Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 412
Offentligt
1623691_0001.png
Samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den
20. april 2016 vedr. klimaeffekterne ved fødevare- og
landbrugspakken
_____________________________________
Samrådsspørgsmål AM og AN
I Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har Pia Olsen Dyhr
(SF), Jens Joel (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian
Poll (ALT) og Andreas Steenberg (RV) stillet ministeren
følgende to samrådsspørgsmål AM og AN:
Samrådsspørgsmål AM:
”Hvad kan ministeren oplyse om klimaeffekterne af
landbrugspakken?”
Samrådsspørgsmål AN:
”Hvad agter regeringen at foretage sig for at neutralisere
klimaeffekten af landbrugspakken?”
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for de to spørgsmål, som
jeg på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.
Lad mig indlede med at redegøre for klimaeffekterne af
fødevare- og landbrugspakken. Her vil jeg fokusere på at
besvare følgende tre spørgsmål:
Energi-,
Forsynings-
og
Klimaminist
eriet
Stormgade
2-6
1470
København K
T: +45 3392
2800
E:
Side 1/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0002.png
For det første: Hvilke klimaeffekter har fødevare- og
landbrugspakken – her vil jeg gennemgå de klimaeffekter,
der også er opgjort i besvarelsen af spørgsmål 391, som
blev oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 12. februar
2016 samt i den mindre korrektion til beregningerne, som
fremgår af besvarelsen af spørgsmål 547, som blev
oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 25. marts 2016.
For det andet: Hvad betyder fødevare- og landbrugspakken
for opfyldelsen af de danske klimaforpligtigelser i EU i
perioden 2013-2020?
Og,
For det tredje: Hvad betyder fødevare- og landbrugspakken
for opfyldelsen af de danske klimaforpligtigelser i EU i
perioden 2021-2030?
Lad mig starte med at redegøre for fødevare- og
landbrugspakkens klimaeffekter.
Som nævnt er fødevare- og landbrugspakkens klimaeffekter
opgjort i besvarelsen af spørgsmål 391 MOF alm. del, som
blev oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 12. februar
2016.
Beregningerne af klimaeffekten i besvarelsen af dette
spørgsmål er udarbejdet i samarbejde mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og
Side 2/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0003.png
Klimaministeriet. De to ministerier er således enige om de
fremlagte beregninger.
Når vi vurderer klimaeffekt af landbrugsinitiativer, ser vi på
effekten både med og uden kulstoflagring.
Kulstoflagring sker, når CO
2
trækkes ud af luften og bindes i
jorde og skove, og er således en reel klimaeffekt. Når vi
også beregner klimaeffekt uden kulstoflagring, skyldes det
blandt andet, at man ikke kan indregne denne effekt i
forbindelse med vores EU forpligtelser frem mod 2020.
Tallene kan altså læses med og uden effekterne af
kulstoflagring.
Når kulstoflagring medregnes, har den fuldt indfasede
landbrugspakke en neutral effekt på den samlede
drivhusgasudledning fra Danmark i 2021.
For hele perioden 2016 til 2020 vil fødevare- og
landbrugspakken, inklusiv kulstoflagring, medføre en
sammenlagt merudledning af drivhusgasser på ca. 1,4 mio.
ton CO
2
-ækvivalenter i forhold til en situation, hvor man ikke
har indført fødevare- og landbrugspakken.
Når kulstoflagring ikke medregnes, vil fødevare- og
landbrugspakken medføre en sammenlagt merudledning på
ca. 1,8 mio. ton CO
2
-ækvivalenter for hele perioden 2016 til
Side 3/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0004.png
2020, i forhold til en situation, hvor man ikke har indført
fødevare- og landbrugspakken.
Og fra år 2021 og frem vil der være en årlig merudledning på
ca. 0,4 mio. ton CO
2-
ækvivalenter, når kulstoflagring ikke
medregnes.
Der er ingen tvivl om, at sådanne tal kan være lidt abstrakt
størrelse, men hvis jeg skal forsøge at sætte tallene lidt i
perspektiv, svarer det til, at fødevare- og landbrugspakken
medfører, at de årlige, ikke-kvoteomfattede udledninger kun
er ca. 1 pct. højere, end de ville være, hvis pakken ikke var
blevet indført.
Jeg kan desuden tilføje, at vi med Basisfremskrivningen
2015 som bekendt forventes at nå en 40 pct. reduktion af
drivhusgasudledningen i 2020. Effekterne, der følger af
vedtagelsen af landbrugspakken, ændrer heller ikke ved
dette.
Så vidt fødevare- og landbrugspakkens klimaeffekter.
Jeg vil nu kort redegøre for, hvordan disse effekter påvirker
opfyldelsen af de danske klimaforpligtigelser i EU i
henholdsvis 2020 og 2030.
[De danske klimaforpligtelser i EU i perioden 2013-2020]
Side 4/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0005.png
Øget kulstoflagring i jord og skove medfører som sagt en
reduceret drivhusgasudledning. Efter de gældende regler
kan disse reduktioner i drivhusgasudledningen ikke regnes
med i opgørelsen af, om Danmark opfylder sine
klimaforpligtigelser i EU for perioden 2013-2020 i den ikke-
kvotebelagte sektor.
Når effekten af kulstoflagring ikke regnes med, øges
udledningerne i 2020 med ca. 0,4 mio. ton CO
2
-
ækvivalenter. Dermed øges den forventede underopfyldelse i
året 2020 fra ca. �½ mio. ton CO
2
-ækvivalenter til ca. 1 mio.
ton CO
2
-ækvivalenter.
Den sammenlagte effekt af fødevare- og landbrugspakken
inden for forpligtelsesperioden er en forøgelse af
drivhusgasudledningen på ca. 1,8 mio. ton CO
2
-ækvivalenter
for hele perioden 2016 til 2020, hvilket fører til, at den
forventede sammenlagte overopfyldelse for årene 2013 til
2020 falder fra ca. 14 mio. ton CO
2
-ækvivalenter til ca. 12�½
mio. ton CO
2
-ækvivalenter.
Disse forhold udfordrer altså ikke Danmarks opfyldelse af det
i EU fastsatte reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor
for perioden 2013-2020, som Danmark således fortsat
forventes at overopfylde.
Her kan jeg tilføje, at reduktionsmålet for den ikke
kvoteomfattede sektor for 2020 for perioden 2013-2020 er
skruet sådan sammen, at det både omfatter et mål om, at de
Side 5/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0006.png
sammenlagte udledninger reduceres med 20 pct. i 2020 i
forhold til niveauet i 2005, men også en række årlige delmål
frem mod 2020.
Det er dog tilladt at underopfylde delmålene i et år, hvis der
overopfyldes tilsvarende i et eller flere forudgående år.
Fødevare- og landbrugspakken ændrer dog ikke ved, at
Danmark fortsat forventes at overopfylde det sammenlagte
mål frem til og med 2020 med 12�½ mio. ton CO2-
ækvivalenter.
Så vidt fødevare- og landbrugspakkens klimaeffekter for de
danske klimaforpligtigelser i EU i perioden til og med 2020.
Jeg vil nu gå videre til de danske klimaforpligtigelser i EU i
perioden til og med 2030, som løber for perioden fra 2021-
2030.
[De danske klimaforpligtelser i EU i perioden 2021-2030]
Vi kender endnu ikke hverken det nationale klimamål for den
ikke-kvotebelagte sektor i 2030 eller rammerne for opfyldelse
af dette mål – herunder hvordan kulstoflagring fra jord og
skov skal tælle med i målopfyldelsen.
Derfor er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere
fødevare- og landbrugspakkens betydning for opfyldelsen af
det kommende 2030-mål.
Side 6/7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet den 20/4-16 om klimaeffekterne af landbrugspakken
1623691_0007.png
Det kan dog ikke udelukkes, at vedtagelsen af fødevare- og
landbrugspakken vil medføre, at udfordringen frem mod
2030 bliver større.
[Neutralisering af klimaeffekt af fødevare- og
landbrugspakken].
Med disse ord om fødevare- og landbrugspakkens
klimaeffekter vil jeg nu bevæge mig over til besvarelsen af
det andet samrådsspørgsmål, der handler om, hvad
regeringen vil gøre for at neutralisere klimaeffekten af
fødevare- og landbrugspakken.
Til det vil jeg bemærke, at det er miljø- og
fødevareministeren, der har indgået aftalen om en fødevare-
og landbrugspakke.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke været
direkte involveret i sammensætningen af og forhandlingerne
om fødevare- og landbrugspakken.
Derfor vil jeg henvise til miljø- og fødevareministeren for
spørgsmål omkring kompenserende tiltag til fødevare- og
landbrugspakken.
Tak for ordet.
Side 7/7