MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 490
Offentligt

Danmarks

naturfreDnings-

forenings

kYstPoLitik

FRIE

KYSTER

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

FRIE

KYSTER

FRIE

KYSTER

Danmarks

naturfreDnings-

forenings

kYstPoLitik

September 2012

INDHOLD

frie kyster ..................................................................

kystens naturtyper skal beskyttes ...................

fri kystdynamik vs. kystsikring .............................

Begrænset byggeri langs kysten .........................

kysterne skal være frit tilgængelige ...................

Kysterne er Danmarks vildeste natur, og de er ene-

stående i international sammenhæng. Samtidig er

de en evig konfliktzone mellem benyttelse og be-

skyttelse. Danmarks Naturfredningsforenings kyst-

politik beskriver kystens aktuelle udfordringer og

peger på nye initiativer, der kan beskytte kystens

naturværdier.

Kystzonen er om noget Danmarks naturgeografiske særkende.

Ved kysten er naturen og naturkræfterne helt synlige. Som an-

dre grænsezoner i landskabet – skovbryn eller byernes overgang

til det åbne land – rummer kysten særlige kvaliteter og særlige

konflikter.

Siden stenalderen har de danske kyster været et yndet sted at

bosætte sig, og siden stenalderen har mennesker påvirket kyst-

naturen. Kystlinjen er alene de sidste 200 år blevet flere hundrede

kilometer kortere på grund af landvindingsprojekter, og en stor

del af de tilbageværende 7300 kilometer er berørt af bebyggelse

eller kystsikring.

I denne kystpolitik defineres kysten som de kyster, der vender

mod hav og fjord. Kystzonen kan have en varierende bredde fra

få meter til flere kilometer ind i landet. Også den kystnære del af

havet er integreret i denne politiks forståelse af kysten.

Danmarks

Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00

www.dn.dk

Forsidebilledet viser Rubjerg

Knude, år 1998. Fyret er i dag

væsentligt mere tilsandet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Kystlovgivningens udvikling

Kysten har været særligt beskyttet, siden den blev omfattet af

naturbeskyttelsesloven i 1937. Her fastlagde man en 100-meter

strandbeskyttelseslinje fra vegetationens begyndelse og ind i lan-

det. Den skulle beskytte kysten mod byggeri og andre ændringer.

Mellem 1937 og 1995 har skiftende regeringer taget nye lovmæs-

sige initiativer for at beskytte kysten, men beskyttelsen har fra

starten også mødt modstand hos borgmestre og entreprenante

lodsejere.

Ønsket om at beskytte kysten er de sidste knap 10 år blevet af-

løst af flere lempelser af lovgivningen. Samtidig er naturen fortsat

på tilbagetog og klimaudfordringen reel: Vandstanden i de danske

farvande forventes at stige med 0,2-1,4 meter i dette århundrede.

Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at tiden er inde

til nye initiativer for beskyttelse af kysten.

Kystlovgivningens udvikling

forbedret beskyttelse:

1937:

1977:

1979:

Danmarks Naturfred-

ningsforenings første

egentlige kystpolitik blev

vedtaget i 1993 og har

”den frie kystdynamik”

som sit væsentligste sigte.

I 1994 købte Danmarks

Naturfond Rubjerg Knude

for at vise, at foreningen

ville gå forrest og sikre,

at naturen alene råder

her på dette forblæste

sted. En del af ejendom-

men ligger allerede ude i

havet – og fyret, der ligger

ved den nordlige grænse

af Naturfondens areal, er

for længst forladt og ved

at fyge til i sand. Fotos er

taget i hhv. 1926 og 2005.

Strandbeskyttelseslinjen på 100 meter indføres i natur-

fredningsloven.

Stop for nye sommerhusområder.

Klitfredningslinje for Vestkysten.

Stop for nye feriehoteller.

Ferie- og fritidscirkulære med fastlæggelse af en kyst-

nærhedszone på 3 kilometer.

Kystcirkulæret, hvor kystnærhedszonen videreføres, og

det fastlægges, at kysterne skal friholdes for bebyggel-

se og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.

Kystcirkulæret indarbejdes i planloven og strandbeskyt-

telseslinjen/ klitfredningslinjen øges fra 100 til 300 meter

og indarbejdes i naturbeskyttelsesloven.

Vejledning om planlægning i kystområderne.

Wilhjelmudvalget anbefaler, at der ved kysterne sker en

forbedret indsats og koordination myndighederne imellem.

DaNMarKS

NaTurFreDNINgS-

FOreNINg

aNbeFaLer regerINg,

FOLKeTINg Og KOMMuNer

››

1979:

1981:

1991:

at miljøministeren nedsætter en kystkommission,

som udpeger egnede arealer langs kysten til klima-

bufferzone, der sikrer naturen plads til at bevæge sig

ind i landet, når havet stiger.

at sikre så fri kystdynamik som muligt. Kystsikring

bør kun accepteres, hvor der er væsentlige sam-

fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre. Det vil sige

for at beskytte bysamfund, kulturarv og større in-

frastrukturanlæg. Sommerhusbebyggelser bør ikke

kystsikres, medmindre der er tale om nuværende

større udbyggede sommerhusområder, hvor de na-

turlige kystprocesser påvirkes minimalt af kystsik-

ring.

Kystsikring skal ske med de mindst indgribende

metoder. Tilladelser til kystsikring bør gives på bag-

grund af en statslig kortlægning, der viser, ved hvilke

lokaliteter der kan forventes tilladelser til kystsikring

samt hvilke kyststrækninger, der ønskes friholdt for

kystsikring.

at staten gør indsigelse mod planlægning af byggeri

på arealer, truet af havstigninger, og sikre, at ny be-

byggelse så vidt muligt sker ved omdannelse og for-

nyelse af eksisterende byggeri frem for inddragelse

af nye arealer ved kysten.

1994:

1995:

2001:

››

forringet beskyttelse:

2005:

2011:

Start på Landsplandirektiver om udlæg af 8.000 nye som-

merhusgrunde inden for kystnærhedszonen.

Planlovens regler lempes for byggeri i kystnærhedszo-

nen i 29 kommuner i yderområderne og på 15 ikke-bro-

faste øer.

››

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

KYSTENS

NATURTYPER

SKAL

BESKYTTES

Læs mere på

www.dn.dk/kyst,

hvor der er link til

Miljøministeriets

bog om de enkelte

naturtyper.

Naturtyperne anses i eu’s habitatdirektiv for særligt beskyttel-

seskrævende. Derfor skal de have særlig opmærksomhed i form

af naturpleje og naturgenopretning ved kysten. Danmark huser en

stor del af de europæiske klit-naturtyper, som dermed bør nyde

særlig bevågenhed.

Mange steder ligger de kystnære naturtyper klemt og er ved at

forsvinde. De ligger som mosaikker eller som isolerede ”øer” mel-

lem den kystnære bebyggelse. Det ses f.eks. på den sjællandske

nordkyst og vestkyst, hvor kystnaturen er meget fragmenteret

og naturtyperne over tid får mere haveagtig karakter. Desuden er

klimaforandringerne årsag til yderligere fragmentering af naturty-

perne, fordi havet stiger, og kystnaturen dermed får mindre plads.

Love beskytter kystens natur og landskaber

Kystnaturen og kystlandskabet er som udgangspunkt beskyttet

af henholdsvis naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede natur-

typer og strandbeskyttelseslinjen samt af planlovens kystnær-

hedszone, som regulerer byggeriet op til tre kilometer fra kysten.

Der er tale om bestemmelser, som har til formål at forebygge an-

læg og indgreb i kystområdernes natur og landskaber. Derudover

kan kystnære arealer være omfattet af fredning eller være udpe-

get som Natura 2000-områder eller vildtreservater.

Udfordringer for kystens naturtyper

De væsentligste trusler mod den kystnære natur er menneske-

skabte, og den generelle lovgivning mangler bestemmelser, der

kan rydde op, pleje og genoprette naturen, når skaden er sket.

Dog kan en plejepligt være en del af en Natura 2000-plan, eller

der kan være udarbejdet en plejeplan i forbindelse med fredning

af et område.

Udpegning af arealer langs kysterne til en klimabufferzone er en forudsæt-

ning for, at naturen kan flytte sig ind i landet i takt med, at havene stiger.

Danmark har – i forhold til sin størrelse – rigtig meget kyst. Den jyske vestkyst er et eksempel

på vild sammenhængende natur i fri dynamik, der også i international sammenhæng er ene-

stående.

Den danske kystnatur rummer et af de få eksempler på vild natur og fri dynamik i landskabet –

klinteskred og vandreklitter er gode danske eksempler på naturens store kræfter.

Det europæiske naturnetværk – Natura 2000 – definerer 24 kyst- eller kystnære naturtyper i

Danmark. Heriblandt er fire såkaldte ”prioriterede” naturtyper. Det drejer sig om kystlaguner og

strandsøer, om stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kystklitter med dværgbuskvege-

tation og kystklitter med enebær.

Kystlagune

Kystklitter med urteagtig vegetation

Forvaltning og pleje af kystnære naturtyper er mange steder van-

skelig og dyr, fordi det f.eks. kan betyde, at områder skal afgræs-

ses og hegnes. Derfor er forvaltningen flere steder utilstrækkelig,

og naturtyperne gror til. På kort sigt er det luftbårne kvælstof en

trussel, fordi det giver forbedrede vækstbetingelser for de næ-

ringselskende arter, som normalt ikke dominerer på strandover-

drev eller i den grå klit. Samtidig betyder mindre afgræsning af

enge og overdrev, at de gror til.

Kystklitter med dværgbuskvegetation

Kystklitter med enebær

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Invasive arter kan også indvandre i kystnaturen – ikke mindst i

form af rynket rose, som er meget vanskelig at udrydde. ende-

lig gør den manglende sammenhæng mellem små naturarealer

kystnaturen sårbar over for de negative effekter, som dyrkning,

gødskning og sprøjtning af naboarealerne medfører.

– afhængig af den lokale topografi – fra få hundrede meter og op

til flere kilometer ind i landet.

Mål for beskyttelse af kystens natur

Det er Danmarks Naturfredningsforenings mål, at der fra stran-

den og ind i landet skabes plads til ny kystnær natur, når havet

stiger. Som udgangspunkt skal den fri kystdynamik råde, og paral-

lelt med kystlinjen skal der skabes plads til kystnaturen. Samtidig

skal sammenhæng mellem naturen på regionalt og lokalt niveau

sikres og så vidt muligt genskabes.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler derfor, at en natio-

nal kystpolitik tænkes sammen med en tilbagetrækningsstrategi

for naturen, fordi den kystnære natur rammes først og hårdest,

når havet stiger. Der bør udlægges areal til en klimabufferzone,

som sikrer plads til den nye natur indlands. I bufferzonen bør ny

infrastruktur undgås, og dispensationer til byggeri og anlæg bør

minimeres. I fald de gives, bør det udelukkende ske under forud-

sætning af selvrisiko i forhold til kommende oversvømmelser.

Den invasive rynket rose

spreder sig kraftigt langs

de danske strande.

På lang sigt vil havene oversvømme de helt kystnære naturtyper.

arealerne til natur mellem vandlinje og infrastruktur samt dyr-

kede arealer vil langsomt blive mindre – og kystnaturtyper som

eksempelvis strandenge vil mange steder forsvinde. Det vil der-

for være naturligt at gøre plads til engene længere inde i landet,

hvor det er muligt. Det skal ske via planlægning, f.eks. ved at ud-

pege et areal til ”klimabufferzone”. ellers vil de sårbare, artsrige

og værdifulde naturtyper mellem det stigende hav og de dyrkede

arealer indsnævres eller helt forsvinde. Zonens bredde vil variere

For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og

biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 lå i byzone eller som-

merhusområde, gælder ikke samme beskyttelse som for de

øvrige naturtyper. Danmarks Naturfredningsforening mener,

det bør ændres, så alle naturtyper er beskyttet lige efter na-

turbeskyttelseslovens §3.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Ny kystnær natur inden for klimabufferzonen kan samtidig virke

beskyttende i forhold til havstigningens påvirkning af infrastruk-

tur og bebyggelse. Derfor anbefaler Danmarks Naturfredningsfor-

ening, at man iværksætter massiv genopretning af naturen, f.eks.

ved at lægge kystnære landbrugsarealer inden for strandbeskyt-

telseslinjen om til natur, der ikke atter må oppløjes, gødskes eller

sprøjtes. Det bør også prioriteres at fjerne udtjente anlæg og pleje

naturen inden for klimabufferzonen.

Det er nødvendigt at skabe biologisk egnede forhold for kystna-

turtyperne. Næringsstofbelastningen skal reduceres til et niveau

under tålegrænsen inden år 2020. Det skal ske ved lokalt at redu-

cere forureningen med næringsstoffer fra omgivende husdyrbrug

– og fra fjernere kilder gennem national og international skærpet

regulering. På arealer til klimabufferzone og ny natur skal brugen

af gødning udfases. Det kan på sigt mindske næringsstofpuljen

på arealerne.

Derudover skal invasive arter bekæmpes og strandengene natur-

plejes, gerne med græsning.

Vibe på strandeng

DaNMarKS

NaTurFreDNINgS-

FOreNINg

aNbeFaLer regerINg,

FOLKeTINg Og KOMMuNer

››

at miljøministeren nedsætter en kystkommission,

der planlægger en national tilbagetrækningsstra-

tegi for kystnaturen, og som udpeger konkrete

arealer til en klimabufferzone, der giver naturen

plads til at bevæge sig ind i landet i takt med, at

havet stiger.

at kommunerne sørger for naturpleje og genopret-

ter natur på arealer, omfattet af klimabufferzonen.

at udtjente anlæg inden for bufferzonen fjernes

ved ophør af landbrugsdrift, eller når bygninger og

anlæg ikke længere er i brug.

at mulighederne for at omlægge hidtil oppløjede

landbrugsarealer til natur forbedres. Det skal ske

gennem permanent udtagning af landbrugsjord,

ekspropriation eller fredning.

at etablere naturpleje på alle plejekrævende natur-

typer. beskyttelse og pleje af naturtyper bør også

omfatte naturtyper i byzone og sommerhusområ-

der.

at kommunerne i kommuneplanerne gør rede

for, hvordan kystlandskabet beskyttes, herunder

hvordan hensynet til beskyttet natur varetages i

forbindelse med klimaforandringerne.

››

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Bølgebrydere ved

Skagens Gren. Et mar-

kant eksempel på

indgreb i den fri kyst-

dynamik.

FRI

KYSTDYNAMIK

VS.

KYSTSIKRING

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at redu-

cere kystsikring til det absolut nødvendige. Med kli-

maforandringerne skal der findes balance mellem fri

kystdynamik og sikring af væsentlige samfundsin-

teresser.

Det er i mødet mellem land og hav, vi i Danmark oplever den vil-

deste natur. Her er det naturens kræfter, der er altdominerende.

De gør kysterne og deres naturtyper til et evigt dynamisk område

med varierende grader af nedbrydning nogle steder og opbygning

andre steder. Denne dynamik skal i videst muligt omfang fortsat

råde.

For Danmarks Naturfredningsforening betyder kystbeskyttelse,

at man beskytter kystzonens natur, landskaber og frie dynamik

mod bebyggelse og anlæg. andre – f.eks. Kystdirektoratet – bru-

ger ordet kystbeskyttelse om det, Danmarks Naturfredningsfor-

ening kalder kystsikring.

Kystsikring er problematisk, fordi alle former for sikring mod ero-

sion unddrager havet for materiale. Herved begrænses nedbryd-

ningen udvalgte steder på kysten. Samtidig mangler eller forsin-

kes materialet til opbygning af kysten andre steder. Kystsikring

fratager kysten sin naturlige dynamik, og derfor skal kystsikring

begrænses mest muligt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Metoder til kystsikring

sandfodring

er oppumpning af sand, som lægges enten helt op

på stranden, på havbunden foran stranden eller på revler længere

ude. Her skal det hindre, at bølger og strøm æder af kystlinjen.

bølger og strøm bruges i stedet til at flytte det indpumpede sand,

som derfor må fornys jævnligt. adskillige millioner kubikmeter

sand pumpes årligt i Danmark, især langs Vestkysten. Metoden er

relativt dyr, men er at foretrække blandt mange andre, fordi den

er skånsom både visuelt og anlægsmæssigt.

Høfder

er faste konstruktioner, der går fra foden af kystskrænten

og ud, vinkelret på kysten. De dæmper den langsgående sand-

transport og kystens tilbagerykning. De samler sand på luvsiden,

men eroderer til gengæld på læsiden. Dermed flytter erosionen

længere ned ad kysten.

Dækmoler eller bølgebrydere

er faste konstruktioner på langs

med og ud for kysten. De fastholder sand strandværts, dæmper

erosionen og forhindrer ikke færdsel på stranden. Til gengæld

skaber de risiko for hestehuller og udgør dermed en sikkerheds-

risiko for badende. alternativer til stenkonstruktionerne langs ky-

sten er forsøgt – eksempelvis udlægning af sten i et bælte på lavt

vand. Det er en væsentlig mere naturnær løsning, som samtidig

bidrager med revstrukturer og sten over havoverfladen til gavn

for fugle og sæler. Især foran erosionsskrænter, hvor der forelig-

ger dokumentation for en tidligere stor forekomst af sten, kan det

overvejes at kystsikre med naturlige sten på stranden og i vandet

– både for at sikre kysten og for at øge biodiversiteten.

Diger

ved kysten skal hindre oversvømmelser af bagvedliggende

land mod stormflod og højvande. Diger består mest af ler og jord

med et tæt, beskyttende plantedække. Fra digekronen går for-

skråningen fladt mod havet. Her skal bølgerne kunne løbe ener-

gien af sig. Digets bagskråning er mere stejl. Danmarks Naturfred-

ningsforening ønsker som udgangspunkt ikke diger. Men etableres

nye diger, bør det ske så tæt som muligt på det, der ønskes sikret

mod oversvømmelse, eller som tilbagetrukne diger, der tillader

havets frie dynamik i områderne foran det nye dige. Når havets

vandspejl stiger, følger grundvandsspejlet med, og lavtliggende

arealer bliver fugtigere. Det kan ikke hindres med diger, medmin-

dre man vedvarende pumper vandet væk fra de inddigede arealer,

som man gør ved f.eks. Lammefjorden.

klitter

– både naturlige og kunstige – kan virke som værn mod

erosion og bølger. Tilplantning med den naturligt hjemmehøren-

de hjelme stabiliserer klitten og virker sandflugtsdæmpende. På

tilsvarende måde virker udsætning af faskiner og fyrregrene. Fri

klitdynamik er imidlertid afgørende for udvikling af de beskyttede

kystklitnaturtyper, og staten bør derfor udpege områder i landet,

hvor sandflugt ikke dæmpes.

kystdræning

af stranden mindsker det opadgående vandtryk i

stranden. I stedet for at skylle tilbage i havet, forbliver en større

del af det aflejrede sand på stranden. Pumpes der aktivt, er det

dyrt samt energi- og udstyrskrævende. For den passive dræning

er virkningen udokumenteret og omdiskuteret. Kystdræning er

derfor næppe et reelt alternativ til sandfodring og dækmoler.

skræntfodssikring

skal hindre den naturlige bølgenedbrydning

af kystskrænter. De består typisk af sten ud fra skræntfoden og

et stykke op ad skrænten. Mange steder har private grundejere

skræntsikret med f.eks. bygningsaffald og grenaffald. Skrænt-

fodssikring kan hæmme den frie færdsel. Langs Vestkysten ud-

føres skræntsikring for at hindre gennembrud af smalle tanger.

Skræntfodssikring bør kun forekomme, hvor sandfodring og dæk-

moler ikke slår til, og da kun med naturnære materialer.

Skræntfodssikring med

sprængsten og nedfaldne

fyrregrene fra sandflugts-

dæmpning af klit. Sønder-

vig, Vesterhavet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Kystsikring – hvor og hvordan?

Kystzonens naturtyper er i høj grad resultat af den fri kystdyna-

mik, og Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor fri kyst-

dynamik så mange steder som muligt. Det må dog erkendes, at fri

kystdynamik ikke er mulig overalt, fordi hensynet til væsentlige

interesser flere steder gør, at fri dynamik ikke med rimelighed kan

råde.

udfordringen er at finde balancen mellem kystsikring og fri kyst-

dynamik – især i en klimaforanderlig fremtid. Vi ved, at klimaæn-

dringerne betyder, at havet stiger, og at mere ekstreme vindfor-

hold vil føre til krav om mere kystsikring. Derfor er det vigtigt at

afstemme de samfundsmæssige forventninger til, hvad der skal

til for at opnå tilladelse til at kystsikre. Ligesom der bør ske en

kortlægning og forvaltningsmæssig afklaring af, hvornår ansøg-

ninger om kystsikring kan forventes imødekommet eller afslået.

Tvivlsomme kystsikringer og inddæmmede arealer bør også ana-

lyseres med henblik på at reetablere den fri dynamik.

Oversvømmelsesdirektivet

Med eu’s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/eF) forpligter

eu-landene sig til inden udgangen af 2011 at udpege risi-

koområder på grundlag af en foreløbig vurdering af over-

svømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde – og

inden udgangen af 2013 at lave fare- og risikokort. Det er

Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, der står for arbejdet

med hhv. det ferske og det salte vand. Senest med udgan-

gen af 2015 skal kommunerne lave risikostyringsplaner,

som hindrer eller imødegår ekstreme oversvømmelses-

hændelser og deres virkninger på menneskers sundhed,

miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Hvert 6. år skal

kortlægning, vurdering og planer revurderes.

DMI’s bedste bud på

vandstandsstigninger

omkring Danmark de

næste 100 år i meter,

når der ses bort fra

landhævning. Den

sorte kurve viser

middelværdien, mens

det blå areal viser

usikkerheden.

Meter

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2000

Havstigningen berører alle kysttyper. På de såkaldte nedbryd-

ningskyster øges erosionen – både den daglige og den voldsom-

me under ekstremt højvande og storme. Skal kysten sikres her,

skal det ske i havstokken i form af sandfodring, bølgebrydere og

skræntfodssikring, hvis altså ikke den naturlige erosion får lov at

foregå. På de øvrige kyster, som enten ligger lavt eller mere i læ

for vind og bølger, vil oversvømmelser snarere end erosion være

problemet. Her vil kysten kunne sikres mod de ekstreme hændel-

ser ved at udbygge og forhøje eksisterende diger. Nord for linjen

Hanstholm–grenå–Helsingør modvirkes vandstandsstigningen af

landhævning, i Vadehavet forstærkes den af landsænkning.

Stigende grundvand

Klimaforandringerne medfører også, at grundvandet stiger. Det

giver mere vand til alle våde naturtyper og til vandløbene. Det

fører til stigende krav om at sikre samfundsmæssige og priva-

te interesser også inde i landet. en naturlig løsning vil være at

skaffe plads til de øgede vandmængder så langt oppe i vandløbs-

oplandene og i lavbundsområderne som muligt. Det vil sikre, at

vandmængdernes afstrømning mod havet forsinkes ved store

nedbørsmængder. Desuden kan man lade ådalene oversvømme.

Derved minimeres risikoen for oversvømmelse af bebyggede area-

ler. er der væsentlige behov for at sikre mod oversvømmelser fra

Se desuden DN’s klimatil-

pasningspolitik på www.

dn.dk/klimatilpasning,

som mere indgående

beskriver klimatilpas-

ningsproblematikken.

År

2100

Kilde: DMI 2012

2025

2050

2075

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

baglandet i eksempelvis lavtliggende byer, skal digesikring ske så

tæt som muligt på det truede, så mindst muligt areal får en una-

turlig hydrologi.

Hvilke interesser skal kystsikres?

Danmarks Naturfredningsforening mener som udgangspunkt, at

både natur og samfund er bedst tjent med at lade den fri kyst-

dynamik råde og indrette vores brug af kystarealerne herefter.

Staten bør derfor meget klart tilkendegive, hvor den fri dynamik

fraviges.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at ny kystsikring kun

bør tillades til sikring af bysamfund, kulturarv og større infra-

strukturanlæg – f.eks. veje, jernbaner og lufthavne. Sommerhus-

bebyggelser bør ikke kystsikres, medmindre der er tale om større

Nedbrydningskyst

ved Fredericia.

udbyggede sommerhusområder, hvor de naturlige kystprocesser

påvirkes minimalt af kystsikringen, og hvor der er væsentlige sam-

fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre, f.eks. ved lavvandede

kystområder, hvor diger med højvandssluse kan sikre bebyggelser

mod oversvømmelse.

Danmarks Naturfredningsforening mener således ikke, at der bør

gives tilladelse til kystsikring af for eksempel naturområder, nye

sommerhusområder, spredt bebyggelse og landbrugsjord, der

ikke tidligere har været kystsikret. Heller ikke sommerhusområ-

der på kyster, som er stærkt præget af kystnedbrydning – som

f.eks. mange steder langs den jyske vestkyst – bør kunne kystsik-

res med faste anlæg. I den sammenhæng spiller den foreslåede

statslige kortlægning af, hvornår ansøgninger om kystsikring kan

forventes imødekommet eller afslået, en væsentlig rolle.

Lavvandet kyst ved

Nakskov Fjord med

dyrkede marker

omgivet af diger.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Forløb af en kystsikringssag

Kystbeskyttelseslovens (Lbk. nr. 243 af 5. april 1994) § 1 beskriver lovens formål med

kystbeskyttelse: at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod

oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Det-

te formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

behovet for kystbeskyttelse

økonomiske hensyn

kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og

miljømæssige kvalitet

kystlandskabets bevarelse

naturens frie udfoldelse

rekreativ udnyttelse af kysten

sikring af den eksisterende adgang til kysten og

andre forhold af væsentlig betydning for kystbe-

skyttelse

DaNMarKS

NaTurFreDNINgS-

FOreNINg

aNbeFaLer regerINg,

FOLKeTINg Og KOMMuNer

››

at sikre så fri kystdynamik som muligt. Kystsikring

bør kun accepteres, hvor der er væsentlige sam-

fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre. Det vil sige

for at beskytte bysamfund, kulturarv og større in-

frastrukturanlæg.

Sommerhusbebyggelser bør ikke kystsikres, med-

mindre der er tale om større udbyggede som-

merhusområder, hvor de naturlige kystprocesser

påvirkes minimalt af kystsikring, og hvor der er væ-

sentlige samfundsmæssige tab ved ikke at kyst-

sikre.

at igangsætte en statslig kortlægning af, hvilke

kyststrækninger der helt skal friholdes for kystsik-

ring, og hvor ved kysterne der kan forventes tilla-

delser til kystsikring.

at der i konkrete tilladelser til kystsikring stilles

krav om en behovsanalyse, en konsekvensanalyse

for kystlandskabet og en samfundsøkonomisk ana-

lyse, der sandsynliggør behovet for kystsikring i

forhold til fri kystdynamik. Tvivlsomme kystsikrin-

ger og inddæmmede arealer bør analyseres med

henblik på beslutning om retablering af fri dynamik.

at foretage kystsikring med de mindst indgribende

metoder – eksempelvis sandfodring frem for faste

kystanlæg.

at kommunerne iværksætter en restriktiv planlæg-

ning, der sikrer kysten mod anvendelse til formål,

som kan fordre kystsikring, og at kommunerne som

led i planlægningen ophæver uaktuelle arealreser-

vationer i kystnærhedszonen.

at Kystdirektoratet flyttes til Miljøministeriet.

››

Hensynene er ikke prioriterede, hvorfor de enkelte punkter kan tillægges forskellig

vægt i konkrete sager.

et kystsikringsprojekt kan starte enten på kommunens initiativ eller på initiativ af pri-

vate grundejere direkte via Kystdirektoratet, som er kompetent myndighed på områ-

det.

Der skal foreligge et objektivt behov. Det forstås sådan, at væsentlige værdier som

bebyggelser og infrastrukturer er erosionstruede inden for en kortere årrække eller, at

markante eller gentagne oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader eller

risiko for mennesker.

Sagerne skal vurderes for VVM-pligt. Det gør Kystdirektoratet for sager til vands

(bølgebrydere f.eks), og kommunerne for sager til lands (diger f.eks). berøres Natura

2000-områder, skal ansøgeren lave konsekvensvurdering. Der skal afholdes offentlige

møder og høring af interessenter, og hvis kystsikring besluttes, skal evt. anlæg ting-

lyses på de relevante ejendomme, og kommunen eller Kystdirektoratet skal fordele

udgifterne mellem myndigheder og private grundejere.

Det kan overvejes, om Kystdirektoratet bør være en del af Miljøministeriet frem for

Transportministeriet, da en række af direktoratets opgaver i kystzonen i de kommende

år – herunder kystsikring – vil kræve en stærk integration med natur- og miljøhensyn.

››

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Bebygget kystland-

skab, sommerhusom-

råde ved Vesterhavet.

BEGRÆNSET

BYGGERI

LANGS

KYSTEN

Byggeri og anlæg langs kysterne skal begrænses til

det samfundsmæssigt nødvendige og udformes med

størst muligt hensyn til kystlandskabet og kystna-

turen.

Kysten og adgangen til vandvejene har fra gammel tid været en

base for menneskets udnyttelse af havets ressourcer og udskib-

ning af landjordens ressourcer og afgrøder. Derfor rummer kysten

store kulturhistoriske værdier. Kysten er også blandt de tidligst

beboede dele af landet og rummer hovedparten af Danmarks

større byer.

byers vækst bør som udgangspunkt ske ved at forny og omdanne

allerede bebyggede arealer. er det nødvendigt at inddrage nye

arealer, er det vigtigt, at det sker i retning væk fra kysten under

hensyn til kystlandskabet og den lokale infrastruktur.

I de senere år har udviklingen i de kystnære byer båret præg af,

at erhvervshavne er blevet omdannet til lystbådehavne, og at der

er bygget flere attraktive boliger tæt ved vandet. erhvervshavne

er flere steder fortsat vigtige. Medmindre erhvervshavne omdan-

nes af hensyn til miljømæssige forhold som støj og forurening af

eksisterende by, mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, at

nedlæggelse af erhvervshavne må føre til behov for nye erhvervs-

havne, der blot vil øge byggeri og trafik andre steder på kysten.

byudvikling og byggeri på arealer, truet af oversvømmelse,

bør undgås. Staten bør gøre indsigelse i sager, hvor der

planlægges bebyggelse på disse arealer. generelt bør ud-

formning af ny kystnær bebyggelse tage hensyn til klima-

forandringerne.

Land

Hver gang, man inddrager ubebygget land til nyt byggeri, fjernes

endnu en bid af det åbne landskab. Derudover fragmenteres na-

tur og landskab, når der bygges nye veje og tekniske anlæg. Kon-

sekvensen er, at dyr og planter får vanskeligere ved at trives og

spredes.

Langs kysterne findes små havne, landingssteder og landsbysam-

fund, der kan være kulturhistoriske og landskabeligt værdifulde.

Danmarks Naturfredningsforening ser gerne mere liv på landet,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

så længe byggeri og aktiviteter finder sted i havne og landsbyer.

byggeriet bør ske på baggrund af en planlægning, hvor behovet

for byggeri samt den nærmere placering og udformning vurderes

i forhold til kystlandskabets og naturens interesser – og i forhold

til mulige alternative placeringer af byggeriet uden for planlovens

kystnærhedszone.

Langs kysten, uden for byer og landsbyer ligger feriecentre, bade-

hoteller, sommerhusområder og campingpladser. Turisternes krav

til udbuddet af aktiviteter, vandlande, legepladser m.m. i ferie- og

fritidsområderne stiger hele tiden. Danmarks Naturfredningsfor-

ening anbefaler, at nye arealer til bebyggelse langs kysten uden

for byerne forbeholdes formål med et reelt behov for en kystnær

placering.

Stort pres på at lempe regler for byggeri ved kysten

alle vil gerne bygge, bo og holde ferie ved kysten. Hvis vi også

fremover skal have åbne kystlandskaber og adgang for alle til

stranden, er det vigtigt at opretholde en restriktiv forvaltning af

mulighederne for planlægning og byggeri ved kysten.

Skagens Gren som

den måske havde set

ud, hvis ikke reglerne

for kystnærhedszo-

nen, klitfrednings-

og strandbeskyt-

telseslinjen havde

forhindret det.

Inden for planlovens tre kilometer brede kystnærhedszone må

der som udgangspunkt ikke planlægges for nye anlæg eller be-

byggelse, som ikke er betingede af en kystnær beliggenhed, el-

ler som ikke kan planmæssigt begrundes. Det er vigtigt, at zonen

respekteres, selv om mange parter presser på for at få lempet

kravene til planlægning og byggeri ved kysterne. Presset førte i

2011 til uheldige lovændringer, som gør det lettere at planlægge

eller opnå tilladelse til byggeri i kystnærhedszonen.

Strandbeskyttelseslinjen dækker området fra strandbredden og

op til 300 meter ind i landet. Linjen administreres heldigvis restrik-

tivt og spiller derfor en væsentlig rolle for beskyttelsen af kyst-

landskabet. Inden for områder, der er omfattet af beskyttelsen,

må der ikke opføres bebyggelse, opsættes hegn, matrikuleres

eller på nogen anden måde ændres på tilstanden uden dispen-

sation. På trods af reglerne opstilles der løbende skure, etableres

hegn, beplantes og opføres mindre broer og moler uden dispensa-

tion. Hvis der undtagelsesvist dispenseres fra beskyttelsen, me-

ner Danmarks Naturfredningsforening, at der med dispensationen

skal følge vilkår om for eksempel at etablere ny natur eller krav

om at forbedre adgangsforhold.

Skagens Gren

Manipuleret foto

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Læs mere om foreningens

holdning til nye feriebebyg-

gelser og sommerhuse ved

kysterne på www.dn.dk/kyst

Feriebebyggelser og sommerhuse

Danmarks Naturfredningsforening mener, at nye arealer til

ferie- og fritidsformål som udgangspunkt ikke bør planlæg-

ges langs kysterne, før muligheder for at omdanne utids-

svarende feriebebyggelser, gamle sommerhusområder og

ubebyggede grunde er vurderet nøje. reservationer i kom-

muneplanerne til byggeri af feriebebyggelser og sommer-

huse, der ikke længere er aktuelle, bør aflyses. Planlægning

af nye og større ferie- og fritidsbebyggelser bør desuden

reguleres regionalt eller statsligt, så ikke alle kommuner

udlægger nye kystnære attraktive arealer til disse formål.

Broer og moler

Private bade- og bådebroer er populære – og især i by og

bynære områder langs kysten opføres flere og flere broer,

der forhindrer den frie adgang langs kysten. Danmarks

Naturfredningsforening mener, at man i tilladelser til nye

broer og moler skal sikre, at den offentlige adgang langs

kysten ikke forringes, at der er offentlig adgang til broer og

moler, når adgangen sker fra et offentligt areal, og at der

ikke skal gives tilladelser til overdækning af private broer

og moler.

Danmarks Naturfredningsfor-

enings vindmølleplacerings-

politik behandler nærmere

spørgsmålet om placering af

vindmøller. Læs mere på

www.dn.dk/vindmoeller

Læs mere om regler og anbe-

falinger for broer og moler på

www.dn.dk/kyst

Vindmøller på land og hav

Danmarks Naturfredningsforening mener, at vindmøller på

land ved kysten skal stå på landbrugsjord eller nær større

infrastrukturanlæg eller tekniske anlæg – og ikke inden for

strandbeskyttelseslinjen, landskaber beskyttet i kommu-

neplanen, Natura 2000-områder, skove, fredede områder

og beskyttede naturtyper. På havet er store samlede hav-

vindmølleparker som udgangspunkt at foretrække frem

for spredte møller i kystlandskabet, ligesom kystnære hav-

vindmøller kan ses som en erstatning for en endnu større

udbygning af møller på land. Danmarks Naturfredningsfor-

ening mener, at nye projekter for kystnære havvindmøller

bør ligge inden for de områder, staten har udpeget som

egnede til formålet. Herefter bør det konkrete projekt vur-

deres nærmere i forhold til møllernes påvirkning af natur,

miljø og landskab.

Campingpladser

Danmarks Naturfredningsforening mener, at campingplad-

ser skal kunne udvide i rimeligt omfang, hvor natur og land-

skab tillader det, men campinghytter, vand- og legelande,

campingvogne og autocampere skal ikke kunne placeres

inden for strandbeskyttelseslinjen.

Husbåde

Husbåde er en ikke så udbredt, men stadig mere populær

boform. Danmarks Naturfredningsforening mener, at hus-

både skal ligge i erhvervshavne og trafikhavne. Kun hus-

både af kulturhistorisk interesse bør ligge i lystbådehavne.

Husbåde og lignende fartøjer med flydende bebyggelse

skal ikke kunne placeres i særlige havne til dette formål

eller permanent uden for eksisterende havne.

Øvrige anlæg

Langs kysterne ligger infrastrukturelle anlæg og energian-

læg såsom kraft-varmeværker, master, jernbaner og luft-

ledninger. Danmarks Naturfredningsforening mener, at disse

kun bør placeres kystnært, hvis andre alternativer ikke er

mulige. I givet fald skal de placeres så langt fra kysten som

muligt og under hensyn til kystlandskabet og kystnaturen.

Vindmøller på land og hav

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Strand: Vrag og giftdepoter

Myndighederne kan fjerne skibsvrag og efterladte skibe fra ky-

sten, hvis de er til fare for sejladssikkerheden, miljøet eller fiske-

riet. Kan en evt. ejer påvises, har vedkommende ansvaret for at

fjerne det efterladte vrag eller skib. Men derudover mangler der

hjemmel til at få fjernet vrag og skibe fra kysten. en nylig rede-

gørelse fra Miljøministeriet viser, at der inden for 100 meter fra

danske kyster ligger mere end 30 vrag og efterladte fartøjer – pri-

mært fiskefartøjer og lystbåde. Der er ingen regelsæt for, hvordan

disse skal håndteres ud fra landskabelige og æstetiske hensyn.

Manglende hjemler gør sig også gældende i de øvrige nordiske

lande.

en række tidligere råstofgrave og naturområder langs kysten er

desværre blevet brugt som lossepladser. De udgør en mindre

trussel for grundvandet og for friluftslivet end de registrerede

depoter i indlandet, derfor har de lavere prioritet i regionernes og

kommunernes planer for afværgeforanstaltninger. Til gengæld

udgør de en reel trussel mod havmiljøet. regionerne bør pålæg-

ges en kritisk gennemgang af depoter og andre forureningskilder i

kystzonen med henblik på at tage hånd om skaderne i havmiljøet.

DaNMarKS

NaTurFreDNINgS-

FOreNINg

aNbeFaLer regerINg,

FOLKeTINg Og KOMMuNer

››

at staten gør indsigelse mod planlægning af byggeri

på arealer, truet af havstigning.

at fjerne de lempelser i planloven om byggeri, som

blev indført i 2011.

at kommunerne i deres planlægning sikrer åbne,

ubebyggede kystområder, og at nyanlæg og udvi-

delser så vidt muligt sker ved at omdanne og forny

eksisterende byggeri og anlæg.

at indføre statslig/regional planlægning for lokalise-

ring af større ferie- og fritidscentre ved kysten.

at der stilles vilkår om f.eks. ny natur eller forbedret

offentlig adgang, hvis der rent undtagelsesvist med-

deles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

at der i tilladelser til nye broer og moler stilles krav

om offentlig adgang, når adgangen til bro eller mole

sker på et offentligt tilgængeligt areal. Der bør ikke

gives tilladelse til overdækning af private broer og

moler.

at pålægge regionerne en kritisk gennemgang af

depoter og andre forureningskilder i kystzonen med

henblik på at tage hånd om skaderne i havmiljøet.

at justere campingreglementet, så campinghytter

ikke må opføres inden for strandbeskyttelseslinjen.

at fastsætte klare regler for placering af husbåde

og lignende flydende bebyggelser – fortrinsvist i er-

hvervshavne. Der skal ikke kunne planlægges for re-

gulære husbådehavne og husbåde bør ikke opankre

i længere tid uden for havne.

at vedtage en entydig hjemmel og forpligtelse til at

fjerne skibsvrag og efterladte skibe fra danske kyster.

››

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

KYSTERNE

SKAL VÆRE

FRIT

TILGÆNGELIGE

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der som

udgangspunkt skal være fri adgang langs alle landets

kyststrækninger.

Danmarks rundt regnet 7300 kilometer kyststrækning er et fæl-

les gode, og de bør derfor være tilgængelige for alle. Det skal

være muligt for alle borgere at opleve det barske klitlandskab i

vest, de skyggefulde fjorde mod øst og de flade strandenge med

det rige fugleliv ved Vadehavet og andre lave kyster.

Når adgang forhindres

Som udgangspunkt er der offentlig adgang til den danske kyst og

til den kystnære natur i baglandet. Men flere steder langs landets

kyststrækninger er der stadig spærret for den frie adgang. Det

kan være adgangsveje ned til selve kysten og stranden, der er

spærret eller nedlagt, eller det kan være spærringer, som er opsat

for at forhindre færdsel langs kysten. Spærringerne ses både som

skræmmeskilte og som fysiske barrierer. Desuden sikres kysten i

dag ofte på bekostning af fri og ubesværet adgang. Det bør derfor

være et krav i tilladelser til kystsikring eller digebyggeri, at man

samtidig forbedrer adgangsmuligheder ved at sikre eksisterende

adgang eller ved at skabe ny adgang.

Broer, hegn og lignende byg-

geri kan hindre den fri adgang

langs kysterne.

Friluftsliv ved kysten

Det er vigtigt, at strandene og de kystnære områder kan anven-

des til flere forskellige fritidsaktiviteter, men det skaber også kon-

flikter. Støjende eller forstyrrende aktiviteter på vandet og langs

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Læs mere om

adgangsmuligheder og

adgangsreglerne på

www.dn.dk/adgang

kysten er for eksempel sejlads med vandscootere eller speedbå-

de, kørsel, kitesurfing og paragliding. Danmarks Naturfrednings-

forening mener, at der bør være plads til disse aktiviteter langs

kyststrækningerne, men ikke alle steder, og aktiviteterne må ikke

finde sted i beskyttede områder. Derfor anbefaler Danmarks Na-

turfredningsforening, at myndighederne gennem planlægningen

udpeger robuste områder til støjende friluftsliv og samtidig sikrer,

at andre områder holdes fri. generelt bør naturen tænkes først og

aktiviteten sidst i planlægningen.

Beskyttelse eller benyttelse

Der er hyppigt konflikter mellem beskyttelse og benyttelse, især

når det handler om adgangsmuligheder til sårbare naturområder,

eller når f.eks. hensynet til ynglende fugle på strandengene skal

varetages. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derfor

kommunerne til at sikre, at reglerne for beskyttelse overholdes og

håndhæves. Desuden bør kommunerne i højere grad informere om

de bestemmelser, som sikrer beskyttelsen. adgangen reguleres

af reservatbestemmelser, fredninger og naturbeskyttelsesloven .

Blå Flag-strande

blå Flag-ordningen certificerer de badestrande, hvor der gøres lidt

ekstra for miljø og vandkvalitet, dvs. strande med rent badevand,

gode faciliteter og egnethed for friluftsliv. blå Flag er en del af et in-

ternationalt program, som er med til at fremhæve de danske kyster

i international sammenhæng. Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om blå Flag og anbefaler, at alle kommuner stræber mod

at opnå blå Flag-certificering til egne strande.

God planlægning kan

sikre plads til både det

støjende friluftsliv og

den stille vandrer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Danmarks Naturfredningsforening mener:

at der skal være fri passage og mulighed for at benytte

kysten – også der, hvor private bygger terrasser, private

havne og bådebroer, som griber ind i kyststrækningen.

Myndighederne bør prioritere at bevare og vedligeholde

eksisterende adgangsveje samt skabe nye adgangsveje.

Danmarks Naturfredningsforening støtter:

Nye strandprojekter og anlæg, som giver mere natur og

forbedret adgang. I forbindelse med disse anlæg kan der

etableres marine naturoplevelsesområder med afmærket

snorkel- og dykkerbaner, undervandsjagt, gode stangfiske-

steder og shelters m.v.

DaNMarKS

NaTurFreDNINgS-

FOreNINg

aNbeFaLer regerINg,

FOLKeTINg Og KOMMuNer

››

at eksisterende spærringer for fri adgang langs ky-

sten fjernes.

at betinge tilladelse til kystsikring med vilkår om

forbedret adgang.

at landets kommuner aktivt bakker op om blå Flag-

strandene og prioriterer rent badevand.

at kommunerne i deres planlægning gør rede for,

hvordan mål om friluftsliv og tilgængelighed til ky-

sterne tænkes fremmet – også på tværs af kom-

munegrænser.

at der udpeges positivområder for støjende og for-

styrrende friluftsliv i kommuneplanlægningen.

››

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Program og materiale modtaget under udvalget kystbeskyttelsestur til Nordjylland den 30/5

Læs mere på

www.dn.dk/kyst

FRIE

KYSTER

Danmarks

naturfreDnings-

forenings

kYstPoLitik

Fotos og illustrationer: bert Wiklund, Poul Henrik Harritz, bjarne Jensen, Kristian Ørsted Pedersen, Ole Klottrup, Ole Malling,

Jan Pedersen, DN fotoarkiv, DMI, Scanpix, Tao Lytzen, Nina Larsen Saarnak, Tine gjerløv. Layout: Jakob andresen.

Danmarks

Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00