Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 398
Offentligt
1621308_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Fødevarer og forbruger
Ref. EMISM
Den 14. april 2016
COOP har i brev af 8. april 2016 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
henvendt sig med påstand om ukorrekte og misvisende oplysninger i svaret på
spørgsmål 448 (MOF alm. del) af 3. marts 2016.
COOP anfører i brevet, at præmissen om, at COOP i 2014 ikke var blandt de
interessenter som principielt mente, at et dyrevelfærdsmærke kan bidrage med
dyrevelfærd i væsentligt omfang, er forkert.
Fødevarestyrelsen har i den anledning oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”På baggrund af topmødet om bedre dyrevelfærd for svin i marts 2014 blev der i
august 2014 i Fødevarestyrelsen iværksat et arbejde vedr. etablering af et dansk
dyrevelfærdsmærke. COOP deltog heri sammen med de øvrige interessenter, der
havde deltaget i topmødet.
Det har været et vigtigt mål for Fødevarestyrelsens drøftelser med interessenterne
om et dyrevelfærdsmærke at opnå størst mulig opbakning til udformningen af et
mærke.
Der har i første fase af arbejdet om et dyrevelfærdsmærke – som COOP deltog i –
været afholdt 3 møder, 1 ekskursion til Holland samt 1 bilateralt møde.
Efter den møderække konkluderede Fødevarestyrelsen i november 2014, at der
ikke kunne opnås konsensus om etablering af et dyrevelfærdsmærke. Den
overvejende del af interessenterne fandt, at et dyrevelfærdsmærke vil kunne skabe
en dynamisk merafsætning af produkter med højere dyrevelfærd til en moderat
højere pris. Flere andre interessenter var imidlertid principielt negative overfor en
mærkningsordning og henviste til andre løsninger bl.a. i form af øgede nationale
lovkrav.
På baggrund af COOPs tilkendegivelser under denne møderække er det
Fødevarestyrelsens klare opfattelse, at COOP i første fase af forløbet ikke har været
interesseret i - og heller ikke ønskede - at bidrage til overvejelser om konkrete
kriterier for et dyrevelfærdsmærke, der kunne samle bred opbakning i
interessentkredsen.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 398: Svar på COOPs hevendelse om urigtige oplysninger i svar på MOF alm. del - spm. 448, fra miljø- og fødevareministeren
Sammenfattende er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, at COOP
i første fase af arbejdet med et dyrevelfærdsmærke var blandt de interessenter,
som ikke støttede initiativet, var retvisende. ”.
Jeg kan efterfølgende oplyse, at der den 3. marts 2016 blev holdt møde med COOP
om sagen. Den 9. marts 2016 afholdtes et ”stormøde” i Fødevarestyrelsen om
dyrevelfærdsmærket med alle interessenter med henblik på at udvide kredsen bag
dyrevelfærdsmærket med flest mulige interessenter. Den 11. april 2016 blev der i
Miljø- og Fødevareministeriet afholdt et nyt møde med COOP for at undersøge
mulighederne for at nå frem til en fælles løsning.
Fødevarestyrelsen fortsætter nu arbejdet med at finde et koncept for
dyrevelfærdsmærket, der nyder størst mulig opbakning blandt interessenterne og
samtidig sikrer bedre dyrevelfærd for flest mulige grise.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2