MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 477
Offentligt

Erhverv

J.nr. MST-1212-00025

Ref. TIVED

Den 20. maj 2016

Høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af

listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl., der fritager en

række virksomheder for godkendelsespligt

Bekendtgørelserne, der har været i høring er følgende:

- Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

- Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov

om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

(brugerbetalingsbekendtgørelsen)

- Bekendtgørelse om miljøtilsyn (miljøtilsynsbekendtgørelsen)

- Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

(standardvilkårsbekendtgørelsen)

Udkast til de nye bekendtgørelser blev sendt i ekstern høring fra den 18. marts til

25. april 2016. Bekendtgørelserne blev sendt til en bred kreds af organisationer,

interessenter og myndigheder.

Miljøstyrelsen har modtaget i alt 22 høringssvar, hvoraf 6 organisationer oplyser,

at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelserne. Følgende høringsparter har

haft bemærkninger til bekendtgørelserne: Dansk Industri (DI), Landbrug og

Fødevarer (L&F), Kommunernes Landsforening (KL), Fredericia Kommune,

Herning Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Silkeborg

Kommune, Sønderborg Kommune, Vejle Kommune, Dansk Mode & Textil,

Bryggeriforeningen, Danske Advokater, Danmarks Naturfredningsforening (DN),

CO-industri og Plastindustrien

Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i udkastene:

Godkendelsesbekendtgørelsen



På baggrund af de indkomne høringssvar har Miljøstyrelsen foretaget en

fornyet vurdering af, hvilke listepunkter der kan udgå af bilag 2.

Miljøstyrelsen vurderer herefter, at følgende listepunkter fortsat skal

bibeholdes som godkendelsespligtige: A 206, D 201, D 202, D 211, E 204 og

E 207.

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] •

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Følgende listepunkter vil fortsat blive udtaget af listen eller ændret: A 202,

A 208, A 209, B 201, B 204, B 206, D 203, D 205, D 209, E 201, E203, E 206,

E 208, E 209, E 210, E 211, E 212, E 213, E 214, F 201, F 202, F 203, F 204, F

205, F 206, F 207, J 206 og J 208.



Overgangsbestemmelsen i § 59 ændres, så verserende klagesager ved

Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende aktiviteter, som pr. 1. juli 2016 ikke

længere er listevirksomhed, ikke bortfalder.

Der foretages sproglige rettelser i stk. 3 og 4, således at det præciseres, at

bestemmelserne både vedrører sager om godkendelse, påbud og forbud.

Til stk. 5 tilføjes det, at bestemmelsen kun gælder sager i første instans.

Som nyt stk. 6 indsættes der for klarheds skyld en bestemmelse om, at

verserende sager i første instans om påbud og forbud vedrørende de

aktiviteter, der pr. 1. juli 2016 ikke længere er listevirksomhed,

færdigbehandles efter reglerne i § 65. Der er ikke tilsigtet en ændring i

retstilstanden.



§ 69, stk. 1 ophæves ikke, da listepunkt E 207 bibeholdes på bilag 2.

Standardvilkårsbekendtgørelsen



Afsnit 8 ophæves ikke som foreslået, da listepunkt E 207 bibeholdes på bilag

I § 2, stk. 4 indsættes der en overgangsbestemmelse for verserende sager i

første instans, der færdigbehandles efter den nye

standardvilkårsbekendtgørelse.

I § 2, stk. 6 indsættes en overgangsbestemmelse om, at verserende sager ved

Natur- og Miljøklagenævnet der er indbragt mellem 1. januar og 1. juli 2016

eller de afgørelser som er truffet før, men stadig kan påklages efter 1. juli

2016, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen



Bilag 1 del a og del b skrives sammen til et bilag, men de overflyttede

grupper af virksomheder bevarer særskilte listepunkter.



Miljøtilsynsbekendtgørelsen



I miljøtilsynsbekendtgørelsens overgangsbestemmelser er det indført, at de

virksomheder, som fremover omfattes af brugerbetalingsbekendtgørelsens

bilag 1, for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 i tilsynssammenhæng

(både tilsynsfrekvens og indberetning) skal behandles efter de regler, der

gælder for kategori 1b.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.



I perioden 1. januar 2017 - 10. januar 2017 skal myndighederne opdatere

virksomhedernes stamdata, således at de herefter i tilsynssammenhæng

behandles efter de regler, der gælder for kategori 2. Myndighederne kan

herefter tildele virksomhederne en tilsynsfrekvens.

Høringssvarene har især berørt følgende emner:

1. Generelle bemærkninger

2. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42

3. De enkelte listepunkter som det er foreslået udgår af bilag 2 til

godkendelsesbekendtgørelsen

4. Andre forslag til ændringer af bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen

5. Standardvilkårsbekendtgørelsen

6. Tilsynsbekendtgørelsen

7. Brugerbetaling

8. Sammenhæng med miljøerstatningsloven

I det følgende gennemgås høringssvarene og Miljøstyrelsens bemærkninger til

disse.

Ad 1. Generelle bemærkninger

DI, L&F, Bryggeriforeningen og Dansk Mode & Textil

tilslutter sig de

foreslåede ændringer af bilag 2. L&F bemærker, at det er afgørende, at forslaget

ikke udvandes, eller at ikrafttrædelsesdatoen fremrykkes, da en række

fødevarevirksomheder allerede nu er ved at planlægge ændringer i produktionen.

advarer mod bagudrettet kontrol ved påbud. KL opfatter forslaget som

forhastet og mener, det savner faglig begrundelse, dokumentation og uddybende

argumenter. De opfordrer til, at der tages den nødvendige tid til at foretage en

faglig vurdering af forslaget, og at det bl.a. overvejes, om der kan indsættes

bagatelgrænser. KL anfører, at en række af de brancher, der undtages fra

godkendelsespligt, har en miljømæssig kompleksitet og karakter, som gør, at der

bør være en forhåndsdialog og godkendelse eller en anmeldeordning. KL anfører

endvidere, at skal virksomheden ikke have en miljøgodkendelse, vil det ikke

automatisk betyde, at flere forhold kan reguleres via spildevandstilladelsen.

Københavns Kommune

anfører, at der er behov for at stille forudgående krav

til etablering samt driftsvilkår i stedet for ved efterfølgende påbud.

Miljøgodkendelse sikrer, at reguleringen ikke bliver tilfældig og uventet og

medfører en besværlig håndhævelsesproces og stor økonomisk belastning. Med

forslaget kan myndigheden ikke foretage forebyggende miljøarbejde og afstemme

miljøkrav med virksomhederne. Godkendelsesprocessen sikrer også, at der stilles

ens vilkår til ens virksomheder, og forslaget vil derfor føre til en

forskelsbehandling.

Sønderborg Kommune

er ikke enig i, at samtlige virksomhedstyper, der

foreslås undtaget for godkendelsespligt, ikke frembringer væsentlige

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

miljøpåvirkninger for mere end én parameter. Kommunen anfører, at der bør

foretages en grundig beskrivelse og analyse af, hvilke konsekvenser der er knyttet

til ændringen.

Herning Kommune

anfører, at kommunen ikke har samme kendskab til

virksomhederne og mulighed for forudgående dialog uden godkendelsespligten.

Virksomhederne kan efterfølgende risikere unødige udgifter til ændringer af

allerede etablerede anlæg, og omgivelserne kan blive belastet unødigt.

Vejle Kommune

anfører, at de foreslåede ændringer må forventes at medføre

flere undersøgelsespåbud og flere naboklager. Derudover anfører kommunen, at

forslaget ikke tager højde for situationer, hvor byggesager godkendes, hvorefter et

miljøpåbud med drifts- og etableringsvilkår påklages. Vejle Kommune foreslår, at

der kan være behov for en anmeldeordning. Endeligt anfører kommunen, at de

indledende overvejelser i forbindelse med en miljøgodkendelse er afgørende for

virksomhedens indretning og drift. Vejle Kommune finder, at de eksisterende

godkendelseskrav er rimelige, og at standardvilkår sikrer ensartede krav til

sammenlignelige virksomheder.

anfører, at de er imod de foreslåede ændringer, og at det især er de mindre

virksomheder, som godkendelsespligten fjernes for, der har brug for en

miljøgodkendelse. DN ønsker en revision af miljøgodkendelsessystemet og ikke en

fjernelse af miljøbeskyttelsen. DN bemærker, at miljøgodkendelsen giver

virksomheder, naboer og grønne organisationer en klageret, som fjernes, når

virksomheden ikke længere skal have en miljøgodkendelse.

I forhold til udvælgelseskriterierne anvendt af Miljøstyrelsen anfører DN, at

Virksomhedsudvalg II ikke tidligere har kunnet udpege listepunkter, hvor

kriterierne var opfyldt, og at DN har den opfattelse, at der var konsensus om at

bevare den eksisterende liste over virksomheder, der skal miljøgodkendes. DN er

uenig i, at parameteren spildevand ikke skal gælde. Virksomhederne skal fortsat

have en spildevandstilladelse, hvorfor der ikke sker en reel administrativ

besparelse.

DN foreslår derfor at erstatte forslaget om revision af bilag 2 med en

grundlæggende analyse af, hvordan situationen for miljøgodkendelser er.

CO-industri

kan ikke tilslutte sig lempelserne, som, de finder, er til skade for

miljøet. De opfordrer til, at bekendtgørelserne udskydes og overvejes på ny.

Miljøstyrelsens bemærkninger

På foranledning af industriernes brancheorganisationer og på baggrund af

regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for

virksomhederne har Miljøstyrelsen vurderet, at miljøbeskyttelsen kan

opretholdes, selvom nogle virksomheder ikke længere skal have en

miljøgodkendelse. Efter høringen har Miljøstyrelsen foretaget en fornyet

overvejelse af, hvilke brancher der endeligt kan undtages godkendelsespligt, jf.

punkt 3.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

De indkomne høringssvar fra især KL og kommunerne viser generelt, at

myndighederne betragter miljøgodkendelser som et godt og brugbart værktøj til

at regulere miljøforholdene på virksomhederne. Miljøstyrelsen er enig i, at

miljøgodkendelser er et godt instrument, som med stor fordel kan benyttes over

for mange virksomheder. Miljøstyrelsen deler ikke kommunernes bekymring om,

at virksomhederne vil blive stillet dårligere, og at den bagudrettede håndhævelse

med påbud kan medføre problemer for virksomhederne i forhold til krav til

ændringer i indretning og drift med øgede omkostninger for virksomhederne til

følge. Ændringerne er foranlediget af et ønske fra virksomhederne selv (gennem

deres organisationer) om at undgå godkendelsespligt. Det skal også bemærkes,

at Miljøstyrelsen har haft fordelene ved godkendelsessystemet med i

overvejelserne, men dog fortsat har fundet, at regulering med påbud eller andre

tilladelser er tilstrækkelig for visse virksomhedstyper.

Miljøstyrelsen har på bedst muligt oplyste grundlag og på baggrund af de

informationer, som Miljøstyrelsen har haft til rådighed, foretaget en grundig

faglig vurdering af, om de enkelte virksomhedstyper kunne undtages

godkendelsespligt. Miljøstyrelsen har således nøje vurdereret hver enkelt branche

og de konkrete miljøforhold, der kendetegner den.

KL’s forslag om bagatelgrænser er taget til efterretning. Miljøstyrelsen vil

efterfølgende se på, hvordan der kan fastsættes relevante bagatelgrænser for de

listepunkter, der alligevel ikke tages ud af godkendelsessystemet.

Til KL’s og Vejle Kommunes forslag om anmeldelsespligt er det Miljøstyrelsens

vurdering, at der ikke er en tilstrækkelig miljømæssig nødvendighed heraf til at

pålægge virksomhederne nye administrative byrder i form af krav om

anmeldelse.

Det har ikke været hensigten, at spildevandstilladelsen skal regulere yderligere

forhold, end den gør i dag. Miljøstyrelsen har i forbindelse med gennemgangen

af listepunkterne fundet, at det er tilstrækkeligt, at visse virksomheder reguleres

ved en spildevandstilladelse alene, da spildevand er deres væsentligste

miljøforhold. Konstateres der herudover en væsentlig forurening på

virksomheden, kan det reguleres gennem påbud. Den administrative lettelse for

virksomhederne sker ved, at der ikke længere skal indhentes en

miljøgodkendelse, men alene en spildevandstilladelse, som ikke berøres af

ændringerne.

Til Vejle Kommunes bemærkning om, at de forventer at udstede flere

undersøgelsespåbud og få flere naboklager, kan det anføres, at Miljøstyrelsen

ikke forventer denne effekt. Miljøstyrelsen har gennemgået kommunernes

indberetninger af miljødata de senere år. Her fremgår det, at § 42-virksomheder,

der er omfattet af regelmæssige tilsyn, typisk har færre håndhævelser end

godkendelsespligtige virksomheder. Kun de virksomheder med mindst komplekse

miljøforhold undtages godkendelsespligt. Virksomheder, der fremover undtages

godkendelsespligt, er netop overflyttet fra bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen

til bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, idet de mere er sammenlignelige

med denne gruppe af virksomheder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Til Vejle Kommunes bemærkninger om godkendelse af byggesager, hvorefter et

påbud med drifts- og etableringsvilkår påklages, kan Miljøstyrelsen anføre, at

der ikke sker ændringer i forhold til virksomhedens risiko for, at en afgørelse

påklages. Virksomheder, der fortsat skal have en miljøgodkendelse, vil således

også risikere, at denne påklages, selvom der er givet en byggetilladelse.

Til DN’s bemærkning om, at det er de mindre virksomheder, der har brug for en

miljøgodkendelse, skal Miljøstyrelsen anføre, at godkendelsespligten alene

fjernes for de virksomhedstyper, som Miljøstyrelsen vurderer ikke er af en sådan

miljømæssig kompleksitet, at der er behov for en miljøgodkendelse. Når der ikke

længere skal gives en miljøgodkendelse, er det en naturlig konsekvens heraf, at

der ikke kan opretholdes en klageret. Konstateres der en væsentlig forurening fra

virksomheden, og udstedes der et påbud efter § 42 som følge heraf, kan dette

fortsat påklages efter de almindelige regler.

Til DN’s bemærkninger om anvendelse af vurderingerne fra Virksomhedsudvalg

II skal det bemærkes, at konklusionen fra virksomhedsudvalget var, at

godkendelsesinstrumentet skulle bibeholdes for store og komplekse aktiviteter,

hvor der er miljøpåvirkninger for mere end én parameter, eller hvor der kan

være betydelig forurening eller væsentlige gener, selvom der kun er én betydende

parameter. Der var enighed om, at virksomheder, der kan reguleres mere

effektivt under andre former for regulering, ikke skal være godkendelsespligtige.

Miljøstyrelsens vurderinger er foretaget på baggrund af disse konklusioner.

Ad 2. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42

anfører, at reguleringen efter § 42 kan være til stor gene for miljøet, da der

ikke kan laves en forebyggende indsats. KL anfører endvidere, at § 42-påbud ikke

medfører en hurtig proces med varsel, udtalelse og endeligt påbud efter, at der er

konstateret en forurening. Til anvendelsen af § 42, stk. 5 anfører KL, at det ikke vil

give en besparelse for hverken kommuner eller virksomheder, hvis der skal

etableres en forhåndsdialog efter bestemmelsen. KL ønsker, at der laves et juridisk

responsum om rækkevidden af § 42 påbud, herunder den tidsmæssige

udstrækning, da påbuddet vil bortfalde, når det er efterlevet.

Københavns Kommune

anfører, at regulering gennem § 42 retter sig mod den

enkelte virksomhed, og erfaringer kan derfor ikke overføres til andre tilsvarende

anlæg. Regulering efter § 42 vil derfor blive tilfældig, subjektiv og uens.

Forebyggelse af miljøskader omfattes ikke af § 42. Alternativet er, at kommunen

skal bruge § 42, stk. 2, men så skal ordlyden ”nærliggende risiko for væsentlig

forurening” fortolkes meget bredt. Påbud efter § 42 er betinget af en aktuel skade,

eller en overhængende og alvorlig risiko for skader.

Sønderborg Kommune

anfører, at man ved § 42 regulering af virksomheder

først skal have konstateret en væsentlig forurening, hvorfor reguleringen altid vil

være mere tidskrævende.

Køge Kommune

anfører, at et påbud efter § 42 ikke offentliggøres, og at

klageberettigede dermed ikke har mulighed for at klage over afgørelserne. Køge

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Kommune angiver endvidere, at en § 42 regulering ikke giver mulighed for at stille

krav om BAT, hvis virksomhederne overholder gældende grænseværdier, idet

kriteriet om væsentlig forurening ikke er opfyldt.

bemærker, at der fortsat er en forpligtelse for myndighederne til at påbyde og

håndhæve relevante miljøvilkår efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Til KL’s og København Kommunes bemærkninger om, at der ikke kan laves en

forebyggende indsats, skal det anføres, at Miljøstyrelsen har foretaget en

vurdering af, hvilke brancher der har de mindst komplekse miljøforhold og

dermed vurderes at udgøre en lille miljørisiko. Det vurderes, at det for disse

brancher ikke er en nødvendighed for miljøbeskyttelsen, at der stilles

forebyggende vilkår i en miljøgodkendelse. Er der endnu ikke konstateret en

forurening, men skønner myndigheden, at der er en nærliggende risiko for

forurening, er der mulighed for at give et forebyggende påbud i medfør af § 42,

stk. 2.

Er virksomheden eller aktiviteten endnu ikke påbegyndt, har myndigheden i

medfør af § 42, stk. 5 mulighed for at tage en indledende dialog med

virksomheden om, hvilke krav til indretning og drift, som virksomheden kan

forventes at blive mødt med, hvilket også har en forebyggende effekt.

Virksomhederne bærer risikoen for, at der efter driftsstart gives påbud med krav

til indretning og drift af virksomheden, som de ikke var opmærksomme på i

forbindelse med etableringen. Vil virksomheden forebygge dette, kan den

henvende sig til myndigheden og få en forhåndstilkendegivelse om, hvilke krav

myndigheden forventer at stille til virksomheden. Til KL’s bemærkning om, at der

ikke er en tidsmæssig besparelse, hvis § 42, stk. 5 skal anvendes, skal

Miljøstyrelsen bemærke, at der ikke forventes at være behov for en indledende

dialog med virksomhederne af samme omfang som ved udstedelse af en

miljøgodkendelse, hvor virksomhedens miljøforhold gennemgås på et mere

detaljeret niveau.

Myndighederne forventes i medfør af tilsynsreglerne at være opmærksomme på

etablering af nye virksomheder eller ændringer eller udvidelser på de

virksomheder, som der allerede føres tilsyn med, hvorefter myndigheden har

mulighed for at opdage og forebygge potentielle forureninger fra

virksomhederne.

Til KL’s og Sønderborg Kommunes bemærkninger om, at udstedelse af et påbud

er tidskrævende og ikke sker ved en hurtig proces, skal Miljøstyrelsen bemærke,

at det er Miljøstyrelsens opfattelse, at påbud normalt ikke medfører en så

tidskrævende sagsbehandling – både for myndigheder, men især også for

virksomhederne – som miljøgodkendelser gør. Det er intentionen, at der skal

stilles færre vilkår i et påbud, end der vil blive gjort i en miljøgodkendelse.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at klager over påbud har opsættende virkning,

og i de tilfælde hvor et påbud påklages, kan påbuddets ”ikrafttrædelse” udskydes.

Til rækkevidden af § 42 bemærker Miljøstyrelsen, at der kan meddeles påbud i

situationer, hvor der kan konstateres en væsentlig forurening, eller hvis det

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

skønnes, at der er en nærliggende risiko for væsentlig forurening. Risikoen for

forurening behøves ikke være overhængende, men blot nærliggende for at

bestemmelsen kan anvendes. Der kan dog ikke være tale om blot en

fjernereliggende eller hypotetisk risiko for forurening. Om forureningen er

nærliggende og væsentlig, hviler på et skøn, som må foretages af den

påbudsudstedende myndighed. Da påbud kan udstedes allerede, når det skønnes,

at der er en nærliggende risiko, er det ikke en betingelse for udstedelse af påbud,

at der er en aktuel skade. I forhold til den tidsmæssige udstrækning af et påbud,

så vil påbuddet efter Miljøstyrelsens opfattelse være gældende, så længe det er

relevant for driften af virksomheden. Fastsættes der i påbud eksempelvis

støjgrænser, vil disse være gældende for virksomheden, uanset om virksomheden

i en periode holder sig under grænsen. Der vil således ikke skulle udstedes et nyt

påbud, hver gang det kan konstateres, at støjgrænsen på den pågældende

virksomhed ikke overholdes. Om påbuddet i visse tilfælde kan bortfalde, når det

er opfyldt, vil efter Miljøstyrelsens opfattelse være afhængig af påbuddets

udformning.

Til København Kommunes bemærkning om en uens regulering af virksomheder

skal Miljøstyrelsen bemærke, at reguleringen af de virksomheder, der ikke

længere er godkendelsespligtige, ikke adskiller sig fra den nuværende regulering

af de virksomheder, som alene reguleres ved § 42-påbud. Der må tages

udgangspunkt i de konkrete forureningsrisici, der er på virksomheden, og

udstedes påbud i henhold hertil. Er forureningsforholdene på to virksomheder

ens, må det således føre til samme regulering af virksomhederne.

Til Køge Kommunes bemærkning om, at der ikke er klagemulighed som følge af

manglende offentliggørelse af påbud, skal Miljøstyrelsen anføre, at

miljøbeskyttelseslovens § 74 finder anvendelse, hvorefter klageberettigede har

mulighed for at få kendskab til afgørelser om påbud og efterfølgende påklage

disse. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen er myndighederne efter hvert

tilsyn desuden forpligtet til at indberette til og offentliggøre det på Digital

Miljøadministration, om der er udstedt et påbud til den pågældende virksomhed.

Til Køge Kommunes bemærkning om anvendelse af BAT henvises der til

miljøbeskyttelseslovens § 3 om, at der ved lovens administration skal lægges

vægt på, hvad der kan opnås ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Kravet

om væsentlig forurening i § 42 skal dog være opfyldt, for at der kan lægges vægt

på BAT i forbindelse med udstedelse af et påbud.

Ad 3. De enkelte listepunkter, som det er foreslået udgår af bilag

2 til godkendelsesbekendtgørelsen

I høringsudgaven foreslog Miljøstyrelsen, at 28 listepunkter (brancher) kan udgå

af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, og at der indsættes eller hæves

kapacitetsgrænser for fem listepunkter; endvidere er et listepunkt omformuleret.

Der er i høringen kommet bemærkninger til de foreslåede ændringer for 16 af de

34 listepunkter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

I det følgende gennemgås punkt for punkt de modtagne kommentarer og

Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

Listepunkt A 206 -

Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker

spørger, hvorfor akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker er blevet overført til

brugerbetalingsbekendtgørelsen, når de kan omfattes af hhv. listepunkt A 209 og

listepunkt A 207.

er enig i, at akkumulatorfabrikker kan omfattes af listepunkt

A 209, men mener ikke, at kabelfabrikker kan omfattes af A 207, som omhandler

jern og stål, mens kabelproduktion oftest involverer kobber og aluminium.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fjernede listepunkt A 206 i forslaget, fordi styrelsen var af den

opfattelse, at de to aktiviteter kunne opsamles af to andre listepunkter på bilag 2.

Det har vist sig ikke at være tilfældet. Styrelsen bibeholder derfor listepunktet.

Listepunkt B 204 -

Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af

overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på mere end 10 tons pr.

dag i gennemsnit på årsbasis.

Herning Kommune

anfører, at der på virksomheder omfattet af listepunktet

kan anvendes f.eks. methylenklorid og alfa-kvarts, og derfor bør godkendelses-

pligten opretholdes.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder, at punktet kan udgå af bilag 2. Det er styrelsens

vurdering, at miljøbeskyttelseslovens § 42 vil sikre den nødvendige regulering af

de væsentligste miljøforhold.

Virksomheder, der kan henføres til dette listepunkt, er også omfattet af VVM-

bekendtgørelsen bilag 2, hvilket betyder, at tilsynsmyndigheden vil få kendskab

til de pågældende virksomheder, når virksomheden indsender en VVM-

anmeldelse – og kan ved den lejlighed vurdere, om det er nødvendigt at påbyde

eksempelvis renseforanstaltninger.

Listepunkt D 201

Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller

organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter,

herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig

forurening.

Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller

mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til

væsentlig forurening.

Københavns Kommune

oplyser i deres høringssvar, at de fører tilsyn med en

række større tankanlæg på Prøvestenen, der er omfattet af listepunkt D 201, og at

der årligt sker 5-10 mindre uheld med miljøudslip eller brand eller med risiko

herfor. Regulering efter miljøbeskyttelseslovens § 42 vil efter kommunens

vurdering medføre en tilfældig, subjektiv og uens vurdering og sagsbehandling for

de enkelte tankanlæg. Københavns Kommune anbefaler derfor, at listepunkt D 201

ikke udelades af godkendelsesbekendtgørelsen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Fredericia Kommune

gør opmærksom på, at listepunkt D 201 omfatter en

række større oplag, der på grund af oplagets størrelse eller produkternes art ikke er

omfattet af risikobekendtgørelsen, herunder virksomheden Dan Gødning A/S,

hvorfra der skete et stort udslip af kvælstof til Lillebælt som følge af et tankkollaps

og brand den 3.-4. februar 2016. Kommunen anfører, at der vil være risiko for flere

uheld, hvis denne type virksomhed tages ud af godkendelsesbekendtgørelsen, og

finder det meget bekymrende, at disse virksomheder fremadrettet ikke vil blive

mødt af en miljøgodkendelse med på forhånd definerede miljøkrav. Fredericia

Kommune anbefaler desuden, at der i stedet udarbejdes standardvilkår eller en

branchebekendtgørelse for denne type af virksomheder.

har i sit høringssvar anført, at store tankoplag omfattet af listepunkt D 201

ikke egner sig ikke til at blive reguleret bagudrettet med § 42 påbud. KL foreslår at

bibeholde D 201 på bilag 2, men at sætte en tærskelværdi for samlet

oplagsstørrelse, gerne suppleret med standardvilkår for branchen. En alternativ

god løsning kan ifølge KL være at udarbejde en branchebekendtgørelse.

udtrykker generel skepsis overfor de foreslåede ændringer til

godkendelsesbekendtgørelsen og mener med henvisning til ulykken i Fredericia

heller ikke, at godkendelsespligten for listepunkt D 201 skal fjernes.

CO-industri

oplyser i deres høringssvar, at de tilslutter sig DN’s høringssvar.

Herning Kommune

skriver i deres høringssvar, at der på virksomheder

omfattet af listepunkt D 201 kan håndteres/opbevares farlige stoffer i større

mængder, uden at virksomheden nødvendigvis omfattes af Risikobekendtgørelsen,

og at denne type virksomheder efter kommunens vurdering bør reguleres med en

miljøgodkendelse.

Køge Kommune

vurderer på baggrund af kommunens erfaringer med D 201, at

disse virksomheder bør betragtes som særligt miljøtunge, og at de fortsat bør være

godkendelsespligtige.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Listepunkt D 201 omfatter fremstilling ved fysiske processer (blanding, filtrering,

tørring, destillation m.m.) og oplag af faste og flydende stoffer, der kan give

anledning til væsentlig forurening. Det betyder, at listepunktet omfatter mange

forskelligartede virksomheder, og det skønnes at omfatte 50 – 60 virksomheder.

Væsentlige miljøpåvirkninger vil typisk være støvforurening fra fremstilling og

recipientforurening fra oplag af kemikalier.

Miljøstyrelsen havde særligt ønsket at fjerne godkendelsespligten for

virksomheder med mindre oplag ud fra en vurdering af, at disse kun gav

anledning til væsentlige miljøpåvirkninger for én parameter. Som flere af

høringsparterne har gjort opmærksom på, omfatter listepunkt D 201 dog også

flere større virksomheder med mere end 1 væsentlig miljøparameter, herunder

virksomheden Dan Gødning A/S i Fredericia. Ministeren har også allerede inden

høringsperiodens udløb givet udtryk for, at virksomheder som Dan Gødning

fortsat bør være godkendelsespligtige.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Foruden tankoplag har dette listepunkt også vist sig at omfatte nogle større

fremstillingsvirksomheder, som ved fysiske fremstillingsprocesser som filtrering,

tørring, granulering m.m. kan give anledning til både støj og luftforurening.

Disse virksomheder kan grundet deres kompleksitet være vanskelige at regulere

tilstrækkeligt med § 42 påbud.

På baggrund af de indkomne høringssvar er det Miljøstyrelsens vurdering, at det

ikke er hensigtsmæssigt at fjerne godkendelsespligten for listepunkt D 201,

hvorfor listepunktet opretholdes med den eksisterende formulering.

Miljøstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at kunne foreslå en

generel tærskelværdi for godkendelsespligt for oplagenes vedkommende, da

listepunktet netop omfatter oplag af mange forskellige stoffer på både fast og

flydende form.

Miljøstyrelsen henleder opmærksomheden på, at godkendelsespligten for

virksomheder, der kan henføres til dette listepunkt, fortsat kun er relevant for

virksomheder, der kan give anledning til væsentlig forurening, da dette fremgår

af listepunktets formulering.

Listepunkt D 202 -

Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor

fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller

lægemidler.

oplyser, at de har kendskab til to virksomheder omfattet af dette listepunkt,

hvor der opbevares, håndteres og bortskaffes affald af antibiotikalignende stoffer

samt cytostatika, hvor det er vigtigt, at disse stoffer ikke kommer ud i

omgivelserne, hverken gennem luftafkast eller ved håndtering af affaldet. KTC har

til KL oplyst, at der ikke er anden lovgivning, som sikrer dette.

Københavns Kommune

er utryg ved, at virksomheder omfattet af listepunktet

undtages for godkendelsespligt og fremover skal reguleres ved

miljøbeskyttelseslovens § 42, hvorved der ikke forebyggende kan fastsættes

miljøkrav før etableringen af en virksomhed. Kommunen anfører, at deres erfaring

er, at det er nødvendigt, at der fastsættes driftsvilkår for disse virksomheder.

Københavns Kommune anfører endvidere, at virksomhederne vil blive stillet

dårligere, fordi de ikke på forhånd kender de krav, myndigheden vil stille.

Forslaget vil derfor føre til forskelsbehandling af virksomheder, da der ikke

længere vil ske en standardisering af krav igennem en miljøgodkendelse.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Produktion af lægemidler ved fysiske processer er ikke omfattet af IE-direktivet.

Listepunktet omfatter omkring 35 større lægemiddelproducenter, der ofte har

filtre eller lignende til sikring mod væsentlig luftforurening. Da det er oplyst, at

der ikke er anden lovgivning, der sikrer en tiltrækkelig beskyttelse af

omgivelserne mod eventuel forurening fra håndtering og opbevaring af

cytostatika og antibiotikalignende stoffer, vil miljøstyrelsen opretholde

godkendelsespligten.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Miljøstyrelsen er ikke enig i Københavns Kommunes vurdering af, at hvis

godkendelsespligten blev ophævet, ville der være tale om risiko for

forskelsbehandling af denne type virksomheder. Med miljøgodkendelsen er der

netop ikke tale om standardiserede krav, men tale om, at myndigheden skal

gennemføre en individuel vurdering af virksomheden i forhold til omgivelserne

og på denne baggrund fastsætte de relevante krav. Der ville til en vis grad være

tale om standardisering, hvis der var standardvilkår for dette listepunkt, hvilket

ikke er tilfældet.

Listepunkt D 203 -

Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller

biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder

til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst

3.000 tons pr. år.

Fredericia Kommune

anfører, at virksomheder under listepunktet håndterer

og opbevarer større mængder af kemikalier, der kan klassificeres som miljøfarlige,

giftige, brandfarlige og/eller ætsende.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig i Fredericia Kommunes vurdering af, at der kan

forekomme større oplag af kemikalier og stoffer på disse virksomheder, men

fastholder, at listepunktet kan udgå af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.

Med styrelsens forslag om at fastholde listepunkt D 201 på bilag 2 og dermed

opretholde godkendelsespligt for oplag af organiske eller uorganiske kemiske

stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan

give anledning til væsentlig forurening, skal større oplag af kemikalier stadig

miljøgodkendes, hvis oplagene kan udgøre en væsentlig risiko for forurening.

Listepunkt D 205 -

Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og

rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons

pr. år.

gør gældende, at denne type aktivitet typisk vil omfatte ret store oplag,

håndtering og anvendelse af kemikalier, syrer og baser og evt. klor, og derfor synes

det risikabelt, at disse produktioner ikke skal individuelt miljøgodkendes, men blot

reguleres med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Københavns Kommune

anfører tilsvarende, at sæbefremstilling er

karakteriseret ved store oplag af råvarer, og mange af disse råvarer er på flydende

form og opbevares i lagertanke, hvor udslip til vandmiljøet vil have en negativ

miljøeffekt på recipienten. KL og Københavns Kommune mener derfor, at

listepunktet bør bibeholdes uændret.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Som ved Listepunkt D 203 ovenover kan listepunktet udgå som

godkendelsespligtigt, mens større oplag på virksomhederne stadig vil være

godkendelsespligtige, men under listepunkt D 201.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Listepunkt D 209 -

Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast,

når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr.

time, bortset fra virksomheder der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1.

er ikke enig i Miljøstyrelsens vurdering af, at VOC-bekendtgørelsen og

miljøbeskyttelseslovens § 42 kan sikre, at overfladebehandlingsvirksomheder

omfattet af listepunktet kan reguleres tilstrækkeligt for så vidt angår emissionen af

VOC eller eventuel fastsættelse af nødvendig skorstenshøjde.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er ikke enig i denne vurdering, idet virksomheder, som er omfattet

af VOC-bekendtgørelsen, har pligt til at indgive en skriftlig anmeldelse til

tilsynsmyndigheden ved etablering og udvidelser, jf. bekendtgørelsens § 7.

Myndigheden vil dermed blive bekendt med virksomheder omfattet af VOC-

bekendtgørelsen og har mulighed for at tilkendegive krav på forhånd.

Endvidere skal ikke-godkendelsespligtige virksomheder opfylde samme krav som

de godkendelsespligtige virksomheder, for så vidt angår VOC-bekendtgørelsens

krav. Det fremgår af bekendtgørelsen, at for ikke-listevirksomheder skal

myndigheden fastsætte bekendtgørelsens krav i et påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 42. Vurderer myndigheden, at der skal stilles yderligere

relevante krav, eksempelvis en skorstenshøjde, kan dette gøres i samme påbud.

Miljøstyrelsen fastholder derfor, at punktet kan udgå af bilag 2.

Listepunkt D 211 -

Virksomheder, der fremstiller skumplastprodukter ved brug

af polyurethan eller andre polymere materialer og som ikke er omfattet af

listepunkt 4.1 i bilag 1.

anfører, at der på virksomheder omfattet af dette listepunkt anvendes og

oplagres en række farlige kemikalier, og at der ved større produktioner typisk er

krav om aktivt kulfilter eller tilsvarende renseforanstaltninger.

anbefaler, at

listepunktet bibeholdes, men at der sættes en nedre grænse for godkendelsespligt.

Plastindustrien

ser positivt på, at skumplastproducerende virksomheder

fritages for godkendelsespligt, og støtter styrelsens vurdering af, at de væsentligste

miljøforhold kan reguleres på tilstrækkelig vis efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen har i lyset af KL’s høringssvar genovervejet sagen og vil

opretholde godkendelsespligten for produktion af skumplastprodukter. Oplag af

kemikalier mv. kan eventuelt omfattes af listepunkt D 201, men afkast af

procesluft, der kræver aktiv kulfilter eller tilsvarende luftrensning, bør reguleres

i en miljøgodkendelse frem for efterfølgende påbudsregulering.

Miljøstyrelsen finder det ikke umiddelbart muligt at fastsætte en nedre tærskel

for godkendelsespligt, fordi der anvendes forskellige kemikalier og stoffer i

produktionen af skumplastprodukter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Listepunkt E 203-

Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier

samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker,

når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr.

time, bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1.

KL og Herning Kommune

er ikke enige i Miljøstyrelsens vurdering af, at VOC-

bekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens § 42 kan sikre, at trykkerier omfattet

af listepunktet kan reguleres tilstrækkeligt for så vidt angår emissionen af VOC

eller eventuel fastsættelse af nødvendig skorstenshøjde. Herning Kommune

anfører endvidere, at kommunen ikke på forhånd har mulighed for at stille de

nødvendige vilkår, fordi der ikke er krav om, at virksomhederne skal anmelde sig

til kommunen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er ikke enig i denne vurdering og fastholder derfor, at punktet kan

udgå af bilag 2. Se samme argumentation som ovenfor under listepunkt D 209.

Listepunkt E 204 -

Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på

mindst 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 m3 fast

masse af løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller

fiberplader, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt

6.1 c i bilag 1. (* jf. bilag 4, punkt 26)

undrer sig over, at savværker foreslås fritaget for godkendelsespligt, når

listepunktet er *-markeret, hvilket indikerer mulighed for væsentlige støjgener.

Samtidig anfører KL, at der ofte også er tale om lugt- og støvemissioner.

Køge Kommune

mener ud fra deres erfaring med savværker, at der er tale om

særligt miljøtunge virksomheder, som fortsat bør være omfattet af godkendelses-

pligt. Virksomhederne vurderes at have væsentlige miljøpåvirkninger fra flere

parametre f. eks. støj, støv, lugt og VOC.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig med Køge Kommune i, at der kan være større

virksomheder under dette listepunkt, der vil kræve en forudgående

miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har ikke for nuværende grundlag for at kunne

foreslå tærskelværdier i listepunktet, så fx savværker, der ikke er bynært

placeret, kan undtages for miljøgodkendelse. Styrelsen vil derfor opretholde

godkendelsespligten.

Listepunkt E 206 -

Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning

eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en produktion

på mellem 1 og 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

Dansk Mode & Textil

anfører, at der vil være tale om en administrativ lettelse,

at tekstilbehandlingsvirksomheder fremover fritages fra godkendelsespligt. De er

enige i, at den væsentligste miljøpåvirkning er spildevand, som fremover fortsat vil

være reguleret ved en udlednings- eller tilslutningstilladelse. Endvidere gør de

opmærksom på, at virksomhederne fortsat vil være omfattet af tilsyn og kontrol.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Fredericia Kommune

anfører, at virksomheder under listepunktet håndterer

og opbevarer kemikalier, der kan klassificeres som miljøfarlige, giftige,

brandfarlige og/eller ætsende.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder, at listepunktet kan udgå af godkendelses-

bekendtgørelsens bilag 2. Med styrelsens forslag om at fastholde listepunkt D 201

på bilag 2 og dermed opretholde godkendelsespligt for oplag af organiske eller

uorganiske kemiske stoffer mv., hvor oplaget kan give anledning til væsentlig

forurening, kan eventuelle oplag og håndtering af kemikalier på de nævnte

fremstillingsvirksomheder miljøgodkendes under listepunkt D 201, hvis oplagene

kan give anledning til en væsentlig forurening. Miljøstyrelsen er enig med Dansk

Mode & Textil i, at de virksomheder, der flyttes fra bilag 2 i

godkendelsesbekendtgørelsen til bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, fortsat

vil være omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn med en frekvens, som er

fastsat ud fra en risikobaseret tilgang.

Listepunkt E 207 -

Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af

færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, men mindre end eller lig med 300

tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis

anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage. Grønttørring,

grøntpilleproduktion, trætørring eller brændselspilleproduktion. (* jf. bilag 4,

punkt 26)

undrer sig over, at foderstofvirksomheder foreslås fritaget for

godkendelsespligt, når listepunktet på nuværende tidspunkt er *-markeret, hvilket

indikerer mulighed for væsentlige støjgener. Samtidig anfører KL, at der ofte også

er tale om lugt- og støvemissioner.

Køge Kommune

finder ud fra deres erfaringer, at der med

foderstofvirksomheder er tale om særligt miljøtunge virksomheder, som fortsat

bør være omfattet af godkendelsespligt. Virksomhederne vurderes at have

væsentlige miljøpåvirkninger fra flere parametre f. eks. støj, støv og lugt.

Sønderborg Kommune

anfører, at disse virksomheder i

Håndbog om Miljø og

Planlægning

er indplaceret i miljøklasse 6, som er defineret som

virksomheder og

anlæg, som er meget belastende for omgivelserne.

Miljøbelastningen fra disse

virksomheder består hovedsageligt af udledninger af støv og lugt fra

foderstofproduktion (f.eks. fra slaglemølle, aspirationsanlæg og pillekøler) samt

udbredelsen af støj (hvorfor listepunktet også er *-mærket). Miljømæssigt bør

virksomhedstypen derfor klassificeres som havende mere end én væsentlig

miljømæssig forureningsparameter.

Københavns Kommune

anfører, at foderstofvirksomheder er karakteriseret

ved store oplag af råvarer, og mange af disse råvarer er på flydende form og

opbevares i lagertanke, hvor udslip til vandmiljøet vil have en negativ miljøeffekt

på recipienten.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Fredericia Kommune

anfører, at virksomheder under listepunktet håndterer

og opbevarer større mængder af kemikalier, der kan klassificeres som miljøfarlige,

giftige, brandfarlige og/eller ætsende.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen har på baggrund af de indkomne høringssvar fra KL og

kommunerne om deres vurdering af, at der er flere miljøforhold, der skal

reguleres på foderstofvirksomheder, genovervejet, om godkendelsespligten bør

opretholdes.

Miljøstyrelsen er enig i, at de væsentligste miljøforhold er støv, lugt og støj, og at

det vil være hensigtsmæssigt at bibeholde godkendelsespligten. Specielt

proteinstøv og lugt vil være formålstjenligt at regulere på forhånd i en

miljøgodkendelse. Styrelsen vil derfor opretholde godkendelsespligten.

Listepunkt E 211 -

Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med

en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 50 tons, men

mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig

med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende

dage.

Københavns Kommune

anfører, at bryggerier er karakteriseret ved store oplag

af råvarer, og mange af disse råvarer er på flydende form og opbevares i

lagertanke, hvor udslip til vandmiljøet vil have en negativ miljøeffekt på

recipienten. Endvidere anføres det, at der ved ølbrygning som mellemtrin i

produktionen optræder væsker under forhøjet tryk, og selv ved lave tryk kan

tankene eksplodere med personskader og miljøudslip til følge.

Bryggeriforeningen

er yderst positiv over, at disse mellemstore bryggerier

fremover undtages for godkendelsespligt, og bemærker, at der vil være tale om

administrative lettelser for både virksomheder og myndigheder.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Styrelsen fastholder, at listepunktet kan udgå af godkendelsesbekendtgørelsens

bilag 2, idet det væsentligste miljøforhold er spildevand, som reguleres ved en

tilslutnings- eller udledningstilladelse.

Med styrelsens forslag om at fastholde listepunkt D 201 på bilag 2 og dermed

opretholde godkendelsespligt for oplag af organiske eller uorganiske kemiske

stoffer mv., hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, kan

eventuelle oplag og håndtering af kemikalier på de nævnte bryggerier

miljøgodkendes under listepunkt D 201, hvis oplagene kan give anledning til en

væsentlig forurening. Mht. risiko for personskader har Arbejdstilsynet regler for

trykbærende udstyr og enheder og fører kontrol og tilsyn med tanke under tryk.

Miljøstyrelsen skal til Bryggeriforeningens høringssvar bemærke, at der i 2015

blev gennemført en sanering af de oplysnings- og dokumentationskrav, der

følger af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og bilag 4.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Listepunkt E 214 -

Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige

produkter på mere end 20 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i

gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i

drift højst 90 på hinanden følgende dage.

Køge Kommune

mener ud fra deres erfaring med møllerier, at der er tale om

særligt miljøtunge virksomheder, som fortsat bør være omfattet af godkendelses-

pligt. Virksomhederne vurderes at have væsentlige miljøpåvirkninger fra flere

parametre f. eks. støj, støv, lugt og VOC.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er ikke af den opfattelse, at der er tale om særligt miljøtunge

virksomheder, men derimod virksomheder med begrænsede miljøpåvirkninger.

Styrelsen fastholder, at møllerier i denne størrelse kan undtages fra

godkendelsespligt, og at emission af støv og herunder melstøv kan reguleres

hensigtsmæssigt med miljøbeskyttelseslovens § 42, f.eks. i tilfælde af klager eller

som forebyggende indsats.

Listepunkt F 205 -

Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller

fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet

til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.

Fredericia Kommune

anfører, at der på virksomheder under dette listepunkt

kan forekomme håndtering og opbevaring af større mængder af kemikalier, der

kan klassificeres som miljøfarlige, giftige, brandfarlige og/eller ætsende.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder, at denne type virksomheder kan undtages fra

godkendelsespligt. En væsentlig miljøparameter er lugt, som kan reguleres

hensigtsmæssigt ved miljøbeskyttelseslovens § 42, f.eks. i tilfælde af klager over

lugtgener.

Med styrelsens forslag om at fastholde listepunkt D 201 på bilag 2 og dermed

opretholde godkendelsespligt for oplag af organiske eller uorganiske kemiske

stoffer mv., hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, kan

eventuelle oplag og håndtering af kemikalier på de nævnte fiske- og

skaldyrsvirksomheder miljøgodkendes under listepunkt D 201, hvis oplagene kan

give anledning til en væsentlig forurening

Listepunkt F 207 -

Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af

foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr, bortset fra anlæg under listepunkt 6.4 b i)

og listepunkt 6.4 b iii) i bilag 1.

Sønderborg Kommune

oplyser, at de er godkendende myndighed for én

virksomhed omfattet af listepunkt F 207. Deres erfaring er, at den giver anledning

til betydelige lugtproblematikker og væsentlige støjpåvirkning. Endvidere har

virksomheden ammoniakkøleanlæg, hvor tærsklen for, hvorvidt virksomheden er

risikovirksomhed, netop ikke overskrides. Kommunen mener, at miljøgodkendelse

har en force, idet myndigheden her kan stille relevante vilkår, der kan forebygge

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

uheld. I godkendelsesprocessen er det endvidere muligt at foretage en grundig

analyse af risiko for driftsforstyrrelser og uheld.

Fredericia Kommune

anfører, at der på virksomheder under dette listepunkt

kan forekomme håndtering og opbevaring af større mængder af kemikalier, der

kan klassificeres som miljøfarlige, giftige, brandfarlige og/eller ætsende.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder, at produktion af dyrefoder som nævnt i listepunktet

kan undtages fra godkendelsespligt. En væsentlig miljøparameter er lugt, og lugt

kan reguleres hensigtsmæssigt ved miljøbeskyttelseslovens § 42, f.eks. i tilfælde

af, at der klages over lugtgener eller forebyggende.

Med styrelsens forslag om at fastholde listepunkt D 201 på bilag 2 og dermed

opretholde godkendelsespligt for oplag af organiske eller uorganiske kemiske

stoffer mv, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, kan

eventuelle oplag og håndtering af kemikalier, herunder også

ammoniakkøleanlæg, på de nævnte dyrefodervirksomheder miljøgodkendes

under listepunkt D 201, hvis oplagene kan give anledning til en væsentlig

forurening. Ammoniakkøleanlæg, hvor tærskelværdien, jf.

risikobekendtgørelsen, ikke er overskredet, vil stadig være omfattet af

tilsynsmyndighedens regelmæssige tilsyn.

Ad 4. Andre forslag til ændringer af bilag 2 til

godkendelsesbekendtgørelsen

To kommuner har i deres høringssvar fremført andre listepunkter end dem,

Miljøstyrelsen har foreslået, der kan fritages for godkendelsespligt, og forslag om

indførelse af tærskelværdier, sådan at små virksomheder kan fritages.

Silkeborg Kommune

har foreslået, at Miljøstyrelsen generelt ser på, om der kan

indføres tærskelværdier i listepunkterne, f.eks. for listepunkterne K 206 Anlæg der

nyttiggør ikke-farligt affald og K209 Autoophugning.

Køge Kommune

foreslår, at listepunkterne B 202 Cementstøberier og K 211

Genbrugspladser udtages af bilag 2.

Endvidere spørger

Silkeborg Kommune,

hvorfor definitionen af, hvornår der er

godkendelsespligt for autoophug, som fremgår af brancheorientering nr. 5 /1993,

ikke indgår i formuleringen af listepunkt K 209.

Miljøstyrelsens bemærkninger

De forholdsvis mange K-listepunkter på bilag 2 (om oplag, nyttiggørelse og

bortskaffelse af affald) har ikke indgået i Miljøstyrelsens analyse af, om

godkendelsespligten skal opretholdes, eller om der kunne fastsættes en nedre

grænse for godkendelsespligt. I henhold til affaldsrammedirektivet skal flere af

disse affaldsaktiviteter enten reguleres i en miljøgodkendelse eller ved direkte

bindende regler, som kunne være en branchebekendtgørelse. Det vil kræve et

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

større analysearbejde at fastsætte nedre grænser eller eventuelt sammenlægge

nogle af k-listepunkterne, alternativt overveje anden regulering.

Miljøstyrelsen finder ikke, at cementstøberier kan fritages for godkendelsespligt,

men det kan overvejes, om det på sigt vil være fordelagtigt at lave en

branchebekendtgørelse for denne type virksomheder.

Brancheorientering nr. 5/ 1993 for autoophugningsbranchen indeholder en

definition af, hvornår autoophugningsvirksomhed kan betragtes som værende

godkendelsespligtig. Det er her defineret, at der er tale om godkendelsespligt,

hvis en virksomhed eller en privat person årligt modtager mere end 10 biler til

ophugning, og/eller hvis en virksomhed eller privatperson på/ved

virksomhedens eller ejerens grund ved gentagne inspektioner i forbindelse med

miljømyndighedens tilsyn har mere end 5 biler stående påbegyndt til ophugning.

Miljøstyrelsen mener ikke, at denne definition egner sig til at indgå i

formuleringen af listepunktet, men brancheorienteringens definition kan

anvendes som vejledning for, hvornår der kan være tale om godkendelsespligt.

Ad 5. Standardvilkårsbekendtgørelsen

Der er ikke kommet høringssvar vedrørende ændringerne i

standardvilkårsbekendtgørelsen.

Ad 6. Tilsynsbekendtgørelsen

Køge og Herning kommuner

mener ikke, at kommunerne kender til

virksomhedernes eksistens, hvis de ikke har en pligt til at søge om

miljøgodkendelse eller anmelde sig til kommunen.

L&F samt Dansk Mode & Textil

konstaterer, at de virksomheder, hvor pligten

til at søge om en miljøgodkendelse ophæves, fortsat vil være omfattet af kravet om

regelmæssige tilsyn.

noterer, at minimumsfrekvensen for tilsyn ændrer sig,

men konstaterer, at myndigheden kan foretage flere tilsyn ud fra en konkret

risikovurdering.

Køge, Københavns, Sønderborg og Fredericia kommuner

samt

angiver, at de ikke finder det hensigtsmæssigt, at minimumsfrekvensen for tilsyn

ændres fra 3 til 6 år.

Vejle Kommune

mener, at de ændrede tilsynsfrekvenser vil føre til flere tilsyn

og påbud vedrørende undersøgelse af virksomhedernes miljøpåvirkning

vedrørende lugt, støv, støj og mulig jordforurening, flere naboklager og flere uheld

med store tanke, idet myndigheden ikke længere kan kræve tankinspektioner.

Tilsynet vil skifte fra at være dialogbaseret til mere kontrol.

mener, at miljøgodkendelsen er en forudsætning for et godt tilsyn.

Københavns Kommune

mener, at tilsyn, der ikke udføres efter en

miljøgodkendelse, kun viser overfladen af et anlæg og giver et øjebliksbillede,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

herunder at en række forhold, som der stilles vilkår om i en miljøgodkendelse,

stort set ikke kan iagttages ved et tilsyn.

Køge Kommune

bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan en virksomhed

skal håndteres i tilsynssammenhæng, hvis der er godkendelsespligtige biaktiviteter

og ikke godkendelsespligtige aktiviteter.

Københavns Kommune

nævner, at det kan være et problem, at

risikomyndigheder kun skal tage stilling til skader fra en risikovirksomhed til en

anden risikovirksomhed, men ikke om andre virksomheder udgør en risiko for en

risikovirksomhed.

peger på en uhensigtsmæssighed mellem tilsynsbekendtgørelsens § 4, stk. 3,

og bekendtgørelsens bilag 1 om, efter hvilke tilsyn risikoscoren skal opdateres.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Formålet med miljøbeskyttelsesloven er at værne om natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Til varetagelse af

dette formål er der i Danmark et veludviklet system, som regulerer

virksomheders og husdyrbrugenes påvirkning af omgivelserne og kontrol heraf.

Systemet bygger på, at de virksomheder, som udgør den potentielt største

forureningsbelastning, skal have en miljøgodkendelse, der fastsætter, hvor meget

den konkrete virksomhed må forurene. Miljøgodkendelsen indeholder en række

vilkår, som myndighederne gennem regelmæssige tilsyn kontrollerer, at

virksomheden og husdyrbruget overholder. Konstaterer myndighederne forhold,

som ikke lever op til miljøkravene, kan den enten indskærpe, at eksisterende

vilkår skal overholdes, eller udstede et § 42 påbud.

Herudover er der en række øvrige virksomheder og husdyrbrug, som

myndighederne også regelmæssigt fører tilsyn med. Nogle af disse er omfattet af

generelle regler (branchebekendtgørelser som fx autoværksteder og renserier),

andre er ikke. Fælles for denne gruppe af virksomheder og husdyrbrug er, at

myndighederne kommer på besøg med jævne mellemrum, og konstaterer

myndighederne miljøforhold, der ikke er acceptable, vil de udstede et påbud, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 42, om at bringe forholdet i orden.

Alle ovennævnte virksomheder og husdyrbrug er omfattet af krav om

regelmæssigt tilsyn, som myndighederne skal udføre på grundlag af en

risikobaseret tilgang. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at denne gruppe af

virksomheder og husdyrbrug er kendt af myndighederne, og at anvendelse af §

42 til at regulere de ikke godkendelsespligtige virksomheders og husdyrbrugs

miljøforhold ikke tidligere har givet anledning til problemer for de lokale

myndigheder. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at påbud efter § 42 i

miljøbeskyttelsesloven er et velkendt og gennemprøvet instrument i kommunerne

til at håndhæve miljølovgivningen.

Endelig er der også en række øvrige virksomheder, som myndighederne som

udgangspunkt kun fører tilsyn med, hvis der f.eks. er uheld eller bliver klaget

over virksomheden. Det er eksempelvis pizzarier og frisører. Hvis

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

virksomhederne ikke giver anledning til problemer, kan der være virksomheder,

hvis eksistens myndighederne som udgangspunkt ikke kender til.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at myndigheder både har pligt til og mulighed

for at føre et aktivt tilsyn med virksomheder, som ikke er omfattet af en

miljøgodkendelse, men som er omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn. Det er

endvidere Miljøstyrelsens vurdering, at dette kan ske på en dialogbaseret tilgang

og ikke udelukkende behøver at være kontrol. Miljøbeskyttelsesloven pålægger

miljøtilsynsmyndigheden at føre et aktivt tilsyn med virksomheders miljøforhold

med henblik på at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige, og at gældende

miljøregler og -bestemmelser overholdes. Loven fastlægger ikke, hvordan tilsynet

skal udføres. Myndighedernes almindelige tilsynsforpligtigelse skal blandt andet

sikre, at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af

tilladelser, godkendelser eller fx påbud, ikke giver anledning til uønskede effekter

på miljø og sundhed eller risiko herfor. Myndighederne skal endvidere vurdere,

om gældende vilkår, tilladelser eller påbud er tilstrækkelige i henhold til

gældende lovgivning, samt om der er behov for nye vilkår eller revision af

eksisterende vilkår/påbud, og at virksomheden har de fornødne tilladelser og

godkendelser.

Flere kommuner har anfægtet, at det kan være problematisk at ændre

minimumsfrekvensen for tilsyn for de overflyttede virksomheder. Se venligst svar

nedenfor under Ad.7 om brugerbetaling.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan en virksomhed skal håndteres i

tilsynssammenhæng, hvis der er godkendelsespligtige biaktiviteter og ikke

godkendelsespligtige aktiviteter, bemærkes det, at virksomhederne i

tilsynssammenhæng skal håndteres efter den kategori i tilsynsbekendtgørelsen,

som de er omfattet af.

Københavns Kommune nævner, at det er problematisk, at risikomyndigheder

kun skal tage stilling til skader fra en risikovirksomhed til en anden

risikovirksomhed, men ikke om andre virksomheder udgør en risiko for en

risikovirksomhed.

Miljøstyrelsen er enig i, at et uheld på en ikke risikovirksomhed kan være en

hændelse, som udløser et større uheld på en risikovirksomhed, og som

risikovirksomheden derfor må tage stilling til ved behandlingen af sine

sikkerhedsforhold. Det er styrelsens vurdering, at det er miljømyndigheden i

egenskab af koordinerende myndighed for risikomyndighederne, som drager

omsorg for, at risikovirksomheder modtager oplysninger om evt. risici i

omgivelserne til sikkerhedsdokumentationen og til interne beredskabs- og

nødplaner.

KL peger på, at der tilsyneladende er en uoverensstemmelse mellem § 4, stk. 3 og

miljøtilsynsbekendtgørelsens bilag 1. Miljøstyrelsen kan ikke umiddelbart

konstatere den påståede uhensigtsmæssighed, men det er styrelsens indstilling,

at eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive overvejet i forbindelse med en

eventuel kommende evaluering af tilsynsmodellen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

I tilsynsbekendtgørelsen er bekendtgørelsens anvendelsesområde for

jordforureningsloven præciseret.

Ad 7. Brugerbetaling

Silkeborg Kommune

angiver, at udgiften til sagsbehandling for afkast og støj

lægges over på kommunerne, idet der ikke kan opkræves brugerbetaling for denne

del.

Herning Kommune

anbefaler, at bilag 1’s del A og B skrives sammen.

nævner, at tidsfristen på 10 dage til at opdatere stamdata er for kort.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er Miljøstyrelsen vurdering, at myndighederne kan opkræve brugerbetaling

for den tid, der medgår til udstedelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42

for virksomheder, hvor virksomheden er i drift, idet der til tilsyn også medregnes

andre opgaver efter lovens kapitel 5 end behandling af

godkendelsesansøgninger. Dette omfatter bl.a. vurdering af behovet samt

udstedelse af påbud efter lovens § 42, herunder orienterende besøg på

virksomheden, prøvetagning, målinger og beregninger samt udarbejdelse og

godkendelse af afgørelse.

I brugerbetalingsbekendtgørelsen er det præciseret, at der skal betales

brugerbetaling for godkendelsesarbejde, som er udført indtil bekendtgørelsens

ikrafttræden i forbindelse med disse virksomheder, herunder for uafsluttede

sager.

Flere kommuner har anfægtet, at det kan være problematisk at ændre

minimumsfrekvensen for tilsyn for de overflyttede virksomheder. Miljøstyrelsen

skal inden for en årrække evaluere tilsynsmodellen, og i den forbindelse vil det

blive vurderet, om tilsynsmodellens risikobaserede tilgang sikrer en fornuftig

tilsynsfrekvens for denne kategori af virksomheder. Miljøstyrelsen har valgt at

skrive brugerbetalingsbekendtgørelsen bilag 1 del A og del B sammen i stedet for,

som i høringsudgaven at have 2 særskilte dele i bilaget, men har bibeholdt de

særskilte listepunkter.

Styrelsen mener, at det er relevant med en kort opdateringsperiode, da

tilsynsmyndighederne har brug for opdaterede stamdata til brug for

tilsynsplanlægningen i 2017. Herudover er der brug for en hurtig opdatering,

idet udtræk af rapporter fra Digital Miljøadministration sker ud fra senest

opdaterede data. Miljøstyrelsen mener desuden, at der vil være tale om mindre

opdatering af stamdata for få virksomheder pr. kommune. Styrelsen har derfor

valgt at fastholde fristen på de 10 dage.

Ad 8. Sammenhæng med miljøerstatningsloven (LBK nr. 994 af

09/09/2014)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 477: høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl.

Fredericia Kommune

anfører, at det vil blive sværere at drage

virksomhederne til ansvar i tilfælde af miljøuheld, idet miljøerstatningsloven ikke

længere vil kunne bringes i anvendelse. Miljøerstatningsloven gælder således

fortrinsvis i forhold til listevirksomheder. Virksomheder, der ikke længere er

omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen og miljøerstatningsloven, vil ikke

længere være omfattet af reglerne om objektivt ansvar, og man bevæger sig væk fra

”forureneren betaler-princippet”.

Danske advokater

anfører, at det bør overvejes at foretage en opdatering og

konsekvensrettelse af bilag 1 i miljøerstatningsloven, da listen spejler sig i den

angivelse af ”listevirksomheder”, der var oplistet i den

godkendelsesbekendtgørelse, der var gældende ved miljøerstatningslovens

ikrafttræden den 1. juli 1994.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen skal bemærke, at miljøerstatningsloven finder anvendelse for de

aktiviteter, der er omfattet af et listepunkt i bilaget til loven, hvilket ikke ændres

som følge af ændringerne i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Ansvaret for

miljøskader efter miljøerstatningsloven vil derfor være det samme, som før visse

listepunkter udgik af bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Der er dermed

heller ikke tale om et opgør med ”forureneren-betaler-princippet”.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at listen i miljøerstatningsloven ikke afspejler

listepunkterne i bilag 1 og bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Der påtænkes

ikke pt. en revision af bilaget til miljøerstatningsloven, men Miljøstyrelsen har

noteret bemærkningen fra Danske Advokater, og vil ved en eventuel kommende

revision af bilaget til miljøerstatningsloven lave de fornødne konsekvensrettelser.

Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. juli 2016.