Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 443
Offentligt
1630178_0001.png
NOTAT
Naturbeskyttelse
J.nr. NST-701-00107
Ref. EHP
Den 28. april 2016
Råstofindvinding i Øresund
Baggrund
1
Der har i årtier været gennemført råstofindvinding i Øresund samtidig med, at der foregår et aktivt
erhvervsfiskeri og fritids- og lystfiskeri. I relation til fiskeri er Øresund et unikt område, idet der siden
1932 af hensyn til sejladssikkerhed har været et forbud mod trawlfiskeri i hele Øresund. Området er
særligt attraktivt for kystfiskere.
Der var en intensiv råstofindvinding i to ældre indvindingsområder i Øresund i 2012-2014 i
forbindelse med udbygning af Københavns Nordhavn. Indvindingen i 2012 var på godt 600.000 m
3
og
i 2013 på ca. 220.000 m
3
. Til sammenligning var der i perioden 1990-2014 en gennemsnitlig
indvinding på ca. 150.000 m
3
med større udsving fra år til år. Ud over den store indvinding skete der
også en overskridelse af de tilladte mængder.
Stramning af regler for råstofindvinding og andre initiativer
På baggrund af den intensive indvinding og overskridelserne af de tilladte mængder i Øresund blev der
per 26. marts 2015 gennemført ændringer af fællesområdebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 287
om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra
havbunden). Med ændringerne blev der bl.a. indført årlige lofter for indvinding i 36 fællesområder
(fordelt i alle danske havområder) for at sikre, at miljøet ikke belastes af indvinding af meget større
mængde end hidtil forudsat. Endvidere er der i 2015 indført forbedringer af Naturstyrelsens
muligheder for at føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af vilkår om indvindingsmængde i
fællesområder, hvor alle kan få tilladelse til at indvinde. Bl.a. kan Naturstyrelsen kræve, at der
indberettes hyppigere end kvartalsvis, f.eks. hvis der er så lidt tilbage i området, at der er risiko for, at
mængden overskrides inden næste ordinære indberetning. Der er også indført et udtrykkeligt krav om,
at det straks skal indberettes, hvis en indvinder har indvundet hele den offentliggjorte restmængde i et
område. Desuden er der indført pligt til at give meddelelse, hvis en indvinder agter inden for de næste
tre måneder at indvinde mere end halvdelen af den offentliggjorte (årlige eller samlede) restmængde i
et område.
Ved den seneste ændring af bekendtgørelse for råstofindvinding på havet (bekendtgørelse nr. 1306 af
24. november 2015) er kravene i miljøundersøgelserne forud for nye indvindingstilladelser blevet
udbygget og præciseret. Bl.a. er kravene til belysning af fiskeriets interesser uddybet, herunder, at der
til brug for miljøvurderingen skal indhentes alle tilgængelige oplysninger om fiskeriinteresser og gyde-
og opvækstområder for fisk. I praksis betyder det en bedre sikring af balancen mellem
råstofindvinding på den ene side og fiskeri- og miljøhensyn på den anden side, når der gives nye
1
I dette notat forstås Øresund som den del, der ligger nord for Øresundsbroen.
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 443: Brev om indvinding af råstoffer i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1630178_0002.png
tilladelser
.
Der er også krav om vurdering af indvindingsmetode, f.eks. stik- og slæbesugning, i relation
til påvirkning af havbund, fiskeri mv.
Råstofindvinding i Øresund
Der er i dag 2 områder, som er åbne for indvinding i Øresund. Det er områderne Lappegrund og
Skovshoved. I området Lappegrund må der årligt indvindes op til 66.000 m
3
. Restmængden i området
Skovshoved er knap 6.000 m
3
. Der kan således nu højest indvindes op til knap 72.000 m
3
på et år.
Naturstyrelsen har for øjeblikket modtaget én ansøgning om udvidelse af mængden i Vedbæk-
området. Efter aftale med ansøger er behandlingen af ansøgningen stillet i bero, indtil der er taget
stilling til den fremtidige indvinding i Øresund. Før der kan gives en eventuel ny tilladelse i området,
vil der være en proces med høring af interessenter og af offentligheden.
Gennemførte undersøgelser
Der blev i løbet af 2014 igangsat fire undersøgelser i Øresund:
Marin råstofkortlægning og miljøundersøgelser i Øresund 2014
(GEUS og Aarhus Universitet,
DCE). Formålet har været dels at kortlægge råstofforekomster i Øresund, dels at belyse
råstofindvindingens miljøpåvirkning i de tre eksisterende fællesområder: Lappegrunden, Nivå
Flak og Skovshoved. Området Vedbæk er ikke medtaget, da en råstofvirksomhed i forbindelse med
udarbejdelse af ansøgning om tilladelse til råstofindvinding har gennemført miljøundersøgelser.
Miljøvurdering af fællesområdet Disken
(Orbicon A/S). Formålet har været at beskrive og
kortlægge plante- og dyresamfund på den danske del af ”Disken”og udarbejde en analyse af
råstofindvindingens påvirkning af det omkringliggende havmiljø og rekolonisering af området
efter endt råstofindvinding.
Case-study for forekomst af fiskehabitater i Øresund
(DTU Aqua). Undersøgelsen er gennemført i
samarbejde med NaturErhvervstyrelsen. Som led i et projekt om udvikling af en metode til
kortlægning af fiskehabitater (gyde- og opvækstområder samt fiskepladser), er der udarbejdet en
case-study for forekomsten af fiskehabitater i Øresund.
Erhvervsøkonomisk analyse af råstofindvinding i Øresund (NIRAS)
Formålet har været at analysere de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fire forskellige
scenarier (25 %, 50 %, 75% og 100% forbud) vurderet op imod et basisscenarie med uændret
indvindingsmængde.
Rapporterne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/raastoffer/raastofindvinding-paa-havet/udgivelser/
Resultater af undersøgelserne
Den marine råstofkortlægning viser, at der er betydelige råstofforekomster i Øresund. Der er kortlagt
48,1 mio. m
3
”påviste ressourcer” (hvor forekomsten er beskrevet med stor sikkerhed ud fra
datamaterialet). Materialet består hovedsageligt af fint til mellemkornet sand, men også grus og ral (2
mio. m
3
). Herudover er der kortlagt 180 mio. m
3
”sandsynlige ressourcer” (hvor forekomsten er
rimelig velkendt ud fra datamateriale).
Råstofindvinding medfører altid en påvirkning af miljøet i det område, hvor indvindingen finder sted.
De gennemførte miljøundersøgelser viser, at den hidtidige råstofindvinding som forventet har haft en
negativ miljøpåvirkning i indvindingsområderne og en mindre negativ påvirkning i de tilhørende
påvirkningszoner (500 m rundt om indvindingsområderne). Der er gennemført en modellering af
sedimentspild ved råstofindvinding i tre indvindingsområder for at få belyst sedimentspildet uden for
indvindingsområderne og påvirkningszonerne. Modelleringerne indikerer, at sedimentspildet er af en
størrelsesorden, hvor det med stor sandsynlighed formodes ikke at have miljømæssige effekter på flora
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 443: Brev om indvinding af råstoffer i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
og fauna uden for påvirkningszonen. Miljørapporten kan dog ikke udelukke, at større fremtidige
råstofindvindinger lokalt i et område vil medføre, at miljøet påvirkes negativt.
Den gennemførte fiskehabitatundersøgelse indikerer, at der er meget få områder i Øresund, som i
løbet af et år ikke fungerer som levested for mindst en af de i alt 7 undersøgte arter. Undersøgelserne
har også vist, at der er større eller mindre fiskeriinteresser i råstofindvindingsområderne.
Den gennemførte analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser viser, at en reduktion af
råstofindvindingerne i Øresund vil give årlige meromkostninger for bygge- og anlægssektoren på op til
ca. 1,4 mio. kr./år ved 25 % reduktion og ca. 12,8 mio. kr. ved 100 % reduktion, hvilket vurderes at
være en meget lille merudgift i forhold sektorens samlede omsætning.
3