MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 411
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 20. april 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Kommissionens

gennemførelsesforordning om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

(SCoPAFF) den 27.–28. april 2016.

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte forslaget, idet der dog fra dansk side af miljøhensyn arbejdes for at få sænket den

foreslåede maksimalgrænseværdi for zink i foder til slagtesvin fra 120 mg zink til 100 mg/kg. Desuden vil

Danmark arbejde for at fastholde de gældende maksimalgrænseværdier for zink i foder til fisk og selskabsdyr

på henholdsvis 200 og 250 mg/kg. Endelig vil Danmark arbejde for, at der i forslaget indarbejdes en

bestemmelse om revision af godkendelsesforordningens maksimalgrænseværdier for indhold af zink i foder

indenfor en tidsperiode på maksimalt 3 år, hvor der forventes at foreligge ny viden om dyrenes fysiologiske

behov for zink.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter - komitesag

Fødevarestyrelsen/ Kemi & Fødevarekvalitet

Sags.nr.: 2016-29-22-01511 / 2016-4550

Den 20. april 2016

MFVM 067

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af

zink-bilysinat

som

tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (komitésag).

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af zink-bilysinat som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

(komitésag). Derudover indeholder forslaget mindre nedsættelser af maksimalgrænseværdierne for zink i

fuldfoder til en række dyrearter, dog ikke for smågrise, søer og kaniner. Forslaget forventes sat til afstemning i

Den Stående Komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 27.-28. april 2016. Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at stoffet er sikkert for dyr og mennesker forudsat, at

maksimalgrænseværdierne overholdes. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet

for de berørte dyr. For smågrise foreslås den nuværende maksimalgrænseværdi fastholdt, hvilket ifølge Aarhus

Universitet er bekymrende, da denne formentlig ligger væsentligt under smågrisenes fysiologiske behov for zink

i forbindelse med fravænning. Forslaget forventes at have en vis gavnlig effekt på miljøet. Regeringen kan støtte

forslaget, idet der dog fra dansk side af miljøhensyn arbejdes for at få sænket den foreslåede

maksimalgrænseværdi for zink i foder til slagtesvin fra 120 mg zink til 100 mg/kg. Desuden vil Danmark

arbejde for at fastholde de gældende maksimalgrænseværdier for zink i foder til fisk og selskabsdyr på

henholdsvis 200 og 250 mg/kg. Endelig vil Danmark arbejde for, at der i forslaget indarbejdes en bestemmelse

om revision af godkendelsesforordningens maksimalgrænseværdier for indhold af zink i foder indenfor en

tidsperiode på maksimalt 3 år, hvor der forventes at foreligge ny viden om dyrenes fysiologiske behov for zink.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag om gennemførelsesforordning om godkendelse af zink-bilysinat som

tilsætningsstof til foder til alle dyrearter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22.

september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 9, stk. 2.

Forslaget skal behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

(SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet

Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen

vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned

forelægge forslaget for appeludvalget.

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage

forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter - komitesag

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

(SCoPAFF) den 27.–28. april 2016.

Formål og indhold

Forslaget vedrører fodertilsætningsstoffer, der godkendes til bestemte anvendelsesformål og til bestemte

dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet,

virkningsmekanisme og sikkerhed i forhold til dyrs og menneskers sundhed. Endvidere må stofferne ikke have

negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet over for de pågældende dyrearter skal ligeledes være

dokumenteret.

Kommissionens forslag vedrører godkendelse af en ny zinkforbindelse, zink-bilysinat til alle dyrearter. Zink er et

essentielt næringsstof, og søges godkendt i gruppen ”tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber”.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i sin vurdering af stoffet i en rapport fra 2015 vurderet

zinkforbindelsen i forhold til dets sikkerhed og effektivitet. Der er overordnet set ikke sundhedsmæssige

problemer ved anvendelsen af stoffet i de foreslåede mængder hverken for dyr eller mennesker. Dog vil zink-

bilysinat kunne være hud-sensibiliserede og lokalirriterende for øjne og/eller hud, og i pulverform kan det udgøre

en risiko ved inhalation. Kommissionen har derfor i deres forslag indskrevet, at der tages forholdsregler ved

inhalation og ved kontakt med øjne og hud. Ved anvendelse af beskyttelsesudstyr vil forbindelserne som

udgangspunkt ikke udgøre en arbejdsmiljørisiko. På miljøsiden har EFSA vurderet, at zink-bilysinat vil blive

anvendt i stedet for en anden zinkforbindelse, og at anvendelsen derfor ikke vil forøge miljøbelastningen.

Kommissionen foreslår, at maksimalgrænseværdierne for zink i foder til visse dyrekategorier nedsættes i forhold

til de maksimalgrænseværdier, som i dag gælder for alle zinkforbindelser, der er godkendt som

fodertilsætningsstoffer. Maksimalgrænseværdierne refererer til det acceptable totalindhold af zink i fuldfoderet.

Forslagets maksimalgrænseværdier er baseret på en vurdering foretaget af EFSA fra 2014, der konkluderede, at

man potentielt har mulighed for at reducere maksimalgrænseværdien for zink i foder til visse dyrekategorier uden

at det går ud over dyrevelfærden. EFSA vurderede desuden, at en reduktion af maksimalgrænseværdien for zink i

foder alt andet lige vil kunne reducere udledningen af zink ved udbringning af husdyrgødning med 20 %.

Kommissionens forslag til nedsættelse af maksimalgrænseværdierne er dog ikke så vidtgående som EFSA’s

anbefalinger. Den forventede reduktion i udledningen af zink til miljøet vil derfor være mindre end 20 %.

EFSA’s forslag til reduktioner af maksimalgrænseværdierne af zink i foder er kun delvist indarbejdet i

Kommissionens forslag til godkendelse af zinkforbindelserne. På visse områder har Kommissionen fulgt EFSA’s

forslag, mens Kommission i andre tilfælde, herunder for selskabsdyr, fisk, slagtesvin og drøvtyggere, ikke har

vurderet det muligt at finde flertal for en så vidtgående reduktion. Baggrunden for dette er, at man fortsat

mangler videnskabelig dokumentation for, om man i alle medlemsstater vil kunne reducere zinkmængden så

meget, som EFSA har vurderet muligt, uden negative konsekvenser for dyrevelfærden og dyresundheden.

Side 2/5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter - komitesag

Tabellen nedenfor angiver de nuværende maksimalgrænseværdier for zink, EFSA’s anbefalinger til nye

maksimalgrænseværdier og Kommissionens forslag til nye maksimalgrænseværdier af 12. april 2016.

Dyreart

Nuværende maksimal-

grænseværdi

i mg/kg

250

200

150

EFSAs forslag til

maksimalgrænse-

værdier i mg/kg

150 (hunde og katte)

150 (laksefisk)

150

120

100

Kommissionens forslag

til maksimalgrænse-

værdier i mg/kg

(april 2016)

200

180

150

120

Selskabsdyr:

Fisk

Smågrise

Søer

Kaniner

Kalkuner

Andre arter, herunder

slagte-svin og

drøvtyggere

Mælkeerstatninger

200

120

Fødevarestyrelsen har anmodet Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Institut for

Husdyrvidenskab (AU), om en vurdering af de foreslåede maksimalgrænseværdier for zink.

AU bemærker, at behovet for zink er særlig stort for dyr i kraftig vækst og i særlige fysiologisk kritiske perioder af

dyrs liv, hvilket primært er de første 14 dage efter fravænning af smågrise og i perioder af reproduktionen

(opstart, fødsel og tidlig laktation). I disse perioder er foderoptagelsen lav (ustabil), og det daglige zinkbehov til

vækst (unge dyr) eller reproduktion er højt. For at sikre dyrenes fysiologiske behov for zink er det af afgørende

betydning, at fokusere på den daglige zinkoptagelse i stedet for, som EFSA anbefaler, at angive dyrenes zinkbehov

som koncentrationen af zink pr. kg foder.

Med hensyn til smågrise ved fravænning mener AU ikke, at Kommissionens forslag, om at fastholde

maksimalgrænseværdien for zink på 150 mg/kg foder, er tilstrækkeligt til at dække smågrisenes daglige behov for

zink i den kritiske fravænningsperiode. Med udgangspunkt i almindeligt anerkendte fodringsanbefalinger fra det

Nationale Forskningsråd i USA (NRC) er smågrisenes zinkbehov, lige efter fravænning, betydeligt højere, end

Kommissionens foreslåede maksimalgrænseværdi. Høj zinkdosering (2500 mg zink/kg foder) i form af

dyrlægeordineret zink (i form af zinkoxid) i 0-14 dage efter fravænning vides at have en gavnlig effekt ved

håndtering af fravænningsdiarré hos smågrise, men mekanismen kendes ikke. Den høje zinkdosering

kompenserer muligvis for den lave foderoptagelse i den pågældende periode, så grisene derved får dækket deres

daglige zinkbehov. På baggrund af ovenstående er der ifølge AU ikke videnskabeligt grundlag for at videreføre

den gældende maksimalgrænseværdi på 150 mg zink/kg foder i smågriseperioden, som også inkluderer

fravænningsperioden.

AU oplyser dog, at der endnu ikke findes tilstrækkelig sikker videnskabelig dokumentation for smågrises daglige

fysiologiske behov for zink i den kritiske periode efter fravænning.

Med hensyn til slagtesvin oplyser AU, at der mangler opdateret viden om slagtesvins fysiologiske behov for zink

under de nuværende produktionsforhold og fodringsstrategier. AU mener dog, at man med den nuværende viden

i princippet kan acceptere både 100 og 120 mg/kg fuldfoder (henholdsvis EFSA’s anbefaling og Kommissionens

forslag) uden, at det vil have nævneværdi indflydelse på dyrenes sundhed.

Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at brancherne i EU har rejst tvivl om, hvorvidt de af EFSA anbefalede

maksimalgrænseværdier er tilstrækkelige til at dække det fysiologiske behov hos selskabsdyr og fisk. EFSA’s

Side 3/5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter - komitesag

vurdering er baseret på gamle data, og da der i dag er en større andel af vegetabilsk materiale i foderet til disse

dyregrupper, er biotilgængeligheden af zink i foderet formindsket. Fødevarestyrelsen anbefaler på den baggrund,

at man udskyder en eventuel beslutning om at reducere maksimalgrænseværdierne for foder til fisk og

selskabsdyr til der foreligger ny viden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Området er alene reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september

2003 om fodertilsætningsstoffer. Forslaget vil være direkte gældende i Danmark, og forventes ikke at medføre

andre ændringer af lovgivningen i Danmark.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes heller ikke at have

administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil alt andet lige medføre en reduktion i zinkbelastningen af

landbrugsjord.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, derudover har EFSA’s indstilling fra 2014 om en mulig reduktion

af maksimalgrænseværdien af zink i foder tidligere været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende

bemærkninger:

Danske Korn- og Foderstof-importørers og eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) mener, at det er usikkert,

om grænsen på 150 mg zink/kg i fiskefoder kan dække behovet for ørreder og andre fiskearter. DAKOFO oplyser,

at der er bekymring for en eventuel nedsættelse af zinkgrænsen fra 200 mg/kg til 150 mg/kg i fiskefoder.

Landbrug & Fødevarer ser som udgangspunkt positivt på en reduktion af zink i slagtesvinefoder fra 150 til 100 mg

/kg fuldfoder såfremt forslaget bygger på et videnskabeligt forsvarligt grundlag og at dette grundlag er

tilgængeligt. SEGES er i gang med et forsøg, der skal vurdere et reduceret zinkniveau. Landbrug & Fødevarer ser

derfor helst, at man afventer resultatet af dette forsøg, som forventes offentliggjort ultimo 2016.

Dyrenes Beskyttelse mener, at zink fremmer forekomsten af resistente bakterier i staldende og ophobes i jord,

hvor der spredes gylle, hvilket fremmer forekomsten af resistente jordbakterier samt kan virke som miljøgift for

vildtlevende fisk, fugle og pattedyr. Dyrenes Beskyttelse støtter derfor EFSA’s anbefalinger til reduceret

maksimalgrænseværdierne for zink i foder, da det er deres indtryk, at der ikke er dyrevelfærdsmæssige negative

konsekvenser ved de anbefalede reducerede grænseværdier. Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er der

endvidere behov for en strengere regulering af veterinært zink til fravænningsgrise. Dyrenes Beskyttelse peger

desuden på behovet for, at se på smågrisenes fravænningsalder og fravænningsmetoder med henblik på lavest

muligt forbrug af tilsætninger til foderet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Side 4/5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 411: Grundnotat om godkendelse af zink-bilysinat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter - komitesag

Regeringens generelle holdning

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at stoffet er sikkert for dyr og mennesker

forudsat, at maksimalgrænseværdierne overholdes. EFSA vurderer desuden, at zinkforbindelsen er effektiv kilde

til zink for dyrene. Desuden vil der blive anvendt mindre zink end tidligere grundet reduktionen af visse af

maksimalgrænseværdierne for zink i foder, hvilket alt andet lige giver en vis reduktion i miljøbelastningen med

zink på landbrugsjord.

Regeringen agter på den baggrund at stemme for forslaget, idet der af miljøhensyn arbejdes for at få sænket

maksimalgrænseværdien for zink i foder til slagtesvin fra 120 mg/kg til 100 mg/kg. Endvidere vil regeringen

arbejde for at fastholde maksimalgrænseværdierne for zink i foder til fisk og selskabsdyr på henholdsvis på 200 og

250 mg/kg. Desuden vil regeringen arbejde for, at der i forslaget indarbejdes en bestemmelse om, at

godkendelsesforordningens maksimalgrænseværdier skal revideres indenfor en tidsperiode på maksimalt 3 år,

når der foreligger mere fyldestgørende viden om dyrenes fysiologiske behov, herunder især for smågrise,

slagtesvin, fisk og selskabsdyr.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5