Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 457
Offentligt
1633088_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Sagsnummer: 2016-4821
Den 13. maj 2016
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering udkast til samrådstale om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
17. maj 2016, hvor det planlagte samråd ikke blev afholdt.
Esben Lunde Larsen
/Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 457: Miljø- og fødevareministerens talepapir til rådsmøde samrådet den 17. maj som ikke blev afholdt
1633088_0002.png
EU og internationalt
Ref. JWP
Den 11. maj 2016
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AF
stillet den 26. april 2016 af Rene Christensen (DF).
Samrådsspørgsmål BF:
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende
dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2016 samt
eventuelle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.
Herunder redegøre for processen med forenkling af CAP indenfor de
givne politiske rammer, og hvilke hovedprioriteter Danmark har i den
forbindelse”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Der er rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2016. Alle
punkter er til orientering. Punkterne 5 og 6 er til tidlig
forelæggelse. Jeg er specifikt blevet bedt om at redegøre for
arbejdet med forenkling af landbrugspolitikken, hvilket er på
dagsordenen som punkt 4.
1.
-
Det første punkt er
markedssituationen for
landbrugsvarer,
hvor der vil være en status fra Kommissionen.
Der forventes ikke at være meget nyt siden rådsmøderne i marts
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 457: Miljø- og fødevareministerens talepapir til rådsmøde samrådet den 17. maj som ikke blev afholdt
1633088_0003.png
og april. Desværre ser det ud til, at der fortsat er pres på
mælkeprisen. På svinekød er situationen mere stabil.
-
På rådsmødet forventer jeg, at der vil være en gentagelse af
medlemslandenes ønsker til yderligere tiltag, og Kommissionen
vil give en status for markedssituationen samt de iværksatte
tiltag.
2.
-
Punkt 2 om
klima og landbrug
er en drøftelse af den
fremtidige klimaregulering i forhold til landbrugssektoren, hvor
Kommissionen regner med at fremlægge et forslag til sommer.
Regeringen støtter de vedtagne ambitiøse mål for klima- og
energipolitikken på EU-niveau.
-
Det er selvfølgeligt vigtigt, at målene nås på den mest
omkostningseffektive måde. Derfor så vi gerne, at der blev
fastlagt EU mål på landbrugsområdet i form af en fælles
landsøjle, der også omfatter for eksempel jordanvendelse og skov.
-
Fordelene ved en fælles landsøjle på EU-niveau ville være, at man
kunne anvende fælles klimatiltag i landbrugssektoren. Det ville
også kunne knyttes til den fælles landbrugspolitik, hvor man har
mulighed for EU-finansierede ordninger.
-
Dansk landbrug har allerede gjort en stor indsats, og det er derfor
vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår. Det er helt afgørende, at de
lavt hængende frugter høstes i alle medlemsstater. Mange af de
gylle- og gødningspraksisser, som vi har anvendt i mange år i
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 457: Miljø- og fødevareministerens talepapir til rådsmøde samrådet den 17. maj som ikke blev afholdt
1633088_0004.png
Danmark kunne med fordel udbredes til resten af EU. Det gælder
blandt andet udbringnings- og opbevaringsteknikker.
-
Kommissionens forslag kommer som sagt til sommer, så det er
en sag, som vi vender tilbage til.
3.
-
Under punkt 3 vil der være en drøftelse af
dyrevelfærd
med
fokus på en eurobarometerundersøgelse samt status for
dyrevelfærdsplatformen. Tyskland, Nederlandene, Sverige og
Danmark foreslog på rådsmødet i februar, at der blev etableret en
såkaldt dyrevelfærdsplatform. Det blev relativt positivt modtaget
af de andre ministre, og derfor ser vi frem til at høre
Kommissionen orientere om status for etablering af
dyrevelfærdsplatformen.
4.
-
I forhold til
forenkling af landbrugspolitikken
har
Kommissionen på en række mindre områder forsøgt at forenkle.
Der har dog på en række punkter været tale om rettelser af fejl i
gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer. Kommissionen
har gode intentioner om forenkling, men det er begrænset med
store tiltag.
-
Alle medlemsstater sendte tilbage i foråret 2015
forenklingsforslag til Kommissionen. Kommissionen har her i
foråret 2016 haft en offentlig høring om grønning af den direkte
støtte, hvor organisationer og borgere har kunnet fremsende
forenklingsforslag. I den forbindelse har jeg sendt et brev til
landbrugskommissæren om regeringens forslag til forenkling.
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 457: Miljø- og fødevareministerens talepapir til rådsmøde samrådet den 17. maj som ikke blev afholdt
1633088_0005.png
-
Hovedfokus for de danske forenklingsforslag både i 2015 og 2016
har været at mindske krav til administration, kontrol og
sanktioner. Fra dansk side vil vi opfordre Kommissionen til at
være meget mere ambitiøse og også gerne se på selve
basisforordningerne og ikke kun gennemførelsesbestemmelser og
retningslinjer.
-
Eksempelvis bør man i forhold til grønning ændre reglerne, så
fysisk kontrol af de grønne krav kan gennemføres ved et enkelt
kontrolbesøg på bedriften. Det vil være en lettelse for både
landmænd og administration.
-
Et andet eksempel er i forhold til beregningen af
støttereduktioner i forhold til de grønne krav. Her har vi fra
dansk side siden 2014 forsøgt at overbevise Kommissionen om
behovet for forenkling. Et tredje eksempel er bagatelgrænser,
hvor det er meningsløst at gå ned til 0,01 hektar eller 100
kvadratmeter i kontrollen af arealer.
-
Kommissionens forventes at komme tilbage med egentlige forslag
på rådsmødet i juni.
5.
-
Punkt 5 er forslaget om såkaldt
finansiel disciplin.
Det drejer
sig om reduktionssatsen for den direkte støtte for kalenderåret
2016 til brug for finansiering af krisereserven. Forslaget følger
aftalen om den flerårige finansielle ramme, så det kan vi støtte.
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 457: Miljø- og fødevareministerens talepapir til rådsmøde samrådet den 17. maj som ikke blev afholdt
1633088_0006.png
6.
-
Punkt 6 er
forslaget om eksternt fiskeri
– altså for eksempel
fiskeritilladelser for EU-fartøjer, der fisker uden for EU-farvande
og tilsvarende tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande.
Danmark og andre medlemslande har haft stor fokus på, at der
ikke bliver opstillet tunge administrative procedurer, der generer
fiskere og medlemslandenes administration.
-
Norge er for eksempel et tredjeland, og danske fartøjer, der fisker
i norsk farvand, er dermed omfattet af forslaget. Det gælder om,
at fiskerne bliver behandlet ens, uanset om de fisker i EU-farvand
eller ikke-EU-farvand. Formandskabets kompromistekst er en
forbedring, og vi regner med at kunne støtte et kompromis.
-
Under
siden sidst
vil jeg kort nævne, at der snart er ved at være
enighed om kontrolforordningen på fødevareområdet. Fra dansk
side regner vi med at kunne støtte det endelige kompromis.
6