Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2016
Jeg besvarede den 4. maj 2016 MOF alm. del spm. nr. 801 om status for initiativerne i Naturplan
Danmark. Af svaret fremgik, at jeg ville orientere om fordelingen af midler fra Naturplan Danmark,
når forhandlingerne om Naturpakken, hvor et serviceeftersyn af Naturplan Danmark indgår, var
afsluttede.
Forhandlingerne er nu afsluttede, og til udvalgets orientering fremsender jeg hermed et skema, der
viser hvilke initiativer fra Naturplan Danmark, der vil blive videreført.
Jeg kan herudover oplyse, at partierne bag Aftalen om Naturpakke (Regeringen (V), Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har besluttet, at der afsættes i alt 363,5 mio. kr. til
Naturpakken i 2016-2019, herunder 98,2 mio. kr. til videreførte initiativer fra Naturplan Danmark
inkl. indsats mod invasive arter. Der afsættes endvidere fra 2020 og frem varige midler til indsatsen
for biodiversitetsskov. Jeg kan i øvrigt henvise til Aftalen om Naturpakke, bilag 1 og bilag 2 om udgifter
og finansiering af Naturpakken, hvoraf det også fremgår at videreførte indsatser og reserver afsat til
Naturplan Danmark udgør i 152,5 mio. kr. af de 363,5 mio. kr. afsat til Naturpakken.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk