Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 406
Offentligt
1622904_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
København, den 19. april 2016
Sagsnr.: 2016 - 705
Dok.nr.:
Yderligere kompensation som følge af EU-Domstolens dom C-684/13
Problem
Naturerhvervsstyrelsen (NAER) gennemfører i disse måneder en kompensationsordning for landmænd, der er
kommet i klemme på baggrund af den retsvildfarelse, som NAER blev bragt i af EU-Kommissionen ved
revisionsbesøg i 2008, jf. Demmer-dommen
1
. Den igangværende kompensationsordning tilgodeser ikke alle
landmænd, hvorfor NAER har været i fornyet dialog med Kommissionen om sagen. Kommissionen har nu
accepteret, at flere landmænd kompenseres.
NAER har ikke pligt til udvide kompensationsordningen, men der er et stort
ønske
om det i erhvervet. NAER har
derfor udarbejdet en model, der kan administreres
økonomisk
forsvarligt og i tråd med Kommissionens
tilkendegivelser. Det er herefter planen, at den nye kompensationsordning offentliggøres den 12. april 2016.
Det er fortsat ikke alle landbrugere, der kan kompenseres, da Kommissionens tilkendegivelser ikke giver
mulighed for at kompensere alle landbrugere efter EU-reglerne.
Baggrund
Den tidligere Miljø- og Fødevareminister besluttede den 26. januar 2016, at det kun var de landbrugere, som
havde søgt støtte og fået en afgørelse fra NAER, som ville blive kompenseret med tilbagebetaling af støtte og
tildeling af nye betalingsrettigheder fra 2016 eller 2017. Dette skyldtes, at Kommissionen i første omgang havde
tilkendegivet, at det alene var muligt at kompensere disse. Det betød samtidig, at en landbruger ikke ville modtage
kompensation i de efterfølgende år, hvor han – højst sandsynligt – havde undladt at søge om støtte som følge af
NAERs afgørelse. Det blev i den sammenhæng besluttet ikke at gøre forældelse gældende i sagerne.
Beslutningen betød f.eks., at en landbruger, der i 2012 havde fået en afgørelse om, at et areal ikke blev betragtet
som støtteberettiget i årene 2005-2012, og som derfor havde fået et tilbagebetalingskrav for 2005-2011 samt var
blevet nægtet støtte i 2012 ville blive kompenseret fuldt ud herfor. Ligeledes ville han få gentildelt de
betalingsrettigheder, der blev inddraget i forbindelse med afslaget i 2012. Derimod ville landmanden ikke blive
kompenseret for støtten i 2013-2015, hvis han har undladt at søge til arealet, herunder fordi han har indrettet sig
efter NAERS regler. Det antages de fleste landmænd at have gjort.
1
Jf. udvalgsnotat af 26. januar 2016 om genoptagelse af arealstøttesager som følge af EU-Domstolens dom C-684/13
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 406: Notits om yderligere kompensation som følge af EU-Domstolens dom C-684/13
NAER indledte i februar en fornyet dialog med Kommissionen med henblik på at kompensere yderligere
landbrugere. Kommissionen tilsluttede sig ultimo marts, at yderligere ansøgere kan kompenseres for både den
manglende støtte for årene 2009-2015 og for betalingsrettigheder inddraget senest i 2015. Sidstnævnte punkt er
vigtigt, da implementeringen af CAP-reformen i 2015 medførte at alle ikke-udnyttede betalingsrettigheder skulle
inddrages. Kommissionen understregede, at det var frivilligt, om Danmark ønskede at kompensere landbrugerne,
men at det er et krav, at der er udøvet den fornødne landbrugsaktivitet, hvis der skal udbetales kompensation.
Det forventes at yderligere mellem 400 og 1.000 landbrugere kan hjælpes med den nye kompensationsordning.
Sagerne skal findes ved en annoncering, hvor NAER efterlyser ansøgere, der er stoppet med at søge støtte til et
areal grundet NAERs praksis og vejledning. Det forventes, at det samlede beløb, der skal tilbagebetales til
ansøgerne, bliver op til 20 mio. kr. Beløbet refunderes af EU. Landbrugere, der har ret til kompensation, vil få ca.
2.500 pr. ha for hvert år, denne ikke har søgt støtte. I gennemsnit forventes det, at en landmand vil få ca. 20.000
kr. udbetalt, hvilket vil dække over årene 2009-2015 for de hårdest ramte. Desuden forventes det, at der vil blive
gentildelt 500-1500 betalingsrettigheder, som kan give en fremtidig årlig udbetaling på ca. 2150 kr./ha
Videre proces
Den hjemmel i forordningen, der anvendes til at tildele kompensationen til landbrugerne, kræver i dette særlige
tilfælde, at der udstedes en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse skal træde i kraft senest 21. april 2016.
Bekendtgørelsen vil fastsætte de nærmere betingelser for kompensationsordningen. Betingelserne vil i hovedtræk
være, at:
Landbrugeren har undladt at søge støtte til et areal, som han har søgt støtte til i perioden fra 2008 til
2014 og arealet er omfattet af Demmer-dommen
Landbrugeren har haft rådighed over arealet i kompensationsåret, som kan omfatte årene i perioden
2009 til 2015
Landbrugeren har udøvet landbrugsaktivitet på arealet – minimum slåning hvert andet år i perioden
2009-2014 og slåning i 2015 og afgive erklæring om dette i ansøgningen
Landbrugeren har i kompensationsåret anmeldt arealet i sin støtteansøgning som et ikke støtteberettiget
areal
Landbrugeren har fået inddraget betalingsrettigheder, fordi han ikke har søgt støtte til et areal berørt af
Demmer-dommen
Landbrugeren er aktiv landbruger det år, hvor betalingsrettigheden tildeles.
Der vil være ansøgningsfrist til ordningen den 1. august 2016.
Side 2/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 406: Notits om yderligere kompensation som følge af EU-Domstolens dom C-684/13
Det er ikke alle landbrugere, der kan leve op til betingelserne. Det vil medføre, at nogle vil føle sig uretfærdigt
behandlet. Det er dog nødvendigt at overholde de krav, der er opnået enighed om med Kommissionen for den
udvidede kompensationsordning.
Side 3/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk