Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 381
Offentligt
1617428_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. april 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering supplerende samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
11. april 2016.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 381: Miljø- og Fødevareministeriets supplerende samlenotat for rådsmåde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
1617428_0002.png
EU og internationalt
Den 5. april 2016
MFVM 063
___________________________________________________________________
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
____________________________________________________________________
1.
8.
2.
Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken
– Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
side 2
3.
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 381: Miljø- og Fødevareministeriets supplerende samlenotat for rådsmåde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
1617428_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 11. april 2016
8.
Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
I forlængelsen af drøftelsen om finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016 vil Kommissionen specifikt præsentere mulighederne under Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april
2016.
Baggrund
I forlængelsen af drøftelsen om finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016 vil Kommissionen specifikt præsentere mulighederne under Den
Europæiske Ffond for Strategiske Investeringer (EFSI) på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 med henblik på
præsentation.
Formål og indhold
Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 14. marts 2016. Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på mulighederne for at anvende
finansielle instrumenter i bred forstand, herunder instrumenter, der allerede i dag kan anvendes under
landdistriktsforordningen, samt øvrige finansielle redskaber, der knytter sig til mulighederne under den
fælles markedsordning og arbejdet i Kommissionens Task Force for landbrugsmarkederne. Hertil kan også
nationale ordninger forventes at blive drøftet.
Finansielle instrumenter under landdistriktspolitikken
Der er i dag mulighed for at anvende finansielle instrumenter i medlemsstaternes landdistriktsprogrammer
med hjemmel i landdistriktsforordningen 1303/2013. Disse finansielle instrumenter tager sigter på at
understøtte investeringer, som er finansielt bæredygtige men som trods dette ikke kan opnå tilstrækkelig
finansiering fra markedskilder. Det vil sige, hvor der er konstateret markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold. Finansielle instrumenter kan anvendes til finansieringsaktiviteter i form af lån eller
kapitalandele, herunder risikokapital og garantier, som yder et væsentligt bidrag til EU’s politikmål, for
eksempel EU prioriteterne i landdistriktsprogrammet.
Ved at forbedre lånefaciliteterne for virksomhederne vil lånene eller garantistillelserne i princippet kunne
gøres billigere og/eller mere tilgængelige, idet den kapital, der stilles til rådighed af EU under ordningen ikke
skal forrentes. Heroverfor står, at anvendelsen af finansielle instrumenter er omfattet af de almindelige
statsstøtteregler, hvilket vil sige, at for eksempel lånekapital ydet på baggrund af anvendelsen af finansielle
instrumenter skal tilbydes på markedsvilkår. Det fremgår således af forordningens betragtninger, at
finansielle instrumenter ikke bør fortrænge privat finansiering. I praksis vil instrumentet derfor primært
kunne anvendes, hvor der er konstateret markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold men derimod
ikke som rentetilskudslån eller som yderligere lån med ringere sikkerhed, end hvad der er tilgængeligt på
kommercielle vilkår.
I det danske landdistriktsprogram er det indtil videre besluttet ikke at anvende finansielle instrumenter som
støtteform. Der har tidligere været overvejelser om at indføre et sådant i form af en kreditfacilitet for mere
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 381: Miljø- og Fødevareministeriets supplerende samlenotat for rådsmåde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
1617428_0004.png
lempelig lånefinansiering af generations- og ejerskifter på landbrugsbedrifter. Imidlertid eksisterer der
allerede i dag finansieringsmuligheder på markedsvilkår med samme formål, for eksempel Landbrugets
Finansieringsbank og Vækstfonden. Hertil kommer, at Landbrugets Finansieringsbank indtil videre har haft
ledig kapital til investeringer og generationsskifte, hvorfor det vil kunne blive vanskeligt at konstatere
markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i Danmark, som er forudsætningen for at anvende
instrumentet. Det var ligeledes vurderingen, at gearingen ved finansielle instrumenter ikke oversteg
gearingsmulighederne ved klassiske investeringsordninger.
Forsikringsordninger under landdistriktspolitikken
Foruden finansielle instrumenter rummer landdistriktsforordningen 1303/2013 mulighed for at yde støtte til
finansielle bidrag til præmier til forsikring af afgrøder, dyr og planter og gensidige fonde til betaling af
finansiel kompensation for økonomiske tab som følge af blandt andet ugunstige vejrforhold eller
sygdomsudbrud. Forordningen indeholder også mulighed for etablering af et redskab til
indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, som yder kompensation til landbrugere
for et voldsomt prisfald i deres indkomst.
Kommissionens task force for landbrugsmarkederne
Kommissionen har nedsat en task force med uafhængige eksperter til at drøfte mulighederne for at forbedre
landmændenes situation i fødevareforsyningskæden. Drøftelserne vil blandt andet omfatte
markedstransparens, adgang for landmænd til finansielle instrumenter og future markeder, der kan
inddæmme risiko for prisfald, muligheder for at arrangere kontraktuelle relationer inden for fødevarekæden
og juridiske muligheder for at organisere kollektive aktioner. Task forcen forventes at afslutte sit arbejde med
en rapport til efteråret 2016, der kan indeholde anbefalinger om ændring af retsakter.
Den fælles markedsordning
Den fælles markedsordning 1308/2013 rummer mulighed for, at der i vinstøtteprogrammerne kan ydes
støtte til høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at dæmme op for krisesituationer. Desuden kan der
i regi af producentorganisationerne for frugt og grønt ydes støtte til høstforsikring med henblik på eventuelle
som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb. Denne støtte vil i
udgangspunktet være finansieret under budgettet for den fælles markedsordning.
Nationale ordninger
En række medlemsstater, særligt Spanien, opererer endvidere med nationale forsikringsordninger til
forebyggelse af kriser, sygdomsudbrud og ekstreme klimatiske forhold. Disse ordninger er godkendt som
national statsstøtte.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
I forlængelsen af drøftelsen om finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016 vil Kommissionen specifikt præsentere mulighederne under Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016.
For at fremme brugen af finansielle instrumenter indledte Kommissionen og Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) i foråret 2015 et samarbejde, og i december 2015 blev der præsenteret et
garantiprogram, hvor EIB giver private banker en garanti til en del af udlånet til investeringer. Dermed
reduceres bankernes risiko ved udlån, så udlånet kan øges eller betingelserne ved udlån kan reduceres, EIB
er en offentlig bank ejet af medlemsstaterne, som ikke skal generere overskud.
I udmøntningen af Kommissionens Investeringsplan for Europa – den såkaldte ’Juncker Plan’ i form af den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) – arbejdes der endvidere på at understøtte EIB’s
aktiviteter ved at tilføre EIB yderligere risikovillig lånekapital til investeringer.
Blandt de projekter som indtil 1. april 2016 har opnået medfinansiering gennem EFSI er to danske projekter
– begge i energisektoren. Det ene er relateret til landbrug. Det drejer sig om et projekt om etablering af
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 381: Miljø- og Fødevareministeriets supplerende samlenotat for rådsmåde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
1617428_0005.png
Nordens største biogasanlæg i Tønder ”Envo Biogas Tønder A/S”. Omkring 120 landmænd skal levere gylle
og energimajs til anlægget, som forventes færdigt primo 2017.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Konsekvenser
Drøftelsen har i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige eller
lovgivningsmæssige konsekvenser, eller væsentlige konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Man vil forholde
sig til konkrete initiativer, når de bliver fremlagt.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §-2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer bemærker, at angående tilgængeligheden af finansielle instrumenter i
landbrugssektoren i Danmark, da lægger Landbrug & Fødevarer vægt på, at samarbejdet mellem
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, og andre europæiske initiativer også bliver gjort
operative for landbrugssektoren i Danmark, hvor det er relevant, og hvor det kan supplere eksisterende
initiativer på en meningsfuld måde. Ligeledes kan man via Den Europæiske Investeringsfond arbejde for en
udvidelse og forbedring af Vækstfondens nuværende etableringslåneordning til landbrug.
Landbrug & Fødevarer er bekymret over aktuelle europæiske tendenser, herunder i den nyetablerede task
force for landbrugsmarkederne, mod at indføre mere regulering af den europæiske fødevarekæde. Ikke
mindst af hensyn til varernes frie bevægelighed i EU, er det afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der ikke
indføres obligatoriske og administrative tunge tiltag mv., der vil pålægge erhvervet – der oplever store
konkurrence fra aktører udenfor EU – yderligere byrder. Tilpasning og konsolidering af landbrugs- og
fødevaresektoren bør først og fremmest ske gennem fremme af stærke kooperativer, samt en bedre
håndhævelse af eksisterende konkurrenceregler.
Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) mener, at samtlige finansielle instrumenter
i forhold til landbrugspolitikken skal have bæredygtige målsætninger, der rækker ud over snæver økonomisk
fordel for låntager og finansieringskilde. Offentlig støtte skal tilgodese offentlighedens interesser for
dyrevelfærd, miljø, klima, biodiversitet og sundhed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er åben overfor at drøfte finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken, idet man
lægger vægt på markedsbaserede, effektive og ubureaukratiske ordninger. Regeringen støtter nedsættelsen af
task forcen for landbrugsmarkederne, herunder fokus på adgang for landmænd til finansielle instrumenter
og future markeder, der kan inddæmme risiko for prisfald. Regeringen finder, at øget brug af for eksempel
forsikringsordninger på EU-plan bør sammenholdes med de nuværende støtteordninger på EU-plan, så det
ikke overlapper med eksisterende markeds- eller indkomststøtte.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2016 forud for rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 14. marts 2016, jf. samlenotat oversendt den 25. februar 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4