Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 486
Offentligt
1642803_0001.png
NOTAT
Pesticider o& Genteknologi
J.nr. MST-666-00129
Ref. Hehos, antof
Den 10. maj 2016
Samlet status for udviklingen i pesticidresistens
Det fremgår af aftalen om Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015, at der for 2015 skal
gives en samlet status for udvikling i resistens. Som forudsat i aftalen, bygger
status på de foreliggende oplysninger fra Aarhus Universitet, Institut for
Agroøkologi (AU-AGRO).
Baggrund
Resistens over for pesticider udvikles som følge af gentagen anvendelse af
sprøjtemidler med samme virkemekanisme gennem flere år. Ved gentagne
behandlinger vil der gradvis og over tid ske en udvælgelse af de ukrudtsplanter,
som er resistente, da de følsomme planter dør efter sprøjtning.
Der er i rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider opstillet en række
såkaldte ”IPM-principper”, som alle har til formål at fremme en mere bæredygtig
anvendelse af pesticider, herunder at undgå resistensudvikling. IPM-principperne
omfatter bl.a. monitering, udnyttelse af skadetærskler og varslinger, et varieret
sædskifte, resistente/konkurrencedygtige sorter samt fysiske og andre ikke-
kemiske behandlinger, såfremt de er tilstrækkeligt effektive, samt en evaluering af
de anvendte metoder.
AU-AGRO vurderer, at resistensudvikling kan forebygges eller forsinkes på flere
forskellige måder. Det er især vigtigt at skifte mellem pesticider med forskellig
virkemåde, men mulighederne for dette er over årene blevet mere begrænsede, og
er i visse afgrøder ikke tilstede, da antallet af ukrudtsmidler og virkemåder
igennem en årrække er blevet reduceret.
En anden måde at forebygge resistens på er at variere sædskifte dvs. dyrke både
vår- som vinterafgrøder, og eventuelt også både en- og flerårige afgrøder.
Afgrødevalget har gennem de sidste mange år været meget ensidigt med en stor
andel af vintersæd. Den øgede vintersædsandel, som prioriteres pga. det højere
udbytte i vintersæd end i vårsæd, har således fremmet udbredelsen af græsukrudt,
hvoraf flere arter har udviklet resistens. Samtidig ses også, at vintersæden sås
tidligere end før, dels for at udnytte maskinkapaciteten, og dels fordi tidlig såning
kan benyttes som alternativ til efterafgrøder, der skal reducere
kvælstofudvaskningen. Tidlig såning af vintersæd giver ekstra gode etablerings- og
vækstbetingelser for græsukrudt, og øger dermed risikoen for resistens.
Udover ovenstående oplister AU-AGRO en række dyrkningstekniske behandlinger,
som har betydning for opformering af de resistente ukrudtsarter, herunder
jordbehandling. Strukturudviklingen med større jordtilliggende til den enkelte
bedrift kræver øget kapacitet. I den sammenhæng er udbredelsen af pløjefri
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 486: Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016
1642803_0002.png
dyrkning øget. Denne dyrkningsform har vist sig alt andet lige at øge risikoen for
resistens.
Status for resistens
I Danmark er der ikke foretaget en systematisk monitering af resistens. Da den
differentierede pesticidafgift blev indført 1.juli 2013, søgte Dansk Planteværn om
tilskud til at igangsætte et projekt om herbicidresistens i Danmark. Formålet med
projektet er at klarlægge omfanget af herbicidresistens i hele landet. Projektet
udføres af AU-AGRO, og medfinansieres af Miljøstyrelsen. Slutrapporten forventes
medio 2016.
I projektet er indsamlet ukrudtsfrøprøver over tre år (2013-2015) for syv
ukrudtsarter: Fuglegræs, kornblomst, kornvalmue, lugtløs kamille, italiensk
rajgræs, ager-rævehale og vindaks. Prøverne er indsamlet fra ukrudtsforsøg i hele
landet, og testes af AU-AGRO for resistens. AU-AGRO vurderer, at det er for
tidligt at drage konklusioner på baggrund af det begrænsede antal indsamlede
frøprøver (110 prøver). AU-AGRO har oplyst, at der i løbet af sommeren 2015 er
indsamlet yderligere 200 prøver (Mathiassen, personlig kommunikation).
AU-AGRO har opsummeret, at første tilfælde af resistens i sygdomme og skadedyr
blev konstateret tilbage i 1980’erne, mens det første tilfælde af ukrudtsresistens
blev fundet i 1991. I modsætning til insekter og svampe er ukrudt stedbunden, og
problemet vil forblive på arealet i en årrække, hvorfor det anses som særlig
problematisk. Helt generelt anføres insekticidresistens som et mindre problem
end herbicid- og fungicidresistens, da skadedyr som oftest er et mindre problem
end ukrudt og sygdomme.
Der er pt. fundet resistens i 10 ukrudtsarter, heraf fire ukrudtsgræsser, i de mest
betydende svampesygdomme, derudover især i skadedyr, som glimmerbøsser
(afhængig af landsdel) og indikation af begyndende resistens hos rapsjordlopper.
AU-AGRO anser det stadig for muligt at bekæmpe de mest betydende
skadevoldere med det udvalg af pesticider, som findes i Danmark i dag, men de få
muligheder for at veksle mellem midler, f.eks. til bekæmpelse af græsukrudt og
visse svampesygdomme, gør det vanskeligt at udvikle effektive anti-
resistensstrategier.
Pesticidafgiftens indførelse og betydning for resistens
Pesticidafgiften blev indført medio 2013, og har ført til en betydelig hamstring af
bekæmpelsesmidler i både 2012 og primo 2013, jf.
bekæmpelsesmiddelstatistikken
1
. Da resistensudvikling ikke sker fra år til år, men
over en årrække, vurderer AU ikke, at afgiften og det deraf følgende middelvalg
endnu har haft betydning for udviklingen af resistens.
Pesticidafgiften er baseret på midlernes iboende egenskaber, herunder bl.a. deres
miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Det betyder, at visse grupper af midler,
som ligner hinanden kemisk, er blevet billigere og dermed mere attraktive end
andre, mens andre grupper er blevet dyrere. Blandt den sidste gruppe er der flere
af de herbicider, som betegnes som resistensbrydere. Et af formålene med det før
1
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2016/jan/bekaempelses
middel-statistik-2014/
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 486: Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016
omtalte projekt er netop at etablere et referenceniveau for at undersøge, om
afgiften øger resistensudviklingen.
På baggrund af AUs vurderinger konkluderer MST følgende:
De første fund af resistente skadevoldere var tilbage i 1980’erne, og da resistens
udvikles som følge af gentagen anvendelse af de samme pesticider, må udviklingen
forventes at fortsætte. Det er derfor vigtigt at forsøge at forebygge eller forsinke
resistensudviklingen.
Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider opstiller netop en række
IPM-principper, som også forebygger resistens. Det drejer sig f.eks. om at skifte
mellem pesticider med forskellig virkemåde, at kombinere ikke-kemiske
bekæmpelsesmetoder med kemiske, at variere sædskifte med såvel vår- som
vinterafgrøder, og udnytte kulturtekniske foranstaltninger som f.eks.
jordbearbejdning, såtid og udsædsmængde, og at anvende
resistente/konkurrencestærke sorter.
Det fremgår af de seneste års salgsstatistik, at effekten af pesticidafgiften endnu
ikke er slået igennem i praksis. Det betyder, at den resistensudvikling, der ses lige
nu i Danmark, ikke kan tilskrives pesticidafgiften. Det kan dog ikke udelukkes, at
man på sigt kan risikere, at afgiften kan føre til en ensidig anvendelse af visse
pesticider, som kan øge resistensproblemerne.
Når det igangværende projekt, som skal etablere en baseline for udviklingen af
herbicidresistens, er afsluttet medio 2016, foreligger således en vigtig indikator på
status for udbredelsen af resistens før indførelsen af afgiften. Såfremt
bekæmpelsesmiddelstatistikken viser, at landmændene tilpasser pesticidvalg efter
afgiften, bør undersøgelsen følges op af en ny monitering i ca. 2021, hvor
pesticidafgiften har påvirket pesticidanvendelsen i ca. fem år. I den opfølgende
monitering kan man vælge at fokusere på færre arter (relevansvurdering). Det
nødvendige antal prøver for at detektere en specifik ændring i resistensniveau kan
estimeres ved en styrkeberegning. Antallet af prøver afhænger af resistensniveau i
den nuværende monitering og størrelsen af den ændring, man ønsker at detektere.
Der er i Danmark færre sprøjtemidler til rådighed end i andre EU lande primært
på grund af de nationale vurderingsprincipper til beskyttelse af grundvand. Den
internationale vurdering af de danske krav til godkendelse af sprøjtemidler har
peget på, at de danske krav på grundvandsområdet kan betyde en begrænsning i
antallet af sprøjtemidler til rådighed for landmændene, hvilket kan betyde en øget
risiko for resistens. Derfor er der i forbindelse med forlængelse af
sprøjtemiddelstrategien aftalt, at der gennemføres en række projekter, som skal
kortlægge mulighederne for at ændre de danske krav uden at forringe beskyttelsen
af grundvandet.
Det anses stadig for muligt at bekæmpe de mest betydende skadevoldere med det
udvalg af pesticider, som findes i Danmark i dag, men de få muligheder for at
veksle mellem midler f.eks. til bekæmpelse af græsukrudt og visse
svampesygdomme gør det vanskeligt at udvikle effektive anti-resistensstrategier.
3