsat kviksølv, og nye processer kan tillades.

Ved en sådan meddelelsespligt til de kompetente nationale myndigheder pålægges der virksomhederne en

forpligtelse til at give oplysninger om en række detaljerede forhold. Det vurderes dog, at dette er noget der vil

ske meget sjældent, og derfor vurderes de tilknyttede administrative omkostninger at være meget

begrænsede.

Artikel 10 fastsætter restriktioner for brugen af amalgam i tandfyldninger. Der stilles krav om, at amalgam til

tandfyldningen alene må anvendes i kapsler. Der er i Danmark ikke et sådan krav, men Danmark har

nationale restriktioner for brugen af amalgam i andet end blivende kindtænder, hvor der er slid. Endvidere

har Sundhedsstyrelsen en vejledning, der anbefaler meget begrænset brug af amalgam til tandfyldning, som

går udover Kommissionens forslag. Det betyder en meget begrænset anvendelse af kviksølv til tandfyldning i

Danmark, og dermed formodes de øgede omkostninger til kapselformen at være meget begrænsede. Desuden

indføres en pligt til at installere amalgamfiltre hos samtlige tandlæger. Der formodes allerede i dag at være

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

installeret filtre på samtlige danske tandlægeklinikker, da der er fastsat ved krav til spildevandsudledninger,

som i praksis er indarbejdet i de kommunale retningslinjer. Kommissionens forslag vil derfor ikke medføre

en ekstra omkostning. Bestemmelsen vil finde anvendelse fra 1. januar 2019.

Artikel 12 fastsætter, at bestemte virksomheder årligt skal fremsende oplysninger til de kompetente nationale

myndigheder om den mængde kviksølv, der er oplagret i berørte anlæg og om den mængde kviksølv, der er

sendt til midlertidige eller permanente oplagringsfaciliteter.

For Danmarks vedkommende vurderes kravene i artikel 12 kun at få betydning for ét non-ferro metalsmelteri

i Danmark, men da virksomheden ikke producerer rent kviksølv affald, vil de ikke være omfattet af

bestemmelsen.

I forhold til opbevaring af kviksølv, artikel 13, er der i Danmark hverken midlertidige eller permanente

oplagringsanlæg til kviksølv. Danmark eksporterer så vidt vides ikke affald bestående af metallisk kviksølv.

Danmark eksporterer kviksølvholdigt affald til bl.a. Tyskland til oparbejdning. Danmark sender alene

kviksølvaffald til genanvendelse og ikke endelig bortskaffelse. Det betyder, at der ikke vil være ekstra

omkostninger til dette i Danmark.

5. Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse

Forslaget skønnes overordnet at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse udgør amalgam den næststørste brug af kviksølv i Unionen med et

anslået forureningspotentiale på omkring 75 ton kviksølv årligt.

Kommissionens forslag vurderes kun at få begrænsede positive virkninger på beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet vi allerede har reguleret amalgamanvendelse og ikke har de omtalte fremstillingsprocesser,

men udledninger i andre lande kan transporteres via vand- og luftstrømme til Danmark og ophobes i vores

fødevarer.

I forhold til permanent oplagring af kviksølv, vurderes det, at Kommissionens forslag umiddelbart vil give en

mindre beskyttelse for sundhed og miljøet i EU. Beskyttelsen af miljøet kan forbedres yderligere, hvis der i

forslaget indarbejdes krav til stabilisering af kviksølvet inden den permanente oplagring. Der finder ikke

oplagring sted i Danmark og det vil således ikke have direkte miljømæssige konsekvenser for Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvor der ikke er fremkommet

substantielle indvindinger. Dansk Byggeri og Lundbeck har fremsendt neutrale høringssvar og CO-Industri

har derudover stillet spørgsmål om, hvorfor arbejdsmiljø ikke er nævnt som en del af ”hele

kviksølvcyklussen”, samt om baggrunden for anvendelsesdatoen for forordningen og muligheden for at

fremrykke denne.

Miljøstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at arbejdsmiljø og beskyttelse af arbejdstagere ikke direkte er en

del af formålsbeskrivelsen, og at formålet med Kommissionens forslag til forordning alene er at gennemføre

de af Minamatakonventionens bestemmelser, som endnu ikke er omfattet af eksisterende EU-regler. Med

hensyn til ikrafttrædelse har Miljøstyrelsen svaret, at forordningen vil finde anvendelse fra d. 1. januar 2018,

men i øvrigt fastsætter forskellige frister for ikrafttrædelse af forbud (f.eks. om amalgam i tandfyldninger

som finder anvendelse fra d. 1. januar 2019). Datoerne er fastsat for at sikre, at både medlemsstaternes

kompetente myndigheder og de økonomiske operatører, der berøres af forordningen, får tilstrækkelig tid til

at tilpasse sig.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 1. juni 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Det økologiske Råd forholdte sig undrende overfor, at der i notatet er anført, at det alene formodes, at der er

installeret filtre på samtlige danske tandlægeklinikker. Det blev i den sammenhæng anført, at det bør være

statens ansvar at føre tilsyn med dette og dermed sikre, at alle tandlægeklinikker har installeret et filter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag har været drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe af flere omgange. Forslaget er

generelt blevet hilst velkomment blandt medlemsstaterne, og der forventes at være opbakning til

vedtagelse af forslaget.

Dog har flere medlemsstater udtrykt bekymring over for Kommissionens valg af minimumstilgang til

implementering af konventionen. Det er holdningen hos denne gruppe af medlemsstater, at EU bør

være en ledende aktør på det globale område i forhold til at nedbringe udledning og udfase brugen af

kviksølv, ligesom EU var ledende i forhandlingerne om konventionen.

Andre medlemslande mener modsat, at Kommissionen går for langt i forhold til de krav, som

konventionen stiller til parterne – særligt på området for tandfyldningsamalgam, hvor en række lande

på nuværende tidspunkt ikke lever op til kravene, og derfor mener, at forslaget vil have vidtrækkende

konsekvenser.

Det forventes desuden, at kravene til håndteringen af kviksølvholdigt affald vil give grund til længere

forhandlinger mellem medlemslandene, idet flere finder, at der skal være krav til stabilisering af

kviksølvet i forbindelse med permanet oplagring.

Endelig forventes det, at brugen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vil skabe en del

diskussioner, ligesom nogle har udtrykt bekymring i forhold til at kunne opretholde eksisterende

nationale regler.

Det nederlandske formandskab fremlagde d. 14. marts og 28. april nye kompromisforslag til

Kommissionens oprindelige tekst, som bl.a. indeholder forslag til strengere regulering af

tandfyldningsamalgam baseret på forslag fra Danmark og et andet medlemsland. Der er blandt

medlemsstaterne fortsat uenighed om, hvorvidt der skal stilles krav om, at samtlige klinikker skal

installere amalgamfiltre. Tilsvarende er der ikke enighed om, hvorvidt forslaget skal følge

Kommissionens linje, eller om der skal arbejdes på at begrænse brugen af amalgam ved som minimum

at indføre et anvendelsesforbud over for de mest udsatte grupper, som er identificeret til børn og

gravide.

Det senest reviderede forslag fra formandskabet ændrer også væsentligt i affaldsbestemmelsen i artikel

13, idet det foreslås udelukkende at regulere midlertidig opbevaring af kviksølvaffald i denne forordning,

og der indirekte henvises til at kviksølvet skal solidificeres/stabiliseres for ud for permanet opbevaring

ved at henvise til deponeringsdirektivet for regulering af permanent opbevaring, hvori det er forbudt at

opbevare flydende affald (den form kviksølv befinder sig i med mindre at det bliver solidificeret).

Formandskabets reviderede forslag har alene hjemmel i miljø (TEUF artikel 192), hvilket har bred

opbakning blandt medlemslandene.

Der er i miljøarbejdsgruppen diskussioner om, hvorvidt eksportbestemmelserne i artikel 3 og 5 skal

strammes yderligere, således at eksport af kviksølvholdige produkter, som ikke er tilladt at markedsføre

på det europæiske marked (og altså alene fremstilles i EU til eksport ud af unionen), forbydes. Forslaget

er stillet af en anden medlemsstat og har opbakning fra bl.a. Danmark, da det vurderes, at produkter

som ikke tillades på det europæiske marked heller ikke bør eksporteres til tredjelande.

Det nederlandske formandskab har endvidere indsat løbende henvisninger til ”Interinstitutional

Agreement on Better Law-Making” af 13. april 2016 samt præciseret procedurer for vedtagelse af

implementerende retsakter og gennemførelse af COP-beslutninger. Dette har skabt større klarhed over

processerne og finder generel opbakning blandt medlemsstaterne.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 492: Samlenotat for rådsmødet (miljø) d. 20/6-16, fra miljø- og fødevareministeren

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag. Regeringen støtter fortsat en ambitiøs

EU implementering af konventionens bestemmelser. Regeringen er ligeledes meget positiv overfor, at

pakken præsenteres med henblik på EU’s ratificering af konventionen.

I forhold til Kommissionens valg af dobbelt hjemmel i forslaget, synes det ikke tilstrækkeligt klart,

hvilke dele af forslaget, der har hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF artikel 207

(Handel). Regeringen vurderer, at forslaget alene burde have hjemmel i TEUF artikel 192, idet dette må

anses som det primære formål med forordningen - dette særligt henset til, at konventionen i sin

formålsbeskrivelse alene henviser til hensynet til menneskers sundhed og miljøet (konventionens artikel

1). Dobbelthjemmel skal kun anvendes i helt særlige tilfælde og under forudsætning af, at de enkelte

elementer skal tillægges lige stor vægt. Dette er ikke tilfældet i dette forslag.

Hvis ikke der opnås enighed om enkelt hjemmel, bør det tydeliggøres i Kommissionens forslag, hvilke

bestemmelser, der hører under hhv. handel- og miljødelen. Dette er især vigtigt at få præciseret i forhold

til muligheden for at kunne opretholde og vedtage nationale særregler, som kun er muligt under

miljøhjemlen og den delte kompetence.

I forhold til reguleringen af amalgam til tandfyldninger er det regeringens holdning, at EU skal anlægge

en mere ambitiøs tilgang i reguleringen heraf. Det er regeringens opfattelse, at amalgam fortsat udgør

en stor forureningskilde, f.eks. i forhold til grundvand og fra krematorier. Danmark har eksisterende

nationale restriktioner på brugen til tandfyldninger og yderligere vejledning fra Sundhedsstyrelsen om

dette, som mindsker anvendelse i Danmark. Regeringen finder, at der bør arbejdes for en reducering af

brugen af amalgam i EU.

I forhold til permanent oplagring af kviksølvholdigt affald, er det regeringens foreløbige holdning, at

kviksølvaffald udelukkende bør opbevares i stabiliseret form. Dette bør være præciseret i nærværende

forordning, uanset om de nærmere regler herfor efterfølgende fastsættes i deponeringsdirektivet eller i

denne forordning.

I forhold til beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter kan dette alene støttes af regeringen, hvis der

ikke er tale om substantielle ændringer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat den 21. marts 2016.