AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIE NCE
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Klage vedr. afslag på projekttilskud
I brev af 11. april 2016 har NaturErhvervstyrelsen givet afslag på ansøgning om
støtte til projektet: Fiskeri og forvaltning af blåmuslinger og edderfugle i Vadeha-
vet Journalnummer: 33113-B-16-045
Afslaget er begrundet som følger:
Afslaget begrundes med, at der ikke er opnået tilstrækkeligt pointniveau til at
bevilge tilsagn. I medfør af Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere
ændringer) er det ikke tilladt at oprette muslingebanker i Vadhavet. Derudover
er projektet vurderet til at have lav nyhedsværdi, idet en klarlægning af fugle-
nes fødebehov allerede er udført af Naturstyrelsen.
Til dette skal jeg anføre følgende:
Habitatdirektivet forbyder ikke oprettelse af muslingebanker i Vadehavet. For det
første har direktivet ikke direkte retsvirkning for den enkelte borger for det andet
indeholder direktivet ikke noget forbud, der kan udledes af direktivets tekst, og
for det tredje sker der allerede kommerciel dyrkning af muslinger på banker i Va-
dehavet syd for den danske grænse. Denne dyrkning er i overensstemmelse med
direktivet.
Der foreligger ingen danske retsregler, der forbyder bankedyrkning af muslinger i
Vadehavet. Vadehavsbekendtgørelsens bestemmelse om, at der
”ikke foretages
noget, der varigt ødelægger eller forandrer det naturlige miljø”
vil efter en kon-
kret vurdering kunne lægges til grund for forbud mod en nærmere defineret ban-
kedyrkning. I den foreliggende projektansøgning er hensigten at ”udføre
forsøg
med restaurering af historiske muslingebanker som nu er tomme. Teorien
blandt forskere er at de blev fisket tomme for settlingsmateriale. Dette vil gen-
skabe muslingebanke habitater og øge den fælles ressource af muslinger til glæ-
de for fugle og fiskere.”
Faunaøkologi
Karsten Laursen
Dato: 12. april 2016
Direkte tlf.: 87158846
Personsøger:
Mobiltlf.: 25627210
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
Faunaøkologi
Aarhus Universitet
Grenåvej 14
8410 Rønde
Tlf.: 87150000
Fax: 87154326
bios.au.dk