Til folketingets miljø – og fødevareudvalg .
Vi vil gerne søge foretræde for udvalget for at fremlægge en problemstilling hvor vi føler os
urimeligt behandlet af Københavns Kommune, fordi de er forpligtiget af en uhensigtsmæssig brug
af lovgivningen.
Det som vi ønsker at udvalget forholder sig til er: at der i særlige tilfælde, gives mulighed for at
Miljøbeskyttelseslove § 19 og spildevandsbekendgørelsen kan fortolkes på en måde der tager højde
for de lokale faktiske forhold.
Vi mener at vores konkrete eksempel virker urimelig og ude af proportioner. Hvilket vi vil redegøre
for i det følgende.
Havebyen Mozart er en haveforeningslignende helårsbeboelse i Sydhavnen, 2450 København SV
med 76 husstande og blev oprettet i 1948. Området er i dag V2 kortlagt fordi arealet består af
opfyld hovedsagelig murbrokker og jord, hvori der kan forekomme forurening. Jorden ejes af
Københavns Kommune og vi lejer jorden.
D. 16.06.2014 vedtager Københavns Kommune
t
illæg 3, til Spildevandsplan 2008, hvori
regnvandskloakeringen af Hf Mozart indgår. Udelukkende regnvand der falder på ny opførte huse
skal opsamles.
Regnvandskloakeringen koster i alt 15 mil. (10 mil. for Hf Mozart, 120.000 kr. pr lod og 5 mil. for
HOFOR).
Området er i forvejen kloakeret for almindeligt spildevand.
Et særligt forhold der gør sig gældende for vores område er at godsbanegraven løber tæt op af
husene i Hf Mozart. 20-200 m. Banegraven ligger i kridtlaget, mere end 5 meter under terræn og
således under det svært gennemtrængelige morænelerslag. Grundvandet i området er salt, da det er
et gammelt havområde og der er ikke nogen drikkevandsinteresse i det.
P.gr.a. disse forhold ligger vi i et område med
permanent terrænnær
grundvandssænkning.
Det terrænnære grundvand, regnvandet, følger det svært gennemtrængelige moræneler, lige under
den gamle havbund, følger denne og drænes ud i godsbanegraven gennem det faskine lignende
opfyld.
Som det er nu, slår vores regnvand følge med de ca. 600.000 m
3
vand, der hvert år drænes væk fra
godsbanegraven. Drænvandet ledes dels til en sø i Valbyparken og dels til Damhussøen. Vandet
bruges som ”vandkiosk” til vanding af byens træer.
Københavns Kommune siger selv at der ikke er nogen miljømæssig gevinst ved at oprette denne
regnvandskloak, men at det udelukkende er et byggeteknisk problem.
Vi har forelagt problematikken for borgmester Morten Kabel og han siger at han er enig med os,
men at han bliver nødt til at administrere en usmidig lovgivning.
Som det er beskrevet er dette regnvandskloakeringsprojekt helt ude af proportioner, både
økonomisk og miljømæssigt. Faktisk er der en større miljøbelastning ved at udføre anlægsarbejdet,
end ved blot at lade forholdene forblive som de er.