Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 470
Offentligt
1638238_0001.png
NOTAT
Pesticider og Genteknologi
Den 25. maj 2016
Uddybende forklaring - konsekvenser for beskyttelsesniveauet
ved optagelse af 11 aktivstoffer på EU-listen over godkendte
biocidaktivstoffer
Rammenotat om Kommissionens forslag til 11 kommissionsforordninger om godkendelse af 11
aktivstoffer i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter er oversendt til Folketinget
den 23. maj 2016.
Det fremgår af rammenotatet, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan beskyttelsesniveauet bliver
påvirket i Danmark. Den primære årsag til dette er, at godkendelsen alene vedrører en EU godkendelse
af de 11 aktivstoffer. Godkendelsen vedrører derimod ikke den nødvendige efterfølgende nationale
godkendelse af de konkrete biocidholdige produkter, som aktivstofferne senere vil indgå i (hvis de
bliver godkendt på EU plan).
Her skal producenterne af de konkrete produkter efterfølgende søge en godkendelse hos
Miljøstyrelsen, såfremt de ønsker at markedsføre produkterne til anvendelse i Danmark. Så der er
altså tale om en 2-leddet godkendelsesprocedure. 1. trin godkendelse af aktivstoffet på EU plan
(forslaget til optagelse af 11 aktivstoffer). 2. trin består derefter i en efterfølgende national godkendelse
af produkter, hvori stoffet indgår, forudsat at producenter eller distributører indgiver konkrete
ansøgninger om produktgodkendelse til Miljøstyrelsen. Biocidforordningen giver dog også mulighed
for godkendelse af et biocidprodukt på EU-plan under en særlig procedure, hvor alle EU-
medlemsstater blive fuldt inddraget.
Den 2-leddede procedure følger af EU’s Biocidforordning (528/2012). Den skal sikre at kun godkendte
aktivstoffer indgår i biocidprodukter, der markedsføres i EU.
Det er således ikke muligt at vurdere om EU godkendelsen af aktivstofferne får indvirkning på
beskyttelsesniveauet i DK i forbindelse med 1. trin (EU-listen). Indvirkning på beskyttelsesniveauet vil
afhænge af: 1) Hvorvidt en virksomhed ansøger om godkendelse af et produkt i Danmark, og 2)
derefter hvorvidt de danske myndigheder (Miljøstyrelsen) kan godkende det pågældende produkt i
Danmark ud fra generelle retningslinjer for vurdering af produktets risiko for miljø og sundhed, og
hvor Miljøstyrelsen kan tage særlige nationale forhold med i betragtning.
Med hensyn til vurderingen af selve aktivstofferne skal det bemærkes, at Miljøstyrelsen kommenterer
fagligt på aktivstofvurderingerne, og tager aktivt stilling til risiko for miljø og sundhed forud for
optagelse af det enkelte aktivstof under biocidforordningen. Til den enkelte ansøgning om optagelse af
et aktivstof skal der foreligge dokumentation og en vurdering af risikoen ved anvendelse af et
”eksempel”-produkt. Det er på grundlag denne dokumentation, at Miljøstyrelsen – samt
Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater - har vurderet, at der er vist én sikker anvendelse. Men
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 470: Uddybende notat om konsekvenser for beskyttelsesniveauet ved optagelse af 11 aktivstoffer p EU-listen over godkendte biocidaktivs
da det ikke er muligt at generalisere fra ”eksempel”-produktet til alle produkter, som aktivstoffet kan
indgå i, er det netop derfor man har den efterfølgende nationale godkendelsesprocedure for de
konkrete produkter hvor aktivstoffet indgår.
For så vidt angår de 11 konkrete forslag til kommissionsforordninger om optagelse af 11 aktivstoffer
har samtlige EU-medlemsstater og EU-Kommissionen vurderet, at der er vist sikker anvendelse for
aktivstofferne til de ansøgte anvendelsesområder. Dertil kommer, at ECHA er langt inde over
vurderingerne. Der findes således grundige vurderinger inklusive beskrivelse af iboende egenskaber
for alle 11 aktivstoffer i den biocidkomite-opinion, der findes på ECHAs hjemmeside. Når ECHER ikke
er blevet hørt, skyldes det, at alle medlemsstater og Kommissionen er enige om, at der er vist sikker
anvendelse for de 11 aktivstoffer.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at proceduren for godkendelse af biocidaktivstoffer er
tilsvarende proceduren for godkendelse af pesticidaktivstoffer. Således godkendes aktivstoffer til brug
for pesticider først på EU niveau, hvorefter de konkrete sprøjtemidler, hvori aktivstofferne indgår, er
genstand for efterfølgende national godkendelsesprocedure.
2