Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 403
Offentligt
1622679_0001.png
Miljø og Fødevareudvalget
Folketinget
Landbrug og miljø
Ref. LOHA
Den 18. april 2016
Miljø- og Fødevareudvalget har ønsket, at jeg i et kommende samråd besvarer
følgende spørgsmål (MOF, alm. del, samrådsspørgsmål BD og BE):
”Ministeren bedes redegøre for møderne mellem omtalte ministre og
embedsmænd i forbindelse med fødevare- og landbrugspakken, jf.
Berlingskes artikler den 31. marts 2016.”
(MOF, alm. del, samrådsspørgsmål
BD)
og
Ministeren bedes svare på, hvornår og hvordan statsministeren og
Statsministeriet blev orienteret om kvælstofregnskabet. Herunder om de
komplikationer fødevare- og landbrugspakken indebærer i forhold til EU-
retten.”
(MOF, alm. del, samrådsspørgsmål BE)
Jeg kan hertil oplyse, at både jeg selv og regeringens øvrige ministre ofte og helt
naturligt mødes på tværs for at drøfte aktuelle politiske sager af fælles interesse.
Ved udarbejdelse af større regeringsinitiativer er det naturligt, at dette sker i et
samarbejde med Statsministeriet. Jeg har noteret mig, at dette også var tilfældet
for min forgænger i forbindelse med arbejdet med Fødevare- og landbrugspakken.
Af principielle grunde ønsker jeg imidlertid ikke at udtale mig nærmere om de
drøftelser, som jeg eller min forgænger har haft med andre ministre og deres
embedsmænd.
Kopi af dette brev er sendt til Folketingets formand.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk