MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 409
Offentligt

Åbent brev til Miljø- og Fødevareudvalget

Dette brev fremsendes som en opfølgning på det åbne brev, som udvalget modtog den 11. april 2016,

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, MOF Alm. Del Bilag 389.

Gråsten Fjerkræ A/S har nu har modtaget de dokumenter, som blev efterlyst i brevet af den 11. april

2016. Med udgangspunkt i de modtagne dokumenter er der lavet en teknisk gennemgang af DTU’s

risikovurdering af fødevaresikkerheden og folkesundheden ved implementering af udkast til ny

lovgivning vedrørende stalddørsproduktion, herunder afsætning af sådanne produkter. Ligeledes

indeholder brevet en gennemgang af Fødevarestyrelsens tolkning og implementering af DTU’s

risikovurderinger i udkastet til lovgivningen.

Brevet afsluttes med et forslag til hvordan man kan komme videre på en konstruktiv måde.

Indledning

Via aktindsigt har Gråsten Fjerkræ A/S nu modtaget forskellige oplysninger om risikovurderinger af de

prøveprogrammer, som er foreslået i udkast til lovgivning i stalddørspakken. DTU der har stået for disse

risikovurderinger, som er baseret på en henvendelse fra Fødevarestyrelsen den 21. juli 2016. Det fremgår

endvidere af akterne, at Fødevarestyrelsen havde brug for en hurtig tilbagemelding.

Der henvises også til de indkomne høringssvar, som Fødevarestyrelsen har modtaget i forbindelse med

høringen, der blev udsendt den 1. februar 2016 med høringsfrist den 23. februar 2016. Høringssvarene blev

lagt på Høringsportalen den 15. april 2016.

Som det fremgår i flere af høringssvarene, er Gråsten Fjerkræ A/S absolut ikke ene om at have stor

bekymring for fødevaresikkerheden i den foreslåede lovgivning.

Efter at have læst akterne mellem DTU og Fødevarestyrelsen i forbindelse med risikovurderingerne er

Gråsten Fjerkræ A/S’s bekymringer desværre blevet bestyrket,

da DTU klart tilkendegiver, at der er tale

om en forøget risiko ved den foreslåede lovgivning. Samtidig ender DTU dog med at konkludere, at denne

øgede risiko ikke vil kunne registreres i det nationale regnskab.

Denne slutkonklusion fra DTU er stærkt bekymrende, da DTU, efter Gråsten Fjerkræ A/S’s bedste vurdering,

baserer sig på forkerte forudsætninger. I det efterfølgende vil dette forhold blive nærmere belyst.

Gråsten Fjerkræ A/S hæfter sig endvidere ved, at der ikke er foretaget nogen risikovurdering i forhold til de

særlige farlige fjerkræsygdomme som New Castle Disease og fugleinfluenza. Efter Gråsten Fjerkræ A/S’s

opfattelse kan disse sygdomme, hvis ikke de rette forholdsregler tages, komme til at udgøre en risiko, som

kan være stærkt skadende for erhvervet i sin helhed og som kan komme til at koste samfundet betydelige

summer. En opbygning af et stalddørssalg med flere små fjerkræflokke involveret, vil efter Gråsten Fjerkræ

A/S opfattelse have indbygget en risikofaktor, som der på forskellige måder bør tages højde for. Dette

synes ikke at være sket i tilstrækkelig grad i udkastet til lovgivningen omkring stalddørspakken.

Side: 1 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

For god ordens skyld skal Gråsten Fjerkræ A/S understrege, at de afgivne bemærkninger i denne

sammenhæng udelukkende fokuserer på slagtefjerkræ og æglæggende høner og ikke på vildt eller andre

husdyr, da Gråsten Fjerkræ A/S kerneområder ikke ligger der.

DTU’s svar til Fødevarestyrelsen

Den 21. august 2016 svarer DTU på anmodningen fra Fødevarestyrelsen

(Bilag 1).

I DTU’s besvarelse er det værd, at bemærke sig følgende direkte udsagn fra DTU:

Det har ikke været muligt at finde meget litteratur, der kan understøtte den ønskede

risikovurdering

Besvarelsen er derfor baseret på skøn og på Instituttets (DTU’s) generelle erfaring på området

Samlet set vurderer Instituttet (DTU), at den ændrede praksis generelt ikke vil være behæftet med

væsentlig forøgelse af fødevarebårne risici, sammenlignet med kommerciel produktion

Der kan ses en forøgelse af

Campylobacter

på slagtekyllingekroppe i de tilfælde, hvor

primærproducenten slagter og eviscererer (tager indvoldene ud)

Stigningen i antal

Campylobacter

på slagtekroppen øger sandsynligheden for sygdom hos

forbrugeren

Ved udtagning af indvolde og opskæring af slagtekroppe hos primærproducenten er det vigtigt, at

sikre god køling

Den lavere overvågningsintensitet i små æglæggende flokke med stalddørssalg vil, alt andet lige,

medføre større risiko for, at der sælges salmonellainficerede æg

Ved brug af rå æg i retter skal der være krav om varmebehandling

DTU har ikke data for hygiejneniveau hos hjemmeslagtere

Der er en risiko for, at hygiejnen generelt vil være af et lavere niveau hos hjemmeslagtere og

risikoen for kontaminering af produkterne med sygdomsfremkaldende mikroorganismer vil således

være højere

Risiko for

Campylobacter

vil være forøget på slagtekroppe af fjerkræ fra stalddørssælgende

besætninger

Risikoen for salmonellaforekomst på slagtekroppe af fjerkræ fra stalddørssælgende besætninger er

usikkert

DTU kan indtil videre ikke estimere effekten af den nye lovgivning på antal salmonellatilfælde, der

kan tilskrives æg

Kontrol af æglæggende høner for salmonella hver 18. uge sammenlignet med hver 2. uge betyder,

at der er 4 gange højere risiko for at finde salmonella

Til de foranstående udsagn fremsat af DTU skal der tilføjes, at DTU antager ”at

de zoonotiske ricisi, der er

tilstedet i besætninger med stalddørssalg, ikke afviger fra hvad der er tilstedet i konventionelle

produktionssystemer”

Ligeledes antager DTU at risikoen for salmonella i stalddørsflokke er lig med risikoen i

de fritgående flokke.

Disse forudsætninger/antagelser er grundlæggende meget forkerte. Det skyldes følgende forhold:

I den konventionelle produktion er der strenge krav om salmonellafrihed fra forældregenerationen over

rugeriet og videre over opdrættet. Der kan og må under ingen omstændigheder indsættes en flok

Side: 2 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

slagtekyllinger eller en flok æglæggende høner i produktionen uden de er testet frie for salmonella.

Herudover er det et krav, at der i den konventionelle produktion arbejdes efter princippet ”alt ind = alt ud”,

hvilket betyder, at der er et fuldstændigt afbræk mellem de enkelte hold.

I stalddørsproduktionen er der intet krav om, at produktionsdyrene skal være testede for salmonella i de

bagved liggende led og derfor vil der som udgangspunkt heller ikke noget viden om, hvordan status har

været i forældreflokken, ved rugeriet i opdrættet. Der er intet krav om benyttelse af ”alt ind = alt ud”

princippet og det er almindeligt, at holde fjerkræ af forskellig alder på samme tid. Herudover vil der også i

stalddørsproduktionen ofte forekomme besætninger, som består af flere typer fjerkræ inkl. svømmefugle

og også ofte hold af andre husdyr, som svin, kvæg, heste m.v. Det giver en øget aktivitet med køb og salg af

dyr og det betyder også, at sådanne besætninger er særligt eksponerede for New Castle Disease og

fugleinfluenza. Ikke mindst kravet om overholdelse af vaccination mod New Castle Disease og revaccination

efter en given tid, kan være problematisk i lyset af den ønskede øgede aktivitet i stalddørsproduktionen.

Gråsten Fjerkræ A/S henvises i denne sammenhæng til det danske udbrud af New Castle Disease i 2002,

hvor den måde de mindre fjerkræflokke blev holdt på og herunder hvorledes der blev købt og solgt fjerkræ

til og fra flokkene. Denne adfærd var medvirkende årsag til, at udbruddet fik store konsekvenser og betød

et trecifret milliontab for slagtekyllingesektoren og et betragteligt tab for myndighederne. F.eks. faldt det

årligt antal slagtede kyllinger i Danmark i løbet af et års tid fra godt 136 mio. stk. til omkring 100 mio. stk.

Efterfølgende har det ikke været muligt for Danmark at indhente dette tab, da der i dag kun slagtes

omkring 105 mio. kyllinger om året i Danmark. Dette til tros for at landene omkring os har haft en ganske

pæn stigning i produktionen.

Derfor er DTU’s forudsætninger og antagelser i denne sammenhæng ikke korrekte. En realistisk vurdering

ville derfor forventeligt have vist en større risiko.

Med det foranstående som baggrund, er DTU’s samlede vurdering, hvor de fremfører:

”samlet set er det

DTU’s skøn, at de nye regler næppe vil give anledning til et øget antal salmonellatilfælde, der vil være synlig

i den nationale statistik”

måske rigtig nok teknisk set, men vil i en given uheldig situation være katastrofal

for den samlede fjerkræproduktion. Mere herom senere.

Fødevarestyrelsens udsagn om stalddørspakken

I forbindelse med høringen fremsendt den 1. februar 2016 med svarfrist den 23. februar fremgår det af

Fødevarestyrelsens egne bemærkninger vedr. udkast til henholdsvis konsumægsbekendtgørelsen og

slagtefjerkræbekendtgørelsen

(Bilag 2)

følgende udsagn:

Besætninger hvorfra der omsættes åbnet fjerkræ til den endelige forbruger ved, stalddør, lokale

butikker og restauranter, skal være underlagt salmonellakontrol, således at fødevaresikkerheden

fastholdes

Fødevarestyrelsen har vurderet, at det vil være for omfattende at anvende det gældende

prøveprogram for de mindre besætninger

På baggrund af DTU har Fødevarestyrelsen udarbejdet et nyt salmonellaprøveprogram

Slagtekyllingebesætninger med maksimalt 500 kyllinger pr. år skal 3 gange indsende 2 sokkeprøver

pr. gang

Side: 3 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Æg fra de små besætninger skal hver 18. uge indsende æg til undersøgelse for antistoffer mod

salmonella

Prøveprogram med 3 årlige (hver 18. uge) indsendelser af æg til test for antistoffer mod salmonella

vurderes at være tilstrækkeligt

Det oplyses at de foranstående udsagn har baggrund i de af DTU udarbejdede programmer, som foreslås

iværksat. Men i henhold til dokumenterne i aktindsigten synes dette udsagn lidt underligt.

DTU har ikke, så vidt Gråsten Fjerkræ A/S kan se det, lavet et oplæg til hvad der skulle gøres for at sikre

fødevaresikkerheden. DTU har vurderet de programmer, som Fødevarestyrelsen ønskede at sætte i værk

og DTU fremkommer altså med reelle betænkeligheder for fødevaresikkerheden, men ender med at

vurdere, men på et forkert grundlag, at det ikke kommer til at gå ud over den nationale folkesundhed.

DTU har heller ikke vurderet om indsamling af 2 sokkeprøver, der samles til én prøve, hver 18 uge er ligeså

sikkert som 5 sokkeprøver samlet til én prøve, tre gange i løbet af en slagtekyllings liv på 35-37 dage.

Derimod er der lavet vurdering af om test af æg for antistoffer hver 18. uge er lige så sikkert som test i

flokken hver 14. dag med 5 sokkeprøver der samles til én prøve.

Svaret er her, at der er 4 gange større risiko for forekomst af salmonella.

Fødevarestyrelsen forholder sig overhovedet ikke til, at der ikke udtages prøver for

Campylobacter

slagtekyllingeproduktionen fra stalddørsproduktionen. Dette selv om stalddørsproduktionen, med den

opbygning som den almindeligvis vil have, vil være betydeligt mere disponerede for

Campylobacter.

Når der laves en sammenligning af stalddørsproduktionen og fritgående fjerkræ, som altså ikke er faglig

holdbar, ønsker Gråsten Fjerkræ A/S at tilføje, at der i frilands- og den økologiske produktion hvert år sker

en tilbagetrækning af fjerkrækød, som findes inficerede med campylobacter. Det samme sker også ved

import via den såkaldte case-by-case-kontrol. I stalddørsproduktionen er der som følge af, at der ikke er

nogen kontrol af campylobacter heller ikke nogen tilbagetrækninger. Dette må i sig selv betyde, at der vil

være en højere eksponering af campylobacter, eller sagt med andre ord, der er tale om en ukontrolleret

fødevare der har en lavere fødevaresikkerhed.

Fødevarestyrelsens eget udsagn om at fødevaresikkerheden skal fastholdes sker ikke da, DTU’s vurderinger

ikke tages til efterretning og kontrol for campylobacter udelades fuldstændigt.

Fødevarestyrelsens svar i forbindelse med et spørgsmål om sikkerheden i ”det lille”

kontrolprogram contra ”det store” kontrolprogram i forbindelse med anmodning om aktindsigt

I svaret fra Fødevarestyrelsen

(Bilag 3)

fremgår følgende:

Der er ikke samme sikkerhed i ”det lille” program, som der er i ”det store” program

Når DTU/Fødevarestyrelsen refererer til, at fødevaresikkerheden ikke forringes, så menes der

fødevaresikkerheden samlet set i Danmark med de input, der kommer fra forskellige

produktionsformer

DTU har vurderet, at omfanget af mængderne fra de små besætninger ikke vil øge

salmonellatilfældene i en sådan grad, at det vil kunne ses i nationalstatistikken

Risikoen for campylobacter indgår ikke i risikovurderingen, da der ikke testes for campylobacter

Der er samme risiko for campylobacter i fritgående kyllinger som ved stalddørskyllinger

DTU har i sine risikovurderinger vurderet fødevaresikkerheden og ikke folkesundheden

Side: 4 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Den nationale zoonosestatistik

DTU anfører sin konklusion, at selv om der er en øget risiko for forekomst af salmonella og campylobacter i

æg og slagtekyllinger fra stalddørsproduktionerne, vil dette

”næppe være synligt i den nationale statistik”.

Dette udsagn kan meget vel være rigtigt. Problemet er bare at en sådan konklusion og et sådant forhold

samtid kan være katastrofalt for den danske fjerkræproduktion i sin helhed.

I Annual Report on Zoonoses in Denmark, som udarbejdes af Fødevarestyrelsen, DTU og Statens Serum

Institut fremgår det i rapporten for 2014, at der i 2014 var i alt 1.122 personer som blev syge af salmonella.

På basis af en udarbejdet model for et smittekilderegnskab fremgår, at 22 tilfælde kan tilskrives danske

slagtekyllinger og 33 tilfælde kan tilskrives konsumæg. Hvis det f.eks. forudsættes, at den øgede forekomst

fra øget stalddørssalg giver yderligere 55 tilfælde, vil det i nationalregnskabet blot betyde, at der i stedet

for 1.122 personer skulle stå 1.177 tilfælde. I den store sammenhæng ville det betyde, at problemet ligger

på samme niveau som hidtil. Men hvis man derimod oplyser, at forekomsten af sygdomstilfælde, som

skyldes slagtefjerkræ og æg f.eks. er steget fra 55 til 110 personer eller med 100 %, vil en sådan oplysning

være katastrofal for fjerkræerhvervet.

Med hensyn til forekomsten af campylobacter i den nationale statistik for 2014 fremgår det, at der har

været i alt 3.782 personer, som er blevet syge af campylobacter. Der er ikke udarbejdet en model til

beregning af et smittekilderegnskab og derfor vides ikke hvor meget danske slagtekyllinger bidrager med,

men selv om der f.eks. kom 200 ekstra tilfælde til som følge af øget stalddørssalg, ville det ikke betyde så

meget i det nationale regnskab og ville med DTU’s ord

”næppe være synligt i den nationale statistik”.

Men der vil være problematikker der synes uholdbare, hvis dele af slagtekyllingeproduktionen er underlagt

handlingsplaner med henblik på bekæmpelse af campylobacter ligesom der forekommer krav om

tilbagetrækninger fra markedet, både for danske produkter og for udenlandske produkter, når der samtidig

kan produceres, sælges og konsumeres slagtekyllinger, der overhovedet ikke bliver kontrolleret for

campylobakter og derfor heller ikke bliver trukket tilbage fra markedet.

En konklusion der lyder, at en given forekomst

”næppe vil være synlig i den nationale statistik”,

kan ikke

bruges til at konkludere, at fødevaresikkerheden er i orden.

Opsamlende konklusion

DTU understreger meget tydeligt, at de har meget svært ved at lave de ønskede risikovurderinger. Dette

begrundes med, at de mangler data og at der mangler relevant litteratur.

DTU’s risikovurderinger bygger derfor i høj grad på skøn og bedste vurderinger ud fra deres erfaring og

kendskab til emnet.

DTU anvender i nogen udstrækning forkerte forudsætninger. Det vedrører omfanget af stalddørssalget og

det vedrører sammenligningen af stalddørsflokke med fritgående flokke.

Af materialet modtaget via anmodning om aktindsigt fremgår tydeligt, at DTU har været under tidspres fra

Fødevarestyrelsen for at levere de ønskede risikovurderinger.

Overordnet kan det konkluderes at DTU finder, at der er en øget risiko for at blive syg af de produkter, som

ønskes produceret i henhold til oplægget for stalddørsproduktionen.

Side: 5 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

DTU’s udsagn om, at den stigning der vil være i sygdomstilfældene

”næppe vil være synlige i den nationale

statistik”,

udtrykker ikke noget om fødevaresikkerheden. Derimod kan en øget forekomst af

sygdomstilfælde, som kan tilskrives slagtekyllinger eller konsumæg, være fatale for fjerkræerhvervet.

Der mangler et fagligt input omkring den forventede øgede økonomiske risiko der vil være i forhold til New

Castle Disease og fugleinfluenza som følge af en forventning om, at stalddørsproduktionen vil stige.

Gråsten Fjerkræ A/S har, ligesom andre der har indgivet høringssvar, i høringssvaret anmodet om at få

fremlagt de foretagne risikovurderinger, som altså langt hen ad vejen er bedste skøn, da der ikke har været

grundlag for at gøre andet på grund af manglende data og manglende relevant litteratur.

Efter at de gennemførte risikovurderinger er modtaget og vurderet, er det fortsat Gråsten Fjerkræ A/S’s

opfattelse, at det vil være godt, hvis en helt uvildig person/instans fik til opgave, at vurdere

stalddørspakkens zoonotiske sikkerhed og hvilke erhvervsøkonomiske risici der vil være i forhold til New

Castle Disease og fugleinfluenza.

Afsluttende fremadrettede bemærkninger

Gråsten Fjerkræ A/S har sympati for de bestræbelserne der er for at øge stalddørssalget. Det er også blevet

udtrykt i bl.a. høringssvaret. Men når Danmark har særstatus for salmonella for konsumæggene og har en

produktion der er indrettet, som om vi har særstatus for kyllingekød, med de dertil knyttede omfattende

kontrolprogrammer for salmonella og campylobacter, har Gråsten Fjerkræ A/S svært ved at acceptere, at

stalddørsproduktion kan gennemføres med kontrolprogrammer, der er svagere eller måske slet ikke findes,

som det gælder for campylobacter. Det i sig selv er en uholdbar situation.

Gråsten Fjerkræ A/S er af den overbevisning, at der i stedet burde findes en gylden middelvej, hvor den

konventionelle produktion og stalddørsproduktionen i meget højere grad, end det der er lagt op til, burde

tilnærmes hinanden med de nødvendige kontrolprogrammer.

Med reference til Annual Report on Zoonoses, 2014, fremgår, at danske slagtekyllinger i gennemsnit af

årene 2012, 2013 og 2014 bidrog med 18 humane sygdomstilfælde forårsaget af salmonella pr. år. Et

tilsvarende gennemsnit for udenlandsk kyllingekød viser, at det bidrog med 22 humane sygdomstilfælde

forårsaget af salmonella pr. år. Der kan også i denne sammenhæng henvises til statistik fra EFSA.

Da det danske forbrug af kyllingekød fordeler sig med lidt over 60 % til det udenlandske, kan det helt

overordnet konkluderes, at dansk og udenlandsk kyllingekød i dag bidrager ens til de humane tilfælde af

sygdom som skyldes salmonella, når der tages udgangspunkt i den nationale statistik lavet af

Fødevarestyrelsen, DTU og Statens Serum Institut.

Helt overordnet kan det siges, at udenlandsk kyllingekød generelt er blevet produceret under

kontrolprogrammer for salmonella, der er betydeligt anderledes end de danske regler.

Det er derfor Gråsten Fjerkræ A/S’s forslag, at det danske bekæmpelsesprogram skal justeres, så det

kommer til at modsvare det der laves i de andre EU lande, da det fra den foreliggende statistik kan

konstateres, at Danmark ikke får valuta for den yderligere indsat vi gør i Danmark. Det kan altså gøres uden

at det går ud over folkesundheden og samtidig betyder det, at erhvervet bliver mere konkurrencedygtigt,

hvilket der i høj grad er brug for.

Side: 6 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Hvis der i samme åndedrag kunne laves nogle overkommelige tilpasninger af stalddørsprogrammerne, vil

der samtidig blive plads til at efterkomme et stærkt ønske om, at kunne købe lokale fødevarer inkl.

kyllingekød og æg, uden at der vil blive flere humane sygdomstilfælde, som skyldes salmonella fra

fjerkræsektoren.

Hvad der kan gøres i forhold til campylobacter bør nærmere drøftes og aftales på EU niveau, da denne

bakterie er skyld i langt flere sygdomstilfælde end salmonellabakterien. En fælles europæisk indsats vil

forhåbentlig kunne være med til at dæmme op for de mange humane sygdomstilfælde, som skyldes

campylobacter.

Gråsten Fjerkræ A/S står naturligvis til rådighed for uddybning af brevets indhold og deltager også gerne i

møder om sagen hvor vi kan uddybe vore synspunkter, hvis det måtte findes relevant.

Med venlig hilsen

Gunder P. Jensen

Bestyrelsesformand

Den 18. april 2016

Side: 7 af 7 sider

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Direkte salg af hele stykker fjerkræ, kaniner og vild (både u-eviscereret og

evisceret)samt kød heraf til den endelige forbruger og/eller

detailvirksomheder

J. nr. 15/09382

21. august 2015

Baggrund

DTU Fødevareinstituttet har den 21. juli fra Fødevarestyrelsens Kontor for Foder- og Fødevaresikker-

hed modtaget en henvendelse om risikovurdering af ændrede regler for direkte salg af hele stykker

fjerkræ, kaniner og vildt (både u-eviscereret og eviscereret) samt fersk kød heraf til den endelige for-

bruger og/eller detailvirksomheder (FVST journalnummer 2014-28-39-00118/AIS/CAM/JATGA).

Derudover ønskes vurderet konsekvenserne af ændrede regler for stalddørssalg af æg.

Ønsker til risikovurderingen

Følgende spørgsmål ønskes besvaret:

1. Hvilke fødevaresikkerhedsmæssige risici (patogener) er generelt forbundet med slagtedyr og kød

af hhv. fjerkræ, kaniner og vildt? Vildt er defineret som småvildt (fasaner, harer), men også

klovbærende storvildt

2. Hvilke risici er forbundet med primærproducentens evisceration (herunder risiko for

krydskontaminering)?

3. Hvilke risici er forbundet med primærproducentens opskæring til kødstykker (ikke inkluderende

hakket og forarbejdet kød), herunder risiko for krydskontaminering?

4. Risici og implikationer for fødevaresikkerheden ved salg og håndtering i detailbutikker (fx

gårdbutikker, dagligvarebutikker, restauranter o.l.), for både hele, udtagne dyr og kødstykker

heraf, side om side med produkter fra konventionelle produktionssystemer underlagt strengere

kontrol (overvågningsprogrammer, kødkontrol osv.)?

5. For produkter der ikke falder under fersk fjerkræ og kød heraf (herunder u-eviscereret fjerkræ),

hvilken betydning har køling på produkternes holdbarhed og fødevaresikkerhed?

6. Hvilken betydning har tidspunkt for nedkølingens start (fx påbegyndelse af nedkøling hos den

endelige forbruger vs. påbegyndelse af nedkøling hos primærproducenten)?

7. Risiko for overførsel af fødevarebårne mikroorganismer (fx salmonella, campylobacter) fra flokke,

der er underlagt kontrol, versus flokke, der ikke er underlagt kontrol (se evt. Vurdering af

salmonella prøveprogram i slagtekyllingeflokke). Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der

kun føres kontrol (overvågning) med campylobacter i flokke, der leverer til slagterier, men ikke

ved direkte salg fra primærproducenten, hvor den slagtemæssige behandling er foretaget af

primærproducenten.

8. En yderligere præcisering af risiko for overførsel af patogene mikroorganismer med de nye regler,

sammenholdt med den gældende lovgivning for stalddørssalg?

Side 1 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

I forhold til æg ønskes vurderet

9. Hvilke konsekvenser det vil have i form af et øget antal salmonellatilfælde fra æg, såfremt

hønsehold på under 500 dyr får tilladelse til at levere direkte til detailhandelsvirksomheder.

Konklusion

Det har ikke været muligt at finde megen litteratur, der kan understøtte den ønskede risikovurdering.

Nedenstående besvarelse er derfor baseret på skøn og på Instituttets generelle erfaring på området.

Samlet set vurderer Instituttet, at den ændrede praksis generelt ikke vil være behæftet med en

væsentlig forøgelse af fødevarebårne risici, sammenlignet med konventionel produktion. Det samme

gælder for omsætning af vildt, idet dog forudsætningen er, at det er vildt nedlagt i Danmark. Dog kan

ses en forøget risiko for

Campylobacter

på slagtekyllingekroppe, i de tilfælde hvor primær-

producenten slagter og eviscerer, men risikoen er helt afhængig af producentens slagtemæssige

færdigheder. Stigning i antal campylobacter på slagtekroppen øger sandsynligheden for sygdom hos

forbrugeren. Instituttet mener ikke at salg af u-eviscereret fjerkræ er hygiejnisk betænkeligt, såfremt

der sikres tilstrækkelig køling, men det bemærkes at udtagning af organer af en uøvet forbruger øger

risikoen for krydskontamination i køkkenet. Ved udtagning og opskæring af slagtekroppe hos

primærproducenten er det vigtigt at sikre god køling. Den lavere overvågningsintensitet i små

æglæggende flokke med stalddørssalg vil, alt andet lige, medføre større risiko for, at der sælges

salmonellainficerede æg. Det er instituttets skøn at dette ikke vil give anledning til et øget antal

salmonellatilfælde fra æg i et omfang der vil være synlig i den nationale statistik, men vi påpeger

vigtigheden af, at kravet til virksomheder om varmebehandling af retter indeholdende rå æg

opretholdes.

Risikovurdering

1. Hvilke fødevaresikkerhedsmæssige risici (patogener) er generelt forbundet med slagtedyr

og kød af hhv. fjerkræ, kaniner og vildt?

En EFSA opinion fra 2012 (EFSA Journal 2012;10(6):2741) peger på at de væsentligste fødevarebårne

risici forbundet med fjerkræ er

Campylobacter

spp.,

Salmonella

spp., samt bakterier der huser

ESBL/AmpC resistens. Kaniner kan være bærere af zoonotiske

Pasteurella, Salmonella, Yersinia

pseudotuberculosis .

Prævalensen er ikke kendt, men det vurderes at risiko for kontaminering af kød

med zoonotiske patogener i forbindelse med slagtning af kaniner er meget lav. For så vidt angår vildt,

udtaler en EFSA opinion fra 2013 om ”farmed game” – hjorte og vildsvin - (EFSA Journal

2013;11(6):3267), at de væsentligste zoonotiske risici udgøres af

Salmonella, Toxoplasma, Trichinella

og Mycobacterier. Heraf kan de to sidstnævnte formentlig udelukkes under danske forhold. Derimod

kan sarcocyster findes i klovbærende vildt under danske forhold. Hvad angår harer anfører Center for

Vildtsundhed, at de generelt har en lav forekomst af smitsomme sygdomme. Dog forekommer

harepest sporadisk. Harepest forårsages af Francisella tularensis, som er zoonotisk. Antal humane

tilfælde i Danmark ligger på 1-2 pr år og omfatter især jægere. Smitte sker især ved kontakt med

inficeret kød.

Side 2 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

2. Hvilke risici er forbundet med primærproducentens evisceration (herunder risiko for

krydskontaminering)?

Hygiejneniveauet i forbindelse med evisceration af slagtedyr hos primærproducenten vil være helt

bestemt af hygiejneniveauet i lokalerne samt evnen til at udtage indvolde uden at bryde hul på

tarmkanalen, og at der foreligger procedurer til at håndtere evt. uheld i den forbindelse, f.eks. i form af

renskæring eller eventuelt kassation af slagtekroppen. Hygiejneresultatet vil dermed være meget

påvirket af, hvor øvede de pågældende personer er. Ligeledes bør sikres procedurer til at undgå

krydskontamination mellem slagtekroppe, f.eks. skoldning af knive, vask/skylning af hænder, ligesom

delprocesser som skoldning, plukning og organudtagning skal holdes adskilt.

Fødevareinstituttet har ikke data for hygiejneniveau hos hjemmeslagtere. Erfaringer fra flere FVST

projekter viser, at der kan være målbare forskelle i hygiejneniveauer mellem slagterforretninger og

supermarkedsslagtere, hvilket bl.a. blev sat i forbindelse med at supermarkedsslagterne er bedre

trænet i egenkontrol og HACCP og har bedre faciliteter med muligheder for at adskille forskellige

produktioner.

Uagtet at Hygiejneforordningens bestemmelser for mobile virksomheder implementeres for

primærproducenterne er det derfor vores vurdering at der er en

risiko

for at hygiejnen generelt vil

være af et lavere niveau hos hjemmeslagtere (men sikkert meget svingende mellem producenter) end

på større virksomheder med kødkontrol og god implementering af egenkontrol. Risikoen for

kontaminering af produkterne med sygdomsfremkaldende mikroorganismer vil således være højere -

uden at vi er i stand til at give et kvantitativt bud på forskellen.

Mangel på kødkontrol vurderer vi i sig selv at have mindre betydning i relation til fødevaresikkerhed,

idet den traditionelle kødkontrol fokuserer på makroskopiske forandringer af æstetisk snarere end

fødevaresikkerhedsmæssig betydning. For så vidt angår klovbærende vildt vil kødkontrol dog kunne

afsløre svære tilfælde af infestation med sarcocyster, men da salg i mindre omfang af klovbærende

vildt uden post-mortem kontrol allerede i dag er tilladt, mener instituttet ikke at de ændrede regler vil

give nogen nævneværdig ændret risiko. Instituttet skønner dog, at der er risiko for at fravær af

kødkontrol i disse virksomheder kan bevirke at uhensigtsmæssig adfærd og praksis lettere vil kunne

udvikle sig.

3. Hvilke risici er forbundet med primærproducentens opskæring til kødstykker (ikke

inkluderende hakket og forarbejdet kød), herunder risiko for krydskontaminering?

Der gælder overvejelser svarende til dem der er gældende for konventionel produktion, dvs. behov for

iagttagelse af god hygiejne under udskæringen, god rengøring af flader og knive mm, der kommer i

kontakt med produkterne, samt god køling. En hurtig nedsættelse at temperaturen medfører

langsommere vækst, højere sikkerhed og længere holdbarhed. Dvs. forsinket placering af produktet på

køl vil øge risikoen for vækst af uønskede bakterier. Hvis man antager, at udskæringslokalet ikke

holdes kølet under arbejdet, subsidiært døgnet rundt som i større forarbejdningsvirksomheder, bør

primærproducenten sikre at kun færdigkølede slagtekroppe (5 grader Celsius) bringes ind til

udskæring, og at udskæringer straks bringes tilbage på køl.

Side 3 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

4. Risici og implikationer for fødevaresikkerheden ved salg og håndtering i detailbutikker (fx

gårdbutikker, dagligvarebutikker, restauranter o.l.), for både hele, udtagne dyr og kødstykker

heraf, side om side med produkter fra konventionelle produktionssystemer underlagt

strengere kontrol (overvågningsprogrammer, kødkontrol osv.)?

Det må antages at de zoonotiske risici, der er til stede i besætninger med stalddørssalg, ikke afviger fra

hvad der er til stede i konventionelle produktionssystemer. Spørgsmålet om, hvorvidt produkter fra

stalddørssælgende udgør en risiko (f.eks. for krydskontamination) for produkter fra konventionelle

systemer, kan ikke besvares, fordi Fødevareinstituttet ikke har data for hygiejneniveauet hos

hjemmeslagtere. Vi skal henvise til vort forbehold under spm. 2, men i øvrigt påpege, at såfremt

primærproducenten er i stand til at leve op til et højt hygiejeneniveau og en effektiv og ubrudt

kølekæde, forventes produkter fra stalddørssalg ikke at udgøre nogen særlig risiko for

krydskontamination til produkter fra konventionelle systemer. Det modsatte gør sig naturligvis

gældende såfremt primærproducenterne ikke er i stand til at leve op til tilstrækkelige hygiejnekrav og

god egenkontrol. For så vidt angår ikke-eviscereret fjerkræ bør det dog sikres, at evt. spild fra

kloakåbningen ikke udgør en kontaminationskilde.

5. For produkter der ikke falder under fersk fjerkræ og kød heraf (herunder u-eviscereret

fjerkræ), hvilken betydning har køling på produkternes holdbarhed og fødevaresikkerhed?

Der er fundet meget begrænset litteratur der omhandler den fødevaresikkerhedsmæssige vinkel på u-

eviscereret fjerkræ sammenlignet med eviscereret.

Imidlertid

er forekomsten af sygdomsfremkald-

ende mikroorganismer særlig høj i tarmen af dyrene, og når der ikke foretages evisceration, vil disse

derfor i ringere grad kontaminere omgivelserne og virksomhedens miljø.

Det er beskrevet at holdbarheden på u-evicereret fjerkræ er længere, end for fjerkræ der er

eviscereret. Det er rapporteret, at man har fundet en gennemsnitlig holdbarhed på 7,9 dage af

eviscereret fjerkræ ved 4 grader C., mens samme fjerkræ der ikke var eviscereret ikke viste tegn på

fordærv efter 28 dage (Barnes og Impey, 1975).

Det er beskrevet, at fasaner opnår en optimal sensorisk kvalitet og mørhed efter 13 dage ved 10

grader (Griffiths 1975), mens danske jægere anbefaler at fasaner hænger i 30 grad-dage (hvilket f.eks.

opnås ved 3 dage ved 10 grader, eller 10 dage ved 3 grader). Denne temperatur har ifølge litteraturen

også været anvendt til u-evicereret fjerkræ, men vil kunne opnå en længere holdbarhed ved 5 grader.

Der vil ske en bakterievækst i tarmene, som kan medføre forskellige grader af grønfarvning der

skyldes at svovlbrinte dannet af bakterier går i forbindelse med hæmoglobin. Der er ikke fundet

bakterievækst i muskulaturen (Barnes et al. 1973, Barnes og Impey, 1975). På dyrets overflade vil der

være nedsat bakterievækst, når dyrene tør-slagtes og opbevares køligt i et vel ventileret lokale. Hvis

der foretages udrensning og fjernelse af hoved og fødder vil der blive blotlagt snitflader der vil blive

kontamineret og den dermed følgende bakterievækst vil medføre afvigende lugt (Barnes, 1976).

6. Hvilken betydning har tidspunkt for nedkølingens start (fx påbegyndelse af nedkøling hos

den endelige forbruger vs. påbegyndelse af nedkøling hos primærproducenten)?

Opbevaringstemperaturen er afgørende for mikroorganismernes mulighed for at vokse. Ved lavere

temperatur forsinkes vækst af både fordærvelsesbakterier og af sygdomsfremkaldende bakterier. En

hurtig og effektiv køling er derfor afgørende for at begrænse risiko, og vil også have en positiv effekt

på holdbarhed og kvaliteten af produkterne.

Side 4 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Af denne grund er der i den konventionelle, industrielle produktion sat betydelige ressourcer ind på at

få de færdigslagtede produkter nedkølet så hurtigt og effektivt som muligt. Dette sker f.eks. ved

skalfrysning, forceret blæstkøling eller ved brug af modstrømsprincippet i spinchillers i is-kølet vand.

Betydningen for vækstmuligheder for

Salmonella

i fersk fjerkræ af køling er illustreret på figur 1, hvor

væksten ved forskellige temperaturer i løbet af 60 timer er modelleret ved brug af ComBase Predictor.

Det ses f.eks. at væksten ved en temperatur på 15 °C vil stige med 2,5 log over ca. 1 døgn, svarende til

en vækst fra en startkontamination på 10

Salmonella

pr. arealenhed af overfladen til ca. 3000 pr.

arealenhed.

Figur 1 Vækst af

Salmonella

i fersk fjerkræ ved

7°C (grøn linje),

10°C (blå linje),

15°C (gul linje)

20°C (lilla linje).

ComBase Predictor er anvendt ved modelleringen.

Campylobacter

er en anden væsentlig kilde til sygdom fra fjerkræ. Denne organisme stiller så

krævende betingelser til bl.a. temperaturen, at vækst i fersk fjerkræ næsten kan udelukkes (den

vokser ikke under 30 °C).

Campylobacter

vil derfor udgøre en risiko i forbindelse med kontaminering i

løbet af processen, især under eviscerationen, men normalt ikke som følge af vækst pga. af manglende

køling til under 30 °C). Sammenhængen imellem forekomst af

Campylobacter

på råt fjerkræ og risiko

for at forbrugeren bliver syg med campylobacteriose er illustreret af figur 2. Det kan aflæses af figuren

at en kontamination der er 1 log højere vil medføre rundt regnet en fordobling af risikoen for sygdom;

eller omsat til effekt: at dobbelt så mange forbrugere vil blive syge.

Figur 2. Sammenhæng imellem forekomst af Campylobacter på fersk kylling of risiko for at

blive syg. Dose-respons kurve. (Nauta

et al. 2008; Nauta and Christensen 2011)

Side 5 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

0.25

Probability of illness

0.2

0.15

0.1

0.05

Campylobacter: log cfu/g meat

I anmodningen fra Fødevarestyrelsen er der angivet i hvilket omfang der kan forventes produkter

forhandlet direkte fra primærproducenter efter ændring af praksis. I vores vurdering har vi ikke

foretaget kvantitative estimeringer af antallet af yderligere sygdomstilfælde som følge af den ændrede

praksis. Der foreligger ikke et tilstrækkeligt datagrundlag for at en sådan kvantitativ risikovurdering

vil give mening. Instituttet skal dog påpege, at hurtig nedkøling, kombineret med overfladeudtørring,

vil give en grad af sikkerhed mod vækst af bakterier som

Salmonella,

ligesom udtørring kan give en

reduktion af overfladekimtallet.

7. Risiko for overførsel af fødevarebårne mikroorganismer (fx salmonella, campylobacter) fra

flokke, der er underlagt kontrol, versus flokke, der ikke er underlagt kontrol (se evt. Vurdering

af salmonella prøveprogram i slagtekyllingeflokke). Det skal i denne forbindelse bemærkes, at

der kun føres kontrol (overvågning) med campylobacter i flokke, der leverer til slagterier, men

ikke ved direkte salg fra primærproducenten, hvor den slagtemæssige behandling er foretaget

af primærproducenten.

Instituttet antager at primærproducenter med stalddørssalg overvejende vil være besætninger med

udegående dyr. For producenter udelukkende med fjerkræ på bedriften skønnes dette ikke at have

afgørende betydning introduktion af

Salmonella.

For producenter, hvor der også er hold af svin

vurderer vi, at der er øget risiko for smitte af fjerkræholdet med

Salmonella,

givet den generelt høje

salmonellaforekomst hos svin. For

Campylobacter

er det vores forventning at forekomsten vil være høj

hos udegående slagtekyllinger.

Såfremt disse antagelser holder, betyder det, at risiko for

Campylobacter

vil være forøget på fjerkræ

slagtekroppe fra stalddørssælgende besætninger, medens risikoændringen i forhold til

salmonellaforekomst på slagtekroppene er usikker. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkning ovenfor

om betydning af hurtig køling og overfladeudtørring.

8. En yderligere præcisering af risiko for overførsel af patogene mikroorganismer med de nye

regler, sammenholdt med den gældende lovgivning for stalddørssalg?

Som det fremgår af besvarelsen af spm. 5 ovenfor, kan der være holdbarhedsmæssige fordele ved at

sælge fjerkræ ueviscereret. Instituttet skal påpege, at i sådanne tilfælde er det slutbrugeren, der skal

sørge for eviscerationen. Det forventes, at de fleste slutbrugere vil have begrænset rutine i at udtage

tarme og indvolde, og eventuelt mindre viden om risikoen ved denne operation. Evisceration er ikke

Side 6 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

en let opgave i hænderne på en utrænet person, og der vil være stor risiko for at der skæres eller rives

hul på tarme med betydelige risiko for krydskontamination til følge. Det bemærkes at evisceration af

nedlagte fasaner finder sted i husstande med fritidsjægere. Omfanget heraf er ikke kendt, men

Instituttet har ikke kendskab til sygdomstilfælde som følge heraf.

9. Hvilke konsekvenser det vil have i form af et øget antal salmonellatilfælde fra æg, såfremt

hønsehold på under 500 dyr får tilladelse til at levere direkte til detailhandelsvirksomheder.

DTU er bekendt med at der findes data for salmonellaovervågning i små flokke med stalddørssalg, men

har ikke data. DTU kan derfor indtil videre ikke estimere effekten af den nye lovgivning på antal

salmonellatilfælde, der kan tilskrives æg. Såfremt Fødevarestyrelsen ønsker en sådan modellering, er

instituttet naturligvis parat til at lave den. Tidspunkt for levering af resultaterne skal i så fald aftales

nærmere.

Vi antager at risikoen for at en hønseflok der leverer til stalddørssalg svarer til den der gælder for

almindelige fritgående høns.

Vi har foretaget en simulering af sandsynligheden for at der udetekteret sælges salmonellainficerede

æg fra en stalddørsflok, sammenlignet med en tilsvarende flok underkastet overvågningsprogrammet,

som det gælder for større besætninger.

Vi antager samme sensitivitet ved undersøgelse af æg (18. uges kontrol) som for sokkeprøver (2. uges

kontrol som i opr. model), at flokken har 500 høns, at smitten kommer ind i besætningen på en

tilfældig dag i flokkens 72 ugers levetid og at smittespredningen er som den modelleres for de større

flokke i risikovurderingen fra 2013.

Kontrol hver 18. uge sammenlignet med hver 2. uge medfører, at der i denne standard staldørsflok

produceres æg fra inficerede høner i gennemsnitlig 59 dage (CI95%: 6-143) ifht 21 dage (CI95%: 1-

41) hvis kontrollen havde været gennemført hver 2. uge. De ekstra produktionsdage og en evt.

yderligere smittespredning gør, at det totale antal æg lagt af inficerede høner indtil påvisning er 4

gange højere.

Den beregnede relative risiko (RR=4) er uafhængig af salmonella forekomsten i stalddørsflokkene, da

den beregnede RR angiver den forøgede risiko ved lavere test intensitet. Prævalensen vil naturligvis

have indflydelse på det reelle antal æg fra Salmonella inficerede høner, og dermed antallet af

salmonella kontaminerede æg. Denne model er ikke konstrueret til at estimere prævalenser af

kontaminerede æg - men relativ risiko ved forskellig test intensitet.

Samlet set er det DTU’s skøn at de nye regler næppe vil give anledning til et øget antal salmonella-

tilfælde fra æg i et omfang, der vil være synligt i den nationale statistik. Dette er baseret på, at smitte

fra æg fra stalddørssælgende besætninger allerede nu indgår som mulig smittekilde for forbrugerne.

Det skal dog bemærkes at det i lyset af den øgede salmonella risiko for at æg fra stalddørssælgende

flokke bør det overvejes at fastholdelse af kravet om at fødevarevirksomheder skal varmebehandle

retter, indeholdende rå æg, til mindst 75 grader.

Side 7 af 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Til interne og eksterne høringsparter

J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125

Dato: 1. februar 2016

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til ændring af bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende

salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.

(slagtefjerkræbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i

konsumægshønsehold og opdræt hertil (konsumægsbekendtgørelsen) i høring.

Høringen udsendes parallelt med høring om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering

af fødevarevirksomheder m.v., udkast til bekendtgørelse om fødevarehygiejne og udkast til

bekendtgørelse om handelsnormer for æg, da der er direkte sammenhæng mellem bestemmelserne i

disse bekendtgørelser for så vidt angår spørgsmålet om salg af animalske fødevarer direkte fra

primærbedriften (den såkaldte stalddørspakke).

Baggrund

Det overordnede formål med ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen

er at tilpasse salmonellakontrollen til de nye udkast til autorisation- og hygiejnebekendtgørelser, der

udvider primærproducenters adgang til at levere stalddørs-produkter/primærprodukter, herunder æg og

fjerkræ, direkte til den endelige forbruger og til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den

endelige forbruger.

Herudover er der foretaget en række andre ændringer i bekendtgørelserne, som vil blive gennemgået

nedenfor.

De nye ændringer i udkastet til ny slagtefjerkræbekendtgørelse

Ændringer i forhold til ovennævnte afsætningsmuligheder for salg af udtaget/åbnet fjerkræ

I de nye udkast til autorisationsbekendtgørelse åbnes der for salg af udtaget/åbnet fjerkræ (dvs. fjerkræ,

som er plukket og tømt for organer) direkte til endelige forbrugere ved stalddørssalg, og til lokale

butikker og restauranter, som ligger inden for 50 km fra besætningen.

Besætninger, hvorfra der omsættes udtaget/åbnet fjerkræ (dvs. fjerkræ, som er plukket og tømt for

organer), direkte til endelige forbrugere ved stalddørssalg, og til lokale butikker og restauranter, skal

være underlagt salmonellakontrol, således at fødevaresikkerheden fastholdes, samtidig med at

omkostningerne til salmonellakontrollen holdes på et rimeligt niveau.

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Når fjerkræ åbnes og organerne udtages, er der tale om slagtemæssig behandling og så kræver de

gældende regler i slagtefjerkræbekendtgørelsen, at flokken skal være undersøgt for salmonella.

Fødevarestyrelsen har vurderet, at det vil være for omfattende at anvende det gældende prøveprogram

for mindre besætninger, der omsætter op til 500 stykker udtaget/åbnet fjerkræ om året ved stalddøren og

til lokale detailvirksomheder. Fødevarestyrelsen har derfor på baggrund af en risikovurdering fra DTU

udarbejdet et nyt salmonellaprøveprogram for disse besætninger.

Efter det nye prøveprogram skal den enkelte besætning undersøges tre gange om året ved indsendelse af

2 sokkeprøver pr. gang, når der sælges åbnet fjerkræ ved stalddørsslag og til lokale butikker og

restauranter. Samtidig stilles der krav om, at det seneste prøvesvar ikke må være mere end 18 uger

gammelt, når dyrene slagtes. Kalkuner skal undersøges to gange årligt ved indsendelse af 2 par

sokkeprøver pr. gang samtidig med at der stilles krav om, at det seneste prøvesvar ikke må være mere

end 26 uger gammelt. Det nye prøveprogram er indsat som bilag 5 til bekendtgørelsen.

Flokke, hvor der er påvist salmonella, skal behandles efter eksisterende regler i

slagtefjerkræbekendtgørelsen vedr. fund (dvs. slagtning og varmebehandling af hønse- og

kyllingekødet).

Der er ingen ændringer for så vidt angår uåbnede/lukkede kyllinger og kalkuner, som sælges ved

stalddørssalg til den endelige forbruger. Disse kyllinger og kalkuner er fortsat ikke omfattet af krav om

salmonellakontrol. Der stilles ikke krav om salmonellakontrol af uåbnede kyllinger, som sælges til

lokale detailvirksomheder, fx restauranter.

Der er ikke lagt op til, at der skal være salmonellakontrol af andet fjerkræ end høns/kyllinger og

kalkuner.

Øvrige ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse

- § 1 er justeret rent sprogligt. Der er ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen.

- Der er indsat en række nye definitioner i § 2, herunder er definitionen på kritisk resistente

salmonella blevet udvidet med carbapenemer (nr. 13). Begrundelsen herfor er, at denne

antibiotikatype er medtaget i det nye resistens panel fra Kommissionen. Definitionen på

stalddørssalg i nr. 14 er blevet justret i forhold til de ovennævnte afsætningsmuligheder.

- I § 3, stk. 4, § 4, stk. 1, § 7, stk. 4, 11, stk. 3, § 23, stk. 3, § 24, bilag 1, kapitel 2, nr. 10 og i det

nye bilag 5, kapitel 3, nr. 11 er det præciseret, at salmonellaundersøgelsen skal foretages på et

akkrediteret laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen.

- § 7 er justeret rent sprogligt. Der er ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen. I stk. 5, litra c er

der dog indsat en ny undtagelse vedrørende fjerkræflokke, hvorfra der alene sælges uåbnet

fjerkræ ved stalddørssalg.

Side 2/6

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

§ 8 er blevet præciseret og opdateret sprogligt. Der er ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen.

Der er sket en opbrydning af § 11, stk. 1, således at der nu er tale om to stykker. Der er ikke

ændret ved indholdet i bestemmelsen.

I § 14, stk. 4 er der indsat en ny undtagelse vedrørende slagtninger foretaget med henblik på

stalddørssalg.

Der er sket en ombrydning af § 15, således at den gældende stk. 4 (nu § 16) og stk. 5 (nu § 17) er

udskilt til to selvstændige bestemmelser. Der er ikke ændret ved det indholdsmæssige i

bestemmelsen.

I § 19 er der indsat en undtagelse vedr. slagtninger foretaget med henblik på stalddørssalg (ny

stk. 5).

Formuleringen i § 20, stk. 2 er ændret, således at det nu er præciseret, at en flok med kritisk

resistent salmonella først kan erklæres fri herfor, når flokken er slagtet eller aflivet og enten

destrueres eller anvendes til andet formål, som ikke medfører en smitterisiko, og som er

accepteret af Fødevarestyrelsen, og rengøring samt desinfektion er godkendt af

Fødevarestyrelsen.

Der er sket en ombrydning af den nugældende § 21, stk. 1, således at bestemmelsen er udskilt til

to selvstændige bestemmelser. Der er ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen. Referencen i

stk. 2 er opdateret.

Nugældende § 22 opdeles i hhv. § 24 og § 25. Der er ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen.

I § 26 (nu § 29) er der indført en undtagelse vedr. besætninger, som alene sælger ved

stalddørssalg.

I bilag 1, kapitel 1 er der indført en definition på ”gødningsprøve på 60 g” (ny nr. 2)

I bilag 1, kapitel 1, nr. 3 samt i nr. 7 (ny) er der indsat en undtagelse, hvorefter der for flokke i

anlæg, hvor det på grund af strøelsens beskaffenhed ikke er muligt at udtage sokkeprøver, i

stedet kan udtages gødningsprøver.

I bilag 1, kapitel 3, nr. 13), er det præciseret, at det kan accepteres, at der anvendes alternative

metoder til sokkeprøver, hvis metoderne er validerede på grundlag af referencemetoden, og hvis

der anvendes en metode, der er certificeret af en tredjepart i overensstemmelse med protokollen i

EN/ISO-standard 16140 eller andre internationalt anerkendte lignende protokoller.

Opstillingen i skemaet i bilag 4 er ændret. Indholdet er fortsat det samme.

Herudover er der foretaget en række mindre ændringer i bekendtgørelsen. Ændringerne er

hovedsageligt af sproglig karakter.

De nye ændringer i udkastet til ny konsumægsbekendtgørelse

Ændringer i forhold til ovennævnte afsætningsmuligheder for salg af konsumæg

De nye regler i autorisations- samt hygiejnebekendtgørelser betyder, at stalddørssalg af æg nu udvides

til også at omfatte direkte salg til lokale detailvirksomheder. Besætningsejeren må afsætte op til 100.000

æg til de endelige forbrugere direkte fra bedriften ved stalddørssalg, via egen gårdbutik/restaurant/café

Side 3/6

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

på bedriften eller via egen bod på lokale markeder eller ved salg til lokale detailvirksomheder via eget

ægpakkeri, der er autoriseret til begrænset lokal omsætning.

Der åbnes således i autorisationsbekendtgørelsen mulighed for autorisation af ægpakkerier, som

autoriseres til begrænset, lokal omsætning. Den nye ordning betyder, at primærproducenten også kan

oprette eget ægpakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning og herfra kan levere æg til

lokale detailvirksomheder (butikker og restauranter), som ligger inden for en radius af 50 km fra

ægpakkeriet

Æg fra besætninger med højst 500 høns, som leverer under 100.000 æg årligt til den endelige forbruger,

skal kontrolleres efter det lille salmonellaprogram, dvs. at æg undersøges for antistoffer mod salmonella

hver 18. uge.

Levering til den endelige forbruger kan være:

direkte fra bedriften ved stalddørssalg,

Som noget nyt, må disse også levere:

via egen gårdbutik/restaurant/café på bedriften eller

via egen bod på lokale markeder eller

til pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning,

Det eksisterende prøveprogram med tre årlige undersøgelser (hver 18. uge) af flokke med under 500 dyr

vurderes at være tilstrækkeligt i forhold til ovenstående nye afsætningsmuligheder.

Besætningsejere som har over 500 høns eller som leverer mere end 100.000 æg årligt til den endelige

forbruger (som beskrevet ovenfor) eller som ønsker at levere æg til et ægpakkeri med autorisation uden

begrænsninger, skal kontrollere flokken efter det store salmonellaprogram. Der skal undersøges

sokkeprøver (gødning) for salmonella hver 2. uge. Ægpakkeriet har ingen begrænsninger og kan frit

omsætte æg til andre fødevarevirksomheder eller til ægproduktvirksomheder.

Der ændres således ikke ved frekvensen for prøveudtagning for salmonella i de to eksisterende

salmonellaprogrammer.

Der skal ved mistanke om smitte tages mistankeprøver til undersøgelse for salmonella. Hvis

mistankeprøverne er positive for salmonella, betragtes hele flokken som smittet i overensstemmelse med

de gældende regler. Æg fra flokke, hvor der er mistanke om eller påvist salmonella, skal behandles efter

gældende regler (dvs. varmebehandling af æg, slagtning og varmebehandling af kødet fra de slagtede

dyr).

Side 4/6

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

I § 1, nr. 17 udvides definitionen på stalddørssalg fra levering af æg ved stalddøren til også at omfatte

levering af æg fra egen gårdbutik/restaurant/café på bedriften og direkte salg fra egen bod på offentlige

lokale markeder.

Der er indsat et nyt stk. i § 9, stk. 2, hvorefter ejeren af et ægpakkeri med autorisation til begrænset,

lokal omsætning skal sikre sig, at æg leveret til pakkeriet kommer fra hønsehold, der er undersøgt for

salmonella med negativt resultat samtidig med at der stilles krav om, at det seneste analyseresultat ikke

må være mere end 130 dage gammelt.

Øvrige ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse

- § 1, nr. 14: definitionen på kritisk resistente salmonella er blevet udvidet med carbapenemer.

Begrundelsen herfor er, at denne antibiotikatype er medtaget i den nye resistens panel fra

Kommissionen.

- I § 15, stk. 2 er referencen opdateret.

- Tidsfristen i § 16 er præciseret.

Formuleringen i § 17, stk. 2 er ændret, således at det nu er præciseret, at en flok med kritisk

resistent salmonella først kan erklæres fri herfor, når flokken er slagtet eller aflivet og enten

destrueres eller anvendes til andet formål, som ikke medfører en smitterisiko, og som er

accepteret af Fødevarestyrelsen, og rengøring samt desinfektion er godkendt af

Fødevarestyrelsen.

- Herudover er der foretaget få, mindre ændringer i konsumægsbekendtgørelsen. Ændringerne er

hovedsageligt af sproglig karakter.

Vurdering af overimplementering i forbindelse med høring af udkastene

Fødevarestyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen ikke vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Der er EU-regler for salmonellaovervågning for slagtekyllinger og konsumæg. De danske regler på

området er imidlertid mere omfattende, idet Danmark har nultolerance for salmonella i kyllingekød.

Danmark har desuden ansøgt om særstatus for kyllingekød. I forhold til konsumæg indebærer de mere

vidtgående regler, at Danmark har opnået særstatus for salmonella i konsumæg.

Reglerne for overvågning og kontrol af salmonella og campylobacter i slagtekyllinger og salmonella i

konsumæg er nationale særregler.

Der er udelukkende et generelt krav i zoonoseforordningen

om, at medlemslandene skal overvåge

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte

fødevarebårne zoonotiske agenser (med senere ændringer).

Side 5/6

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

forekomsten af salmonella i produktionen Det er tilsvarende et generelt krav i zoonosedirektivet

om,

at medlemslandene skal overvåge forekomsten af campylobacter i produktionen.

Ændringerne i bekendtgørelsen omhandler alene nationalt fastsatte bestemmelser. Reglerne er en følge

af handlingsplanerne for salmonella og campylobacter, som er udarbejdet sammen med erhvervet.

Frist for høringssvar

Fødevarestyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

senest den 23. februar

2016.

Spørgsmål til udkastet til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen eller konsumægsbekendtgørelsen kan

rettes til undertegnede på

[email protected]

eller Pernille Charlotte Sørensen Tillisch på

[email protected]

Bemærkningerne bedes sendt pr. e-mail til [email protected]. Eventuelle bemærkninger til

konsumægsbekendtgørelsen bedes mærket med j.nr. 2015-28-31-00124 og tilsvarende bedes

bemærkninger til slagtefjerkræbekendtgørelsen mærket med j.nr. 2015-28-31-00125.

Indkomne høringssvar fra eksterne høringspartere vil blive offentliggjort på høringsportalen på

www.hoeringsportalen.dk efter endt høringsperiode.

Videre proces

Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 1. juli 2016 samtidig med udkast til bekendtgørelse om

handelsnormer for æg, udkast til bekendtgørelse om fødevarehygiejne og bekendtgørelse om

autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Da sidstnævnte bekendtgørelser skal

notificeres overfor Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande, kan de først sættes i værk efter

notifikationsperioden. Notifikationsperioden er afhængig af om der kommer bemærkninger fra

Kommissionen og/eller andre medlemsstater. Perioden er mellem 3-6 måneder.

Med venlig hilsen

Gülay Öcal

Fuldmægtig, cand.jur

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om

ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (med senere ændringer).

Side 6/6

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

Fax +45 72 27 65 01

www.fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

TA POULTRY ADVICE

Att. Thorkil Ambrosen

Sendt som sikker mail.

J.nr. 2016-28-410-00883

Ref. GUSL

Dato: 18-03-2016

Afgørelse om aktindsigt

Du har ved brev dateret den 11. marts 2016 på vegne af Gråsten Fjerkræ A/S anmodet

om aktindsigt i ”de

risikovurderinger for fødevaresikkerheden, der ligger til grund

for Fødevarestyrelsens udsagn om, at fødevaresikkerheden fastholdes ved salg til

den endelige forbruger ved stalddørssalg og ved salg til lokale butikker og restau-

ranter, når kontrollen for salmonella er markant lavere/anderledes og når der

samtidig ikke foretages kontrol af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen,

gældende ved salg af fjerkrækød og konsumæg i henhold til de bestemmelser, der er

lagt op til i de udkast til bekendtgørelser, som har været i høring jf. J. nr. 2015-28-

31-00124/2015-28-31-00125 af 1. februar 2015”.

Fødevarestyrelsen har modtaget din aktindsigtsanmodning den 14. marts 2015.

Fødevarestyrelsen har behandlet din anmodning om aktindsigt, jf. § 7 i offentligheds-

loven

Fødevarestyrelsen imødekommer hermed din anmodning om aktindsigt i DTU’s

risikovurderinger fuldt ud og vedhæfter de dokument, der er omfattet af din aktind-

sigtsanmodning.

Fødevarestyrelsen har desuden søgt i styrelsens journalsystemer og fundet én sag,

der er omfattet af din anmodning.

2015-28-39-00193, Ændringer af salmonellaregler som følge af ændringer i autorisa-

tions- og hygiejnebekendtgørelserne 2015, MERGA

Akt 0 på sagen er et internt arbejdsdokument og er undtaget under henvisning til

offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, 1. pkt. omfatter retten til aktindsigt ikke interne

dokumenter. Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, 2. pkt. anses som interne doku-

menter 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, 2) dokumenter, der

efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at

Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen

Side 1 af 4

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og 3)

dokumenter, der efter § 25 udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske

forhandlinger eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale

politiske initiativer.

Fødevarestyrelsen har overvejet, om der i det interne akt, der er omfattet af § 23 i

offentlighedsloven, er dokumenter, der burde udleveres efter princippet om merof-

fentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse

foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestem-

melsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og på den anden side den berettigede

interesse, du må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes.

Fødevarestyrelsen har på baggrund heraf ikke fundet grundlag for at udlevere akt 0

på sagen til dig, jf. ovenstående.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kla-

gen skal indgives til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Hvis

din klage ikke giver Fødevarestyrelsen anledning til at ændre afgørelsen, sendes din

klage til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri snarest og som udgangs-

punkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen, jf. offentlighedslovens § 37,

stk. 1 og 2. Oplys venligst journalnummer.

Anvendelse af persondata

Det skal herved oplyses, at der til brug for sagsbehandlingen er anvendt oplysninger

om dig. Det drejer sig om oplysninger om navn og CPR-nr., jf. persondatalovens §§

28 og 29. Reglerne i persondataloven er nærmere beskrevet i folderen om Fødevare-

styrelsen og Persondataloven

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012285.pd

Det bemærkes, at persondataloven ikke omfatter juridiske personer, f.eks. aktiesel-

skaber, anpartsselskaber og lignende.

Svar på dine spørgsmål

Du har ligeledes stillet en række spørgsmål, som Fødevarestyrelsen vil besvare i det

følgende:

1) ”Hvilke forudsætninger har DTU lagt til grund ved de gennemførte risiko-

vurderinger? Er der f.eks. taget udgangspunkt i hvordan smittepresset ser

ud i dag i små flokke af slagtekyllinger? Hvor stor produktion der er tale

om? Mener DTU ”folkesundheden”, når de kalder det fødevaresikkerheden?

Indgår der en betragtning om at forbrugeradfærden vil være anderledes

hos dem der køber fra småflokke lokalt end andre forbrugere?”

Du kan i de udleverede materiale se, hvilke forudsætninger, DTU har

lagt til grund ved de gennemførte risikovurderinger. DTU har i sine

Side 2 af 4

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

risikovurderinger vurderet fødevaresikkerheden og ikke ”folkesund-

heden” som helhed. Bekendtgørelsesudkastene er ikke tiltænkt at

sikre ”folkesundheden” som helhed, men fødevaresikkerheden. Der

indgår ikke i risikovurderingerne en betragtning om, at forbrugerad-

færden vil være anerledes hos dem, der køber fra småflokke lokalt

end andre forbrugere.

2) ”Hvordan kan DTU konkludere, at risikoen for forekomst af campylobacter

i ”småskala” produktionen ikke udgør nogen risiko for fødevaresikkerhe-

den, når der ikke udtages prøver for campylobacter?”

Risikoen for forekomst af campylobacter indgår i risikovurderingen.

Såfremt slagteprocessen foregår hygiejnisk forsvarligt, er der samme

risiko for campylobacter i fritgående kyllinger solgt ved stalddørs-

salg, som dem der bliver slagtet på et slagteri. Slagtefjerkræbekendt-

gørelsen fastsætter bestemmelser om undersøgelse for campy-

lobacter i slagtekyllingeflokke, der leverer til et slagteri. Resultater-

ne bruges til at overvåge forekomsten af campylobacter i flokkene,

men der sker ikke kontrolmæssig opfølgning på fund.

3) ”Umiddelbart fremgår det ikke, at det er DTU der har lavet risikovurderin-

ger omkring fødevaresikkerheden ved konsumægsproduktionen efter hhv.

”de lille salmonellaprogram” eller ”det store salmonellaprogram”. Hvis det

ikke er DTU, der har lavet disse risikovurderinger, hvem har så lavet dem?

Hvor mange forbrugere vil jævnligt spise æg fra flokke, der er testet efter ”

det lille salmonellaprogram”

Der er ikke foretaget ændringer i de eksisterende salmonellaprøve-

programmer for hhv. det lille salmonella program og det store sal-

monella program, hvorfor der ikke har været behov for en risikovur-

dering fra DTU i forhold til fastsættelse af prøveprogram i kon-

sumægsproduktionen. De eksisterende prøveprogrammer har været

gældende siden 2013. Forud for affattelsen af de gældende prøvepro-

grammer blev der i 2013 indhentet en risikovurdering fra DTU. Den-

ne kan udleveres efter anmodning.

4) ”Hvordan kan DTU/Fødevarestyrelsen mene, at fødevaresikkerheden fuldt

ud er tilgodeset ved brug af EU-lovgivning når det gælder ”småskala” pro-

duktionen, når samme argument ikke bruges omkring ”stor skala” produk-

tionen, betyder det, at der er lagt forskellige niveauer ved tolkningen af

hvad fødevaresikkerhed er? ”

Side 3 af 4

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 409: Henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken

Der er ikke samme sikkerhed i det lille program, som der er i det sto-

re program. Når DTU og Fødevarestyrelsen refererer til, at fødevare-

sikkerheden ikke forringes, så menes der fødevaresikkerheden sam-

let set i Danmark med de input, der kommer fra de forskellige pro-

duktionsformer. Direkte levering af små mængder æg og kød fra

primærproducenten til den endelige forbruger eller til lokale detail-

virksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, er ikke

omfattet af de fælles EU-hygiejneregler, men skal i stedet reguleres

nationalt. Fødevarestyrelsen har med bekendtgørelsesudkastene ud-

nyttet de muligheder for levering af æg og kød, som forordningen gi-

ver mulighed for. De foreslåede ændringer for levering af æg og fjer-

kræ er sket på baggrund af en risikovurdering fra DTU. DTU har

vurderet, at de udvidede muligheder for levering af æg ikke vil give

anledning til et øget antal salmonellatilfælde, der vil være synligt i

den nationale sygdomsstatistik, omfanget og mængderne taget i be-

tragtning. Fødevarestyrelsen har vurderet, at et prøveprogram med

tre årlige prøvninger er tilstrækkeligt for producenter, som højst må

levere 500 stk. slagtede, udtagne og evt. parterede kyllinger om året.

Dette skal også ses i lyset af, at det er, og hele tiden har været, tilladt

at sælge hele, slagtede kyllinger, som ikke er undersøgt for salmonel-

la, så længe indvoldene ikke er fjernet.

Med venlig hilsen

Gülay Öcal

Fuldmægtig, cand.jur.

Side 4 af 4

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk