Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt
1631941_0001.png
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
4. maj 2016
Åbent brev til miljø-og fødevareministeren,
Kære Esben Lunde Larsen
Kopi til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Kopi til EU-parlamentets Miljøudvalg
Ballastvandskonventionen bør ratificeres nu
Ballastvandkonventionen er en vigtig international konvention både af hensyn til beskyttelsen af
havmiljøet og for nye grønne arbejdspladser i Danmark.
Når ballastvand udledes til havet, kommer der fremmede dyrearter - eller invasive arter, der ikke er
naturligt hjemmehørende i naturen - ind i de danske farvande fra havområder over hele verden.
FNs Internationale Søfartsorganisation (IMO) skønner, at der udledes mellem 5 til 10 mia. tons
ballastvand i havet hvert år, hvor de ca. 10 mil. tons udledes i de danske farvande. De invasive arter
medfører omfattende skader på det naturlige dyre- og planteliv og medfører store tab for fiskeri,
turisme mv. EU-Kommissionen har skønnet, at invasive arter, både til lands og til vands, medfører
skader i alle EU-lande på ca. 12 mia. euro pr år eller ca. 90 mia. kr. pr år. I Danmark vurderer
Naturstyrelsen, at der er ca. 30 invasive arter i havet. Det drejer sig f.eks. om dræbergoplen,
Stillehavsøsters og tøffelsneglen. Disse invasive arter medfører også store skader i Danmark, idet
de invasive arter udkonkurrerer de naturligt forekommende arter og medfører store skader for dansk
fiskeri og turismen i Danmark.
Ballastvandkonventionen betyder, at ca. 60.000 skibe på verdensplan skal tage hensyn til
havmiljøet, når de udleder deres ballastvand, så de undgår, at nye skadelige dyr og planter komme
ind i vores havområder
Det er således af stor betydning, at konventionen træder i kraft hurtigst muligt. Derfor følger
Danmark også forhandlingerne om ballastvandkonventionen tæt og deltager aktivt i møderne i FN’s
søfartsorganisation, IMO.
Konventionen blev vedtaget i IMO allerede i 2004, men den er imidlertid endnu ikke trådt i kraft.
Den træder først i kraft 12 måneder efter, at 30 lande med tilsammen 35 % af verdens handelsflåder
(bruttotonnage) har ratificeret den.
Status for ratifikationen er, at pr 7. marts 2016 har i alt 49 lande med 34,82 % af verdenstonnagen
ratificeret konventionen. Det krævede antal lande, der skal ratificere, er opfyldt, men der mangler
endnu lande med 0,18 % af bruttotonnagen for at konventionen kan træde i kraft.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 453: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Miljøteknologi om at Ballastvandskonventionen bør ratificeres nu
Danmark ratificerede som land nummer 36 den 11.9.2012. Det fremgår af listen over lande, der har
ratificeret konventionen, at der kun er 8 EU lande, der har ratificeret (Danmark, Sverige, Frankrig,
Spanien, Holland, Tyskland, Kroatien og Belgien). Der er kun 4 HELCOM lande omkring
Østersøen (Danmark, Rusland, Sverige og Tyskland) der har ratificeret. Endvidere har Norge
ratificeret.
Der mangler således kun ratifikation af et land med en andel af verdensbruttotonnagen på 0,18 %
for, at den nødvendige ratifikation og ikrafttræden af konventionen kan opnås.
I Danmark har vi nogle virksomheder, der er førende inden for udstyr til håndtering af ballastvand
fra skibe, og vi har en institution, der er godkendt til at typeteste ballastvands management systemer
i medfør af IMOs regler og regler udarbejdet af U. S. Coast Guard. Disse virksomheder og
institution har investeret betydelige midler i udvikling af nye miljøteknologiske løsninger, som også
med succes har været installeret på nogle danske skibe. Imidlertid er mange rederier
tilbageholdende med at anskaffe udstyret på grund af de manglende internationale regler og dermed
krav til rensning af ballastvand. Det betyder desværre, at de danske virksomheder har måttet drosle
ned i både investeringer, produktion og beskæftigelse med udvikling og produktion af udstyr til
rensning af ballastvand.
Også de danske og europæiske rederier kan med god grund være bekymrede over den manglende
ratifikation. Hvis der ikke kommer globale regler, vil der med stor sikkerhed blive indført
uensartede nationale og regionale reguleringer med store gener og unfair konkurrencevilkår til
følge.
Efter vores opfattelse er der derfor behov for yderligere politiske initiativer for at få de nødvendige
lande til at ratificere konventionen, så den hurtigst muligt kan træde i kraft til gavn for både
beskyttelsen af havmiljøet og sikring af produktion, arbejdspladser og eksport fra danske
virksomheder, der producerer udstyr til rensning af ballastvand.
Dansk Miljøteknologi foreslår,
at miljø-og fødevareministeriet udarbejder en strategi for hvordan
man fra dansk side kan bidrage til
1. at lande, der endnu ikke har ratificeret, ratificerer ballastvandkonventionen, så den kan træde
i kraft hurtigst muligt. Fokus foreslås at være på såvel EU-lande med stor skibstonnage som
f.eks. Malta, Cypern og Grækenland samt England samt de EU-lande omkring Østersøen og
Nordsøen, der endnu ikke har ratificeret konventionen som Polen, Finland og de tre baltiske
lande
2. at der hurtigst muligt opnås international enighed om de globale krav til typegodkendelse af
udstyr til ballastvandsrensning, der har afgørende betydning for både rederiernes valg af
udstyr til ballastvandsrensning og de danske og europæiske virksomheders produktion og
salg af udstyr på det internationale marked samt for institutioner, der typegodkender
ballastvandssystemer.
Med venlig hilsen
Jørn Jespersen
Direktør
Dansk Miljøteknologi.