Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 413
Offentligt
1624050_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Næste år skal aftalen om udsendelse af fugle til jagt genforhandles i Vildforvaltningsrådet.
I den anledning vil informationsindsatsen Bæredygtig jagt gerne invitere Miljø- og
Fødevareudvalget på besøg hos en ejendom der arbejder med jagt og derved ligeledes
med biotopplaner.
Ifølge den nuværende aftale skal landejendomme anlægge levesteder for vildtet (biotoper)
hvis de vil sætte fasaner og agerhøns ud til jagt, biotoper der skal bidrage til at øge
naturindholdet på ejendommen.
Biotopplanerne indeholder naturforbedrende tiltag, fx anlæggelse af læhegn, vandhuller,
insektvolde, barjordsstriber og såning af vildtager – tiltag, der kommer vildtet til gode i form
af gemmesteder og fødegrundlag, og som generelt øger biodiversiteten i naturen.
I 2013 offentliggjorde Århus Universitet og Naturstyrelsen en undersøgelse, der
dokumenterer, at biotoperne virker efter hensigten og har forbedret biodiversiteten på de
pågældende ejendomme. Rapporten kan læses
her:
http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/biotopplaner-oeger-naturindholdet-i-
landbrugslandskabet
I anledning af genforhandlingen af aftalen, vil vi meget gerne give udvalget muligheden for
at opleve en ejendom med jagtvæsen og biotopplaner. Vi foreslår besøg på ejendommen
Gisselfeld ved Næstved, da denne ejendom har anlagt biotoper siden aftalen trådte i kraft i
2010, samt fordi ejendommen ligger ca. en times kørsel fra Christiansborg.
Tidspunktet er åbent, og vi skriver til jer i god tid, da vi netop er klar over at det kræver
planlægning ved en udvalgstur.
Informationsindsatsen Bæredygtig jagt er et samarbejde mellem Sektionen for Større
Jordbrug, Dansk Skovforening og Danmarks Jægerforening.
Jeg har vedhæftet en pjece om Bæredygtig jagts arbejde og den nyoprettede
mærkningsordning der er trådt i kraft i år.
Med venlig hilsen
Mette Nord
Projektleder
H O L M
K O M M U N I K A T I O N A/S
Grønningen 23 1. sal
1270 København K
Danmark