Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 27. april 2016
./.
Vedlagt sendes rapport om Promille- og produktionsafgiftsfondenes virksomhed i 2014 til udvalgets
orientering. Som det fremgår af rapporten, har fondene i 2014 støttet en bred vifte af gode og fremsy-
nede projekter af stor betydning for erhvervets udvikling.
Rapporten udarbejdes i henhold til lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forord-
ninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garanti-
fond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven).
Rapporten dækker det senest afsluttede regnskabsår.
NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med fondene. Styrelsen har i 2012 og 2013 taget forbehold for
godkendelsen af regnskaberne for Promilleafgiftsfonden for landbrug og Svineafgiftsfonden i forhold
til enkelte projekter, hvor Videncenter for Svineproduktion (VSP) har modtaget støtte under Er-
hvervsudviklingsordningen, og hvor projekterne også er støttet af fondene. Sagerne vedrørende VSP
handler om tilfælde, hvor der kan være søgt støtte til omkostninger, der ikke er støtteberettigede. På
tidspunktet for aflæggelsen af 2014 regnskabet var sagerne endnu ikke afsluttet, og NaturErhvervsty-
relsen har derfor opretholdt sine forbehold for godkendelsen af VSPs aktiviteter i 2012 og 2013.
Rigsrevisionen har undersøgt forvaltningen af tilskudsmidlerne i landbrugets fonde. Den endelige
beretning kommer ultimo maj måned.
Esben Lunde Larsen
/Jette Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk