Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 373
Offentligt
1616284_0001.png
RAPPORT OM BIODIVERSITET ER STÆRKT KRITISABEL
Kritik af rapporten
”BEVARELSE AF BIODIVERSITETEN I DE DANSKE SKOVE. En analyse af den nødvendige
indsats og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder” af Anders Højgård Petersen m.fl.
Sammenfatning
Rapporten fremstår udarbejdet med det implicitte mål at få normale og flersidigt drevne skove udlagt som
urørt skov uden dokumentation for, at det både er den mest bæredygtige og den mest effektive måde at
forvalte biodiversiteten på. Rapporten bygger på en antagelse om, at hvis man overfører flersidigt drevet skov
til urørt skov, er det den bedste måde at forvalte biodiversiteten på. Dette er ikke analyseret.
Når rapporten derfor konkluderer, at urørt skov er den mest omkostningseffektive måde at bevare
biodiversiteten på, er det m.a.o. fordi rapporten i sine antagelser både forudsætter, at urørt skov er bedst og
samtidig ser bort fra alternative måder at løse spørgsmålet på. Rapporten er dermed et partsindlæg og i
højere grad et ideologisk dokument end en videnskabelig rapport.
Rapporten signalerer i sit oplæg uvildighed, hvilket imidlertid
ikke
modsvares af indholdet. Grundlæggende kan
konstateres, at rapportens
bæredygtighedsperspektiv omkring klimaændringer ikke er korrekt,
hvilket er
bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at artstilbagegangen kan komme ud af kontrol, hvis
klimaspørgsmålet ikke løses.
Endelig kan tillægges, at rapporten ikke nævner de moralske aspekter, som urørt skov medfører for klimaet.
Danmark importerer allerede 2/3 af sit træforbrug, og udlægningen af urørt skov vil øge importandelen. Det
indebærer, at andre dele af verden – bl.a. lande med oprindelige naturskove – må øge deres træhugst
tilsvarende, selvom udlægningen af urørt skov i Danmark
ikke er nødvendig
for at sikre de truede arter i den
danske natur.
I øvrigt falder følgende kritikpunkter i øjnene:
Manglende videnskabelig dokumentation.
Rapporten har som
antagelse,
at urørt skov
med udgangspunkt i dyrket skov
er en nødvendighed for at redde
de truede arter. Den
fremlægger imidlertid ikke videnskabelig dokumentation
for, at denne antagelse er
korrekt. Rapporten nævner da heller
ikke en eneste truet art, som behøver urørt skov.
Rapporten forveksler de
to begreber ”nødvendighed” og ”være godt for”.
Skovdrift positiv for biodiversiteten.
Rapporten har som forudsætning, at flersidig skovdrift er ødelæggende for biodiversiteten og derfor bør
ophøre. Denne forudsætning er
udokumenteret. Flersidig skovdrift kan være positiv for biodiversiteten,
bl.a.
på grund af de lysåbninger, der skabes i forbindelse med foryngelse af skoven. Tilsvarende er traditionen for
bl.a. at efterlade gamle træer – veterantræer – positiv for biodiversiteten. Denne praksis kan let videreudvikles,
og vil være meget omkostningseffektiv.
Fx viser nye svenske undersøgelser, at det er muligt at kombinere skovdrift og biodiversitet. Disse erfaringer
omtales
ikke
i rapporten.
Bevidst sproglig uklarhed
Urørt skov betyder i gængs sprogbrug, at indgreb ophører, hvilket medfører, at skovene successivt bliver
mørkere og mørkere med større og større mængde dødt ved. Arter som kræver lysåbne skove vil derfor
forsvinde, når urørte skove skal løse biodiversitetsmålet.
1. april 2016
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 373: Henvendelse af 1/4-16 fra Palle Madsen, Skovskolen, om biodiversitet i de danske skole
1616284_0002.png
Fra forfatternes side har man erkendt, at urørt skov ikke skal være urørt, sådan som normal sprogbrug og
normal videnskabelig praksis fordrer. Det er derfor vildledende, når rapporten alligevel anvender betegnelsen
urørt skov, men mener plejekrævende skov, idet
urørt skov signalerer fravær af løbende omkostninger.
Men
når plejetiltag medfører omkostninger, så bør de i deres fulde omfang indregnes i de økonomiske beregninger,
hvilket rapporten desværre ikke gør. Rapporten er ikke konkret m.h.t., hvad urørt skov egentligt er. En
omkostningsvurdering er dermed ikke mulig, og
rapportens økonomiske konklusioner er derfor stærkt
misvisende.
Fejlagtig historieskrivning
Rapporten
italesætter, at dagens skove er rester af oprindelig skov / urskov.
Det er forkert. De oprindelige
skove forsvandt successivt gennem middelalderen pga. overforbrug. For 200 år siden var skovarealet nede på 3
– 4 % og kunne knapt kaldes skov; det var forarmede og stærkt udpinte restskove. Dagens flersidigt drevne
skove – ca. 15 % af landarealet – har imidlertid gjort det muligt for den flora og fauna, som var tilknyttet disse
restskove, at overleve, og nye arter har etableret sig (f.eks. i plantagerne i Jylland og i Tisvilde Hegn).
Rapportens analyse af urørt skovs betydning for klimaet er direkte forkert.
Rapporten inddrager
ikke,
at
•
Dyrkede skove, som de danske, med efterfølgende træanvendelse, har et større potentiale for at
binde kulstof end urørt skov. Dette skyldes for det første, at dyrket skov vokser hurtigere, og dermed
binder mere CO
2
end urørt. For det andet indebærer anvendelsen af træ i varige træprodukter, at der
heri opbygges et kulstoflager, som er større, end hvad der kan opbygges ved at lade træet stå i urørt
skov, forrådne og frigøre CO
2
dér.
Anvendelsen af træ som biobrændsel er næsten CO
2
-neutral. Når træ desuden erstatter
energiintensive materialer som stål, aluminium, beton, tegl mm fortrænges anvendelsen af fossile
brændsler (substitutionseffekten), hvilket medfører en positiv klimaeffekt.
•
Forkert arealudpegning
Beregningerne af, hvilke arealer der ønskes udlagt til urørt skov, sker som en
modelberegning
med et antal
subjektivt fastlagte parametre. Disse er ikke begrundet nærmere. For de centrale størrelser i beregningerne er
der ikke foretaget følsomhedstest. Rapportens beregninger har heller ikke været underkastet et uvildigt review
af udenlandske forskere.
Rapportens beregninger indebærer endvidere, at store skovarealer uden særligt naturindhold udlægges urørt;
vel vidende, at deres naturindhold først vil øges på 50-100 års sigt.
Som rapporten gør opmærksom på, er datagrundlaget ufuldstændigt, hvilket dog ikke forhindrer forfatterne i
at drage vidtgående konklusioner. Det betyder, at arealet for urørt skov pustes yderligere op.
Økonomiske konklusioner forkerte
Som nævnt er rapportens økonomiske beregninger stærkt misvisende. Det bør her tillægges, at rapporten helt
forbigår de negative konsekvenser, udlægningen af urørt skov har for økonomien og beskæftigelsen i
træindustrien. Selvom de økonomiske beregninger – matematisk set – er uangribelige, så bliver konklusionerne
alligevel forkerte, fordi konklusionerne afspejler præmisserne, som på afgørende punkter er forkerte.
Kort sagt: vi behøver et bedre grundlag for at træffe korrekte beslutninger for at bevare biodiversiteten i
Danmark i en bæredygtig sammenhæng.
Palle Madsen, professor
Skovskolen, IGN,
Københavns Universitet
Esben Møller Madsen, skovrider
Skåneskogens Utvecklings AB
Anders Bülow, uddannelseschef
Skovskolen, IGN,
Københavns Universitet
1. april 2016
2