14. april 2016
Kære Miljø- og Fødevareminister
Fiskeriet efter blåmuslinger i Vadehavet skal respektere edderfuglenes
fødebehov. Fiskeriet blev lukket i 2007 fordi man vurderede, at
muslingebestanden var så lav, at der kun var til føden for fuglene. DTU Aqua
har ikke siden vurderet muslingebestanden, og det har derfor ikke været muligt
at genåbne fiskeriet. Bortset fra de 4 fiskere, der kan få et levebrød ud af
fiskeriet er råvareforsyningen særdeles kritisk for min virksomhed, Seafood
Rømø.
Situationen er nu den, at edderfuglebestanden er faldet til omkring en tredjedel,
der er kommet ny viden om dens fødebehov og blåmuslingebestanden ser ud til
at være vokset.
Vi blev derfor glade i det sydvestjyske, da Karsten Laursen fra Aarhus
Universitet foreslog at revidere beregningsmodellen for edderfuglenes
fødebehov efter de nyeste fugletal. Karsten har i sin tid udviklet den nuværende
model. Karsten foreslog også, at muslingebestandens størrelse vurderes.
NaturErhvervstyrelsen har netop givet afslag på at støtte et sådant projekt med
en faglig og juridisk fejlagtig begrundelse. Jeg vedhæfter Laursens klage herom.
Jeg beder dig ikke om at gå ind i den konkrete støttesag. Jeg finder imidlertid,
at din forvaltning generelt har en defensiv holdning til udvikling af
muslingeerhvervet, man ser barriererne snarere end mulighederne for at
udvikle erhvervet og samtidig opnå en bedre naturforvaltning.
Konkret vil jeg bede dig vurdere mulighederne for at genoptage et
muslingefiskeri i Vadehavet efter følgende plan.
1. DTU Aqua gennemfører en bestandsanalyse af muslingerne i Vadehavet.
Jeg gør opmærksom på, at den finanslovafsatte særbevilling til Dansk
Skaldyrcenter på Mors forudsatte, at andre områder end Limfjorden skulle
nyde godt af den styrkede indsats. Det mangler vi endnu at se her i
området.
SEAFOOD RØMØ A/S
NDR. HAVNEVEJ 7
DK-6792 RØMØ
TLF.:+45 7475 5590
FAX.:+45 7475 5591