Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 390
Offentligt
1619358_0001.png
Til Folketingets miljøudvalg.
7. april 2016
Kommentar til professor Stiig Markagers fremlæggelse i miljøudvalget den
23. februar 2016
Med bemærkningen om, at landbrugspakken forringer miljøtilstanden i havet, og at
de landbaserede kvælstoftilførsler er afgørende for havmiljøet - mest i fjordene
fremlagde professor Stiig Markager den 23. februar 2016 denne udefinerede planche
for ministeren og medlemmerne af Folketingets Miljøudvalg
I den anledning vil jeg henlede ministerens og udvalgets opmærksomhed på, at
professor Stiig Markager i 2010 var medforfatter til denne faglig DMU rapport nr 787
med titlen:
En faglig og officiel rapport, hvor Stiig Markager m.fl. dokumenterer effekten af en op
til 10 pct. forøgelse af kvælstoftilførslen på miljøet i danske fjorde. Jeg vil henlede
ministerens og udvalgets opmærksomhed på tabel 4.1.1 i denne rapport. Her redegør
Stiig Markager m. fl. for, hvilken effekt en op til 10 pct. forøgelse af kvælstofudled-
ningen har på miljøet i danske fjorde, herunder også i Limfjorden.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 390: Henvendelse af 8/4-16 fra Kristian Østergaard, Aabybro, om Kommentarer til Stiig Markagers fremlæggelse på høringen den 23. februar 2016
1619358_0002.png
Professor Stiig Markagers viser i rapporten, at en 10% forøgelse af N-udledningen til
de nævnte områder af Limfjorden ikke har nogen målbar indflydelse på sigtedybden i
vandet eller på ålegræssets udbredelse i fjorden.
Det er stærkt kritisabelt, at professor Stiig Markager over for udvalget og
offentligheden ikke fremlægger konklusionerne i sin egen offentliggjorte faglige
rapport; men i stedet over for Folketinget fremsætter en udokumenteret påstand om,
at landbrugspakken vil få en negativ miljøeffekt i marine områder. Hans egen faglige
rapport fra 2010 viser, at en 10 pct. forøgelse af kvælstofudledningen ikke har nogen
målbar effekt.
Det må stærkt anbefales, at regeringen og Folketinget stiller krav om en mere
troværdig, pålidelig og veldokumenteret myndighedsbetjening end den professor Stiig
Markager åbenbart ønsker at levere.
Venlig hilsen
gårdejer, cand. agro.
Kristian Østergaard
Gl. Landevej 150
9440 Aabybro