Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 367
Offentligt
1615837_0001.png
31. marts 2016
Mogens Schou
Kære Miljø- og Fødevareudvalg
I har med landbrugspakken taget nogle små skridt i retning af at
redefinere
dansk
miljøpolitik.
Desværre
har
der
været
mere
opmærksomhed på de konkrete effekter af politikken end på udspillets
betydning for dannelsen af en ny miljøtænkning. Et nyt koncept for
natur- og miljøudnyttelsen kan skabe grundlag for nye politiske mål og
virkemidler, og den kan frigøre det private initiativ og teknologiens
kræfter
til
at
forbedre
styringen
og
udnyttelsen
af
vores
naturressourcer.
Vi bør ændre retorikken fra en diskussion om beskyttelse til en
diskussion om udnyttelse. Den første diskussion - den vi har i dag,
drejer sig om at regulere privat foretagsomhed, den anden om at opnå
den størst mulige værdi.
Det er synd, at vi udlægger Brundlands bæredygtighedsbegreb som et
beskyttelseshensyn, ofte med tilføjelsen: ”Men det skal også være
økonomisk bæredygtigt”.
Brundland siger, at naturen og udnyttelsen heraf ikke kan betragtes
hver for sig. Udgangspunktet er, at vi udnytter naturen. Det, der
definerer den hensigtsmæssige måde at gøre dette på, er at vi ikke
derved forringer fremtidige generationers udvikling.
Vi bør mere systematisk udvikle det tankesæt, der gør effektiv
udnyttelse af naturens ressourcer - naturkapitalen, til en almen
samfundsmæssig interesse, og ikke som i dag et konflikttema, som
kræver stadig mere regulering for at inddæmme privat foretagsomhed.
Der
er
taget
nogle
få
skridt
i
denne
retning,
”outputstyring”,
resultatbaseret forvaltning, fangstkvoteforvaltning m.v. På trods af, at
resultaterne heraf viser en reduceret miljøbelastning samtidig med at
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: Henvendelse af 31/3-16 fra Mogens Schou, Humlebæk, om ny politik for naturkapital
produktionen
2010
de
nye
øges,
har
det
ikke
ændret
den
grundlæggende
reguleringstankegang.
Regeringens akvakulturudvalg lancerede i maj
anbefaling er, at
tanker: ”Udvalgets
overordnede
akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning,
hvor målfastsættelsen og kontrollen sker direkte på udledningerne, og
hvor
der
indføres
et
system
med
omsættelige
kvoter
for
kvælstofbelastningen.”
Men outputstyringen er kun delvist gennemført,
og de omsættelige N-kvoter havarerede i Finansministeriets udvalg.
Vi lader os tage til gidsel af en administrativ adfærd, der synes
upåvirket
sporbarhed)
af
markedsudvikling
og
af
de
(forbrugerkrav,
inden
certificering
for
teknologi
og
og
landvindinger
databehandling, der muliggør en miljøeffektiv produktion og en præcis
opgørelse over produktionens ”forbrug” af naturen.
Når jeg ser på partiprogrammerne, så er de abstrakte og meget åbne
for udlægninger, der stritter i alle retninger. ”program” er i den
henseende en misvisende betegnelse, og et idégrundlag er der heller
ikke tale om.
Erhvervene har ændret retorikken i en positiv retning, men de har ikke
præsenteret en plan, der skaber sammenhæng mellem ide og praksis.
DI’s overordnede mål er,
”at danske virksomheder i 2025 er blandt
verdens
mest
ressourceeffektive
barrierer
for
nye
virksomheder….
Konkrete
skal
reguleringsmæssige
forretningsmodeller
identificeres og fjernes.”
Landbrug og Fødevarer gør en stor indsats -
ikke mindst på kommunikation, men i forhold til at tænke nyt, er man
tilsyneladende
tilbageholdende
af
frygt
for
de
fordelingsmæssige
konsekvenser af skridtet fra regulering til ressourceeffektivitet.
Jeg synes jo, at udvalget burde tage en drøftelse af, hvad det er for en
tænkning, der ligger bag udvalgets daglige arbejde, og om denne
tænkning stadig er det bedste grundlag for miljøpolitikken. Jeg tror
udviklingen internationalt her kan være en inspiration.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: Henvendelse af 31/3-16 fra Mogens Schou, Humlebæk, om ny politik for naturkapital
Grundlæggende er min tanke at forvaltningen af de naturressourcer,
der er underkastet offentlig styring sker efter følgende principper:
1. Der fastlægges acceptable rammer for udnyttelsen. Det kan være
fangstkvoter, N/P-udledningskvoter m.v., som den enkelte
producent skal overholde.
2. Der fastlægges dokumentationskrav og udvikles moniterings-
systemer. Dokumentationen indlejres i sporbarhedssystemer,
certificeringer og lign., således at markedets ansvar inddrages.
3. Brugerdreven forskning intensiveres.
4. Omsættelige rettigheder indføres m.h.p. at den mest effektive
produktion nyder fremme.
I forhold til anden udnyttelse af naturen, herunder en ressourceeffektiv
udnyttelse af industriens råvarer bør der iværksættes et mere målrettet
arbejde for at identificere eksternalitetseffekter (dvs omkostningerne
ved ineffektiv råvareudnyttelse) for at bane vej for en transparent og
incitamentsbåren cirkulær økonomi.
En diskussion kunne starte med nogle spørgsmål, fx:
1. Hvad gør man internationalt - er Danmark bagud i opfølgningen af
Rio+20? Hvad betyder effektiv ressourceanvendelse for vores
internationale konkurrenceevne?
2. Kan og bør vi skabe klarere, kvantitative mål for naturkapitalens
udnyttelse og gøre den enkelte virksomhed ansvarlig for sin
anvendelse af naturkapitalen?
3. Bør ansvarliggørelse af den enkelte virksomhed følges af frihed for
virksomheden til at optimere produktionen?
4. Hvilke barrierer kan man møde i form af interesser, manglende
datagrundlag, teknologibehov eller forvaltning.
Det Miljøøkonomiske Råd er kompetent på området og har bl.a. taget
initiativ til en ”informeret politisk og videnskabelig debat” i august
2016. Det er imidlertid det politiske system, der må opstille de
spørgsmål og scenarier, der skal være retningsgivende for debatten -
og forhåbentlig udviklingen.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: Henvendelse af 31/3-16 fra Mogens Schou, Humlebæk, om ny politik for naturkapital
1615837_0004.png
I UK har man etableret The Natural Capital Committee, som en
uafhængig rådgiver af regeringen med det mål at ”forvalte
naturkapitalen effektivt og bæredygtigt for at opnå øget vækst”.
Lignende initiativer ser man i en række andre vestlige lande. Canada for
eksempel:
”
The International Institute for Sustainable Development is
launching the natural capital superpower initiative in Canada as a key
follow-up commitment to its support for the Natural Capital Declaration
(NCD) launched at the Rio+20 conference in Rio de Janeiro”.
Må jeg afslutningsvis ønske udvalget og partierne god vind i arbejdet
med udnyttelsen af vores natur med dette citat, der understreger
behovet for en forvaltning, der fremmer ressourceeffektiv produktion:
As the human population grows, there is pressure to apply increasing
top down, command, and control management to natural resources.
This, however, usually results in unforeseen consequences in the form
of collapsing resources, social and economic strife, and losses of
biological diversity.
Solutions to this pathology cannot come from further command and
control (regulations) but must come from innovative approaches
involving incentives
[C. Holling: Command and Control and the Pathology of Natural Resource Management]
Med venlig hilsen
Mogens Schou
Min reference:
Bilag:
JP debatindlæg
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: Henvendelse af 31/3-16 fra Mogens Schou, Humlebæk, om ny politik for naturkapital
1615837_0005.png
5