Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 460
Offentligt
1634068_0001.png
NOTAT
Orienteringsnotat
Kemikalier
J.nr. Ref. momwe
Den 12. maj 2016
Andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2.
Nairobi den 23.-27. maj 2016
1. Indledning
Positionspapiret beskriver de centrale emner samt udkast til slutdokument og
resolutionsforslag, der er foreslået til diskussion og vedtagelse på henholdsvis
ministerdelen og embedsmandsdelen af UNEA2. Papriet forholder sig alene til
væsentlige danske prioriteter. Notatet er koordineret med Udenrigsministeriet.
1.1.
UNEA2
Det andet møde i UNEA (United Nations Environment Assembly) i regi af FN’s
Miljøprogram UNEP (United Nations Environment Programme) finder sted i
Nairobi den 23.-27. maj 2016. UNEA2’s overordnede tema vil være "Delivering on
the Environmental Dimension of the 2030 Agenda for Sustainable Development",
dvs. opfølgning på den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen, herunder
Verdensmålene for bæredygtig udvikling. UNEA2 vil drøfte væsentlige tendenser i
forhold til verdens miljøtilstand og tage beslutning om hvilke tiltag, der vil være
væsentlige for at forbedre det globale miljø. Det særlige fokus vil være på, hvordan
UNEP og UNEA bedst kan bidrage til implementeringen 2030 dagsordenen og
dens Verdensmål.
Et slutdokument og en række resolutionsudkast er forberedt i regi af UNEP’s
komité for faste repræsentanter i Nairobi, Committee of Permanent
Representatives (CPR).
Forud for UNEA2 koordinerer EU og dens medlemsstater (i resten af dokumentet
for nemheds skyld benævnt EU
1
) fælles holdninger til de enkelte emner og
resolutioner på dagsordenen. Det foregår i rådsgruppen for internationalt miljø i
Bruxelles (WPIEI Global). EU har forhandlet i CPR på basis af positioner vedtaget
i WPIEI Global. Under UNEA2 sker koordinationen ”sur place” i Nairobi. Miljø- og
Fødevareministeriet har koordineret den danske holdning, som har været brugt
som indspil i fastlæggelsen af EU holdningen til de enkelte emner og forslag.
1.2 Baggrund
UNEP blev oprettet i 1972 som led i opfølgningen på det første verdenstopmøde
om miljø og udvikling i Stockholm samme år. På Rio+20 topmødet i 2012, også i
Rio, besluttede man at styrke den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling,
herunder at styrke UNEP. Et centralt element var at erstatte det tidligere
styrelsesråd, der havde begrænset medlemskab, med UNEA med universelt
medlemsskab. Andre elementer var at styrke UNEP’s rolle i FN systemet og
understrege UNEP’s rolle som den ledende globale miljøautoritet.
1.3 Organisering af UNEA
EU har ikke enekompetence i forhold UNEP, og området varetages derfor i fællesskab af
Kommissionen for EU og det roterende formandskab (sammen med medlemsstaterne).
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
1634068_0002.png
UNEA’s arbejde organiseres i:
Ministersessionen, hvor miljøministre og andre delegationsledere mødes og
drøfter centrale miljøudfordringer og miljøpolitisk.
Plenarforsamlingen, der indleder og afslutter samlingen med endelig
vedtagelse af slutdokument, resolutioner og beslutninger med anbefalinger til
UNEP’s videre arbejde samt samlingens afrapportering.
Embedsmandsdelen, som består af det overordnede forhandlingsforum
”Committee of the Whole” (COW), der behandler strategiske og institutionelle
spørgsmål og de dertil knyttede beslutninger, herunder resolutioner og
UNEP’s strategi, budget og arbejdsprogram. Efter behov nedsætter COW
eventuelle forhandlingsgrupper om konkrete, mere vanskelige beslutninger.
Diverse andre aktiviteter, herunder møder rettet mod civilsamfundet, mere
tematiske møder og oplæg om konkrete miljøforhold eller andre emner, der
kan fremme et bedre miljø, f.eks. gennem bedre vidensdeling, teknologi,
finansieringssystemer, regeringsførelse og udnyttelse af synergier. I år er der
blandt andet arrangeret en et
Sustainable Innovation Expo (SIE2016),
hvor
interessenter har mulighed for at se på identifikation og anvendelse af
ressourceeffektive og renere løsninger og teknologier. Expo’ bygger på UNEP’s
eksisterende strategiske partnerskaber med den private sektor. Der vil være 9
tematiske begivenheder om henholdsvis luftforurening, blå økonomi, energi,
køn/ligestilling, information, koalitionsbygning af ”Global Commons”
henimod 2030, syd/syd samarbejde, urbanisering og affald.
2. Ministersessionen
2.1 Sessionens temaer
Hovedtemaet for ministersessionen er UNEP’s rolle i implementering af 2030
dagsordenen. Der vil være to sessioner om henholdsvis implementering af 2030
dagsordenen generelt, som finder sted om torsdagen, og en særlig session om
miljø og sundhed, som finder sted om fredagen.
2030 dagsordenen og dens implementering, med fokus på den
miljømæssige dimension
Ministerdrøftelsen vil fokusere på UNEA’s rolle og UNEP’s indsats i forhold til
implementering af den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen og de
Verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på topmødet i FN i
september 2015. De nye mål skal sikre en balanceret og integreret tilgang til alle
tre dimensioner af bæredygtighed (socialt, økonomisk, miljømæssigt). UNEP vil
som FN’s organ for miljø have en central rolle i forhold til implementeringen af
den miljømæssige dimension, også i forhold til at fremme indsatsen i FN systemet
som sådan, og i forhold til monitering og opfølgning på miljøområdet. UNEA vil
have en væsentlig rolle i forhold til at lægge linjen for UNEP’s arbejde og for at
forbedre synligheden af de miljømæssige udfordringer og deres betydning i
forhold til at opnå bæredygtig udvikling.
Miljø og sundhed
Sessionen om miljø og sundhed: “Healthy Environment, Healthy People:
Delivering on the environmental dimension of the 2030 Agenda for Sustainable
Development”, fokuserer på sammenhængen mellem miljø, sundhed og velfærd.
Den opsummerer viden om sammenhængen mellem miljøkvalitet, sundhed og
velfærd samt de drivkræfter, der er bag sammenhængene, herunder ulighed,
mangelfuldt planlagt urbanisering, migration, usund og miljøbelastende livsstil og
generelt forbrugs- og produktionsmønstre, som ikke er bæredygtige.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
2.2. Slutdokument fra ministersessionen
EU ønsker sammen med bl.a. Norge og Schweiz, at der i forbindelse med UNEA2
vedtages et slutdokument i form af en forhandlet erklæring med stærke budskaber
fra verdens miljøministre om vigtigheden af implementering af den miljømæssige
dimension af 2030 dagsordenen og dens Verdensmål, og miljøministrenes fulde
engagement og opbakning til, at det sker.
Nogle lande ønsker kun et ”Chair’s summary”. Et sådant dokument vil dog have
langt mindre politisk vægt, og EU vurderer, at det vil være vigtigt med et stærkt
signal fra miljøministrene på dette første UNEA efter vedtagelsen af 2030
dagsordenen.
EU's holdning i forhold til indhold af et slutdokument
Der foreligger et udkast til sluterklæring, der er fremlagt af CPR forkvinden, Julia
Patakis fra Bulgarien. Det er udarbejdet på baggrund at skriftlige forslag og
drøftelser i en særlig gruppe i Nairobi. EU mener, at indholdet af et ministerielt
slutdokument blandt andet bør omfatte, at ministrene/UNEA:
Tilkendegiver, at miljø er en integreret del af Verdensmålene for bæredygtig
udvikling, og at UNEP og UNEA har central roller i FN systemet i forhold til at
sikre en koordineret implementering og opfølgning på den miljømæssige
dimension af 2030 dagsordenen.
Bekræfter deres vilje til at implementere 2030 dagsordenen og understrege
vigtigheden af at levere på den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen
Velkommer UNEP’s arbejde med miljø og sundhed og vil arbejde for
politikker, der fremmer miljø og velfærd, inklusive på luft- og vandområdet.
Anerkender den central rolle af opfølgningsorganet for 2030
implementeringen, High-level Political Forum (HLPF) og tilkendegiver at
UNEA and UNEP fuldt ud vil bidrage til drøftelserne i HLPF.
Udtrykker dyb bekymring over de præmature dødsfald og finansielle tab, der
globalt er relateret til miljøforringelser.
Tilstræber bedre international miljøforvaltning, herunder gennem
koordinering på tværs af FN’s organer og deres besluttende forsamlinger, samt
synergier mellem miljøkonventioner.
Påpeger det centrale arbejde UNEP udfører gennem sine videnskabelige
paneler og andet arbejde for vurdering af den globale miljøtilstand, også i
relation til at guide implementeringen af 2030 dagsordenen miljømæssige
dimension.
Understreger vigtigheden af at involvere den private sektor og andre
interessenter, og opfordrer UNEP til at styrke indsatsen for multi-interessent
samarbejde for at mobilisere alle tilgængelige ressourcer til området.
Understreger en række konkrete områder, hvor det er besluttet at handle,
herunder
-
bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og ressourceeffektivitet
-
implementering af resultatet af Klimakonventionens COP21,
-
hav, vandområder og marine ressourcer,
-
sikker håndtering af kemikalier og affald,
-
den miljømæssige dimension af bæredygtig byudvikling,
-
miljømæssige årsager til konflikter og tvungen omplacering/migration og
-
ligestillingsaspekter af den miljømæssige dimension af bæredygtig
udvikling.
Dansk holdning
Danmark er enig med EU i, at de oven nævnte elementer bør indgå i
sluterklæringen, og at det bør være en forhandlet erklæring for at give den vægt i
forhold til sine budskaber.
2.3 UNEP politik for inddragelse og involvering af interessenter
I forbindelse med styrkelse af UNEP skulle der vedtages nye procedureregler på
visse områder. Det var ønsket af visse lande, som ikke ønsker fx kritiske NGO’er
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
med til UNEA, at der blev vedtaget nye regler for involvering af interessenter. Der
kunne ikke opnås enighed om en ny politik på UNEA1.
Der er i den mellemliggende periode arbejdet på at finde en løsning på de
udestående punkter, så der kan vedtages en politik på UNEA2.
EU og dansk holdning
EU mener, der bør findes en løsning, således at den nye politik for interessenter
ikke bliver mere restriktiv, end den der gjaldt tidligere. Politikken skal sikre aktiv
og effektiv involvering af interessenter i UNEP’s arbejde og subsidiære organer i
overensstemmelse med mandatet fra Rio+20 Topmødet og den tidligere UNEP
beslutning på området. Danmark kan tilslutte sig EU holdningen, idet en indsats
fra civilsamfundets side, herunder partnerskaber, vil være centralt for at opnå
bærdygtig udvikling.
3. Resolutions- og beslutningsforslag
Størstedelen af forslagene har været drøftet i regi af UNEP’s komité for
permanente repræsentanter i Nairobi (CPR) ad flere omgange. Det er dog langt fra
alle lande, der er i stand til at deltage i forhandlinger i CPR, og kun få lande har
repræsentanter med særlig ekspertise på alle områderne. Der forventes derfor
omfattende forhandlinger under UNEA2.
3.1 UNEP og UNEA’s rolle i implementering af 2030 dagsordenen
I FN regi vil den centrale opfølgning på 2030 dagsordenen ske i HLPF i regi af
FN’s generalforsamling hvert fjerde år og øvrige år i regi af den økonomiske og
sociale komité, ECOSOC. I forhold til den miljømæssige dimension vil UNEP og
UNEA have centrale roller. Det er vigtigt for en succesfuld implementering af den
samlede dagsorden, at UNEP og UNEA får den nødvendige opbakning i forhold til
at kunne agere internt i FN-systemet og bidrage til, at miljødimensionen integreres
og balanceres på lige fod med den sociale og økonomiske dimension af bæredygtig
udvikling.
EU foreslår en resolution, som har til formål at:
Bekræfte UNEA’s rolle som det øverste politiske niveau internationalt på
miljøområdet og give et stærkt politisk tilsagn til implementeringen.
Understrege UNEP’s rolle som den ledende globale miljøorganisation i forhold
til at sikre en samlet international implementering.
Fremhæve UNEP’s afgørende rolle i forhold til at integrere den miljømæssige
dimension i alle relevante dele af FN’s opfølgning
Pointere UNEA’s og UNEP’s væsentlige rolle i forhold til at bidrage til
opfølgning og vurdering af fremskridt samt at gøre klart, hvad det indebærer.
Få UNEP og UNEA til at arbejde for, at alle relevante aktører, herunder den
private sektor, inddrages i implementeringen.
EU og dansk holdning:
EU er forslagsstiller og støtter resolutionsteksten,
herunder at UNEA’s rolle klart indgår. Danmark kan støtte EU holdningen.
3.2 Bæredygtigt forbrug og produktion (Sustainable Consumption and
Production – SCP)
Bæredygtigt forbrug og produktion (SCP) har i en årrække været prioriteret af
Danmark og EU, herunder i relation til Rio+20 Topmødet og efterfølgende i
forhandlingerne om 2030 dagsordenen og Verdensmålene for bæredygtig
udvikling. Det lykkedes at få SCP inkluderet som et separat mål (mål 12). SCP
indgår desuden i en række delmål, bl.a. relateret til fødevareproduktion (2.4),
uddannelse (4.7), økonomisk vækst (8.4) og industriel udvikling (9.4).
Implementering af SCP målet vurderes at være centralt for at sikre langsigtet
økonomisk vækst og social velfærd indenfor de planetære grænser. UNEP arbejder
med SCP indenfor adskillige områder. UNEP har også en væsentlig rolle i kraft af
sin sekretariatsfunktion for det 10 årige rammeprogram for bæredygtig forbrug og
produktion (10 YFP), som blev vedtaget af Rio+20 Topmødet, og det
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
internationale ressourcepanel (IRP), som blev nedsat af UNEP i 2007. EU foreslår
derfor en resolution, som har til formål blandt andet at:
Synliggøre UNEP’s lederskab i forhold til fremme af SCP og cirkulær økonomi,
og dets rolle i implementering af mål 12 og andre relaterede mål.
Understrege stærkt engagement og en ledende rolle for UNEA i at fremme SCP
Fremhæve begreberne cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet og deres
relevans i forhold til SCP, og at styrke koblingen mellem forskning og
politikudvikling på området, herunder gennem IRP.
Understrege SCP’s rolle i forhold til at fremme bæredygtig økonomisk vækst
og etablering af arbejdspladser.
Styrke 10 YFP og dets implementering.
EU og dansk holdning:
EU er forslagsstiller og støtter resolutionsteksten.
Danmark kan støtte EU holdningen.
3.3 Kemikalier og affald
Kemikalie- og affaldsområdet har været prioriteret i UNEP i mange år, de senere
år i stigende grad også af udviklingslandene. UNEP har området som et af sine
fokusområder og har en separat afdeling, UNEP Chemicals i Geneve, hvorfra
UNEP også varetager sekretariatsfunktionerne for globale kemikalie- og
affaldskonventioner og den overordnede strategiske tilgang SAICM. Der er de
sidste 10-15 år arbejdet for at få etablere et globalt rammeværk på området, som er
sammenhængende, effektivt og i stand til også at håndtere fremtidens
udfordringer. Sikker håndtering af kemikalier og affald indgår som delmål 12.4
under målet om bæredygtigt forbrug og produktion, og er afspejlet i flere andre
Verdensmål, fx sundhed, hav/vand og byer, hvilket understreger dets horisontale
karakter. Der er fremsat separate forslag fra EU, Burkina Faso, Japan og
Mongoliet, men der foreligger nu en samlet tekst, som der ser ud til at være
opbakning til fra forslagsstillerne.
Resolutionen har til formål blandt andet at:
Styrke UNEP’s aktiviteter for at opnå 2020 målet og delmål 12.4 for sikker
håndtering af kemikalier og affald og andre relevante delmål. Særligt anmodes
UNEP om at støtte ulandene med kapacitetsopbygning til at integrere området
i deres udviklingsplaner, budgetter og sektorpolitikker, til at fremme
involvering af den private sektor og at tilvejebringe de nødvendige ressourcer.
Videreføre UNEP’s arbejde med rapporten
Global Chemicals Outlook,
særligt i
forhold til bedre data og UNEP’s arbejde med indikatorer for Verdensmålenes
delmål.
Tilvejebringe en rapport til næste UNEA om politikker og handlinger, der vil
være relevant at vedtage for at nå de relevante mål og delmål.
Sikre UNEP’s bidrag til processen for etablering af et rammeværk for sikker
håndtering af kemikalier og affald på langt sigt.
Give UNEP mandat til at tilvejebringe mere viden på området og støtte
prioriterede emner, herunder at undersøge relevansen af “bæredygtig kemi”.
Anerkende arbejdet med udbredelsen af miljømæssige sikre teknologier på
affaldsområdet, der foregår på UNEP samarbejdscentret i Japan, og UNEP
rapporten
Global Waste Management Outlook.
Understrege miljø- og sundhedsmæssige problemer relateret til blyforurening,
især i ulandene, med fokus fra udslip fra udtjente blybatterier og bly i maling,
og behovet for opmærksomhed på både problemerne og løsningsmuligheder.
EU og dansk holdning:
EU er medforslagsstiller og støtter resolutionsteksten.
Danmark kan støtte EU holdningen.
3.4 Klima. Fremme af implementering af Parisaftalen
Under COP21 i Paris arbejdede Danmark og EU for at få vedtaget en så ambitiøs
klimaaftale som muligt. UNEP’s besluttende forsamling har traditionelt kun i
mindre omfang vedtaget beslutninger eller resolutioner, der vedrører klima. I lyset
af gennembruddet med klimaaftalen på COP21 har EU foreslået en resolution, som
vedrører den rolle, UNEP kan spille i implementeringen.
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
Resolutionen har til formål blandt andet at:
Understrege engagementet fra det globale miljøsamfunds side, repræsenteret
ved UNEA, i implementeringen af Parisaftalen og opfordre til styrket
samarbejde mellem UNEP og Klimakonventionen.
Anmode om UNEP’s aktive involvering i implementeringen af Parisaftalen og
understrege UNEP’s rolle i forhold til såvel udledningsreduktion som
tilpasning, herunder støtte til lande i forhold til overgang til økonomisk
udvikling med lavere udslip af drivhusgasser.
Understrege vigtigheden af en indsats i perioden frem til 2020, herunder
UNEP’s rolle i forhold til kapacitetsopbygning og institutionel styrkelse.
Understrege, at UNEP vil have en vigtig rolle i forhold til bidrag til Lima-Paris
Action Agenda, herunder på områder såsom energi, byggeri, transport, vand
og hav og finansiering fra private kilder.
EU og dansk holdning:
EU er forslagsstiller og støtter resolutionsteksten.
Danmark kan tilslutte sig resolutionsforslaget, herunder UNEP’s aktive
involvering i implementeringen af Parisaftalen, idet Klimakonventionen
anerkendes som det primære beslutningsforum på området.
3.5 Hav og marine områder (Oceans and seas)
Der er enighed i EU om, at havene er et vigtigt område, og mål nr. 14 vedrører hav
og marine områder. UNEP står for et globalt handlingsprogram for beskyttelse af
det marine miljø fra landbaserede aktiviteter, som er den eneste globale
mellemstatslige mekanisme, der adresserer sammenhængen mellem land,
ferskvand, kystområder og marine økosystemer. EU har derfor foreslået en
resolution på området. Desuden har Indonesien foreslået en separat resolution om
bæredygtig forvaltning af koralrev.
Resolutionerne har til formål blandt andet at:
Fastslå vigtigheden af havet som en integreret del af en bæredygtig udvikling,
samt vigtigheden af de effekter havet har for menneskelig sundhed, sikkerhed,
biodiversitet, klima og økonomi.
Lægge op til et stærkere samarbejde mellem lande, regioner og relevante fora,
for at levere på det vedtagne mål samt en styrkelse af UNEP’s rolle i processen.
Vurdere effektiviteten af UNEP’s eksisterende havstrategi og øge bistanden til
lande og regioner til at gennemføre en økosystembaseret tilgang til
forvaltningen af marine og kystnære områder for at styrke indsatsen over for
forurening og affald i havet.
Vurdere behovet for yderligere teknisk rådgivning om udpegning, etablering
og forvaltning af marine beskyttede områder i samarbejde med andre
kompetente internationale organisationer, multilaterale aftaler og regionale
fiskeriorganer.
Styrke samarbejdet, koordineringen, kommunikationen og udvekslingen af
’best practices’ på tværs af regioner.
I forhold til koralrev, at opfordre regeringer og relevante fora og interessenter
til at tage initiativer og samarbejde for at beskytte, bevare og bæredygtigt
forvalte koralrev, også af hensyn til fødevaresikkerhed, og til at benytte
økosystembaserede tilgange.
EU og dansk holdning:
EU er forslagsstiller til resolutionen om hav/vand, og
støtter resolutionen, og kan støtte resolutionen om koralrev, selvom man
foretrækker en samlet tekst. Danmark kan støtte EU holdningen.
3.6 Marint plastikaffald og mikroplast
UNEA1 vedtog en resolution om marint plastikaffald og mikroplast med
udgangspunkt i et norsk forslag. Norge har til UNEA2 foreslået en opfølgende
resolution, som også er relateret til delmål 14.1, der omfatter området.
Resolutionen støttes også af EU.
Resolutionen har blandt andet til formål at:
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
Følge op på den rapport og anbefalinger, som UNEP har udarbejdet på
baggrund af UNEA1 resolutionen.
Opfordre til yderligere forskning for området og til en mere systematisk
monitorering og identifikation af områder, hvor problemet er særlig stort
Understrege, at der er teknologi til rådighed, som kan bidrage til at løse
relaterede problemer.
Fremme forebyggelse, herunder gennem at undgå produkter med mikroplast.
Mobilisere lande, forskellige relevante internationale fora og andre
interessenter til at handle, blandt andet gennem partnerskaber.
EU og dansk holdning:
EU støtter forslaget. Danmark kan tilslutte sig EU
holdningen. Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande i regi af Nordisk
Ministerråd besluttet at støtte UNEA2 resolutionen og, såfremt den vedtages,
støtte UNEP i forhold til at implementere den.
3.7 Madspild
Madspild er et område, der er kommet mere fokus på de senere år. USA har
foreslået en resolution på området.
Formålet med resolutionen er at:
At gøre opmærksom på det store tab, der er i relation til forbruget af fødevarer
og det relaterede overforbrug og spild af naturressourcer.
Opfordre regeringer til at gennemføre programmer, der reducerer madspild,
og at samarbejde med internationale organisationer, den private sektor og
andre interessenter.
Anmode UNEP om, at
-
arbejde for øget global bevidsthed om problemerne ved madspild,
-
støtte multi-interessent initiativer og samarbejde med andre
internationale organisationer på området,
-
tage initiativer til at fremme forebyggelse og genbrug og
-
styrke eksisterende initiativer på området.
EU og dansk holdning:
EU støtter forslaget, men ønsker, at der benyttes begreber
som anvendes i EU. Danmark kan tilslutte sig EU holdningen.
3.8 Biodiversitet og velfærd samt synergier mellem
biodiversitetsrelaterede multilaterale miljøaftaler
Mexico har foreslået en resolution om sammenhængen mellem biodiversitet og
bæredygtig udvikling og fremhæver vigtigheden af at fremme synergi i
implementeringen af de biodiversitetsrelaterede konventioner. Biodiversitet er
omfattet af mål nr. 14 og 15 og er et centralt emne i relation til bæredygtig
udvikling. Målene er i overensstemmelse med de Aichi mål, der er vedtaget af
biodiversitetskonventionen, og som har til hensigt at standse tabet af biodiversitet
og ødelæggelse af økosystemer. Der lægges vægt på vigtigheden af at vedtage og
implementere politikker og guidelines, der integrerer hensynet til biodiversitet i de
produktive sektorer. Derudover har Schweiz foreslået en resolution om synergier
mellem biodiversitetsaftaler. Der pågår i øjeblikket bestræbelser under en lang
række biodiversitetsrelaterede konventioner, og Schweiz har foreslået resolutionen
med henblik på at fremme igangværende processerne og sikre bedre koordination
og samarbejde mellem internationale aftaler på biodiversitetsområdet og med
UNEP.
EU og dansk holdning:
EU er generelt enig i linjen i resolutionsforslagene, men
foretrækker en samlet resolution på området. Danmark kan tilslutte sig EU
holdningen.
3.9 Bæredygtig forvaltning af naturkapital og ulovlig handel med vilde
dyr og planter
Botswana har foreslået en resolution om bæredygtig forvaltning af naturkapital,
mens Kenya har foreslået en resolution om ulovlig handel med vilde dyr og planter
og relaterede produkter.
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
Formålet med resolutionen om naturkapital er at:
Gøre opmærksom på vigtigheden af naturkapital for bæredygtig udvikling,
ikke kun på miljøområdet, men også for de sociale og økonomiske
dimensioner.
Fremme implementering af allerede vedtagne initiativer.
Anmode UNEP om at støtte lande med at fremme en bæredygtig forvaltning
af naturkapital på en række områder.
Formålet med resolutionen om ulovlig handel med vilde dyr og planter er at:
Følge op på tidligere resolutioner i UNEP og i FN’s generalforsamling.
Opfordre stater til at støtte relevante iværksatte initiativer og fora, og til at tage
afgørende skridt mod at bidrage til løsning af problemerne med illegal handel
med vilde dyr og planter og de produkter de bruges til.
EU og dansk holdning:
EU kan overordnet støtte resolutionerne, men havde
foretrukket en samlet resolution. Danmark kan tilslutte sig EU holdningen.
3.10 Ændret cyklus for UNEA møder og afholdelse af UNEA3
Det er tidligere besluttet, at UNEA skal afholdes i lige år. Efter
opfølgningsprocesserne for 2030 dagsordenen er blevet fastlagt, har dette vist sig
uhensigtsmæssigt af hensyn til tidspunktet for HLPF og i forhold til tidspunktet
for endelig vedtagelse af UNEP’s budget i FN. Derfor ønskes cyklus ændret til ulige
år. Desuden ønskes embedsperioden for bureaumedlemmer ændret, så
medlemmerne er fungerende for det UNEA, de forbereder. Der udestår en
nærmere afklaring af omkostninger ved omlægningerne og dækning af disse.
EU foreslår derfor en resolution, som har til formål blandt andet at:
Ændre cyklus fra UNEA fra lige til ulige år.
Opnå enighed om, at der i den sammenhæng holdes et ekstra, men mere
fokuseret UNEA i 2017 inklusiv en ministersession for at sikre UNEA’s input
til HLPF.
Sikre, at omkostningerne ved det ekstra UNEA begrænses.
Ændre bureaumedlemmernes embedsperiode, så de forbereder den session de
skal fungere i.
EU og dansk holdning:
EU er forslagsstiller og støtter resolutionsteksten.
Danmark kan tilslutte sig EU holdningen.
3.11 UNEP strategi, arbejdsprogram, budget og performance
UNEA skal vedtage en beslutning om UNEP’s strategi, arbejdsprogram og budget
på baggrund af et udkast, der fremlægges af UNEP’s sekretariat.
EU og dansk holdning:
EU mener, at det vigtigste vil være at sikre, at:
Sammenhængen med 2030-dagsordenen styrkes.
Implementeringen af Parisaftalen.
Der anvendes en resultatbaseret styring i forbindelse med den mellemlange
strategi for UNEP.
UNEP involverer relevante interessenter.
UNEP aktivt søger en udvidelse af donorbasen i forhold til flere lande og andre
kilder herunder den private sektor.
UNEP’s performanceindikatorer linkes til de kommende indikatorer for
Verdensmålene.
At der gøres en større indsats for at måle resultaterne af UNEP’s indsats.
3.12 Konflikter og miljø
Ukraine har i relation til situationen i landet foreslået en resolution om beskyttelse
af miljø i områder, der er berørt af væbnet konflikt. Jordan havde oprindeligt også
foreslået en resolution om de store negative konsekvenser for miljøet af de mange
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Orienteringsnotat om det andet møde i FN’s Miljøgeneralforsamling, UNEA2, som afholdes i Nairobi 23-27. maj 2016, fra miljø- og fødevareministeren
syriske flygtninge i landet, men det centrale indhold er blevet integreret i det
Ukrainske forslag. Endelig har Marokko på vegne af de arabiske lande foreslået en
resolution om miljømæssig vurdering af effekterne fra krige i Gaza striben.
Der foreligger nu en resolution, som vedrører miljømæssige udfordringer i forhold
til konflikter. Den opfordrer stater til at søge at undgå miljøkonsekvenser af
konflikter, og anmoder UNEP om at støtte lande, der oplever sådanne
miljøkonsekvenser, i overensstemmelse med sit mandat og tilgængelige ressourcer
EU og dansk holdning:
EU kan støtte et generelt resolutionsforslag, som
understregning af vigtigheden af at adressere beskyttelse af miljø i
konfliktområder. Det Marokkanske forslag kan ikke støttes i sin nuværende form.
I forhold til den Ukrainske opfordring til EU om at være medforslagsstiller,
foreslår EU Formandskabet at overveje det nærmere men betinget af, at
resolutionsforslaget fra Marokko trækkes tilbage. Danmark kan støtte EU
holdningen.
9