MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 416
Offentligt

Vejen til ældre kronhjorte

En enkel, logisk og dokumenteret indstilling!

Jysk Jæger og Landbrugslaug

www.jjll.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Fra succes til fiasko.

”Den fabrikerede sag”

En rapport om landbruget og kronvildtet der blev tabere i et totalt udokumenteret forslag, der vil

medføre en genetisk svagere kronvildtstamme, og store økonomiske tab for landbruget og andre i

det såkaldte ”udkantsdanmark”.

Det danske kronvildt er til stor glæde for rigtig mange. Både land- og skovbrugere samt jægere og

andre naturbrugere skatter de store dyr meget højt.

Men den store bestand af kronvildt har dog også en pris. En pris som landbruget i det store hele har

betalt uden at kny. Selv om landbruget hvert år mister millioner i tabt indtægt har man valgt at se på

de store markskader ud fra et gynge og karrusel perspektiv. Det der mistes til krondyrfoder kommer

hjem igen i form af herlighedsværdi og indtægter fra jagt.

Desværre er der nu politiske tiltag i støbeskeen, der vil rokke ved denne balance. Såfremt Den

Nationale Hjortevildtgruppe får magt, som den har agt, vil der ikke længere være balance mellem

landbrugets indtægter og udgifter. Tiltaget vil nemlig føre til faldende jagtlejeindtægter og tab af

herlighedsværdi. Det betyder, at landmanden er nød til at beskytte sin afgrøde, da han ikke kan

forsvare at have store rudler kronvildt på kost uden tilsvarende indtægter fra de mange dyr.

Opsætning af kilometer lange hegn er allerede en realitet. En tendens Jysk Jæger og Landbrugslaug

frygter vil accelerer, da opsætning af elektrisk hegn flytter problemer til naboarealerne, som dermed

tvinges til lignende tiltag, hvis de vil bevare et rentabelt landbrug i de mest udsatte

kronvildtområder.

Jysk Jæger og Landbrugslaug ser med stor bekymring på denne udvikling. Især da foreningen

mener det kunne være undgået, hvis myndighederne havde udvist rettidig omhu. Først og fremmest

ved at holde kronvildtbestanden på de statsejede arealer på et tåleligt niveau for de omkringliggende

skov- og landbrug, men også ved at udvise langt større forståelse for det erhverv som trods alt har

de mange dyr på kost.

Når landets vel nok mest erfarne vildtbiolog med specielle i hjortevildt påpeger, at tiltagene der

arbejdes på, sandsynligvis ikke vil indfri de mål, som er formuleret af Vildtforvaltningsrådet, rejser

det en række spørgsmål i den jyske jagt og landbrugsorganisation.

Jysk Jæger og Landbrugslaug er derfor ikke kun kritisk overfor de forslag, der arbejdes på.

Foreningen er også stærkt kritisk overfor de motiver, der ligger bag de forslag, der har set dagens

lys i Den Nationale Hjortevildtgruppe.

I det vedhæftede argumenterer JJLL for, at udspillet fra Den Nationale Hjortevildgruppe mest af alt

ligner ren fordelingspolitik. Altså et forsøg på at flytte afskydningen af de indtægtsgivende

trofæbærende hjorte fra landbruget til de større skovbrug. Samtidig argumenteres der for, at planen

fra Den Nationale Hjortevildgruppe vil føre til degenerering af den danske kronvildtbestand, da

forslaget vil fremme de svage dyr i avlen.

Foreningen anser grundlæggende udviklingen i den danske kronvildtbestand som en succeshistorie

alle burde glæde sig over. Derfor undrer det også foreningen, at udviklingen problematiseres,

hvilket rejser spørgsmålet om hvorvidt der bag alle de fagligt set ubegrundede nye løsningsforslag

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

om kontrol og begrænsning gemmer sig et motiv om mere bureaukrati og ikke mindst indtægter

knyttet til dette.

Jysk Jæger og Landbrugslaug mener, at den store kronvildtbestand er sund og at man indenfor

rammerne af den nuværende lovgivning kan håndtere bestandene bæredygtigt.

Foreningen har dog valgt at imødekomme de målsætninger, der er udformet af

Vildtforvaltningsrådet og i vedhæftede præsenterer foreningen sin indstilling til fremtidens

kronvildtforvaltning.

En forvaltning, der bl.a. giver landbruget bedre mulighed for at beskytte deres afgrøder med jagt

fremfor med hegn. Og forslag, der giver meget præcise anvisninger på hvor der først og fremmest

skal sættes ind, hvis målet er flere ælde hjorte over otte år.

Jysk Jæger og Landbrugslaug læner sig op af vildtbiologiens ABC og anbefaler at jagttrykket rettes

mod de yngre dyr. Det er de ældre hjorte, der skal skånes og dette mener foreningen bl.a. skal ske

ved at frede dem i den periode hvor de er nemmest at nedlægge nemlig i brunsten. Desuden mener

foreningen at Naturstyrelsen helt bør undlade at skyde hjorte på de statsejede arealer. Også dette

mener foreningen vil være med til at skabe en bedre balance mellem køn og alder i den danske

kronvildtbestand.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Indledning.

Problemstillingen i den danske hjortevildtforvaltning kan kort beskrives som følgende:

1. De som kræver større/ældre hjorte eller trofæer om man vil, i denne gruppe findes

Danmarks Jægerforbund, Naturstyrelsen og muligvis Danmarks

Naturfredningsforening og Skovdyrkerforeningen

2. De som skal betale for skaderne forvoldt af hjortevildtet, i denne gruppe findes

landbrug som den primære bidragyder og skovbrug som den sekundære.

I den første gruppe, er det dog tydeligt at Danmarks Jægerforbunds medlemmer står splittet, og en

større gruppe stiller sig uforstående overfor kravet om yderligere fredninger/begrænsninger i

kronvildtjagten. Debatten har kørt heftigt over de sociale medier, og uafhængige afstemninger har

vist, at flere end 9 ud af 10 jægere er imod Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag.

Kronvildt afskydningen og dermed bestanden er siden ”Vandmiljøplan 1” (fra 1987) vokset med

intet mindre end ca. 700%.

Det fremføres af bla. Danmarks Jægerforbund, at der findes for få ”gamle” hjorte i den danske

natur, dette baseres alene på de afskudte dyr, og i denne sag meget vigtigt, ikke på hvad der rent

faktisk findes i naturen efter jagtsæsonens afslutning, også kaldet ”forårsbestanden”.

Den efterfølgende indstilling er et forslag til en logisk forvaltningsplan, baseret på biologi, genetik

og ikke mindst økonomi.

Det til trods, har Danmarks Jægerforbund, med stor beslutsomhed, valgt at negligere alle

argumenter og til stor forundring valgt at gå videre med en indstilling om at indføre

arealbegrænsninger, en intensiveret afskydning af den ”gamle hjort” samt en potentiel fredning af

mellem-hjorten. Noget som vi i den efterfølgende indstilling tager afstand fra på baggrund af

følgende:

1) En intensivering af afskydningen på den store/gamle hjort samt bortskydning af

hundyr, så tilgangen af hjortekalve falder, vil formindske antallet af den hjort man

ønskede.

2) Favorisere en genetisk svag hjort der i en alder af 8 år endnu ikke har opnået mere

end 8 sprosse ender. (op mod 20% af bestanden af hjorte) som total fredes.

3) Forringe landmændenes mulighed for kompensation for markskader gennem

udlejning/jagtmuligheder ved indførelse af arealbegrænsninger.

4) Ejendomsværdi forringelser ved indførelse af arealbegrænsninger

5) Opsætning af hegn hos private landmænd til stor skade for alle hjortevildtarter i

Danmark.

Hvis man vitterligt ønsker flere store/gamle hjorte i dansk natur, vil den simpleste fremgangsmåde

være at frede dem på deres dag-rastepladser, hvor kronvildtet opholder sig i de jagtbare timer på

døgnet, primært på statens arealer.

Denne model har det dog været svært at vinde lydhør for, hvilket kan undre, eftersom

Naturstyrelsen er nedsat for at varetage og beskytte dansk natur, og derfor burde være de første til at

beskytte – i det her tilfælde den gamle hjort. Dermed burde de ikke drive jagt på sådanne.

Modsat burde såvel Danmarks Jægerforbund og Naturfredningsforeningen støtte op en sådan idé

der:

1) Vil have en større effekt (DCE rapport Nr. 106)

2) Være skatteyder betalt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Jysk Jæger og Landbrugslaug(JJLL), der er en sammenslutning af landmænd og jægere, har stået på

sidelinien i det seneste år, og det er med stor undren, at vi har måttet betragte ethvert indspark til

debatten skudt ned, oftest uden dokumentation.

Vi tillader os derfor at rejse følgende spørgsmål:

1) Er Hjortevildtgrupperne i virkeligheden sammensat ud fra idéen om at ”politiske

studehandler” har større værdi end biologisk fakta?

2) Eftersom man 100% forkaster udefrakommende idéer og tanker, findes der så, måske, et

allerede aftalt resultat, man har forpligtiget sig til at opnå?

Jysk Jæger og Landbrugslaug er af den overbevisning, at eftersom der er tale om drastiske

økonomiske konsekvenser, der allerede er dokumenteret i størrelsen adskillige millioner kroner,

endda i et yderst begrænset geografisk område med en relativt lille kronvildtbestand sammenlignet

med øvrige kronvildt områder i Jylland, at der således på baggrund af en meget mangelfuld

dokumentation, som et minimum må kræves følgende:

1) En gennemgribende analyse af problemets omfang. Herunder en valid opgørelse af

antallet af levende hjorte og ikke baseret på afskudte dyr, samt deres foretrukne

opholdssteder

2) En gennemgribende opgørelse af de samlede omkostninger for dansk

landbrug/skovbrug, herunder ikke blot afgrøde-tab, men også tab ift. manglende

mulighed for optimalt sædskifte, samt optimering af afgrøde-valg.

3) En geografisk oversigt over landbrugets skader, således det kan visualiseres, om

statsskovene reelt set er skadelige for dansk landbrug.

Flere forslag har været fremført af Den Nationale Hjortevildtgruppe, og ens for dem alle har været

et forsøg på at snige diverse ”kontrol-funktioner” ind i forslagene.

Første forslag anbefalede indførsel af ”Tvangs-laug” som ville give Den Nationale

Hjortevildtgruppe et legitimt påskud til at indføre et helt nyt administrativt system, som denne form

for vildtadministration vil være afhængig af. Systemet kaldes adaptiv vildtforvaltning. Modstanden

mod tvangslaug var dog for stor blandt de danske jægere og Den Nationale Hjortevildtgruppe trak

forsalget tilbage.

Andet forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe indeholdt et forslag om SMS-kontrol af jægernes

nedlagte hjorte samt indførsel af en kvotebestemt afskydningspolitik. Begge forslag er designet til et

kontrolsystem, der kan kontrollere en afskydning der med enkelte skønhedspletter, i årtier, har

fungeret ganske godt uden.

Man kan desværre ikke se bort fra, at begge forslag bunder i noget helt andet end det, som det giver

sig udtryk for, nemlig ønsket om at helt nyt og omkostningstungt system til administration af det

vildt, der færdes på privatejet jord.

Forslaget er således helt i tråd med den bevægelse, som allerede er skudt i gang. Danmarks

Jægerforbund modtager allerede et årligt million tilskud til administrationen af de ”frivillige

markvildtlaug”, og derfor må man nødvendigvis spørge om det er ønsket om lignende offentlige

tilskud til hjortevildtforvaltningen, der ligger bag de besynderlige forsøg på at ændrer på noget, som

allerede beviseligt fungerer ganske godt.

Grundlæggende handler det vel egentlig om det simple, men rimelige, princip;

At landbruget IKKE skal opfodre en voksende kronvildt bestand, for at hjorten, når den har

nået ”trofæ størrelse” kan nedlægges af de som har midler/mulighed til at jagte i

Statsskovene.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Forslag til fremtidig jagtid og forvaltning i Vest-Jylland

Forslaget er ment som en ordning der skal monitoreres over en 3 eller 5 årig periode.

Landsdækkende jagttid.

Hjort

Hind

Kalv

1/9 - 31/1

1/10 - 31/1

1/9 - 31/1

Særregler:

Det er vigtigt at dette ikke bliver underlagt lovgivningen, men alene som en periodisk

særfredning.

Hjort med op til 6 sprosse-ender på én stang

(Op til ”ulige 12-endere”)

Spidshjort

Hjort med 6 sprosse ender på én stang eller derover

(Over ”ulige 12-endere”)

Kalv

1/9 – 31/12

1/9 - 31/1

16/10 – 31/12

1/9 - 31/1

Alle hjorte med undtagelse af spidshjort fredes på Naturstyrelsens arealer.

Samtidigt skal der indføres mulighed for skumrings/dæmringsjagt på hundyr/kalv/spidshjort

i sæsonen.



På baggrund af allerede eksisterende jagttider i det sydlige Jylland er der ikke store

ændringer i forhold til dette område!



På baggrund af Djurslands aldersfordeling af hjorte, vil denne model være en

kærkommen håndsrækning til hjortene i alderen 5 til 8 år!



På baggrund af Midt Jyllands total-fredning af mellem-hjorten, som dokumenteret er

skadeligt for bestanden, ville denne løsning gavne genetikken i området!



Nordjyderne har allerede en lignende ordning, bortset fra at jagten dér først starter d.

1/11 på alle dyr. Altså helt unødigt at ændre en model, de alle er tilfredse med, og som er

dokumenteret at virke!

Skulle denne model betvivles, gå venligst direkte til Bilag 1. Tabel 1,2,3,4 og 5.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Problemstilling.

Det postuleres fra diverse organisationer at der findes en mangel på ældre kronhjorte i den danske

kronvildt bestand. Denne påstand er dog på ingen måde dokumenteret, og alene baseret på

vildtudbytte-statistikker, altså helt bestemt på afskudte dyr, ikke på hvad der faktisk stadig er i

levende live.

Dokumentationen der ligger til grund for den landsdækkende forvaltningsplan, skal findes i DCE

rapport Nr. 106, som sammenligner en bestand på Djursland med et kronvildtreservat i Oksbøl.

Fakta er dog, man kender ikke bestanden af kronvildt i Danmark, således kan man under ingen

omstændigheder kende kønssammensætningen, og således slet ikke vurdere

alderssammensætningen hos bestanden på landsplan!

Alt vurderes på jægernes indrapporterede afskydning i den årlige vildtudbytte-indberetningen.

Denne giver dog hverken mulighed for selektivt at indberette – køn (kalv) - alder – sprosse-ender

mm.

Sammenligner man bestandsstørrelsen opgivet i 2013 med DMU rapport nr 512 (Krondyr.Dådyr og

Sika i Danmark) fra 2001/02, kan vi derimod fastslå at bestanden er steget med 300% på de seneste

11 år.

Dette rejser følgende spørgsmål:

1) Er Vildtforvaltningsrådets målsætning fra 1999 (J.nr:SN 1996-361-0003) om at kronvildt

bestanden ikke må stige væsentligt i de eksisterende kronvildt områder, overholdt?

2) Er det overhovedet nødvendigt med jagtlige begrænsninger efter en så succesfuld arts

fremgang?

3) Har bestanden af ”gamle hjorte” nået et ønskeligt antal gennem en øget vækst i den samlede

bestand, hermed også handyr, gennem de seneste 10 år, således at de i dag på har opnået

alderen? Det må vel være evident at det helt naturligt tager 8 år at få en hjort i samme alder?

Med indførelsen af ”de vintergrønne marker” tilbage i midt firserne, skabte landbruget grobund for

en succes historie, sjældent set i dansk naturhistorie, bestanden af kronvildt (samt rå og dåvildt) fik

pludseligt adgang til foder hele året rundt, modsat tidligere hvor markerne lå hen i gold pløjemuld.

Ser man på afskudstallene fra 1940 frem til 1985 lå tallene ganske jævnt hvorefter bestanden, frem

til i dag, er vokset med intet mindre end ca. 700%.

Dette faktum har Vildtforvaltningsrådet/Den Nationale Hjortevildtgruppe forsøgt omdøbt fra en

succes historie til en fiasko?

Landbruget har været den altovervejende årsag til kronvildtets eksplosive vækst, men nu vil Den

Nationale Hjortevildtgruppe med arealbegrænsninger og indskrænkede jagttider forsøge at straffe

de selvsamme, der har leveret afgrøder til bestandens tilvækst.

Vildtforvaltningsrådet formulerede således tilbage i starten af 00'erne følgende målsætning for

hjortevildt forvaltningen:

En større andel af gamle hjorte i bestanden

En mere ligelig kønsfordeling i bestanden

Sikre en spredning af kronvildt til nye egne

En mere etisk jagtudøvelse på kronvildt

Disse vil behandles i det følgende.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Præmissen.

Det er helt grundlæggende af afgørende betydning, at forholde sig til det faktum, at manglen på de

ældre hjorte blev formuleret i begyndelsen 00'erne, altså fra en tid hvor bestanden var 1/3 af den

nuværende.

Til forundring har hverken Den Nationale Hjortevildtgruppe eller Vildtforvaltningsrådet, på noget

tidspunkt ratificeret deres målsætning i forhold til en væsentlig forandret bestandsforøgelse. Der i

mod har man stædigt fastholdt sit noget forældede syn fra en svunden fortid.

I den forgangne periode er bestandstilvæksten øget med 300%, og således vil handyrs fordelingen

naturligvis have øget tilsvarende. Dette faktum er negligeret.

Dokumentationen i Århus Universitets rapport, som Den Nationale

Hjortevildtgruppe/Vildtforvaltningsrådet har valgt at støtte sig til, er udfærdiget på så forskellige

områder som:

1) Djursland som er primært privat ejet

2) Oksbøl kronvildt reservat

Perioden over indsamlet data startede for Oksbøl tilbage i 1990, mens man på Djursland lægger sig

op ad en 5 årig indsamling af frivilligt indleverede kæbe-prøver til aldersvurdering (622

indleverede hjorte kæber, hvilket ikke udgør mere end halvdelen af det samlede antal afskudte

hjorte fra området (jf. DCE rapport Nr. 106 )

Den totale data mængde indsamlet for de respektive områder forholder sig som følgende:

1) Oksbøl

2) Djursland

7174 krondyr

1517 krondyr

Man må således rejse spørgsmålene:

1) Er de sammenlignede områder overhovedet sammenlignelige?

2) Er datamængden repræsentativ? (det kræver jo blot udeladelsen af ganske få gamle handyr

på Djursland for at ændre aldersfordelingen radikalt)

Grundlæggende må man rejse tvivl om hele præmissen er korrekt og opdateret til den nye

bestandsstørrelse, ikke mindst set i lyset af de snart 12 år gamle målsætninger udstukket af VFR:

”Der ønskes en større andel gamle hjorte i bestanden”

- Spørgsmålet er: I forhold til hvad? Man kendte jo ikke udgangspunktet tilbage i 2004 da

målsætningerne blev formuleret?

Det rejser så følgende spørgsmål:

-Hvordan kan man måle på et fuldstændigt ukendt udgangspunkt?

-Hvordan fastsætter man, på en ukendt baggrund, hvornår man er nået i mål?

-Vil man overhovedet nogensinde nå i mål, når man ikke kender udgangspunktet?

Efterfølgende blev Den Nationale Hjortevildtgruppe nødsaget til at forsøge at fastsætte et ”mål” for

antallet, af hvor mange hjorte over 8 år man ønskede i bestanden, hvilket blev formuleret som 1

hjort over 8 år pr. 20 hinder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Nu opstår problemet blot, at eftersom man heller ikke kender antallet af hinder i den samlede

danske bestand af kronvildt, så er dette ”formulerede

mål”,

fuldstændig lige så diffust og umålbart

som den oprindelige målsætning. Man kan sige, der famles i blinde!

Ligeledes må man rejse følgende spørgsmål til alle øvrige målsætninger, etisk jagt afhænger jo helt

indlysende af øjnene der ser!

10 dyr er jo indlysende for mange hvis bestanden kun er 20 dyr, men alt for lidt hvis bestanden er

1000 dyr. Det er uomtvisteligt at målsætningen om ”etisk jagt” ikke er opjusteret i forhold til

bestandsudviklingen!

Spredning af bestanden må vel også revurderes, eftersom dette er sket, men hvornår er målet nået?

Er den gamle præmisse måske forældet, og er flere af målene opnået gennem bestandsforøgelsen?

Man må blot konstatere at de, som betaler for at holde bestanden på kost, nu skal fratages den

værdi som kronvildtet også repræsenterer, på baggrund af forældede målsætninger.

Det er indlysende at forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe på ingen måde er gennemtænkt.

Den Nationale Hjortevildtgruppe har, under pres for faglig dokumentation, fastlagt et ”mål” for

antallet af hjorte på 8 år eller derover – 1 hjort over 8 år pr. 20 hinder

Ser man i bilag 1. viser simple matematiske beregninger at en bestand på 200 hinder og 200 hjorte,

vil kræve en bestandstilvækst af hjorte til ca. dobbelt af hind bestanden, for at opnå Den Nationale

Hjortevildtgruppes mål, forudsat antallet af hinder kan holdes på niveau.

Se bilag 1 (tabel 1, 2,3,4 og 5)

Hvem skal betale for denne tilvækst? For der bliver utvivlsomt en regning for dette, specielt set i

lyset af, at bestanden da primært vil bestå af hjorte, som kræver et helt andet proteinrigt føde

grundlag end hinderne.

Dette vil medføre at markskaderne som minimum fordobles i forhold til i dag?

Dette faktum har Den Nationale Hjortevildtgruppe ikke taget højde for i deres udokumenterede

målsætning.

Yderligere har problematikken om negligering af udefrakommende, saglige og yderst faglige,

bidrag til debatten.

Vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen har fremført modeller, der som de eneste, har været

videnskabeligt begrundede. Det til trods, har Den Nationale Hjortevildtgruppe valgt at sidde hans

bidrag overhørigt?

Egon Bennetsens forslag er gået stik imod Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag, og

dokumenterer at dette vil opnå den stik modsatte effekt af målsætningerne udstukket fra

Vildtforvaltningsrådet?

Medlemmer af Den Nationale Hjortevildtgruppe er blevet bedt om, at mod-argumentere

vildtbiologens meget vel dokumenterede indsigelse, men selv om den endelige indstilling til

Vildtforvaltningsrådet er lige om hjørnet, har stadig ingen modtaget svar på denne forespørgsel?

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Økonomisk afvejning.

Vildtforvaltningsrådet fremsatte i 1999 en målsætning om kronvildt og markskader (J.nr:SN 1996-

361-0003) hvor man fastslår, at bestanden ikke må stige væsentligt i de eksisterende kronvildt

områder, men som det kan dokumenteres, er bestanden derimod steget med 300%. Samtidigt

fremstilles jagtmuligheder og evt. jagtlejeindtægter, som en kompensation der kan opretholde en

accept af de påførte markskader.

Der er i Jysk Landbrugsrådgivning udfærdiget en rapport for sæsonen 2015, der dokumenterer

skader hos landmænd i størrelsen 3,1 millioner kroner blandt et relativt lille antal landmænd

(Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område – Jysk Landbrugsrådgivning 2015)

Der er dog nye tal på vej fra samme organisation, hvor markskaderne umiddelbart afspejler en

stigning på 30%

Se bilag 4.

Modsat kan det beregnes at Ulfborg Statsskov (underlagt Klosterheden i dag) alene i dagjagter og

kødsalg omsætter i nærheden af 2,5 millioner kroner. Dette er vel at mærke uden anlægning af

fodermarker eller udfodring af dyrene, men alene ved at lade kronvildt bestanden fouragere på de

omkringliggende landmænds marker (dette skadesomfang burde måske i virkeligheden belyses?)

Ønsket om at reducere hundyr, men samtidigt at forøge antallet af handyr, vil ikke reducere

markskadernes omfang, nærmest tvært imod, da hjorten ofte har en kropsvægt over det dobbelte af

hinder, er deres foderforbrug også langt større, sammenholdt med deres fouragerings arealer er

anderledes end hindernes (se senere afsnit) vil en forøgelse af handyrs bestanden, medføre

proportionelt stigende (som minimum) afgrødetab hos landbruget.

(”Feed and water requirements” The deer farming handbook PDF)

Spørgsmålet er i virkeligheden; hvem skal betale for ønsket om flere gamle hjorte i Danmark?

Ved begrænsninger af hjorte jagten på private arealer:



Vil man ikke længere leve op til Vildforvaltningsrådets målsætning fra 1999 om at jagt

muligheder/indtægter skal kunne kompensere delvist for markskaderne!



Vil direkte forringe ejendomsværdier/herlighedsværdier, og skal kompenseres!



En reduktion af jagten på privatearealer, gennem arealbegrænsninger, vil forringe

værdien af jagtleje-værdien, og således favorisere Naturstyrelsens udlejning.



Stigende markskader som følge af bestandstilvækst samt mindre ”jagt aktivitet” til

bortskræmning af dyr.



En øget omkostning til hegning af afgrøder.

Ved fredning af hjorten på Naturstyrelsens arealer:



Vil forringe Naturstyrelsens muligheder for udlejning af jagt.



Tabt indtjening vil være betalt af skatteborgerne og IKKE af et privat erhverv.



En mindre skræmt hjortebestand på Naturstyrelsens arealer til glæde for publikum.

Det kan ikke bortforklares, at kronvildt skydes på de samme arealer, uanset om man så tvinger en

arealbegrænsning igennem. Kronhjorten vil stadig være at finde på præcis samme areal som altid.

Altså vil arealbegrænsninger alene forsøge at begrænse afskydningen på de allerede hjorterige

arealer, og vil igen begrænse landbrugets mulighed for kompensation for afgrødetab.

Hvorfor forsøge at begrænse en afskydning på private arealer, når bestanden er vokset 300% på de

seneste 10 år, når effekten af fredning på deres dag-rastepladser (oftest Naturstyrelsens arealer) vil

være langt mere effektiv? (se under ”Biologi”)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

”Chancen

for at skyde kronvildt på en ejendom kan få jagtleje indtægten til at stige til det

dobbelte”

fortæller Sandor Hestbæk Markus (Skov og Naturstyrelsen) i ”Miljødanmark Nr 6

oktober 2005” hvor man allerede dén gang dokumenterede skader for op mod 50-100.000kr pr. år

på én enkelt bedrift. Med tanke på en bestandsfremgang på op mod 300% siden 2002, vil

markskaderne uden tvivl være vokset i takt med bestandens fremgang.

Omvendt vil konklusionen således være indlysende, enhver begrænsning i kronvildtjagten vil

medføre reduktion i jagtlejen, og dermed kompensationsmulighederne, for landbruget!

Det er bemærkelsesværdigt hvorledes NPO-handlingsplanen i 1985 og i særdeleshed

Vandmiljøplan1 fra 1987, hvor man indførte princippet om ”vintergrønne marker” for at mindske

udledningen af næringsstoffer til vandløb og fjorde, har haft en helt afgørende indflydelse på

kronvildtets bestandsudvikling i Danmark. Det er her visualiseret på baggrund af afskydningstallet,

fra 1940 og frem til år 2000.

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

Her bør det noteres at afskydningen fra år 2000 og til i dag er steget til ca. 9.500 stk for sæsonen

2014/15 (jf. DCE ”Foreløbig vildtudbyttestatistik for sæsonen 2014/15)

Bestandsudviklingen hos øvrige hjorte-arter såsom dåvildt og råvildt afspejler fuldstændigt samme

kraftige stigning fra ca.1985 og frem, uden at nogen af arterne har synlige fald helt frem til 2013.

Fakta er, at det er det danske landbrug der brødføder alle de danske hjorte arter, og i særdeleshed

kronvildtet.

Det er dette erhverv, enhver stramning af jagten vil ramme økonomisk i kraft af øgede markskader

samtidigt med en reduktion i jagtlejeindtægter/herlighedsværdi.

Det kan dokumenteres at fremgangen i kron-, då- og råvildt bestanden er kronologisk 100%

sammenfaldende med indførelsen af ”Vandmiljøplan 1” fra 1987, altså at de vintergrønne marker er

årsagen til den nuværende bestandsstørrelse, og altså en fremgang i afskydningen fra før 1985 til i

dag på intet mindre end ca. 700% på 30 år.

En sand succes historie at landbruget er skyld i en så fantastisk vækst i vores vildt bestande.

Men nu drukner succesen i sig selv, og den ukontrollable bestand af især kronvildt medfører nu

hegning af afgrøder. Hvilket vil bringe os tilbage til en bestand

lavere

end før 1985, hvor

kronvildtet dog havde tilgang til forårs/sommerafgrøder, noget hegn afskærer dem fra permanent!

Alt i alt et resultat af en for lille afskydning af bestanden.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Hvordan vil man at fremtidens Danmark skal se ud? Med yderligere begrænsninger i

kronvildtjagten, kommer fremtiden til at byde på vildt-hegn, som et forsvar af afgrøder. I takt med

bestandsforøgelsen og forringelse i kompensationsmuligheder, i form af enten jagtleje eller

ejendoms/herlighedsværdi.

Billederne her er taget d.15.03.2015 ved Vind Hede, og dokumenterer, at hegning af afgrødearealer

er påbegyndt.

Hegnet er opsat i skel til Naturstyrelsens arealer, for at begrænse markskader forårsaget af en

kronvildtbestand ude af kontrol.

Arealbegrænsning som værktøj, vil forringe muligheden for kronvildt jagt, dette er således også

en vej til ejendomsværdiforringelse af landbrug som fritidsejendomme, uden kompensation!

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Ser man der i mod på Naturstyrelsens arealer, benytter de sig af selvsamme teknik til at beskytte

deres ”afgrøder”, Altså at indhegne alle nybeplantninger eller omlæggelser til ”naturskov”.

Dette er i erkendelsen af nødvendigheden af hegn på grund af ned-gnavning af en alt for stor

kronvildt bestand.

I vid udstrækning består de Vest-jyske plantager overvejende af højstammede gran/monokulturer,

uden VÆSENTLIG foderværdi for kronvildt.

Det er således besluttet at en større del af disse skal omlægges til ”natur skov” hvilket ikke er muligt

uden hegn.

Her illustreret med et billede fra februar 2016:

Som det ses i skovbunden er der primært udelukkende mos og grannåle, hvilket ikke kan brødføde

de bestande skovene lægger dag-rasteplads til.

Her ses en nybeplantning under hegn, bemærk den omkringliggende høj-skov uden bundvegetation.

Det er indlysende at Naturstyrelsen i store træk, forhindrer kronvildtet i at finde føde, inde i

skovene, og dermed sender dyrene direkte ud på de omkringliggende landmænds marker og

afgrøder!

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Man behøver ikke være krondyr for at se hvor man skal gå hen for at finde foder!

Her ses det tydeligt fra et krondyrs perspektiv hvor græsset er grønnest. Det er ikke inde i skoven,

men ude på landmandens afgrøder.

Staten sender dermed regningen for kronvildtet til landbruget!

Selvsamme erhverv, man med ”forvaltnings forslaget” fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, vil

begrænse i at få kompensation for de omfattende skader kronvildtet påfører dem.

Med arealbegrænsninger og ”sprosse-fredninger”, favoriserer man der i mod staten selv.

Landmand med 99 ha uden for skoven må nedlægge 1 hjort (muligvis stor hjort) om året.

Klosterheden 6500 ha uden foder for kronvildtet, må nedlægge 65 hjorte.

Det er tydeligt at hele denne ”forvaltnings sag” er blevet en kamp om hvem der ejer kronvildtet, og

hvem, der uden kompensation, skal levere afgrøderne til at opretholde bestanden!

Det er dokumenteret i ”Forests and Wildlife Management in Germany

－A

minireview” af Marcus

J. Schaller (2007) at for store bestande af bla. kronvildt kan umuliggøre oprettelsen af ”natur-skov”

noget man, med Naturstyrelsens nødvendighed for hegn, må konkludere også gælder i Danmark

Se bilag 2 – 2a - 2b.. for mere foto-dokumentation

Man kan sige, at kampen om hvem der har det største hegn er begyndt...

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Det bør noteres at daværende Miljøminister Karen Ellemann 1. juli 2010 pålagde Naturstyrelsen,

for at imødekomme det stigende problem med markskader forvoldt af kronvildt, at iværksætte:



Etablere og vedligeholde flere lysåbne områder i skoven, for at holde dyrene inde i

skoven.



Øge afskydningen på Naturstyrelsens egne arealer



Øge udstedelsen af reguleringstilladelser til berørte landmænd.

Denne plan skulle evalueres i år 2012, men hvorvidt denne evaluering nogensinde fandt sted, står

hen i det uvisse.

Se bilag 3.

Hvad der derimod er sikkert, er at de lysåbne områder med foder muligheder til kronvildtet i vid

udstrækning er hegnet (se foto dokumentation bilag 2b).

Fakta er; at hvis jagtlejeindtægten / herlighedsværdien ikke længere kan stå mål med

markskadernes omfang, så vil landbruget hegne deres arealer til beskyttelse af afgrøder, og dette

vil være katastrofalt for vores allesammens kronvildtbestand!

Her ses en landmand ved Klosterheden i, hvad der er tilbage af hans kornmark. Høst udbyttet af

denne mark var kun ca. 30% af hvad der kunne forventes, altså et tab, på grund af kronvildt, på

70%.

Citat : Vest-jysk landmand:

”Efterlysning af ejerskab af dyrene ønskes, for så har vi da en adresse at sende regningen for

vore markskader til.”

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Biologi.

Det er jf. DCE's rapport (Bæredygtig Krondyrforvaltning Nr. 106 2014) evident, at en fredning af

kronhjorten på Naturstyrelsens arealer (her belyst i Oksbøl området) genererer en større bestand af

ældre hjorte, selvom rapporten fastslår, at der sker en udstødelse af mellem-hjorte til

omkringliggende områder, hvorpå de er jagtbare og dermed afskydes.

Naturstyrelsen er den største skovejer i Danmark, og det er store sammenhængende skovarealer, der

er vigtige raste/hvile biotoper for kronvildtet i dagtimerne (hvor de er jagtbare, må ikke skydes

før/efter sol op/nedgang), hvor i mod deres fødesøgning primært foregår på landbrugsarealer, da

fødeudvalget er meget begrænset i Statens gran/monokulturer.

I særdeleshed findes der meget lidt foder i de Vest-jyske plantager, hvis gran/monokultur ikke

tillader sollyset at nå skovbunden, således at denne primært består af mos og nedfaldne grannåle.

Selv de vestjyske klitplantager, yder ikke nok foder til de kronvildtbestande der er på arealerne.

Som en logisk følge af ovenstående dilemma, altså for mange dyr og for mager kost, vil kronvildt

helt naturligt fouragere på de omkringliggende landmænds afgrøder.

I Oksbøl terrænet, viser vægten af kalvene sig faldende, så snart bestanden kommer over 10 dyr pr.

100 hektar (jf. Vildtbiolog Egon Bennetsen)

Mange steder i landet opleves bestande på mange gange dette antal dyr pr. hektar, i visse tilfælde

indfodrede hinder på grund af ønsket om ”trofæ-jagt” i brunst-perioden.

Disse skovarealer er blot ikke istand til at brødføde den mange dobbelte bestand af, hvad der

naturligt findes føde til, og så er det, de omkringliggende landmænd der må betale gildet.

Da der findes en kønsadskillelse hos kronvildt, begrundet i kønnenes krav om fødenødvendighed

eller krav om skjul/fred til opfostring af afkom (Sexual Segregation in ungulates: A new approach.

K. Ruckstuhl og P. Neuhaus, Cambridge University 1999) indikerer teorierne at hinder foretrækker

skoven som habitat, til trods for et lavere foderniveau på grund af opfostring af kalve, mens hjortene

kræver et højere protein indhold på grund af kropsstørrelsen i forhold til bidstørrelse, og dermed er

mere villig til at søge føde på omkringliggende landbrugsarealer. Fuldstændig som det opleves rundt

om de større skov arealer.

At hjortene søger føde på landbrugsarealer betyder dog ikke nødvendigvis, at det øger

afskydningen, da deres primære fødesøgning foregår i nattetimerne, hvor de ikke er jagtbare.

Derimod søger de alle tilbage i skoven for at raste i dagtimerne, hvor de er jagtbare.

Således vil en fredning af hjorten på Naturstyrelsens arealer have en langt større effekt end ved at

frede dem på private arealer (jf. DCE rapport Nr. 106)

Der skal én hjort til at beslå ca. 20-30 hundyr (polygame) for at sikre en succesfuld drægtigheds

ratio. I Oksbøl området har man en fordeling af hinder pr. gamle hjorte (over 5�½ år) på 5,7 hind/

gammel hjort og på Djursland (primært privat ejet) en fordeling på 8,2 hind/ gammel hjort, og det er

konstateret fra DCE at drægtigheds procenten på Djursland er glimrende. Altså findes der ikke

noget biologisk argument for, at der skulle være en mangel på ældre hjorte (5�½ år).

Sammenholder man der i mod tallene fra DCE rapport Nr. 106 med tallene fra ”Dyrehaven” ser

situationen noget anderledes ud.

Her oplistes sandsynlighederne for opnåelse af alderen af 8 år fra de respektive områder

5 år

8 år

Oksbøl

29%

17%

Djursland

Dyrehaven

13%

10%

(Fra en opgave løsning DCE)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Da viser det sig, at en hjort på Djursland har nøjagtig lige så stor chance for at blive 5 år, som en

hjort der er født i Dyrehaven.

Læser man tallene som de fremstår ses det tydeligt, at det IKKE er problemet, at der nedlægges for

mange mellem-hjorte på Djursland.

Sandsynligheden for at en hjort opnår alderen 5 år er fuldstændig den samme som i et 100%

kontrolleret miljø som Dyrehaven, hvor man endnu ikke har hørt, at der mangles gamle hjorte.

Problemet opstår tydeligvis mellem 5 og 8 års alderen, hvor sandsynligheden for at nå 8 år falder

dramatisk.

Det bør ligeledes bemærkes at sammenligningen mellem Oksbøl, som er et "Kronvildt reservat", og

Djursland som er et landbrugs område under gældende jagtlov, ikke er helt sammenlignelig.

Dog kan man fastslå at en total-fredning af hjorten på Statens arealer (Oksbøl) tydeligvis har

større

effekt end selv en kontrolleret afskydning i en indhegning som "Dyrehaven" nu engang er!

Altså 17% på et statsareal mod kun 10% i Dyrehaven.

Men hvordan hænger disse tal sammen med ønsket om at indføre ”sprosse-fredninger”?

Hvordan hænger statistikkerne sammen med forslaget om at ALLE skal ”tvinges” til at skyde den

hjort man ønsker flere af?

Tallene indikerer følgende:



At beskydningen på den ældre hjort er for høj på Djursland (såfremt datamaterialet er

valid)



At en total-fredning af alle hjorte på Statens arealer er langt den mest effektive for

opnåelse af flere gamle hjorte i naturen.



At sprosse-fredninger vil intensivere jagten på den hjort man ønsker bevaret, og dermed

føre til at Vildforvaltningsrådets målsætning ikke opfyldes.

Baggrunden for ønsket om nedbringelse af hundyr bestanden, skal findes i et mål om en reduktion i

markskaderne hos landbruget.

Men ved en sådan reduktion af ”produktions-apparatet” vil tilgangen af hjorte-kalve falde ligefrem

proportionalt med reduktionen af hundyr, da kønsfordelingen hos kalvene er 50:50

Således vil en øget afskydning af større hjorte, som er vigtige for bestanden, være yderst uforsvarlig

hvis man samtidigt reducerer tilgangen af hjorte, gennem en højere afskydning af hundyr!

Man vil alene opnå en stor bestand af mellem-hjorte, til stor skade for landbruget, såvel som den

samlede bestands fremtid.

Hjortevildtgruppen Vestjyllands egne undersøgelser gennem en periodisk fredning af mellem-

hjorten, har da også vist sig ingen effekt at have på antallet af ældre hjorte i bestanden

(Hjortevildtgruppen Vestjyllands afrapportering 2014/2015), og dokumenterer derved, at

afskydningen blot er flyttet over på de UNGE hjorte med mange sprosse-ender, netop de dyr man

burde bevare.

Det har desværre været symptomatisk, og ikke i trit med den påståede problemstilling, at alle

diskussioner har omhandlet emnet:

Hvordan SKYDER vi flere store hjorte, og ikke hvordan opnår vi flere LEVENDE gamle

hjorte efter sæsonens ophør?

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Citat fra Hjortevildtgruppen Vestjyllands afrapportering 2014/15:

”Tendensen

i afskydningen af hjorte, siden jagttiden blev ændret fra sæson 2011/12, ser desværre

ikke ud til helt at opfylde målet om en større andel ældre hjorte i bestanden, vurderet ud fra

afskydningen. Afskydningen af hjorte der er vurderet til at være 4�½ år og ældre, er faldet i de tre

sæsoner de nye jagttider har været gældende. Der bliver nedlagt en større andel(ANDEL/ANTAL

– BID MÆRKE I DET) af unge hjorte der lever op til kravet om mindst ni sprosser i geviret –

typisk hjorte på 3�½ år. Udviklingen beskrevet ovenfor ser ud til at fortsætte – altså ikke en større

andel ældre hjorte.”

Med andre ord, så virker en sprosse-fredning IKKE efter hensigten, og teksten fortæller netop at

afskydningen blot er flyttet over på unge dyr med mange sprosse-ender, hjorte med en god genetik

der burde bevares!

Bemærk! Dette er indrapporteret af en af de Regionale Hjortevildtgrupper til Den Nationale

Hjortevildtgruppe, hvorfor disse IKKE har reageret på denne, for målsætningen,

alarmerende afrapportering, kan man kun gisne om?

Den Nationale Hjortevildtgruppe har påklaget at der findes en ulige afskydning af hjort i forhold til

hind.

Ser man på kønnenes fouragerings arealer og villighed til at opsøge åbne, oftest, private marker

med afgrøder, er det i rapporten ”Sexual Segregation in ungulates: A new approach. K. Ruckstuhl

og P. Neuhaus, Cambridge University 1999” også argumenteret at hjorten færdes over langt større

områder.

Dette er ikke noget nyt for jægerne, og Danmarks Jægerforbund har på diverse møder selv anvendt

eksemplet om hjorten ”Eik”, der bevæger sig over store områder, men dog ”glemte” man at

fremvise samme dokumentation for hinder.

Når hjorten bevæger sig ud af skoven og opsøger private landbrugsarealer i søgen efter føde, noget

de i langt højere grad er villige til end hundyrene, er det jo ikke unaturligt, at der skydes flere hjorte

end hinder.

Men således rejser spørgsmålet sig:



Hvor er hinderne så?

De opholder sig primært i de større skovområder, eftersom deres foretrukne fouragerings områder

også skal give ly og tryghed, da de som oftest har kalven med sig. Altså er hinderne langt mindre

villige til at forlade de store skove, private eller Naturstyrelsens skovområder.

Er problemet så at der skydes for mange hjorte på private arealer, herunder landbrugsarealer, eller er

virkeligheden, at der skydes for FÅ hinder, i de større skovområder f.eks. hos Naturstyrelsen?

De store godser der sælger brunsthjorte, som f.eks. Løvenholm gods på Djursland, hvor Maria Ravn

Nørgaard ”Optimering af kronvildtjagten – 2014” fastslår at en trofæ-hjort kan repræsentere en

værdi af op mod 150.000,00 kr.

Disse store godser kan med fordel også have et incitament til at undlade afskydning af hinder.

Biologien i en polygam bestand er jo naturligvis, at jo flere hundyr der findes på ejendommen, jo

flere handyr vil der samles omkring dem i brunst perioden.

Således ville det være økonomisk rentabelt at ”indfodre” så mange hundyr som muligt på godsets

areal, for at opnå et maksimalt antal hjorte til afskydning, og dermed optimere indtjeningen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Problemet for de omkringliggende landmænd opstår således, når det ikke længere er rentabelt at

”fodre” bestanden efter brunsten, hvor de største hjorte er solgt til afskydning. Så vil bestanden søge

ud fra brunstpladserne, og fouragere på landbrugets afgrøder frem til næste brunst sæson.

Dette foregår oftest i nattetimerne hvor jagt ikke er lovligt, hvorefter de søger tilbage ind i skovene

for dagrastepladser, hvor jagt så igen er lovligt (dagtimer).

Vildtbiolog Egon Bennetsen har dokumenteret at såvel fredning af mellem-hjort som

arealbegrænsning vil tvinge afskydningen over på de hjorte man egentlig skulle bevare.

Det er indlysende, at jægere der er begrænset til kun at skyde 1 hjort pr. ejendom eller pr. 100 ha, vil

selektivt nedlægge den største hjort muligt, altså den hjort man havde tænkt sig, der skulle blive

flere af?

Mellem-hjorte fredningen vil derimod beskytte de op mod 20% af bestanden som er genetisk svage

hjorte (ikke opnået 8 sprosse ender i en alder af 8 år) (DCE rapport Nr. 106)

Hjortevildt debatten kogt ned:

”Nogle ganske få personer mener at bestandssammensætningen ikke er helt i tråd med, hvad de

kunne tænke sig. Der nedlægges for få hundyr og kalve, men underlig nok skriver de samme

personer kun om – hjorten!”

Genetik

Det er normal praksis i enhver avlshenseende, at man ikke skyder sin ”præmie tyr”!

DCE's rapport (Bæredygtig Krondyrforvaltning Nr. 106 2014) fastslår, at op mod 20% af alle hjorte

ikke har nået 10 sprosse ender i en alder af 8 år.

Således vil en afskydningspolitik begrænset af gevir-størrelse ikke alene intensivere afskydning af

den store/gamle hjort, hvilket ikke er i tråd med Vildtforvaltningsrådets ønske om flere gamle

hjorte, samt en reduceret tilgang af handyr gennem reduktion af hundyr, medføre en favorisering af

en genetisk svagere hjort, altså den hjort der i alderen 8 år endnu ikke er skudbar.

Det er symptomatisk, at alle forslag til en kronvildtforvaltning alene baserer sig på en ideen om

”trofæ jagt”, og IKKE på hvad der er bedst for kronvildtbestanden.

Således bør man beskytte den genetisk vigtige gamle (brunst) hjort i brunst perioden (den tid hvor

parringen finder sted), som typisk er i september. I denne periode er den gamle hjort mindre

forsigtig og altså et lettere bytte for jægeren, omvendt er den uegnet som kulinarisk objekt.

Derimod er de mindre hjorte i denne periode stødt ud af skovene/brunstpladserne, og lettere

tilgængelige for jægere, men har dog stadig en kulinarisk værdi.

Ved en fredning af mellem-hjorten (6-8 ender) vil man opnå en større afskydning af de hjorte som

har opnået f.eks. 12-14 sprosse ender, men stadig ikke har nået en alder af mere end 3-5 år og,

dermed stadig ikke har opfyldt målsætningen fra VFR, altså 8 år.

Se Bilag 1. (tabel 1,2,3,4 og 5)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Omvendt vil det i de Vestjyske plantager være næsten umuligt at få skudt det nødvendige antal

mellem-hjorte, når brunstperioden er overstået. Mellem-hjorten er i brunsten udstødt fra

brunstpladserne inde i skoven og færdes primært i denne periode ude på private arealer (oftest i

marker med ”majs” med store markskader til følge) når brunst perioden igen er aftagende, søger

disse tilbage i skovene.

Altså vil den eneste logiske løsning på en genetisk korrekt afskydningspolitik være at frede den

gamle hjort (brunst hjorten f.eks. 12 ender og derover) til 15/10, samtidigt med at alle hjorte

totalfredes på deres dagrastepladser på Naturstyrelsens arealer hele året.

Hvis man ønsker at fremme bestanden af store gamle hjorte, er det ikke formålstjenstligt, at skyde

på unge dyr der, i en ung alder har opnået det nødvendige antal sprosse-ender, men ikke nået den

ønskede alder, og så samtidigt total-frede de genetisk svage hjorte. Specielt ikke med tanke på at

sprosse-ender er genetisk arveligt fra hjorten.

Akkumuleres de svage dyr, der selv i en sen alder ikke har nået mere end 8 sprosse-ender, vil deres

afkom udgøre en stor andel af tilvæksten, og således fremme en svagere kronvildtstamme, uden

store flotte gevirer til nydelse for alle i Danmark.

Fuldstændigt enslydende med det scenarie Hjortevildtgruppen Vestjyllands afrapporterede for

sæsonen 2014/15!

Jagt er en del af den danske kultur historie, og i mange landsdele et væsentligt bidrag til, at folk

fortsat bosætter sig i ”randområderne”. Hvorfor skal denne fritidsinteresse infiltreres af

bureaukrati og begrænsninger? Der er ingen der ønsker en sundere dyrebestand end jægerne selv!

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Sammenfatning

Der er ingen tvivl om at bestanden af kronvildt skal begrænses, i mange områder, det er absolut ikke

til gavn for hverken dyrene selv eller landbruget, at bestanden i flere områder, er helt ude af kontrol.

Men kronvildtet repræsenterer også en værdi, og forringes jagtmulighederne, kan dyret blive

reduceret til en ”pestilens” for det erhverv, der brødføder bestanden.

Derfor er det helt essentielt, at så mange jagtmuligheder som muligt, stadig er til stede for dyrenes

eget bedste!

At indføre restriktioner på afskydningen af hjort vil medføre følgende:

1) Hvis afskydningen bliver bestemt af et højt antal sprosse-ender, vil man øge beskydningen

af den hjort man ønsker at bevare. Sammenholdt med en reduktion af hundyrene vil

tilgangen af hjorte falde ligefrem proportionelt.

2) Hvis man ikke beskytter hjorten på dens hvile/rasteplads vil en fredning alene begrænse

private jordejeres mulighed for økonomisk/herligheds forøgelse til kompensation for

afgrøde tab, et klart brud på vildtforvaltningsrådets rapport ( J.nr:SN 1996-361-0003)

3) En fredning af mellem-hjorten vil begrænse den ”lille mands jagt” på mindre arealer.

4) En øget afskydning af hundyr sammen med en øget fredning af handyr vil i en polygam

bestand medføre en fejl kønssammensætning.

5) En intensiveret afskydning af store hjorte vil favorisere op mod 20% af bestandens genetisk

svage hjorte, og svække kronvildtbestanden.

6) En fredning af den gamle hjort (12 ender og op) i brunsten vil sikre en viderebringelse af

genetikken og øge antallet af ældre hjorte i bestanden.

7) En fredning af hjorte på Naturstyrelsens arealer vil dramatisk fremme bestanden af ældre

hjorte.

8) En fredning af hjorten på offentlige arealer vil nok medføre et indtægtstab for staten

(skatteyderne) mens indførelse af sprosse-fredning og arealbegrænsning vil medføre større

markskader, og samtidigt svække kompensationsmulighederne for et privat erhverv

(landbruget)

9) Arealbegrænsninger vil fratage landmænd muligheden for kompensation af markskader

gennem jagtlejeindtægter/herlighedsværdi.

10) Arealbegrænsninger vil reducere ejendomsværdien af landbrug såvel som lystejendomme.

11) Arealbegrænsninger vil mindske afskydningen af kronvildt, og set i lyset af bestandens

indvirkning på afgrøder osv. er dette under ingen omstændigheder en bæredygtig løsning.

Se Bilag 1. (tabel 1,2,3,4 og 5)

Det ser utvivlsomt ud til, at de som taler for stramninger af kronvildtjagten, i deres personlige

stræben efter trofæer, er villige til at spille hazard med hele Danmarks kronvildtbestand, genetik

og uden tanke påfører landbruget et tab på mange millioner kroner.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Argumentation

Under overskriften: ”Nyt forslag for kronvildt: Helt nyt regelsæt” fra Danmarks Jægerforbund,

roses den Nationale Hjortevildtgruppe for, et forslag der skulle give flere gamle hjorte, reducere

bestanden af hundyr samt reducere de ”brodne kar” (de som efter sigende skyder for mange dyr)

Det er, som det kan læses i det følgende, tvivlsomt om forslaget overhovedet opfylder de 4

målsætninger formuleret tilbage i 00'erne, og endnu mere tvivlsomt om det opfylder Den Nationale

Hjortevildtgruppes egen argumentation bag forslaget?

De 4 målsætninger formuleret tilbage i sidste årti:

En større andel af gamle hjorte i bestanden

En mere ligelig kønsfordeling i bestanden

Sikre en spredning af kronvildt til nye egne

En mere etisk jagtudøvelse på kronvildt

Opsummeres forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, som den kan læses på Danmarks

Jægerforbunds website, ser den ud som følgende:

Ubøjeligt krav om ens jagttider over hele landet.

Argumentationen fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

Uvist? (denne regel har man allerede afveget fra i Nord-Jylland)

Mod argumentation:

Ens jagttider over hele landet vil forhindre spredningen af kronvildtet til nye egne (se de 4

målsætninger). Det har været muligt i den eksisterende lovgivning, at indføre særregler der tog

hensyn til nyetablerede og skrøbelige bestande i en årrække, indtil bestanden havde vokset sig stor

nok til en normal afskydning, f.eks. Nord-Jylland som altid har haft en anden jagttid end resten af

landet.

Dette er nu ikke længere muligt med ens jagttider over hele landet, nu vil enhver nyetableret

bestand, blive udsat for samme beskydning som øvrige områder med en langt større bestand.

Derfor vil spredningen af kronvildtet ophøre, og dermed direkte i strid med én af de oprindeligt

formulerede målsætninger

Derudover er der en helt naturlige forskelle på bestandene set over landet som helhed, men også på

baggrund af den store variation i biotop fra landsdel til landsdel, de store skove ejet af

Naturstyrelsen i Vestjylland er helt anderledes end de Øst-jyske store privatejede skove.

Ens jagttider på denne baggrund, kan uden tvivl være medvirkende til en mere ulig

kønssammensætning, da brunstjagten favoriseres hos de større godser, og dermed indfodring af

hinder.

Reduceret jagttid på hjorten.

Argumentation fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

At trykket tages af hjortene, så der bliver flere gamle hjorte.

Mod argumentation:

Det er utvivlsomt korrekt at hjorten, hvis den fredes, vil blive ældre.

Men i dette tilfælde vil man ikke få skudt nok (også i relation til arealbegrænsningen) og at netop

denne, omend begrænsede, jagttid er tilrettelagt i brunstperioden, vil man sikre at netop de

allerstørste/ældste hjorte er de som vil blive skudt først. Netop de selvsamme hjorte man ønskede at

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

bevare?

At man samtidigt argumenterer for en mere ligelig fordelt kønssammensætning, og dermed indfører

en reduktion i jagttiden på hjorte, vil være direkte i modstrid med en anden af de 4 målsætninger.

Der vil ikke blive skudt hjorte nok (og vel at mærke ikke fra den ældste ende som er lettest at

nedlægge i September), vil hjorte bestanden eksplodere og markskaderne stige som følge heraf.

En reduceret jagttid på hjorten men lagt i brunsten, vil alene resultere i at afskydningen, af de

selvsamme hjorte man ønskede flere af, vil blive nemmere.

Arealbegrænsninger 1 hjort pr. ejendom, hjort nummer 2 pr. 100 hektar.

Argumentation fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

Slippe af med de ”brodne kar”, der skyder for mange dyr.

Mod argumentation:

Jægerne vil således selektere og skyde de ældste hjorte, eftersom de nu er tildelt en ”kvote”

Dette vil betyde en intensiveret jagt på hjortene fra den ældste ende, og ikke medføre en opnåelse af

målsætningen fra Vildforvaltningsrådet.

Forringes jagtlejeindtægterne i en grad, så de ikke længere kompensere for markskaderne, vil den

endegyldige løsning være opsætning af hegn. Skader i mange hundrede tusinde kroners klassen er

ikke hvad landbruget har brug for i dag.

Ejendomsværdi forringelse af såvel landbrug som lystejendomme.

Et helt nyt begreb der frygtes at brede sig til alle øvrige dyrearter, og vil medføre unødig tung

administration og omkostninger.

Sposse-fredning (potentiel tillæg):

Argumentation fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

Mod argumentation:

En fredning af hjortene op til en given gevir-størrelse vil automatisk total-frede de som ligger under

denne størrelse. Der har været indført 9 sprosse-ender, men også forslag om 11 sprosse-ender har

været luftet.

En sådan model vil igen øge afskydningen af hjorte fra den ældste gruppe, altså selvsamme gruppe

man ønskede flere af.

Resultatet af en sådan sprosse-fredning vil blot flytte afskydningen til unge dyr med mange sprosse-

ender, som burde være de dyr man satsede på, og i stedet opbygge en stor bestand af hjorte med

meget ringe genetik.

I Hjortevildtgruppen Vestjyllands område har en sådan fredning været indført periodisk, og

resultatet bekræfter denne argumentation, som beskrevet under ”Opsumering”.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Adskillelse af jagttiden:

Argumentation fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

Et ønske om afskydning af flere hundyr, ved at jægerne ikke selektere hjorte frem for hinder.

Argumentationen har ganske simpelt været: ”At jægerne ikke gider skyde hinder”

Mod argumentation:

Hvis ikke jægerne gider skyde hinder i en fælles jagttid, hvorfor skulle de så gide gøre det fordi

jagttiden adskilles?

Det er ganske enkelt et argument grebet ud af den ”blå luft”.

Hvis man ønsker at reducere hundyrsbestanden, så hjælper adskillelsen af jagttiderne intet.

Det der er behov for, er yderligere muligheder, så som skumrings og dæmrings jagt. Noget der

allerede praktiseres under sommerreguleringen af kalve, så der findes intet argument for ikke at

implementere dette i jagttiden på hundyr, for virkeligt at opnå et resultat.

Hvis man ønsker hundyrene reduceret, så bør man i langt højere grad se på Naturstyrelsens områder

samt godserne der tjener penge på trofæ-jagten, da hinderne på grund af deres behov for tryghed

meget nødigt forlader skoven (andet end om natten), og derfor er langt sværere at afskyde uden for

skoven, modsat hjorten.

Rapporterings pligt:

Argumentation fra Den Nationale Hjortevildtgruppe:

At kunne øge kontrollen med hvad der nedlægges, eventuelt til aldersvurdering af hjorten

Gennem en SMS indberetning, så alle, når de har skudt hjort har pligt til straks at indberette sit bytte

med 3 billeder.

Mod argumentation:

SMS rapporteringen er helt uden grundlag i virkeligheden, først og fremmest kan man ikke

aldersvurdere på kropsstørrelse eller form, da hjorten af naturlige årsager ligger ned (død) for det

andet vil det, afhængigt af vinkel og afstand til objektet, endog meget let kunne forvride størrelsen

på hornene, således SKAL alle dyr fotograferes i samme vinkel, på samme afstand og med SAMME

brændvidde, ellers er sammenligningsgrundlaget næsten umuligt

Et billede af en tand er jo stort set helt umuligt og ganske uanvendeligt, der er skrevet afhandlinger

om kompleksiteten i at alders vurdere en hjort, selv med en tandgennemskæring, så billedet ville

være helt uden værdi

Kontrol er kun noget der ønskes indført for at øge bureaukratiet omkring jagten, noget der i

Danmark altid har været en privat sag.

Citat: Jysk jæger:

”Vi skyder allerede alle de hinder og kalve vi kan under gældende lovgivning. Så når nu DNH

adskiller jagttiden mellem hjortene og hinderne, så håber jeg, at i har husket at sige dette til

hinderne og kalvene også således, at de selv sørger for, at vi får flere chancer på dem.”

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Opsummering

Planen fra Den Nationale Hjortevildtgruppe der omhandler følgende:

Arealbegrænsninger

Kortere jagttid på handyr

Sprosse-fredninger (potentielt gemt i forslaget)

Alt sammen tiltag der skal sikre flere ældre hjorte i den danske natur.

Men arealbegrænsningen ”tvinger” jægerne til at skyde den eller de få hjorte der kan tildeles deres

jagt areal, således at de ældste/gamle afskydes først.

Jægerne vil selektivt skyde de største/ældste hjorte.

Jagten planlægges i brunsten vil gøre det væsentligt lettere at nedlægge de store/gamle hjorte

Sprosse-fredningen vil potentielt frede de svage hjorte, og intensivere afskydningen af de

store/ældre hjorte.

At så jagt tiden forkortes gør ingen forskel, da udtaget af hjortene allerede finder sted i brunsten,

hvor det er lettest af få afskudt de store/gamle dyr, de dyr man egentlig skulle bevare.

Uanset om andre er kommet med alternative løsningsforslag, nogle endog særdeles dokumenterede,

har Den Nationale Hjortevildtgruppe valgt, at fastholde sit noget tyndt begrundede forslag til en ny

hjortevildt forvaltning.

Læser man afrapporteringen fra Hjortevildtgruppen Vestjylland kan man læse følgende:

”Tendensen i afskydningen af hjorte, siden jagttiden blev ændret fra sæson 2011/12, ser desværre

ikke ud til helt at opfylde målet om en større andel ældre hjorte i bestanden, vurderet ud fra

afskydningen. Afskydningen af hjorte der er vurderet til at være 4�½ år og ældre, er faldet i de tre

sæsoner de nye jagttider har været gældende. Der bliver nedlagt en større andel(ANDEL/ANTAL

– BID MÆRKE I DET) af unge hjorte der lever op til kravet om mindst ni sprosser i geviret –

typisk hjorte på 3�½ år. Udviklingen beskrevet ovenfor ser ud til at fortsætte – altså ikke en større

andel ældre hjorte.”

”Hjortevildtgruppen Vestjyllands afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 2014/15”

Kort fortalt, en periodisk sprosse-fredning har medført at der ikke er blevet flere ældre hjorte men at

afskydningen er flyttet over på de unge hjorte (3�½ år), der havde 9 sprosse ender eller derover?

Netop de hjorte der genetisk set var værd at satse på i en fremtidig forvaltning?

Dette resultat fra Hjortevildtgruppen Vestjylland, blev indrapporteret til Den Nationale

Hjortevildtgruppe.

Så hvorfor de stædigt fastholder en løsningsmodel, de fleste modsiger, og som selv deres eget

bagland dokumenterer resultatet af, kan der kun gættes på!

Citat: Jysk jæger:

”At påstå en bestand, i rivende udvikling, skulle mangle flere ældre hjorte, ud fra en

sundhedsmæssig forvaltningsmæssig betragtning er til dato noget af det mest absurde jeg længe

har hørt.

Hvis jeg gik op i denne slags ting, så ville jeg nok gøre følgende:

Skrive til ministeren og spørge om hun egentlig ved hvad vi har en hel flok mennesker nedsat i et

udvalg til at rende rundt og kigge på?”

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 1.

Her opstilles en modeller for tilvæksten i en bestand af krondyr. Her er taget udgangspunkt i

Klosterheden Statsskov (ikke inkluderet Ulfborg delen).

Bestanden er anslået til ca. 400 dyr, og har i mange år ligget helt stabilt (Naturstyrelsen har selv i

flere år opgjort bestanden til kun 325 dyr).

Forudsætningen for at bestanden har været stabil kan alene skyldes at tilvæksten af hinder, er skudt

bort i hver jagtsæson (enten som kalve eller voksne dyr)!

Det antages at kønsfordelingen hos dyrene er 50:50 altså ca. 200 hundyr og ca. 200 handyr

For den matematiske letheds skyld antager vi, at hver af hundyrene sætter kalv 1 gang om året.

Dette er muligvis ikke helt korrekt, men Den Nationale Hjortevildtgruppe har selv argumenteret for,

at denne kønsfordeling ikke er realistisk, altså, at der ville være flere end 200 hundyr ud af den

samlede bestand på 400 dyr.

Afskydningen af voksne dyr, følger Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefalinger 25% hinder –

25% hjorte.

Afskydningen af kalve kan IKKE være mere end 25%, eftersom afskydningstallene fra

Klosterheden Statsskovdistrikt (60-100 stk krondyr/år) sammenholdt med anonyme optællinger

uden for skoven, afslører at, såfremt den oplyste bestandsstørrelse er korrekt, så ville en 50%

afskydning af kalve + voksne hinder, afskudt i og omkring Statsskoven, have resulteret i et fald i

bestanden.

Tilvæksten af handyr vil således være 100 stk pr. år

Afskydning som kalv anslås således at være 25% = 75 dyr tilbage efter første sæson.

Afskydningen af spidshjort sættes til 15%, da Den Nationale Hjortevildtgruppe foreslår en

reduktion af jagttiden på disse

Afskydningen af ”voksne” hjorte starter i henholdsvis år 4 (10 sprosse ender) (tabel 1 og 3) og år 6

(12 sprosse ender) (tabel 2 og 4) med 25% som anbefalet.

Da der i forslaget ligger en ”potentiel sprosse-fredning (10 el 12-ender) foregår de to

modelberegninger på denne forudsætning, og på baggrund af aldersvurderingen fra DCE rapport Nr.

106, i forhold til antal sprosse-ender. Dette er en gennemsnits vurdering, og kan aldrig fastsættes

præcist!

År 4 = 10 sprosse-ender

År 6= 12 sprosse-ender

År 4 betyder således at hjorten er 3�½ år gammel

År 6 betyder således at hjorten er 5�½ år gammel

Da forudsætningen var, at hundyrs tilvæksten blev bortskudt i hver årgang, vil bestandstilvæksten

alene bestå af hjorte.

Tilvæksten af handyr vil således være op mod dobbelt så stor som hundyrsbestanden, selv uden at

ligge de hjorte til, som stadig er i live, af den oprindelige bestand (200 hjorte)

Dette er forudsat at man kan holde afskydningen på ”kun” 25% af hver årgang, dette vil være helt

urealistisk, da en arealbegrænsning med kun 1 hjort pr ejendom vil resultere i, at alle jægere vil

vente på den største hjort (måske nærmere 33%)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Således vil afskydnings procenten af de skudbare hjorte øges, med et fald af gamle hjorte som

resultat.

Ikke mindst vil man ved en jagt i brunsten på de gamle hjorte, relativt let kunne bortskyde relativt

store andele af bestanden.

Der er her IKKE taget højde for naturlig dødelighed (6%) samt de op mod 20% af alle hjorte der

aldrig vil blive mere end 8 sprosse-ender i en alder af 8 år.

Altså vil den bestanden modellen er beregnet ud fra stige fra

400

dyr (200 hinder og 200 hjorte) til

550- 600

dyr (stadig 200 hinder og resten hjorte)

Målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet var beskrevet som: En mere ligelig kønsfordeling.

Spørgsmålet er jo nu om dette er tilfældet?

Samtidigt var ideen med en ny forvaltningsplan også, at reducere markskaderne hos landbruget,

hvilket UNDER INGEN omstændigheder vil opnås med forslaget fra Den Nationale

Hjortevildtgruppe, TVÆRT I MOD!

De genetisk svage hjorte vil i forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe også beskyttes og

akkumuleres igennem bestanden, til stor skade for den fremtidige genetik.

Altså vil en sådan forvaltningsmodel skabe en MEGET UNATURLIG

kønssammensætning i en polygam bestand – men til hjortens fordel.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Tabel 1.

Handyrs tilvækst over 9 årgange

V/ Start afskud år 4

400

350

300

Tilvækst

250

200

150

100

Årgang

Tabel 1 viser altså at v/ afskydning startende i år 4, opnår man 10 hjorte på 8 år, men for at opnå

dette kræver det en total bestand af hjorte på 352.

Tabel 2.

Handyrs tilvækst over 9 årgange

V/ Start afskud år 6

500

400

Tilvækst

300

200

100

Årgang

Tabel 2 viser altså at v/ afskydning startende i år 6, opnår man 19 hjorte på 8 år, men for at opnå

dette kræver det en total bestand af hjorte på 454.

Den naturlige dødelighed og maximal procent af genetisk svage hjorte er ikke indregnet i modellen.

V/ år 4(10 sprosse-ender)

V/ år 6(12 sprosse-ender)

antal hjorte på 8 år = 10

antal hjorte på 8 år = 19

totalt antal hjorte = ca. 352 stk

totalt antal hjorte = ca. 454 stk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Tabel 3.

I tabel 3 og 4 sammenlignes bestandstilvæksten af hjorte i en fuld levealder. Altså fra fødsel til død,

således at bestanden afskrives med en afskydning på 25% pr. årgang, fra henholdsvis år 4 og år 6,

indtil der ikke er flere hjorte tilbage ved henholdsvis år 15 og år 17.

Handyrs tilvækst total

V/ Start afskud år 4

400

350

300

Tilvækst

250

200

150

100

Årgang

Tabel 3. viser altså at v/ afskydning startende i år 4, opnår man 28 hjorte på 8 år og der over, men

for at opnå dette kræver det en total bestand af hjorte på 370.

Tabel 4.

Handyrs tilvækst total

V/ Start afskud år 6

600

500

400

Tilvækst

300

200

100

Årgang

Tabel 4. viser altså at v/ afskydning startende i år 4, opnår man 61 hjorte på 8 år og der over, men

for at opnå dette kræver det en total bestand af hjorte på 496.

Den naturlige dødelighed og maximal procent af genetisk svage hjorte er ikke indregnet i modellen.

V/ år 4 (10 sprosse-ender) antal hjorte på 8 år + = 28 totalt antal hjorte = ca. 370 stk.

V/ år 6 (12 sprosse-ender) antal hjorte på 8 år + = 61 totalt antal hjorte = ca. 496 stk.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Tabel 5.

Denne model beviser Jysk Jæger og Landbrugslaugs fremsatte forslag om en fredning af hjorte på

12 sprosse-ender, og der over, i brunsten, samt en fredning af hjorten på Naturstyrelsens arealer, vil

sikre en opnåelse af Vildtforvaltningsrådets målsætning om 1 hjort på 8 år eller der over for hver 20.

hind.

I modellen fastsættes afskydningen af hjorte pr. årgang som følger:



Frem til år 6 på



Efter år 6 på

25%, som anbefalet af de jagt etiske regler.

15% lavere på grund af de ældre hjorte er fredet i brunsten.

Afskydningen efter år 6 er baseret på en antagelse om, at en fredning af denne hjort i brunst-

perioden samt en total-fredning på Naturstyrelsens arealer, vil reducere en sådan afskydning, og

reelt set er 15% måske alt for højt anslået.

Handyrs tilvækst v/ sprosse-skydning

Start v/år 6 (12 sprosse-ender)

350

300

250

Tilvækst

200

150

100

Årgang

Tabel 5. viser altså at der opnås 39 hjorte på 8 år og der over, men for at opnå dette kræver det en

total bestand af hjorte på 309.

Selv om afskydningen af hjorte op til 12 sprosse-ender (år 6) skulle stige til 33% pr. årgang, vil

målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet stadig indfries med 15 hjorte på 8 år eller derover samtidigt

ville den totale tilvækst kun være på 212 hjorte.

Da modellen her bygger på en bestand af 200 hinder, kræves der altså kun 10 hjorte i alderen 8 år

eller der over, for at kunne nå målsætningen.

Modellerne som beskrevet i tabellerne viser tydeligt:

Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag der tvinger afskydningen over på ældre dyr, samt en

reduceret afskydning af hjorte generelt, vil reducere i en voldsom bestandsforøgelse af handyr, til

skade for land- og skovbrug og ligeledes skabe, for en polygam art, en fuldstændig unaturlig

kønsfordeling i bestanden.

Jysk Jæger og Landbrugslaugs forslag opfylder med lethed målsætningen fra

Vildforvaltningsrådet. Forslaget vil give en mindre bestandsforøgelse af handyr, færre

markskader, mere ligelig kønsfordeling, afskydning af de genetisk svage hjorte og giver, ikke

mindst, ALLE jægere, store som små, retten og muligheden for at drive jagt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 2.

Beskyttelse af afgrøder ved hjælp af hegn bliver fremtiden i Danmark hvis der indføres restriktioner

5 rækket strømførende hegn så langt øjet rækker.

Her ses 4 rækket el-hegn.

Som det ses er højden på dette hegn ca. 2m

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 2a.

Hegn langs skov kant. Hegnet strækker sig helt til træerne i horisonten, og hele marken er indhegnet

med kilometer vis af hegn.

Her ses en ”krondyr veksel” gennem en stubmark.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 2b.

Også på Naturstyrelsens arealer er det nødvendigt at hegne

Bemærk her det golde landskab uden for hegnet.

De store ”lysåbne” arealer som blev aftalt i 2010 under Miljøminister Karen Ellemann (Bilag3), der

skulle udlægges som kronvildt foder-områder, er alle under hegn?

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 3.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Bilag 4.

Jysk Landbrugsrådgivnings geografiske dataindsamlingsområde er afgrænsede områder i det

sydlige Jylland. Kort skitse vil angives i 2016 rapporten.

Nye beløb på 4,2 millioner kroner (en stigning på 30% i forhold til 2015) indikerer at bestanden

også dér, er ude af kontrol.

Det må på denne baggrund kræves, at en samlet opgørelse på landsplan må være et krav forud for,

at ”interesse organisationer” udtrykker ønsker om en ændring i forvaltningen af kronvildtet.

Det er jo indlysende, at det er nogle landmænd der betaler for at holde bestanden på kost.

De ramte landmænd lader ikke til at kunne få deres ”repræsentant” i tale?

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 416: Henvendelse af 25/4-16 fra Bæredygtigt landbrug, Dansk Land- og Strandjagt og Jysk Jæger og Landbrugslaug om foreslag til den fremtidige kronvildt forvaldtning

Kildehenvisning:

”Bæredygtig krondyrforvaltning” DCE rapport Nr. 106 (2014)

http://dce2.au.dk/pub/SR106.pdf

”Forests and Wildlife Management in Germany

－A

minireview”, Marcus J. Schaller (2007)

http://eprints.lib.hokudai.ac.jp/dspace/bitstream/2115/24487/1/10(1)_P59-70.pdf

”Foreløbig vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2014/15”, Tommy Asferg (2015)

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2015/Vildtudbyttestatistik_2014_15.pdf

”Vildt Biolog Egon Bennetsens model”

http://www.netnatur.dk/jagt-i-dk/jagt-danmark/3870-vildtbiolog-skaerer-igennem

”Optimering af kronvildtjagten – Maria Ravn Nørgaard 2014”

http://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2015/01/Optimering-af-kronvildtjagten_ver1Marie-

Ravn.pdf

Hjortevildtgruppens Vestjylland afrapportering 2014/15

http://www.jagtkreds2.dk/files/8714/3184/9757/Afrapportering_VFR_2015.pdf

”Sexual Segregation in ungulates: A new approach. K. Ruckstuhl og P. Neuhaus, ca.mbridge

University 1999”

http://bgs.uca.lgary.ca./files/bgs/ruckstuhl_neuhaus_2000.pdf

”Kronvildt og markskader – Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe for VFR - 1999”

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66210/Markskaderapport%201999.pdf

”Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område – Jysk Landbrugsrådgivning 2015”

http://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2015/05/Markskader-2015.pdf

”Hjortevildtgruppen Vest-jyllands afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 2014/15”

http://www.jagtkreds2.dk/files/8714/3184/9757/Afrapportering_VFR_2015.pdf

" DMU rapport nr 512 (Krondyr.Dådyr og Sika i Danmark) fra 2001/02"

http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/faglige_rapporter/nr._500-

549/abstracts/nr._512_udgivelser/

"Feed and water requirements" The Deer Farming Handbook.

http://www.deerfarming.com.au/DFH/DFH10-Feed.pdf