Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 376
Offentligt
1616487_0001.png
ET KVOTEFORSLAG
30 MARTS 2016
FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI
KONTAKT: [email protected]
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0002.png
Det danske kystfiskeri er i dag blot en skygge af sig selv. Tidligere kunne
man finde en kutter på enhver havn. I dag er fiskeriet koncentreret på få
store fartøjer i de store havne på vestkysten. På bare 10 år er 49
fiskerihavne lukket, og flere er på vej til at lide samme skæbne. Det
betyder tab af arbejdspladser i havnene, tab af lokalt, skånsomt fiskeri og
tab af danskernes mulighed for at få friskfanget fisk af høj kvalitet.
Kystfiskeriet skal sikres for fremtiden gennem nytænkning og politiske
reformer.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0003.png
Målsætning
At kystfiskeriet i 2025 udgør en vigtig del af dansk fiskeri.
Det er FSKs mål, at en ny kvotepolitik og en
bedre afsætning for kystfiskernes fangster atter skal gøre kystfiskeriet attraktivt. Målet er, at 30 % af de
vigtige kystfiskerarter, som torsk, tunge og rødspætte skal fanges af det skånsomme kystfiskeri. Også
fangsterne af sild, kulmule, kuller, sej og makrel skal stige betydeligt.
Flere arbejdspladser.
Det skånsomme kystfiskeri sikrer arbejdspladser både til vands og på land. Én
fisker på havet giver to job på land. Det skånsomme kystfiskeri giver flere arbejdspladser for den samme
mængde fisk. Det er målet, at afviklingen af havnene stopper og at kystfiskeriet bruges som motor for
bæredygtig vækst i landområderne.
Den forbedrede økonomi vil sikre tilgangen af nye fiskere til det skånsomme kystfiskeri, give flere
arbejdspladser og bidrage til et mere skånsomt dansk fiskeri. Den forbedrede økonomi vil give kystfiskerne
råderum til at købe fiskekvoter, og dermed bidrage til at opfylde ovenstående mål.
FSK ønsker med forslaget at sikre naturskånsomheden, den økonomiske bæredygtighed, den sociale
bæredygtighed og de danske kystfiskerkulturer, mindre havne og landingssteder.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri er landsdækkende og huser bl.a. Thorupstrand Kystfiskerlaug.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0004.png
Strukturelle udfordringer
Kvoteflugt fra det skånsomme fiskeri til store rederier
I Danmark er fiskekvoterne en handelsvare, der kan
købes og sælges fiskerne imellem. Når en fisker stopper i
fiskeriet kan han altså sælge sin kvote. En kystfisker kan
ikke betale det samme for en kvote, som de store
rederier kan. Når en kystfisker skal sælge, sælger han
som oftest til de større rederier. Dette betyder, at
kvotegrundlaget for kystfiskeriet langsomt, men sikkert,
udhules. I dag fanges 90% af den danske kvote af 119
fartøjer.
Uden indgreb vil koncentrationen af fiskekvoter fortsætte,
og den totale afvikling af det skånsomme kystfiskeri vil
være en realitet. Kystfiskeriet kæmper desuden med en
række andre udfordringer, såsom en omstændig
værdikæde, dyre fragtomkostninger, sæler, sandsugning
og forurening.
De sidstnævnte problematikker løses ikke af
nedenstående forslag. Men uden et politisk indgreb, der
sikrer at fiskekvoterne fastholdes i det skånsomme
kystfiskeri, vil det forsvinde - for altid!
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0005.png
VORES FORSLAG
At sikre fiskekvoter til kystfiskere i en særlig kystkvotefond.
At oprette et selvstændigt segment, som sikrer kvoterne
for fremtidens kystfiskere.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0006.png
En ny kystkvotefond
Vi foreslår, at der etableres en kystkvotefond for skånsomt
kystfiskeri. Den skal bruges til at tilføre flere fisk til det
skånsomme og lokalt forankrede kystfiskeri - uden om det
eksisterende kvotesystem.
Kystkvotefonden skal forsynes med fisk fra alle tænkelige
kilder i det nuværende kvotesystem. 1) Fra Fiskefonden
2) Som et større udtag af Danmarks samlede kvote inden
kvoterne fordeles til det øvrige fiskeri eller 3) ved et indhug i
de eksisterende kvoter – en slags toldningsordning. En
toldningsordning er tidligere blevet foreslået, netop med
henblik på at justere forholdet mellem kystfiskeriet og det
øvrige fiskeri.
Skånsomt kystfiskeri defineres her som fiskeri fra fartøjer på
17. meter eller derunder, der fisker med garn, tejner, ruser og
kroge samt fiskeri med lette snurrevod med fartøjer under 15
meter.
Flere fisk til kystfiskeriet for at fremme et skånsomt kystfiskeri
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0007.png
Kystkvotefonden
Forvaltning og fordeling
Kvoterne i kystkvotefond skal ejes af staten.
Fordelingen til kystfiskerne foretages af en
landsdækkende producentorganisation: Skånsomt
Kystfiskeri Producent Organisation (SKPO).
Tildelingen af fisk sker efter ansøgning til SKPO
og en politisk aftalt fordelingsnøgle og procedure.
Kvoterne tildeles kvartalsvist og følger de aktive
fiskere i erhvervet - ikke fartøjerne.
Der skal ske en ligelig fordeling til alle fiskere. En
større båd kan få flere fisk, hvis der er flere ansatte
på båden.
En fisker mister retten til at få del i kystkvotefonden,
hvis han, andre fiskere på fartøjet eller ejeren
samtidig lejer kvoter ud af den ansøgte art.
Hvis en fisker ikke har brugt sin personlige
kvartalskvote, går den tilbage til SKPOen. Ubrugte
kvoter for et kvartal i SKPO overføres til det
efterfølgende kvartal. Det vurderes løbende, om der
er risiko for, at kvoten ikke fiskes op, og der tages
løbende tiltag, der sikrer en fuld udnyttelse af kvoten.
Først i SKPO, og hvis det ikke er muligt, så i det
øvrige fiskeri.
Mængden af fisk, der skal tildeles det skånsomme
kystfiskeri skal besluttes efter nærmere politisk
drøftelser. Alfa omega er, at mængderne er store nok
til at gøre en forskel lokalt, og til at genopbygge det
skånsomme fiskeri.
Andelene skal løbende justeres opad. På den måde
sikres den nødvendige vækst i det skånsomme
kystfiskeri.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0008.png
Et selvstændigt segment
For at sikre fremtidens kystfiskeri og den nye generation
Kystfiskerne skal desuden have deres eget segment. På den måde
sikres det, at kvoterne forbliver i kystfiskeriet. Tanken er, at
kystfiskere kan handle kvoter med andre kystfiskere og også købe
kvoter af ikke-kystfiskere. Større fartøjer uden for segmentet kan
derimod ikke købe kystfiskerkvoterne.
Det skal være frivilligt at være med. Men hvis man først er inde, kan
man ikke forlade segmentet. Man kan tilmelde sig på konkrete arter
og områder og friholde sig fra andre.
Der skal samtidig være en klausul på lejemarkedet, hvor dem, der er i
segmentet, godt kan leje ind i segmentet, men ikke ud af segmentet.
Man kan løbende tilmelde sig segmentet. Efter 3 år gøres der status
for, om segmentet har haft den ønskede effekt, med efterfølgende
justeringer, hvis der er behov.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 376: Materiale fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris foretræde for udvalget 30. marts 2016
1616487_0009.png
OM FORENINGEN:
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) er en
fiskeriforening for de fiskere der fisker med de
skånsomme redskaber garn, snurrevod, tejner og kroge.
Foreningen havde stiftende generalforsamling i november
i 2014, og blev dannet fordi kystfiskerne manglede en
forening, der varetog det skånsomme kystfiskeri
interesser.
Foreningen har i dag medlemmer over næsten hele
landet og repræsenterer fartøjer op til 17 meter, der fisker
med faststående redskaber samt fartøjer op til 15. meter,
der fisker med traditionelt snurrevod.
FSK sidder med i flere politiske udvalg der rådgiver
regeringen og Folketinget i fiskerispørgsmål. FSK er
ligeledes medlem af den europæiske paraplyorganisation
for kystfiskere, LIFE, der arbejder for kystfiskernes
interesser i EU.
Yderligere information
Max Christensen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
max@skaansomtkystfiskeri.dk - tlf: 3051 0503