MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 364
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 31. marts 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

EU og internationalt

Den 31. marts 2016

MFVM 056

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

____________________________________________________________________

Markedssituationen for landbrugsvarer

- Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 3

Klima og landbrug

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en EU-

ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte

til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (omarbejdning)

– Status

KOM (2015) 294

Side 12

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske

foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004

og (EF) nr. 2187/2005

– Præsentation

KOM (2016)134

Side 17

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

Forslag til Rådets forordning om fordelingen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i

gennemførelsesprotokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Cookøernes regering

– Tidlig forelæggelse

10.

11.

12.

13.

14.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

KOM (2016) 143, KOM (2016) 146 og KOM (2016) 145

side 22

Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om en international aftale med henblik på at forebygge ureguleret

fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav

- Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 135

Side 26

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet

plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande

- Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 498

Side 28

15.

16.

17.

18.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 11. april 2016

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2016.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen for mælk og svinekød har været vanskelig gennem længere tid på grund af lave priser,

der især følger af det fortsatte russiske importforbud mod landbrugsvarer fra EU og en generel ubalance

mellem udbud og efterspørgsel. På den baggrund fremlagde Kommissæren på rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 14. marts 2016 en række nye krisetiltag, herunder frivillig udbudsstyring i mælkesektoren.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 med henblik på orientering

fra Kommissionen samt udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 11. april 2016 med henblik på orientering fra Kommissionen samt udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU ’s marked for særligt svinekød samt mælk har været vanskelig gennem længere tid. Det skyldes dels det

russiske importforbud, der blev indført fra august 2014, dels generel ubalance mellem udbud og

efterspørgsel, og hvad angår mælk også bortfaldet af EU’s mælkekvotesystem og aftagende kinesisk

efterspørgsel.

På rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016 oplyste Kommissionen, at der vil blive iværksat en

række tiltag til afhjælpning af den nuværende markedssituation. Kommissionen har angivet, at der vil være

tale om følgende tiltag:



Frivillig udbudsstyring i mælkesektoren: Producentorganisationer, sammenslutninger af

producentorganisationer, anerkendte brancheorganisationer og andelsselskaber skal kunne indgå aftaler

om at begrænse produktionen i op til 6 måneder – en periode der kan forlænges med yderligere 6

måneder. Beslutningen om at iværksætte dette tiltag tages af producentorganisationer,

brancheorganisationer og andelsselskaber – ikke af medlemsstaterne.



Finansiering af frivillig udbudsstyring: Der afsættes ikke EU-midler til støtte af mælkeproducenter, der

deltager i den ovennævnte udbudsregulering. Kommissionen har oplyst, at det bliver muligt for

medlemsstaterne at yde 15.000 € pr. producent i statsstøtte om året. Støtten skal notificeres og

godkendes af Kommissionen, jf. TEUF, artikel 107(3)(c). Lofterne for den såkaldte de-minimis-støtte

ændres ikke. Kommissionen har oplyst, at statsstøtten på 15.000 € pr. producent pr. år både kan ydes til

mælkesektoren, svinesektoren og frugt- og grøntsektoren. Støtten skal foruden udbudsregulering også

kunne ydes til afhjælpning af finansielle problemer samt til ophør af produktion.



Kommissionen vil fremsætte forslag om, at de mængder for skummetmælkspulver (109.000 tons) og

smør (50.000 tons), der kan opkøbes til intervention til fast pris, midlertidigt vil blive fordoblet.



Genåbning af privat oplagring af svinekød: Kommissionen påtænker at åbne en ny runde af støtte til

privat oplagring af svinekød på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til de sæsonmæssige udsving i

svineprisen.

Desuden vil Kommissionen øge den målrettede støtte til salgsfremme af mejeriprodukter og

svinekødsprodukter, ligesom samarbejdet med den Europæiske Investeringsbank intensiveres med henblik

på udvikling af passende finansielle instrumenter. Herudover vil Kommissionen se nærmere på

mulighederne for at yde eksportkreditter til landbrugsvarer på EU-niveau. Endvidere vil Kommissionen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

forlænge de eksisterende krisetiltag for frugt og grønt (som udløber sommeren 2016) og overveje eventuel

forhøjelse af tilbagetrækningspriserne. Ydermere arbejder Kommissionen intensivt på en genåbning af

eksport af visse svinekødsprodukter til Rusland. Disse produkter er ikke er omfattet af det russiske

importforbud mod EU, men udelukket på grund af veterinære restriktioner. Endelig vil Kommissionen

fortsætte arbejdet med at åbne nye markeder for EU’s landbrugseksport, oprette et markedsobservatorium

for svinekød og oksekød samt fremrykke den planlagte evaluering af mælkepakken fra 2018 til 2016.

Krisepakke efterår 2015

Kommissionen iværksatte i oktober 2015 en særlig krisepakke til husdyrsektoren (navnlig mejerisektoren) på

500 millioner €, hvoraf der uddeles 420 millioner € som særlig støtte til husdyrproducenter i EU. Støtten

uddeles som kuverter til de enkelte medlemsstater, hvor Danmarks andel er 11,1 millioner € svarende til

82,83 mio. kr. Fordelingen af midlerne til medlemsstaterne var baseret på mælkekvoterne frem til april 2015

sammenholdt med prisfald, tørke og eksport til Rusland. Det er besluttet, at den danske andel anvendes til

direkte støtte til mælkeproducenter og til finansiering af danske kvæg-, svine-, fåre- og gedeproducenters

dyrevelfærdsgebyr i 2016. Støtten forventes udbetalt primo april 2016.

Kommissionens krisepakke indeholder også støtte til privat oplagring af ost, støtte til ét-årig oplagring af

skummetmælkspulver samt støtte til privat oplagring af svinekød. Hertil kommer oprettelsen af en task force

for landbrugsmarkederne, der har til formål at se på udfordringerne i forsyningskæden, herunder

markedstransparens og adgang til finansielle instrumenter. Task forcen forventes at komme med sin

afsluttede rapport i løbet af efteråret 2016, der kan indeholde anbefalinger om ændring af EU-lovgivning.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Siden medio 2014 er der indtruffet betydelige prisfald på mælk og mejeriprodukter. Det skyldes et meget

stort udbud af mælk på markedet, dårlig efterspørgsel på grund af det russiske importforbud, vigende

efterspørgsel fra Kina samt ophøret af EU’s mælkekvoter pr. 31. marts 2015.

I EU er mælkeindvejningen steget betydeligt efter mælkekvoternes ophør 31. marts 2015. Således lå

mælkeindvejningen i 2015, 2,5 % over indvejningen i 2014. Dette tal dækker over meget store stigninger i

Irland (13 %) Belgien (6,5 %) og Nederlandene (6 %) og mere moderate stigninger i Danmark, Polen,

Storbritannien og Tyskland (hver omkring 2 %). Indvejningen i 2014 lå i øvrigt over de foregående år. Også

globalt har der været en stigning i mælkeproduktionen (stigning på 1,2 % i USA i 2015 i forhold til 2014). Det

øgede udbud er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende øget efterspørgsel fra verdensmarkedet.

Denne situation har medført store prisfald. Afregningsprisen til producenterne i EU var i februar 2016 på

29,5 eurocent/kg. Det er et fald på 7 % sammenlignet med december 2014 og 25 % sammenlignet med januar

2014. De danske mælkeproducenter har også oplevet prisfald på dette niveau. Også for mejeriprodukter er

priserne lave. I Danmark er afregningsprisen til producenterne løbende blevet justeret i takt med

prisudviklingen i EU. Pr. marts 2016 er afregningsprisen til konventionelle producenter 24 % under niveauet

fra før det russiske importforbud.

Siden starten af det russiske importforbud i august 2014 har der været iværksat ordninger med støtte til

privat oplagring af hhv. skummetmælkspulver og smør, og for ganske nyligt er disse tiltag blevet forlænget

frem til udgangen af september 2016. Som supplement hertil er der i forbindelse med Kommissionens

hjælpepakke fra efteråret 2015 desuden iværksæt en ordning med støtte til privat oplagring af ost og en

ordning med støtte til længerevarende oplagring af skummetmælkspulver. Ordningerne har ikke været

anvendt i Danmark.

Endelig foretages der opkøb under ordningen for intervention af skummetmælkspulver. Der har ikke været

interventionsopkøb i Danmark.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Markedssituationen for svinekød

Også svinekødssektoren blev ramt af det russiske importforbud i august 2014. I forvejen havde der dog siden

februar 2014 været et veterinært begrundet importforbud i Rusland mod svinekød fra EU på grund af

afrikansk svinepest i Polen og Baltikum. Det politiske importforbud fra august 2014 omfatter ikke fedt, spæk

og biprodukter, men det gør det veterinært begrundede importforbud. Det arbejdes derfor for at kunne

genoptage eksporten fra EU til Rusland af disse produkter.

Ud over det russiske importforbud har markedssituationen for svinekød været præget af stort udbud i 2015.

Antallet af slagtninger i EU steg således i 2015 med 3,3 % i forhold til 2014. Det er navnlig i Spanien (+ 6 %)

og Nederlandene (+5 %), hvor der har været store stigninger i antal slagtede dyr. I Tyskland var stigningen

kun på 1,3 %, og i Danmark var der et fald på 0,9 % (og en øget eksport af smågrise). Det bemærkes, at den

stigende svinebestand i Spanien betyder, at Spanien nu har den højeste svinebestand i EU, hvilket hidtil har

været Tyskland. Der forventes faldende produktion i 2016 i EU.

I uge 1 i 2016 var prisen på svinekød på EU-niveau på 128,45 €/100 kg. Det er et fald på 6,5 % i forhold til

samme tid i 2015. Siden er prisen faldet til 125,92 €/100 kg i marts 2016. I det sidste halvår af 2014 faldt

afregningspriserne på svin i Danmark med ca. 25 %. I 2015 lå den danske notering i starten af sommeren -

hvor prisen normalt er højest - på 9,40 kr./kg. (til sammenligning var den i sommeren 2014 ca. 10,60

kr./kg.). Prisen faldt sidst i 2015 yderligere til 8,70 kr./kg., hvor den også ligger pr. marts 2016.

EU’s eksport faldt 6 % i 2014 i forhold til 2013 på grund af bortfald af det vigtige russiske marked. Men i 2015

har det været muligt at øge eksporten navnlig til Kina. EU’s eksport af svinekød i 2015 blev således 7,6 %

højere end i 2014, men til lave priser.

Kommissionen indførte i marts 2015 og frem til udgangen af april 2015 støtte til privat oplagring af svinekød.

Der blev oplagret i alt 65.000 tons. Heraf blev ca. 15.000 tons eller ca. 24 % indlagret i Danmark, der blev

største bruger af ordningen. Som led i Kommissionens krisepakke fra efteråret 2015 blev der i perioden

primo til ultimo januar 2016 på ny indført støtte til privat oplagring af svinekød. I forhold til ordningen i

foråret 2015 blev støttesatsen øget, og fedt blev omfattet. Der blev i alt ansøgt om en samlet mængde på

89.841 tons. Danmark blev den tredjestørste bruger af ordningen med 11.676 tons eller 13 %.

Markedssituationen for frugt og grønt

Frugt og grøntsektoren havde en betydelig eksport til Rusland. Kommissionen indførte derfor efter

indførelsen af det russiske importforbud i august 2014 en særlig støtte til frugt og grøntsektoren, som

løbende er blevet forlænget senest indtil 30. juni 2016. Støtten består i tilbagekøb, undladt høst og grøn høst

samt gratis uddeling. Støtten primært allokeres til de produkter og medlemsstater, der er særligt berørt af

manglende eksport til Rusland. De almindelige regler under markedsordningen for frugt og grønt giver

desuden producentorganisationerne i medlemsstaterne mulighed for at indføre kriseforanstaltninger,

herunder tilbagetrækning i deres driftsprogrammer. Prisniveauet har generelt været svingende under krisen.

På det seneste har der været en overforsyning af tomater med faldende priser til følge, mens situationen er

mere stabil for andre produkter. Den danske frugt og grøntsektor har ikke været påvirket af krisen i videre

omfang, og den særlige krisestøtte er ikke blevet anvendt i Danmark.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet har den 7. juli 2015 vedtaget en

betænkning om udsigterne for EU’s mejerisektor, herunder virkningen af mælkepakken (Nicholson-

rapporten). Det påpeges blandt andet, at de værktøjer, der allerede er til rådighed i mælkesektoren, kan

anvendes mere målrettet. Videre fremhæves det, at det eksisterende sikkerhedsnet ikke er tilstrækkeligt og

ikke effektivt kan håndtere kommende udfordringer i mælkesektoren. Her nævnes blandt andet behovet for

udbudsregulering. Udvalget finder videre medlemsstaternes implementering af mælkepakken fra 2010, der

bl.a. giver medlemsstaterne mulighed for indførelse af obligatoriske kontrakter i mælkesektoren, skuffende

og ønsker at styrke pakken yderligere, herunder med henblik på at styrke kontraktrelationer og fremme

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

anerkendelsen af producentorganisationer. Rapporten har også fokus på, at Kommissionen skal være mere

involveret i at åbne nye markeder og fjerne handelsbarrierer. Europa-Parlamentet ønsker ligeledes at hæve

interventionsprisen på smør og skummetmælkspulver.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag, men det må forventes, at iværksættelsen af de forskellige

initiativer vil have konsekvenser for EU-budgettet, men det vil antageligvis være i form af omprioriteringer

indenfor landbrugsbudgettet. Der forventes ikke statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative

konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer fremfører overordnet om markedsinstrumenter, at privat oplagring er et relevant

værktøj i værktøjskassen til at imødegå markedsudsving, samt at en højere interventionspris på

mejeriprodukter vil lægge en effektiv bund i markedet. Landbrug & Fødevarer støtter ikke anvendelse af

eksportrestitutioner.

EU skal understøtte medlemslandenes arbejde på at få skabt markedsadgang. I de tilfælde hvor EU har

opnået en frihandelsaftale, er det helt centralt, at der sker en hurtig implementering af alle aspekter,

herunder SPS-området. Indsatsen for at skabe yderligere markedsadgang skal være baseret på en fleksibel

tilgang samt den faglige kompetence og kapacitet, der er til rådighed. Landbrug & Fødevarer bakker op om

en step-by-step tilgang, hvor de enkelte medlemslandes manøvremuligheder opretholdes og understøttes af

Kommissionen. Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, at et ren ”single entity” tilgang kan skabe

forsinkelser samt problemer for EU’s samlede eksportinteresser, såfremt der måtte opstå problemer i enkelte

geografiske områder i EU, hvilket Ruslands-problemet er det seneste eksempel på. ”Single entity” tilgang er

ydermere behæftet med meget store risici, da eksempelvis en enkelt mislykket inspektion i et enkelt

medlemsland kan stoppe for den samlede EU-eksport fra den pågældende sektor.

På toldområdet mener Landbrug & Fødevarer, at det ligeledes er helt centralt, at der opnås samme

toldnedsættelser, som EU’s konkurrenter får i tilsvarende frihandelsaftaler. Ifølge Landbrug & Fødevarer er

der alt for mange eksempler på, at dette ikke er tilfældet. For eksempel har USA og Canada opnået markant

bedre toldnedsættelser til Mexico, Colombia, Peru m.v. for en række landbrugsprodukter. Landbrug &

Fødevarer mener desuden, at en fælles EU eksportkredit ordning inden for WTO rammerne er en fornuftig

idé.

I forhold til mejeribruget er Landbrug & Fødevarer enige i, at markedssituationen er vanskelig for

mælkesektoren. Grundlæggende er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at mejerisektoren er og fortsat skal

være styret af markedet. Det er ligeledes vigtigt, at den fælles landbrugspolitik ikke re-nationaliseres, da dette

vil give incitament til en usund og ulige konkurrence blandt EU’s medlemslande, om hvem der kan bruge

flest penge på landbruget. Dette efterlader Kommissionen med et begrænset sæt værktøjer til at håndtere

den nuværende særdeles vanskelige situation, men det understreger samtidig behovet for en hurtig og

koordineret EU indsats. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det derfor afgørende, at EU’s markedsrelaterede

værktøjer anvendes effektivt, og at de justeres til at kunne understøtte bedring i markedet. Landbrug &

Fødevarer ser i den forbindelse gerne:

Støtte til alle initiativer, der kan hjælpe til at åbne eksportmarkedet og sikre handelsstrømme.

Højere interventionspris for rettidigt at lægge en effektiv bund i markedet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Ophævelse af superafgiften, alternativt 1 års udsættelse af superafgiftsratebetalingen i 2016 for kvoteår

2014/2015 for at lette likviditetspresset på de danske mælkeproducenter.

Kommissionen bør hurtigt implementere de resterende elementer af den seneste krisepakke. Det er ikke

acceptabelt at de afsatte midler til uddeling af mælk som fødevarehjælp ikke er blevet brugt endnu.

Desuden bør Kommissionen hurtigst muligt se på muligheder for at bruge den Europæiske

Investeringsbank til finansiering af projekter i mælkesektoren som for eksempel stalde til fremme af

dyrevelfærd.

Mejeribruget er åben overfor at se på nye eksportkreditværktøjer.

Mejeribruget afviser enhver form for EU-finansierede eller obligatoriske udbudsregulerende forslag, der vil

bringe ”mælkekvoterne ind af bagdøren”. Landbrug & Fødevarer lægger desuden vægt på, at der ikke

indføres instrumenter til regulering af den private sektor (kontrakter, producentorganisationer m.v. ), der

strider imod andelsselskabernes karakter og vedtægter.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mejeri, at Kommissionen har foreslået at tillade frivillig

udbudsregulering i henhold til markedsordningens artikel 222, som kan anvendes i tilfælde af svær ubalance

i markedet. En tilladelse er nødvendig, idet konkurrencereglerne normalt forbyder samordnet praksis

omkring for eksempel udbud og priser. Ordningen skal omfatte anerkendte producentorganisationer,

sammenslutninger af disse og anerkendte interprofessionelle organisationer samt kooperativer. Ordningen

vil i første omgang kun gælde i 6 måneder, men kan forlænges med yderligere 6 måneder. Kommissionen har

tilkendegivet, at den frivillige mulighed kan finansieres via den målrettede støtte, som medlemsstaterne fik

tildelt i september sidste år eller via nationale midler. Dansk Mejerbrug er principielt modstander af nye

udbudsregulerende forslag, der vil bringe ”mælkekvoterne ind af bagdøren”. Om end der er tale om et

frivilligt tiltag som ikke er EU-finansieret, så er der principielt tale om et skridt i den forkerte retning. Med

hensyn til regulering af mælkeudbuddet, for derigennem at skabe en højere mælkepris, er det desuden fra

flere sider blevet understreget, at dette ikke vil have nogen effekt på mælkemarkedet, idet EU er en del af

verdensmarkedet som bestemmes af globale forhold. I forhold til svinekød mener Landbrug & Fødevarer, at i

den nuværende markedssituation er privat oplagring sæsonmæssigt ikke hensigtsmæssigt, men kan blive det

senere i år, hvis situationen ikke forbedres. Sæsonmæssigt er privat oplagring mest relevant omkring jul.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) fremhæver, at industriproduktion af dyr

foregår i produktionssystemer, der efter eksisterende forretningsmodeller kræver, at antallet af dyr holdes

konstant eller stigende. Modellen kompromitterer dyrenes velfærd samtidig med, at producentens mulighed

for at tilpasse produktionen til markedet vanskeliggøres. Landbrugspolitikken kan enten skæres til efter

uhensigtsmæssige forhold og cementerer dem eller ændre uheldige tendenser og vaner. Med optimal

dyrevelfærd afværges en række utilsigtede negative effekter af husdyrbrug.

Markedssituationen kræver ifølge DOSO produktion af færre – ikke flere – af de enheder, der sælges med

tab. EU-støtte og national støtte til landbruget skal efter DOSO’s mening primært støtte ændring af de

produktionsmetoder og forretningsmodeller, der har skabt problemerne. DOSO mener, at EU’s krisepakke til

husdyrsektoren skal anvendes til omlægning af husdyrbrug til produktionsformer med fokus på velfærd for

det enkelte dyr. Midlerne fra hjælpepakken bør ikke anvendes til produktion af flere dyr. At tilføre et allerede

mættet marked flere enheder – som ikke kan sælges med fortjeneste - må betegnes som en forfejlet strategi,

der ikke skal støttes af offentlige midler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at en lang række medlemsstater vil anerkende Kommissionens nye initiativer til

afhjælpning af den vanskelige markedssituation. Nogle medlemsstater forventes dog at beklage, at der ikke

ydes EU-støtte til den frivillige udbudsregulering i mælkesektoren. De samme medlemsstater forventes også

at påpege, at andre sektorer også bør omfattes. I forhold til finansiering forventes kun et fåtal af

medlemsstater at være villige til at anvende krisereserven. Endelig kan det forventes, at nogle medlemsstater

vil rejse ønske om midlertidig forhøjelse af lofterne for den såkaldte de minimis-støtte på landbrug.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

På Det Europæiske Råds møde den 17. marts 2016 noterede stats- og regeringscheferne sig den alvorlige

situation for landmændene navnlig i mælke- og svinesektoren og opfordrede Kommissionen til hurtigt at

følge op på drøftelserne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anerkender den vanskelige markedssituation for særligt mælk og svinekød, og regeringen lægger

vægt på, at der er tale om en europæisk udfordring, og at der skal findes løsninger i form af fælles europæiske

tiltag. Samtidig lægger regeringen vægt på, at markedsorienteringen af EU’s landbrugspolitik fastholdes og

anerkender de markedsunderstøttende tiltag som værende en del heraf. På den baggrund støtter regeringen

den midlertidige forhøjelse af lofterne for interventionsopkøb af mejeriprodukter.

Regeringen arbejder for markedsmæssigt velbegrundet brug af markedsinstrumenter, der skal være

balancerede i forhold til de påvirkede sektorer, idet man ikke kan støtte brug af eksportrestitutioner.

Regeringen støtter ikke indførelsen af nye instrumenter til udbudsstyring herunder af mælkeproduktionen

efter mælkekvoternes ophør. Dette gælder også frivillig udbudsregulering. Endvidere støtter regeringen ikke

udvidet adgang til statsstøtte.

Regeringen arbejder aktivt for, at der på EU-niveau arbejdes målrettet for at åbne nye markeder og afhjælpe

tekniske handelshindringer.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU-initiativer så vidt muligt finansieres via omprioriteringer inden

for EU’s landbrugsbudget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2016 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. marts 2016, jf. samlenotat oversendt den 25. februar 2016.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. november 2015 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 16. november 2015, jf. samlenotat oversendt den 29. oktober 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2015 forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 22.-23. oktober 2015, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2015.

Der er oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2015 om

Kommissionens hjælpepakke til de europæiske landmænd.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. september 2015 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 7. september 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. august 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved skriftlig forelæggelse den 9. juli 2015 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

3. juli 2015.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Klima og landbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 lægger formandskabet op til en drøftelse af klima og

landbrug. Udgangspunktet for drøftelsen bliver sandsynligvis de reduktionsmål, som landbruget vil blive

pålagt frem mod 2030 som del af den ikke-kvotebelagte sektor.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af klima og landbrug sandsynligvis med fokus på de reduktionsmål,

som landbruget vil blive pålagt frem mod 2030 som del af den ikke-kvotebelagte sektor.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 med henblik på udveksling af

synspunkter.

Formål og indhold

I oktober 2014 besluttede Det Europæiske Råd de overordnede rammer for EU’s klima- og energipolitik i

perioden 2021-2030, herunder et mål om 40 % drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til 1990. En del af

reduktionen vil blive sikret gennem EU’s CO

-kvotehandelsessystem (ETS), mens medlemsstaterne selv skal

gennemføre den resterende indsats i den såkaldt ikke-kvotebelagte sektor (ikke-ETS), som i dag blandt andet

omfatter udledning fra landbruget bortset fra CO

-udledninger (derudover består den ikke- kvotebelagte

sektor af transport, boliger etc.).

For at nå målet på EU-plan, har Det Europæiske Råd besluttet, at den kvotebelagte sektor skal reducere

udledningen med 43 %, og den ikke- kvotebelagte sektor med 30 %, i 2030 sammenlignet med 2005. De

enkelte medlemsstaters reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor, som reguleres via

byrdefordelingsaftalen, vil primært blive fastlagt på baggrund af BNP per indbygger med en justering for

omkostningseffektivitet blandt den rigeste halvdel af medlemsstaterne. For den ikke-kvotebelagte sektor vil

de nationale reduktionsmål komme til at ligge mellem 0 og - 40 % sammenlignet med 2005.

I dag er udledninger og optag fra jord og skov (LULUCF: Land Use, Land-Use Change and Forestry) hverken

en del af den kvotebelagte eller ikke-kvotebelagte sektor, og står således uden for de Europæiske

reduktionsmål. Kommissionen forventes i sommeren 2016 at fremlægge et forslag til, hvordan udledninger

og optag fra jord og skov skal tælles med i 2030-reduktionsmålene. Kommissionen forventes ved samme

lejlighed at fremlægge udkast til en ny byrdefordelingsaftale, der fastlægger de individuelle

reduktionsforpligtigelser inden for den ikke-kvotebelagte sektor.

I dag opgøres udledninger, der relaterer sig til landbrugserhvervet, under tre forskellige kategorier:

Udledning og optag fra landbrugsjorder og den derpå voksende biomasse (fortrinsvist i form af CO

), opgøres

under ”jord og skov” (LULUCF). Landbrugets udledning af andre klimagasser end CO

, eksempelvis fra

gødningsanvendelse og gylle, opgøres under kategorien ”landbrug” i den ikke-kvotebelagte sektor. Engeligt

opgøres energiforbruget i landbruget, primært fra kørsel, maskiner og staldsystemer, under kategorien

”energi” i den ikke-kvotebelagte sektor.

Udledninger og optag fra jord og skov samt landbrug efter 2020

Den kvotebelagte sektor står samlet set for 45 % af den samlede europæiske udledning, mens den ikke-

kvotebelagte sektor står for omkring 50 %. Den resterende del udgøres af effekterne af arealanvendelse,

ændring i arealanvendelse og skov (LULUCF).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Kommissionen har i Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030 – KOM(2014)15 –

lagt op til tre mulige løsningsmodeller for, hvordan jord og skov i fremtiden kan indgå i de europæiske

reduktionsmål:

1. Bibeholde en selvstændig LULUCF-søjle for jord og skov, eventuelt med en selvstændig

reduktionsmålsætning (landbrug forbliver i den ikke-kvotebelagte sektor).

2. Oprette en såkaldt ”landsøjle” bestående af LULUCF (jord og skov) samt landbrug, som får en

selvstændig reduktionsmålsætning.

3. Inkludere jord og skov i den ikke- kvotebelagte sektor.

Internationale initiativer

Danmark underskrev i forbindelse med COP21 i Paris i december 2015 ” 4/1000”-initiativet, der går ud på at

øge jordens kulstoflager med 4 promille årligt. ”4/1000”-initiativet sigter mod at øge indholdet af organisk

materiale og kulstofbindingen i jorden gennem indførelse af forskellige landbrugsmæssige

dyrkningsmetoder, for eksempel helårligt plantedække til biomasseproduktion, varieret sædskifte, økologi og

agroskovbrug.

Under FN’s klimatopmøde i New York i september 2014 blev “The Global Alliance on Climate Smart

Agriculture” stiftet. Alliancens vision er at forbedre folks fødevareforsyning og ernæring i en tid med

klimaforandringer. Medlemmerne anerkender behovet for tiltag på større skala og for at bidrage til tre

hensigtserklæringer:



Bæredygtig og ligelig forøgelse af landbrugsproduktivitet og indtægter,



Større modstandsdygtighed for fødevaresystemer og levevilkår i landbrug,



Reduktion eller fjernelse af drivhusgasudledninger forbundet med landbrug, hvor det er muligt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ikke nogle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige eller

lovgivningsmæssige konsekvenser, eller væsentlige konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Man vil forholde

sig til konkrete initiativer, når de bliver fremlagt.

Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2020-

2030, kan det få væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2020-

2030, kan det bidrage til at forbedre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug), hvor der indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer anfører, at landbruget vil blive pålagt reduktionsmål frem mod 2030, men at dette

dog endnu ikke er vedtaget, og det må forventes, at de andre sektorer i den ikke-kvotebelagte sektor (det vil

sige transport og boliger) også tager sin del af reduktionen.

Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at enkelte medlemsstaters reduktionsmål i den ikke-kvotebelagte

sektor reguleres gennem en såkaldt byrdefordelingsaftale, som primært vil blive fastlagt på baggrund af BNP

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

per indbygger. I udmøntningen vil der ikke blive taget hensyn til, at dansk landbrug repræsenterer en af

verdens mest klimaeffektive produktioner, og at yderligere reduktioner frem mod 2030 vil være langt dyrere

i Danmark end i andre medlemsstater, da Danmark allerede har realiseret de mest omkostningseffektive

klimagevinster.

For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt at pointere, at Danmark skal arbejde for en såkaldt ”landsøjle”, samt

mest mulig fleksibilitet mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. En særlig landsøjle vil fremme

muligheden for at integrere klimapåvirkningen fra LULUCF-sektoren bedst muligt i forhold til landbrug,

men vigtigst af alt vil fastlæggelsen af en selvstændig landsøjle med egen reduktionsmålsætning være den

mest omkostningseffektive og samfundsøkonomisk optimale måde at reducere drivhusudledninger i

landbruget og LULUCF på tværs af Europa. Fleksibilitet mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte

sektorer vil gøre det muligt at afskrive reduktioner mellem de to sektorer. Derved vil reduktionerne ske, hvor

det er samfundsøkonomisk optimalt.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at det er vigtigt at fremhæve de muligheder, der ligger i at udvikle

landbrugssektoren. I 2050 er der fastlagt et politisk mål om en fossil uafhængig økonomi, og i den

sammenhæng kan der fokuseres mere på, hvordan landbruget kan bidrage hertil. Det er åbenlyst, at der er

behov for øgede investeringer i bioøkonomien og omstillingen til et biobaseret samfund. Her har den danske

fødevareklynge allerede vist sig at gå foran med nye produkter, der øger udnyttelsen af vores biologiske

ressourcer. Det gælder inden for planteforædling, foderoptimering, men også for eksempel ved brug af

landbrugets sideprodukter som halm.

I Danmark har landbrugssektoren også allerede bevist, at det kan lade sig gøre at blive mere klimaeffektiv

gennem innovative landmænd, et godt rådgivningssystem og en andelssektor. Drivhusgasudledningen er

reduceret med 21 % siden 1990 samtidigt med, at produktionsmængden er øget betydeligt. Den afkobling har

været med til at sikre, at dansk landbrug kan producere eksempelvis mælk og svinekød med nogle af verdens

laveste klimapåvirkninger. Landbrug & Fødevarer vil derfor anbefale, at denne styrkeposition styrkes

gennem gode danske rammevilkår og flere midler til forskning og udvikling inden for klimaeffektiv

landbrugsproduktion.

Afslutningsvist ønsker Landbrug & Fødevarer at påpege, at synergier i forhold til et nyt direktiv for

vedvarende energi og høringen vedrørende bæredygtig biomasse bør indtænkes i arbejdet med at løse

klimaudfordringerne.

Økologisk Landsforening finder det meget relevant at have en aktiv politik, der skal øge indholdet af organisk

materiale og kulstofbindingen i jorden gennem indførelse af forskellige landbrugsmæssige dyrkningsmetoder

for eksempel helårligt plantedække til biomasseproduktion, varieret sædskifte, økologi og agroskovbrug.

Økologisk Landsforening anbefaler, at der sikres direkte sammenhæng mellem COP21 aftalen og et eventuelt

EU initiativ i den henseende. Disse initiativer bør ses i en større kontekst. Hvis landbruget eller rettere sagt

fødevareproduktion ikke skal bidrage til klimaforandringerne, så skal andelen af husdyrproduktion reduceres

til fordel for en større vegetabilsk produktion.Dette spiller godt sammen med de tre hensigtserklæringer fra

FN’s klimatopmøde i New York (2014).

Økologisk Landsforening anser det ikke for helhedsorienteret politik at fortsætte med en

fødevareproduktion, hvor animalsk produktion fortsætter på samme niveau som i dag eller ovenikøbet

vokser, hvis fødevareproduktion ikke skal bidrage til klimaforandring. Når det kommer til konkrete

initiativer, er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvordan balancen mellem vegetabilsk og animalsk

produktion skal flyttes, så vegetabilsk protein spiller en større rolle i ernæringen.

Derudover vil Økologisk Landsforening gerne henlede opmærksomheden på at identificere andre initiativer,

der kan styrke landbrugets klimaprofil, og at kommende anbefalinger ser mere helhedsorienteret på det

samlede landbrugssystem i modsætning til anbefalinger, der forholder sig snævert til klimaoptimering. En

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

ansvarlig beslutning skal vurderes ud fra flere hensyn. Her vil pesticidforbrug, gødskningsforbrug, og

medicinering også spille ind ud over som nævnt kostsammensætning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter de vedtagne ambitiøse mål for klima- og energipolitikken på EU-niveau og arbejder for at

kunne indfri disse mål på så omkostningseffektiv en måde som muligt, så Danmark ikke pålægges

uproportionelt høje eller dyre forpligtelser. Regeringen arbejder for fælles europæiske mål og virkemidler,

hvor disse er mere omkostningseffektive end nationale tiltag, og hvor der kan skabes lige konkurrencevilkår

for produktion i EU, herunder regulering der kun effektivt kan gennemføres på EU-niveau (for eksempel

visse standarder).

I lyset af den særlige udfordring i de ikke-kvotebelagte sektorer arbejder regeringen for at sikre Danmark et

så lavt reduktionsniveau som muligt. Regeringen arbejder for, at klimaindsatsen på EU-niveau sker inden for

de sektorer og de lande, hvor det bedst kan betale sig, og ønsker derfor så stor frihed som muligt til at vælge

mellem nationale reduktionstiltag og anvendelsen af fleksibilitetsmekanismer (køb af kvoter/

udledningsrettigheder). Regeringen arbejder for løsninger, der kan medvirke til at sikre, at EU’s klimapolitik

ikke fører til konkurrenceforvridning på landbrugsområdet – om muligt i form af en selvstændig søjle for

landbrug og landbrugsrelaterede udledninger og optag fra jord og skov.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

En drøftelse om klima-smart landbrug har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober

2015 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2015, jf. samlenotat oversendt den 1.

oktober 2015.

Notatet er ligeledes sendt fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en EU-ramme for

indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig

rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik

KOM (2015) 294

Nyt notat.

Resumé

Formålet med forslaget er at omarbejde den gældende rammeforordning for dataindsamling af hensyn til

reformen i 2013 af den fælles fiskeripolitik. Der foretages som følge heraf justeringer af grundlaget for den

videnskabelige rådgivning, som støtter fiskeripolitikken og således også de data, der danner grundlag for

rådgivningen. Dette er særligt relevant for at kunne realisere målet om at fiske efter princippet om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i overensstemmelse med grundforordningen 1380/2013, forvalte

fiskeriet under hensyntagen til dennes indvirkning på økosystemet og den gradvise indførelse af lan-

dingsforpligtelsen. Reformen af den fælles fiskeripolitik nødvendiggør også ændringer i den måde, der

indsamles data på. Her tænkes der blandt andet på regionalisering, hvor medlemsstaterne i et

farvandsområde arbejder tættere sammen inden for rammerne af nedsatte regionale samarbejdsgrupper.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 294 af 18. juni 2015 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (omarbejdning).

Forslaget er oversendt til Rådet den 19. juni 2015 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 med henblik på status.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at omarbejde den gældende rammeforordning, forordning 199/2008 af 25. februar

2008 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren

samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik.

Af hensyn til reformen i 2013 af den fælles fiskeripolitik ønsker Kommissionen med at foretage justeringer af

grundlaget for den videnskabelige rådgivning, som støtter fiskeripolitikken og således også de data, der

danner grundlag for rådgivningen. Dette er særligt relevant for at kunne realisere målet om at fiske efter

princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i overensstemmelse med grundforordningen

1380/2013, forvalte fiskeriet under hensyntagen til dennes indvirkning på økosystemet og den gradvise

indførelse af landingsforpligtelsen. Reformen af den fælles fiskeripolitik nødvendiggør også ændringer i den

måde, der indsamles data på. Her tænkes der blandt andet på regionalisering, hvor medlemsstaterne i et

farvandsområde arbejder tættere sammen inden for rammerne af nedsatte regionale samarbejdsgrupper.

Kommissionen har også som mål at sætte fokus på at finde frem til potentielle synergier mellem de gældende

regelsæt. Med dette forslag er det hensigten at bygge videre på de elementer, der fungerer godt i forhold til

den nuværende forordning, hvorved der sikres en høj grad af kontinuitet, og samtidig opfylde nye mål.

Ved omarbejdning af dataindsamlingsforordningen vil målet for justeringerne ifølge Kommissionen være, at

de udelukkende svarer til de behov, der følger af grundforordningens artikel 25, som fastlægger den

overordnede ramme for dataindsamling i henhold til den fælles fiskeripolitik. Hensigten er, at

dataindsamlingsforordningen skal sikre tilstrækkelige data for at understøtte det videnskabelige grundlag for

fiskeriforvaltningen. Sådanne data skal især gøre det muligt at vurdere:

a) havets biologiske ressourcers udnyttelsestilstand;

b) fiskeriets omfang og den indvirkning, som fiskeriet har på havets biologiske ressourcer og de marine

økosystemer, og

c) fiskeriets, akvakulturens og forarbejdningsvirksomhedernes socioøkonomiske resultater i og uden for

EU-farvande.

Med den gældende dataindsamlingsforordning er der skabt et regelsæt på EU-niveau med harmoniserede

procedurer, som har gjort det muligt at udarbejde datatidsserier. Fokus har dog været på at tilvejebringe

data, der hovedsageligt er til gavn for fiskeriforvaltningen, mens der i henhold til den nye fiskeripolitik vil

være behov for data til støtte for adskillige nye eller opprioriterede mål, for eksempel overgangen til

økosystembaseret fiskeriforvaltning, ny fokus på udviklingen af en bæredygtig akvakultursektor og forbedret

konsekvensanalyse af fiskeriforvaltningsbeslutninger.

Kvaliteten af de nuværende indsamlede data anses for at være relativ god, men der er imidlertid plads til

forbedringer. Metoderne til kvalitetssikring og kontrol er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat

og bør generelt forbedres, navnlig når det gælder de socioøkonomiske data.

Kommissionen har til hensigt at fremme datatilgængeligheden, idet det er opfattelsen, at de indsamlede data

ikke udnyttes tilstrækkeligt, fordi det er vanskeligt at få adgang til dem, hvilket betyder, at potentielle

anvendelsesmuligheder går tabt. Der lægges dog stadig vægt på, at der sikres fortrolighed med data. Data der

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

gøres tilgængelig vil skulle aggregeres, således at enkeltpersoner eller enkelte juridiske enheder ikke

offentliggøres.

Den gældende dataindsamlingsforordning har været et skridt på vejen til at fastsætte fælles regler for

samtlige medlemsstater. Forordningens juridiske udformning anses imidlertid for at være unødigt

beskrivende og detaljeret, hvilket giver sig udslag i et omstændeligt system, der ikke på tilfredsstillende vis

kan imødekomme udviklingen i brugernes behov. Derfor er det hensigten med den nye forordning i højere

grad at inddrage slutbrugerne i udformningen og gennemførelsen af dataindsamlingsforordningen for bedre

at afpasse indsamlingen af data efter behovet for data.

Hensigten er ligeledes at reducere kompleksiteten i forhold til den gældende forordning. Nogle af de

elementer, der giver anledning til kompleksitet og ineffektivitet er overlapning mellem krav om

dataindsamling i henhold til dataindsamlingsforordningen og andre EU-retsakter, som for eksempel

fiskerikontrolforordningen 1224/2009 og EU's statistikforordninger. Det skal derfor sikres, at der ikke er

overlap mellem forskellige EU-forordninger.

Regionalt samarbejde anses generelt for at være et af dataindsamlingsforordningens vigtigste aktiver, som

derfor styrkes yderligere i tråd med ånden i den fælles fiskeripolitik efter reformen. Det er derfor hensigten at

fremme et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne også inden for dataindsamling med henblik på at

opnå videnskabelig rådgivning af god kvalitet på regionalt plan til støtte for regionaliseringen af

fiskeriforvaltningsforanstaltningerne.

Ændringer i forhold til den nuværende forordning i hovedtræk

Kommissionens forslag til omarbejdning af den gældende dataindsamlingsforordning 199/2008 vedrører

primært:



at der kun indsamles data, som anvendes.



at data slutbrugere involveres i definering af databehov.



at sikre at der ikke er overlap mellem forskellige EU-forordninger for at undgå dobbeltarbejde.



forenkling ved at reducere lovtekst om dataindsamlingsmetoder med lovtekst om minimumskrav for

beskrivelser i de nationale dataindsamlingsarbejdsplaner.



at fremme af regionalt samarbejde.



at sikre nemmere adgang til data.



at de enkelte medlemsstaters deltagelse i forskningsundersøgelser fastsættes på grundlag af deres

relative andel af bestandsudnyttelsen.

Gennemførelse

Kommissionen vil udarbejde et flerårigt program for indsamling. På baggrund af det flerårige program skal

medlemsstaterne udarbejde en årlig arbejdsplan. Denne plan vil blive evalueret af Den Videnskabelige,

Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og efterfølgende godkendt af Kommissionen. Hvis der

ikke er betydelige ændringer i de årlige arbejdsplaner, kan de videreføres fra år til år uden

evalueringsprocedurerne.

Medlemsstaterne skal sikre, at indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige biologiske data, herunder

socioøkonomiske data, til fiskeriforvaltning koordineres på nationalt plan. Desuden skal medlemsstaterne i

samarbejde med Kommissionen koordinere deres dataindsamling med andre medlemsstater i samme region

og bestræbe sig på at koordinere deres aktiviteter med tredjelande, der i samme region har farvande, som

hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Indsamling, forvaltning og anvendelse af data bør

gennemføres på en omkostningseffektiv måde.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabet har fremlagt følgende væsentlige ændringsforslag til Kommissionens forslag:



Teksten præciseres og klargøres på en række punkter, herunder i forhold til regionalt samarbejde. Der

gives blandt andet mulighed for, at regionale koordinationsgrupper, som etableres for hvert havområde

kan udarbejde regionale arbejdsplaner, hvori arbejdet vedrørende dataindsamling kan koordineres. Til at

understøtte det regionale samarbejde gives der mulighed for at etablere regionale databaser, som kan

samle data, indsamlet efter samme metode i et regionalt område, og dermed forbedre

anvendelsesmuligheder - hvorved omkostningseffektiviteten øges. Dette samarbejde kan ideelt set

udgøre kernen i en regional indsamlingsplan.



Der åbnes mulighed for, at indsamling af økonomiske – og miljødata for akvakultursektoren kan

undlades.



Det præciseres, at de enkelte medlemsstaters deltagelse i forskningsundersøgelser skal defineres på basis

af medlemsstatens andel i den samlede fangstmængde (TAC), som er til rådighed for EU for den

pågældende bestand, når der er fastlagt kvoter. I forhold til akvakultur og forarbejdningssektoret

defineres deltagelse på basis af den relative størrelse af disse sektorer i medlemsstaten.



Præcisering af regler for data adgang for at sikre lettere adgang til data.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive en udtalelse i juli 2016. Fiskeriudvalget forventes at vedtage sin

betænkning den 18.-19. april 2016. Ordføreren har fremlagt udkast til ændringsforslag. De væsentligste er:



at understrege, at formålet med dataindsamlingen ikke kun er at understøtte den fælles fiskeripolitik,

men også miljøpolitikken som for eksempel havstrategidirektivet, habitatdirektivet og den integrerede

maritime politik.



at sikre indsamling af data fra rekreativt fiskeri.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind

under EU’s enekompetence, jf. TEUF artikel 3, stik. 1, litra d. Idet der er tale om et led i gennemførelsen af

den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget. Ligeledes vurderes der ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Dataindsamlingen medfinansieres fra EU gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, forordning

504/2014. Ifølge denne forordning kan fonden medfinansiere med 80 % af omkostninger forbundet med

dataindsamling.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anerkender vigtigheden af en fælles EU-ramme

for indsamling og anvendelse af data om fiskerier, bestandsudvikling og fiskerisektoren i bred forstand til

støtte for den videnskabelige rådgivning for EU’s fælles fiskeripolitik. Hvorvidt det nødvendiggør en revision

af den gældende rammeforordning for dataindsamling, har DFPO ikke grundlag for at vurdere. Men det er

vigtigt at understrege, at det ikke er noget nyt, at der skrives i EU-regler, at der skal fiskes efter princippet om

et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), lige så vel som at landingspligt ikke er et mål i fiskeripolitikken,

men skulle angiveligt være tiltænkt som et redskab til at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Det er grundlæggende, at der ”kun” skal indsamles data, som anvendes, og som der er behov for. Der er stor

forskel på ”need to know” og ”nice to know”. Det forudsætter, at der afsættes de fornødne økonomiske

ressourcer til arbejdet med fiskeri-data – det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, at der indsamles data,

som der ikke er afsat ressourcer til at håndtere. Det har negativ indflydelse på fiskeriets tilgang til data-

indsamling, når det kommer frem, at der indsamles data, som ikke bliver brugt til noget – særligt fordi data-

indsamling fra erhvervsfiskeriet ofte er forbundet med en arbejdstidskrævende indsats.

Det er samtidig også grundlæggende, at slutbrugere – herunder erhvervsfiskeriet – men også datakilder –

igen herunder erhvervsfiskeriet - i større grad involveres i definering af data-behov og at der generelt

informeres bedre om, hvorfor bestemte data fra bestemte fiskerier er nødvendige i for eksempel det

biologiske arbejde.

Marine Ingredients Denmark hilser forslaget velkomment og er især tilfredse med at ”Kommissionen har til

hensigt at fremme datatilgængeligheden, idet det er opfattelsen, at de indsamlede data ikke udnyttes

tilstrækkeligt, fordi det er vanskeligt at få adgang til dem, hvilket betyder, at potentielle

anvendelsesmuligheder går tabt”. Marine Ingredients Denmark har oplevet, at det er vanskeligt og i nogle

tilfælde umuligt at få adgang til fiskeridata. Det vanskeliggør eller forhindrer interesserede og relevante

aktører i at bidrage til forbedringer af fiskerirådgivningen. Dette er meget beklageligt, da det må være i alles

interesse at sikre en optimal, transparent og troværdig fiskerirådgivning. Marine Ingredients Denmark er

derfor tilfredse med, at formandskabet foreslår en ”Præcisering af regler for data adgang for at sikre lettere

adgang til data” og anbefaler, at man fra dansk side arbejder aktivt for at sikre lettere adgang til data.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt forholder sig positivt til formandskabets kompromisforslag. De

lægger generelt vægt på forenkling og omkostningseffektivitet i dataindsamlingen. Flere medlemsstater

lægger i den sammenhæng vægt på mulighederne for øget regionalt samarbejde og finder, at der også bør

etableres mulighed for regionale databaser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en forenkling af reglerne og lægger generelt vægt på, at dataindsamling bliver så

omkostningseffektiv som mulig. I den sammenhæng støtter regeringen intentionen om at undgå, at der er

overlapning i dataindsamlingen.

Regeringen støtter en styrkelse af det regionale samarbejde, som er en væsentlig metode i den nye

grundforordning for at opnå den fælles fiskeripolitisk mål, i dataindsamlingen også med henblik på at sikre

den størst mulige omkostningseffektivitet, herunder at der gives hjemmel til, at der skabes mulighed for

etablering af regionale databaser.

Regeringen arbejder for, at der er en hensigtsmæssig og balanceret prioritering af midler til dataindsamling

inden for denne forordnings rammer med henblik på at sikre tilstrækkelig viden om fiskebestandene

samtidig med, at viden om fiskeriets indvirkning på økosystemer m.v. også opnås. I den sammenhæng er

regeringens generelle opfattelse derfor også, at man så vidt muligt bør søge at undgå, at regler om

videnskabelig dataindsamling spredes i specifikke forordninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske

foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004

og (EF) nr. 2187/2005

KOM (2016) 134

Nyt notat.

Resumé

Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må

fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at

begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri. Forslaget tager sigte på at optimere de tekniske

foranstaltningers bidrag til realiseringen af målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik. Forslaget

understøtter principperne om regionalisering i den nye fælles fiskeripolitik og skaber øget fleksibilitet i

regeldannelsen ved at være udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og

generelle principper for de tekniske regler, der skal danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”)

på tværs af hele EU, mens de detaljerede tekniske regler besluttes på regionalt niveau. Med forslaget

forventes en gennemgribende forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger, der i dag

er meget detaljerede og fastsat i mere end 30 forordninger. Beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

vurderes at ville blive hævet med vedtagelse af forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 134 af 11. marts 2016 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af

tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF)

nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr.

254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 14.

marts 2016 fra Rådssekretariatet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016 med henblik på

præsentation.

Formål og indhold

Som led i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik har Kommissionen iværksat en revision af

de grundlæggende regelsæt inden for den fælles fiskeripolitik. Dette forslag er et led i denne revision.

Regelsættene for tekniske foranstaltninger, har hidtil været fastsat i en lang række forordninger, ændringer

hertil og gennemførelsesbestemmelser, hvortil kommer midlertidige tekniske foranstaltninger. Der er i dag

over 30 forordninger med tekniske foranstaltninger, som finder anvendelse på EU's havområder og de

farvande uden for EU, hvor EU-fartøjer fisker.

Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget gennemført en evaluering af det eksisterende regelsæt og

gennemført en offentlig høring om udformningen af de fremtidige regler. Evalueringen viste, at de gældende

tekniske foranstaltninger for en stor dels vedkommende ikke har opfyldt de mål, der var fastsat i den tidligere

fælles fiskeripolitik i Rådets forordning 2371/2002. Den generelle opfattelse er, at foranstaltningerne er

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

komplicerede og ineffektive, at strukturen og vedtagelsesprocedurerne er ufleksibel og tung, og at der

mangler interessentinddragelse i beslutningsprocessen. Det konkluderes også, at den nuværende

lovgivningsstruktur fortsat vil være utilfredsstillende set i lyset af de udfordringer, der følger af

grundforordningen for den nye fælles fiskeripolitik.

Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må

fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at begrænse

påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.

Reglerne om tekniske foranstaltninger er således en integreret del af det samlede regelsæt, der skal bidrage

til at realisere de overordnede mål i reformen af EU's fælles fiskeripolitik i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1380/2013 om at fiske efter princippet om maksimalt bæredygtig udbytte (MSY) og med en

gradvis udfasning af udsmid og reduktion af uønskede fangster, og at fiskeriet foregår i overensstemmelse

med de mere overordnede miljøhensyn ved at begrænse fiskeredskabernes påvirkning på økosystemet mest

muligt.

Foranstaltningerne kan blandt andet omfatte:

- Foranstaltninger, der regulerer anvendelse af fiskeredskaber.

- Foranstaltninger, der regulerer udformningen af de redskaber, der anvendes.

- Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

- Foranstaltninger, der fastlægger geografiske og tidsmæssige begrænsninger for fiskeriet for at beskytte

særlige store forekomster af unge fisk og gydefisk.

- Foranstaltninger for at modvirke påvirkningen af fiskeri på sårbare arter og beskyttede områder af

hensyn til særligt sårbare arter.

Selv om forslaget hovedsageligt tager sigte på en ændring af den forvaltningsstruktur, som de tekniske

foranstaltninger indgår i, snarere end en omfattende ændring af selve foranstaltningerne, vil den større

fleksibilitet og de incitamenter til selektivt fiskeri, som det indfører, bevirke, at de tekniske foranstaltninger

får større effekt og dermed bidrager til realiseringen af målene i den nye fælles fiskeripolitik. Fangsterne vil

med tiden blive optimeret, fordi der kan fanges større fisk, og fiskeriets negative indvirkning på havets

økosystem vil blive mindre som følge af mere ansvarlige fangstmetoder.

Forslaget er udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og generelle principper

for de tekniske regler, som skal danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”) på tværs af hele EU,

mens de detaljerede tekniske regler besluttes på regionalt niveau. På længere sigt (senest i 2022) er det

hensigten, at alle de detaljerede tekniske foranstaltninger skal indgå i de regionale flerårige

forvaltningsplaner. Modellen understøtter dermed princippet om regionalisering i den nye fælles

fiskeripolitik. Kommissionen vurderer, at denne model er den bedst egnede til at opfylde de opstillede mål og

giver den bedste garanti for, at bevarelsesmålene fortsat vil blive opfyldt samtidig med, at

regionaliseringsprocessen skrider frem.

Forslaget indeholder

generelle bestemmelser

om anvendelsesområdet, de overordnede og de specifikke mål

samt de målsætninger, der er knyttet til de generelle og specifikke mål, og som er udtrykt som niveauet af

uønskede fangster. Det indeholder desuden begrænsninger på omfanget af bifangster af følsomme arter,

bestemmelser om begrænsning af størrelsen af områder på havbunden, som i væsentlig grad påvirkes af

fiskeriet, samt principper for god forvaltning og definitioner. Definitionerne vedrører hovedsageligt

fiskeredskaber og fiskeri og er fælles for alle regioner.

Videre er der en række

fælles tekniske regler,

der på nuværende tidspunkt er fastsat i alle de vigtigste

tekniske forordninger, og som gælder for alle havområder og betragtes som de facto permanente, eftersom

det ifølge Kommissionen ikke er nødvendigt eller berettiget at ændre dem. Disse omfatter

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

forbud mod redskaber og praksisser, herunder forbud mod salg af marine arter, der er fanget med

bestemte redskaber,

generelle restriktioner for anvendelsen af trukne redskaber og betingelserne for deres anvendelse

(omfatter fangstposens grundlæggende konstruktion og tilladte anordninger til fastgørelse på

fiskeredskaber),

restriktioner for anvendelsen af faststående garn og drivgarn,

foranstaltninger til beskyttelse af følsomme arter (for eksempel havpattedyr, havkrybdyr og havfugle) og

levesteder og sårbare økosystemer (for eksempel koldtvandskoralrev), herunder dem, der er opført i

habitatdirektivet 92/43/EØF og fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147/EF,

bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser (definition, mål og anvendelse af fisk, som er mindre end

disse størrelser) og

fælles foranstaltninger med henblik på at reducere udsmid (forbud mod highgrading og slipning af

fangster og beskyttelse af arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger).

I forlængelse af de fælles tekniske regler fastlægges fælles rammer for den regionale fastsættelse af regler, og i

bilag fastlægges de grundbestemmelser om maskestørrelse, bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser,

lukkede områder eller områder med restriktioner for at beskytte ungfisk og gydefisk samt andre

regionsspecifikke foranstaltninger, som skal finde anvendelse, hvis der ikke er vedtaget foranstaltninger på

regionalt plan.

For så vidt angår forbud mod anvendelse af visse redskaber og bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelser, vil disse ifølge forslaget også gælde for rekreativt fiskeri.

Der tillægges Kommissionen de fornødne beføjelser til på regionalt plan at fastsætte tekniske

foranstaltninger i de flerårige planer og midlertidige udsmidsplaner og til fastsættelse af de

bevarelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til miljølovgivningen.

Proceduren for vedtagelse af regler på regionalt niveau følger af grundforordningen for den fælles

fiskeripolitik, hvorefter Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter baseret på fælles henstillinger fra de

regionale grupper af medlemsstater med interesser i de pågældende områder, for eksempel

Scheveningengruppen i Nordsøen og BALTFISH i Østersøen.

Forslaget indeholder tillige tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i farvandene uden for EU's

farvande, herunder en bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende

detaljerede regler med lister over sårbare havøkosystemer samt specifikke tekniske foranstaltninger

gældende for bestemte fiskerier, som er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav

(NEAFC) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).

Endelig har forslaget fælles bestemmelser om udførelsen af videnskabelige undersøgelser, om udsætning og

omplantning af marine arter, om udøvelsen af Kommissionens beføjelser hvad angår de delegerede retsakter,

om udvalgsprocedurerne med henblik på gennemførelsesretsakterne, samt bilag med en liste over forbudte

arter, som, hvis de tages som bifangster, straks skal genudsættes, en liste over lukkede områder med henblik

på at beskytte følsomme levesteder og en liste over arter, som ikke må fanges med drivgarn.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets

Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Forslaget skønnes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes på længere sigt at have visse positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. En forenkling og

regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af selektive redskaber

og fiskerimetoder. Dette vil bidrage til at opfylde målet om fiskeri på MSY-niveau og reducere mængden af

uønskede fangster, hvilket igen kan resultere i økonomiske fordele for fiskerierhvervet som følge af øgede

fiskerimuligheder. Samtidig skønnes det, at en forenkling af reglerne også vil resultere i en vis lempelse i de

administrative byrder for erhvervet.

Forslaget forventes på lang sigt at have en vis positiv virkning for miljøet, idet en forenkling og

regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af mere selektive

redskaber og mere skånsomme fiskerimetoder, og forbedre anvendelsen af mekanismen med lukkede

områder, hvilket vil bidrage til at opfylde målet om et bæredygtigt fiskeri og reducere mængden af uønskede

fangster samt beskyttelse af følsomme arter og levesteder og sårbare økosystemer.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og i §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvor der indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent organisation (DFPO) har længe efterlyst en revision af de tekniske

foranstaltninger i den fælles fiskeripolitik, dels for at få reduceret discard i fiskeriet, dels for at få gjort

reglerne mindre komplekse og dels for i større omfang at skabe mulighed for, at den enkelte fisker har

råderum og incitament til at fiske så selektivt som muligt.

DFPO finder det derfor positivt, at Kommissionens nu langt om længe har fremlagt et forslag og

Kommissionen med sit forslag forsøger at skabe større regionalisering – og formodentligt forenkling - i EU’s

fiskeripolitik. Det er også positivt, at man bestræber sig for at sikre en rammeforordning, der indeholder

generelle principper for de tekniske regler for fiskeriet, der skal danne basis for lige rammevilkår (”level

playing field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede tekniske regler besluttes på regionalt niveau.

Når det er sagt, så er det også efter DFPO’s opfattelse absolut begrænset, hvad der bør være af indhold i en

sådan rammeforordning. En rammeforordning skal ikke indeholde en gentagelse og viderefortolkning af

allerede eksisterende lovtekster, som det desværre faktisk er tilfældet i Kommissionens forslag. Det er også

problematisk, at hvor de nuværende tekniske regler klart har fokus på fiskeriets indvirkning på

fiskebestandene, så forsøger Kommissionen med sit forslag i større omfang at inddrage miljøbeskyttelse

mere generelt i rammeforordningen og derved gøres teksten mere kontroversiel. Følgelig må det forventes, at

det gør at delegering af beslutningskompetence til Kommissionen på en række centrale emner vil blive

centrale i Rådets og Europa-Parlamentets forhandlinger om forslaget i Bruxelles.

Det er samtidig problematisk, at Kommissionen foreslår, at der fastlægges egentlige overordnede mål for de

tekniske regler – for de tekniske regler bør alene være at betragte som et redskab til at sikre en bæredygtig

udnyttelse af fiskeriressourcer. Mål i EU’s fiskeripolitik skal fastlægges i grundforordningen og de relevante

forvaltningsplaner – ikke for de enkelte redskaber i værktøjskassen.

Det er DFPO’s klare opfattelse, at tekniske foranstaltninger - i det omfang de er relevante - mest

hensigtsmæssigt behandles på regionalt plan i forbindelse med de relevante forvaltningsplaner og gennem en

dialog med relevante interessenter. DFPO vil nu indgående studere Kommissionens forslag og ved

førstkommende lejlighed fremsende mere detaljerede bemærkninger til Kommissionens forslag.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Marine Ingredients Denmark finder det positivt, at der med forslaget forventes en gennemgribende

forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger. Det er vigtigt, at der bliver tale om ”a level

playing field”, hvor regionale og lokale særregler og undtagelser undgås. Fiskemel- og fiskeolieindustrien er,

såvel i Danmark som i Europa, en interesseret potentiel opkøber af discardfisk. Konkrete undtagelser fra

discardforbuddet hindrer en fremtidig udnyttelse og værdioptimering af discardfisk. Marine Ingredients

Denmark lægger derfor vægt på, at de tekniske regler understøtter landingsforpligtelsen, discardplanerne og

og håndteringen af fanget fisk, så det sikres, at alle fangede fisk, bringes i land, og der sker en reel

markedsdannelse af discardfisk.

Dansk Sportsdykker Forbund har fremsat bemærkninger vedrørende undervandsharpuner i forslaget. Dansk

Sportsdykker Forbund finder ikke, at den pågældende bestemmelse skal indgå i vedtagelsen af forslaget. Det

er Dansk Sportsdykker Forbunds opfattelse, at et generelt forbud er ubegrundet, og at et eventuelt forbud

kan gennemføres som en delegeret retsakt på baggrund af indstilling fra de regionale samarbejder under

fiskeripolitikken. Dette vil muliggøre en regulering, hvor det er hensigtsmæssigt og friholde andre områder

fra et forbud. Dansk Sportsdykker Forbund mener, at det med fiskeripolitikkens regionalisering i danske

farvande vil være i strid med nærhedsprincippet, såfremt EU’s medlemsstater afskæres fra at regulere

området gennem regionalt baserede retsakter.

Dansk Sportsdykker Forbund bemærker, at der ikke er noget ressourceudnyttelseshensyn, der giver grundlag

for at forbyde jagt med undervandsharpuner. Der er tale om et meget selektivt fiskeri, og fangsterne er helt

ubetydelige i de nordlige EU farvande. Forbundet finder det ikke rigtigt eller rimeligt at blive sidestillet med

stærkt skadelige fiskerier som dynamitfiskeri og fiskeri med gift. Jagt med undervandsharpuner med

dykkerflasker praktiseres i mindre omfang i Danmark af de godt 10.000 sportsdykkere. Det anslås, at danske

flaskedykkere fanger ca. 5 tons fladfisk (primært skrubber) og 5 tons torsk per år. Det anføres videre af

forbundet, at jagt med undervandsharpuner om natten praktiseres i nogen grad af de ca. 5.000 jægere, der

findes i Danmark. Det foregår ved snorkeldykning og er specielt målrettet havørred, tunge og pighvar. Der

anslås en samlet havørredfangst på 5-10 tons. Der er tale om en meget målrettet fiskemetode, der ikke

påvirker havbunden, og hvor der ikke sker skade på undermålsfisk. En begrænsning af jagt med

undervandsharpuner vil efter forbundets opfattelse være et væsentligt tilbageslag for det danske rekreative

fiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at forbundet støtter udgangspunktet om, at de overordnede

retningslinjer, som beskriver vilkårene for fiskeriet i hele EU, bør være ens. Forbundet er også helt enig i, at

det er op til de enkelte medlemslande omkring et geografisk begrænset område at beskrive og gennemføre,

hvordan det bæredygtige fiskeri bedst kan gennemføres. I forhold til bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelser giver det ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund som udgangspunkt god mening, at

udøvere af det rekreative fiskeri ikke bør fiske efter marine arter, som er under et bæredygtigt niveau.

Forbundet bemærker dog, at det rekreative fiskeri ikke som udgangspunkt bør reguleres ligesom det

erhvervsmæssige, blandt andet fordi en meget stram regulering i mange tilfælde ikke vil gavne

fiskebestandene på grund af de ofte stærkt begrænsede fangstmængder i det rekreative fiskeri. Desuden har

det rekreative fiskeri i mange tilfælde en stor socioøkonomisk og rekreativ værdi.

Med hensyn til forslaget om forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder støtter Danmarks Sportsfiskerforbund

ubetinget forbud mod alle de nævnte metoder (fra a) til og med g) i artikel 7), dog mener forbundet, at

elektrisk strøm under ingen omstændigheder bør kunne anvendes. Forbundet er derimod uforstående over

for, at undervandsharpuner og brugen af dem om natten nævnes i denne sammenhæng. Dette fiskeri bør

ifølge forbundet ikke reguleres for hele EU ud fra betragtningen om, at en helt generel regulering i hele EU vil

være alt for unuanceret. Forbundet mener, at dette bør reguleres regionalt – og som altid med udgangspunkt

i en vidensbaseret tilgang med fokus på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Det oplyses i den forbindelse, at

Danmarks Sportsfiskerforbund netop er i dialog med Dansk Sportsdykker Forbund med henblik på at

formulere nogle retningslinjer, der kan sikre et bæredygtigt fiskeri med harpuner.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger. Det forventes dog, at der generelt vil være

opbakning fra alle medlemsstater til en forenkling og regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og for, at de nye tekniske regler bliver enkle, kontrollerbare og

omkostningseffektive. I den forbindelse må det nøje overvejes, hvilke regler der er behov for at inkludere i

den overordnede rammeforordning.

Regeringen arbejder for, at de nye tekniske regler skal afspejle udviklingen i kontrolinstrumenter, herunder

nye teknologiske løsninger, som kan give den enkelte fisker større frihed i valg af fangstmetoder og redskaber

og dermed et økonomisk incitament til optimering af sit fiskeri gennem øget selektivitet.

Regeringen arbejder for, at reglerne om lukkede områder forenkles, og at der sker en revision af de

eksisterende lukkede områder baseret på videnskabelig rådgivning.

Regeringen finder det positivt, at forslaget gennem et styrket regionalt samarbejde underbygger målet om

regionalisering af fiskeripolitikken, og at forslaget fastlægger en overordnet EU-ramme med generelle

principper og strategiske mål, mens de mere tekniske regler udformes på regionalt niveau.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at forslaget med den regionaliserede proces etablerer en mere smidig

og forenklet proces for implementering af ny fiskeriteknologi og fiskemetoder og dermed understøtter

udvikling af mere selektive redskaber og skånsomme fangstmetoder.

Regeringen finder endvidere, at konsekvenserne af, at reglerne om forbud mod anvendelse af visse redskaber

og bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser også skal gælde for rekreativt fiskeri, bør undersøges

nærmere.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

Forslag til Rådets forordning om fordelingen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i

gennemførelsesprotokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem

Den Europæiske Union og Cookøernes regering

KOM (2016) 143, KOM (2016) 146 og KOM (2016)

145

Nyt notat.

Resumé

EU og Cookøerne har forhandlet om indgåelse af en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med

tilhørende protokol om EU’s adgang til fiskeri ved Cookøerne. Den nye aftale og tilhørende protokol, som

fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, blev paraferet den 21. oktober 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Fiskeripartnerskabsaftalen løber for en periode på otte år og forlænges ved stiltiende aftale. Protokollen

omfatter en periode på fire år fra undertegnelsen. Den finansielle modydelse fra EU til Cookøerne er

fastsat til i alt 2.870.000 € (ca. 21,38 mio. kr.). Heraf 385.000 € (ca. 2,87 mio. kr.) for det første og andet

år og 350.000 € årligt (ca. 2,61 mio. kr.) for de følgende to år. Herudover afsættes årligt 350.000 € (ca.

2,61 mio. kr.) til at støtte udvikling af fiskerisektorpolitikken i Cookøerne.

Baggrund

Kommissionen har den 22. marts 2016 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale og

gennemførelsesprotokollen hertil mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering, forslag til Rådets

afgørelse om indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale og gennemførelsesprotokollen hertil

mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og forslag til Rådets forordning om fordeling af

fiskerimulighederne i henhold til gennemførelsesprotokollen til den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale

mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den

30. marts 2016 fra Rådssekretariatet.

Forslagene til indgåelse og midlertidig anvendelse af aftalen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk.

2 i sammenhæng med henholdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218 stk. 7, og

kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af

fiskeripartnerskabsaftalen med tilhørende protokol kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-

Parlamentet. Forslaget til fordeling af fiskerimuligheder er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 stk. 3, og

kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

EU og Cookøerne har forhandlet om en ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol. Teksten til en

ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol blev paraferet den 21. oktober 2015. Aftalen er en del af

EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter.

Fiskeripartnerskabsaftalen løber for en periode på otte år og forlænges ved stiltiende aftale. Protokollen

omfatter en periode på fire år fra undertegnelsen.

Hovedformålet med fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol er at styrke samarbejdet mellem

EU og Cookøerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt

fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Cookøernes fiskerizone i begge parters interesse.

Partnerne forpligter sig inden for aftalen til videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri og ulovligt,

uregistreret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri).

Protokollen giver adgang for EU-fiskerfartøjer til fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende arter.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Cookøernes farvande skal der efter protokollens ikrafttræden

aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Cookøernes nationale fiskeripolitik og andre

politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri,

herunder støtte til overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og andre stærkt

vandrende arter til 4 notfartøjer fordelt med 3 fartøjer til Spanien og 1 fartøj til Frankrig.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 2,87 mio. € (ca. 21,38 mio. kr.) over fire år

og bygger på:



385.000 € (ca. 2,89 mio. kr.) årligt for de første to år efter protokollens anvendelse og 350.000 € (ca.

2,61 mio. kr.) årligt for de følgende to år af protokollens anvendelse svarende til en årlig

referencemængde på 7.000 tons tun og



et særligt beløb på 350.000 € årligt(ca. 2,61 mio. kr.) til støtte for og gennemførelse af Cookøernes

fiskeri- og havpolitik.

Dertil kommer rederbetaling på 385.000 € (ca. 2,89 mio. kr.) i det første år, 455.000 € (ca. 3,39 mio. kr.) det

andet år og 490.000 € (3,65 mio. kr.) i de efterfølgende år ved fuld udnyttelse af den årlige referencemængde

på 7000 tons.

Parterne forpligter sig til at fremme samarbejde om bevaringsforanstaltninger og ansvarlig forvaltning af

fiskeri i Fiskerikommissionen for det vestlige og centrale Stillehav (WCPFC). Både Cookøerne og EU er

medlemmer af WCPFC. Parterne forpligter sig ligeledes til at fremme samarbejdet på regionalt og

subregionalt plan om ansvarlig forvaltning af fiskeri.

Den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende fiskeriprotokol med Cookøerne indgås inden for de

generelle rammer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande, herunder den nye grundforordning

1380/2013. På baggrund heraf indeholder aftalen og protokollen blandt andet bestemmelser om, at aftalen

og protokollen kan suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder. Den finansielle modydelse kan

ligeledes suspenderes, blandt andet såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens

med budgetprogrammeringen. Dertil kommer, at det i aftalen sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i

Cookøernes farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Cookøernes relevante myndighed, og at anden

form for fiskeriaktivitet uden for denne ramme er forbudt (eksklusivitetsklausul).

Det fremgår af aftalen, at der nedsættes en blandet komité med repræsentanter for henholdsvis EU og

Cookøerne. Den blandede komité kontrollerer blandt andet gennemførelsen af aftalen, herunder definitionen

og evalueringen af sektorstøtteprogrammet. Den blandede komité kan revidere fiskerimulighederne og den

tilhørende finansielle modydelse, modaliteter for sektorstøtten og betingelser for udøvelsen af EU-

fiskerfartøjers fiskeri.

Ex-ante evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Af en ex-ante evalueringsrapport om den fremtidige fiskeriprotokol mellem EU og Cookøerne, der er

fremsendt fra Kommissionen den 12. juni 2013, fremgår, at en ny fiskeripartnerskabsaftale med Cookøerne

vil kunne sikre juridisk stabile fiskerimuligheder i en længere periode for EU-flåden i området. Desuden er

det vurderet, at betingelserne i en eventuel aftale vil være med til at sikre bæredygtigheden i fiskeriet,

herunder at der kun fiskes på et overskud, og at udvikling af fiskerisektoren på Cookøerne støttes. Imidlertid

nævnes også risikoen for en eventuel manglende fuld udnyttelse af en eventuel ny aftale.

Status for fiskebestandene under aftalen

Det fremgår af de seneste oplysninger fra WCPFC, at gydebiomassen i henhold til den biologiske rådgivning

for de primære arter gulfinnet tun, hvid tun og bugstribet bonit vurderes at være over det niveau, der kan

understøtte et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), idet det anbefales, at fiskeritrykket ikke øges. For

storøjet tun er rådgivningen, at der er overfiskeri i forhold til maksimalt bæredygtigt udbytte, og at der er

behov for at reducere fiskeridødeligheden for at genopbygge bestanden. Det anføres i rådgivningen, at

fiskeridødeligheden er meget varierende for det samlede konventionsområde, og at områdeforvaltning kunne

overvejes.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Bemærkninger til fiskebestandenes status

Kommissionen har i 2013 oplyst, at EU primært fisker bugstribet bonit i WCPFC området. Gulfinnet tun

udgør ifølge Kommissionens oplysninger ca. 13 % af EU’s fangster i området, og tilsvarende udgør storøjet

tun ca. 13 % af EU’s fangster i området.

Der er i WCPFC fastsat visse forvaltningsforanstaltninger, herunder begrænsning af kapaciteten for

notfartøjer, som fisker efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun i et nærmere

specifikt område på åbent hav i konventionsområdet. Endvidere er det forbudt for notfartøjer at fiske med

anordninger, der tiltrækker fisk mellem den 1. juli og den 31. oktober.

Der er endvidere fastsat mængdemæssig begrænsning for storøjet tun med langlinefartøjer samt

begrænsning af antallet af fartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk. EU-fiskerfartøjer må ikke fiske

efter sydlig hvid tun i WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S. Der er fastsat visse foranstaltninger til

beskyttelse af visse hajarter. Endelig er der fastsat visse kontrol- og overvågningsbestemmelser.

Kommissionen (DG Mare) har i en pressemeddelelse af 23. oktober 2015 om indgåelse af aftalen anført, at

Cookøerne i overensstemmelse med WCPFC’s forvaltningsforanstaltninger har erklæret en maksimalt tilladt

fangst i sin eksklusive økonomiske zone (EEZ) og gjort den tilgængelig for udenlandske fartøjer i fraværet af

nationale fartøjer. Fiskerimulighederne for EU under den nye aftale vil ifølge Kommissionens

pressemeddelelse forblive inden for dette loft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller kan først vedtages

af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU-

budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på EU’s budget på 2,87 mio. € (ca. 21,38 mio. kr.) over

fire år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i

fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennemsnit over de fire

år på ca. 106.900 kr. pr. år ved gennemsnitlig en årlig budgetudgift for EU på 717.500. € (ca. 5,35 mio. kr.).

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Der er ikke indkommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til principperne,

som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden for

EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og miljømæssigt

bæredygtig udvikling.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011, det

vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af opbygning

af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne, og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et overskud af

fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalerne kommer

lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivitetsklausul, som

sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det

pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for

aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om

fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af

19.-20. marts 2012.

Ligeledes lægger regeringen vægt på bæredygtighedsaspekter, og at parterne forpligter sig til at fremme

samarbejde om bevaringsforanstaltninger ansvarlig forvaltning af fiskeri i Fiskerikommissionen for det

vestlige og centrale Stillehav (WCPFC). Regeringen finder i den sammenhæng, at initiativer til at forbedre

bestandssituation for storøjet tun bør overvejes.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om en international aftale med henblik på at forebygge ureguleret

fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav

KOM (2016) 135

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en henstilling om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om indgåelse af en

international aftale, der skal forebygge ureguleret fiskeri på det åbne hav i Det Centrale Nordlige Ishav.

Forslaget fremsættes med henblik på, at Kommissionen fremover kan indgå i disse forhandlinger. I Det

Centrale Nordlige Ishav er der endnu ikke basis for kommercielt fiskeri, og tidshorisonten for en eventuel

udvikling heraf kan der ikke siges noget om for indeværende. En aftale har til formål at sikre, at der ikke

påbegyndes nogen form for kommercielt fiskeri, inden der er oprettet en videnskabelig forvaltningsramme

i den del af Det Centrale Nordlige Ishav, der er åbent hav, hvilket vil gøre det muligt at udnytte

fiskebestandene bæredygtigt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 135 af 11. marts 2016 fremsat henstilling med henblik på Rådets

afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en international aftale med henblik på at

forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 14. marts 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

Henstillingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Selv om der endnu ikke forekommer et kommercielt fiskeri på det åbne hav i Det Centrale Nordlige Ishav,

har de fem arktiske kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge og Danmark, for så vidt angår Grønland, i juli

2015 underskrevet en politisk erklæring om ikke at indlede fiskeri i højsøområdet omfattende Det Centrale

Nordlige Ishav, medmindre at der er etableret et regionalt forvaltningssamarbejde og tilvejebragt bedre

viden om fiskebestandene i området gennem øget forskningssamarbejde. Siden er landekredsen udvidet til at

omfatte andre interesserede, der ikke er kyststater (Kina, EU, Island, Japan og Sydkorea), ved et møde i

Washington i december 2015 med henblik på at få disse lande til at tilslutte sig formålet. De kommende

forhandlinger herom vil foregå i Washington fra den 19. - 21. april 2016.

Forvaltningen af Det Centrale Arktiske Ishav har en fremtrædende plads i EU, hvilket blandt andet

indebærer en ansvarlig tilgang til arktiske fiskeressourcer. Siden 2009 har det været en erklæret EU-politik,

at der ikke må påbegyndes et kommercielt fiskeri i dette område, inden der er etableret en

forvaltningsordning, der vil sikre, at fiskebestande kan udnyttes på bæredygtig vis. Målet med forslaget er at

opnå bemyndigelse til, at Kommissionen på EU’s vegne kan forhandle om en international aftale, som skal

forebygge ureguleret kommercielt fiskeri samt bane vejen for oprettelse af en regional

fiskeriforvaltningsorganisation eller –ordning, når dette måtte blive aktuelt. Kommissionen anfører, at en

eventuel efterfølgende åbning af forhandlinger om en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller –ordning

vil kræve et nyt forhandlingsmandat til Kommissionen fra Rådet.

Forhandlingsdirektiverne vil give Kommissionen mandat til at sikre, at en eventuelt aftale skal være i

overensstemmelse med international lovgivning, navnlig bestemmelserne i FN’s Havretskonvention og

aftalen om stærkt vandrende fiskerarter, ligesom den er i overensstemmelse med EU’s mål og principper i

EU’s fælles fiskeripolitik. Aftalen skal sikre, at der ikke påbegyndes et kommercielt fiskeri i Det Centrale

Nordlige Ishav, inden der foreligger en forvaltningsramme, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af

fiskebestandene i området. Aftalen vil også indebære, at de forvaltningstiltag, som gælder inden for de

respektive kyststaters nationale jurisdiktion, også er forenelige med de foranstaltninger, som skal gælde for

fiskeri på det åbne hav. Aftalen skal tillige indeholde retningslinjer for det videnskabelige samarbejde og

sikre, at de oprindelige folks rettigheder anerkendes, og at deres traditionelle viden anvendes. NEAFC’s

(Kommissionen for Fiskeri i det Nordøstlige Atlanterhav) rolle i det samarbejde, som iværksættes i relation

til Det Centrale Nordlige Ishav skal ligeledes afklares. Yderligere skal Kommissionen sikre, at dets deltagelse

i forhandlingerne medvirker til, at der indarbejdes mekanismer, der kan fremme forhandlinger om en

regional fiskeriforvaltningsorganisation eller -ordning, og at aftalen indeholder en konfliktløsnings-

mekanisme til brug for løsning af konflikter. Endelig skal en eventuel tilslutning til aftalen være åben for alle

stater, der ønsker at beskytte fiskeressourcerne i omtalte farvand.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til henstillinger om at indlede forhandlinger. Forslag til

endelig indgåelse af en aftale kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Forslaget vil på længere sigt kunne få

begrænsede statsfinansielle konsekvenser, såfremt Danmark indgår i et forpligtende samarbejde om

forskning og søværtskontrol på åbent hav.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er ikke indkommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for et bæredygtigt fiskeri både i national, regional og international

sammenhæng. Forslaget er i overensstemmelse med EU’s generelle indsats i arbejdet med at forebygge

ureguleret fiskeri.

Regeringen lægger vægt på at varetage kongerigets arktiske interesser, herunder at samarbejdet fortsat

bidrager til at fastholde Arktis som et lavspændingsområde gennem at sikre alle de fem kyststaters

tilslutning. Regeringen lægger vægt på at varetage Grønlands og Færøernes interesser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet

plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande

KOM (2012) 498

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december

2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande (langsigtet

plan for torskebestande i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat). Forslaget har til formål at rette

op på de mest akutte problemer ved den eksisterende plan, herunder indsatsreguleringen (kW-dage) for

torsk. Rådet vedtog i december 2012 en del af forslaget med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvilket

efterfølgende er underkendt ved EU-domstolen. Inden udgangen af 2016 skal der findes en midlertidig

løsning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 498 af 12. september 2012 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande. Forslaget er oversendt

til Rådet den 14. september 2012 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forventningen, at der eventuelt kan opnås

enighed om forslaget i andenbehandlingen med Europa-Parlamentet.

Formål og indhold

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 blev evalueret i 2011 af den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske

Komité for Fiskeri (STECF), og rapporten viste, at planen ikke har nået sine mål, og at der er visse svagheder

i forordningens udformning og problemer med dens gennemførelse. Formålet med ændringen er at rette op

på de mest akutte problemer i den eksisterende langsigtede plan for forvaltning af torskebestanden.

Kommissionen anfører, at ændringen skal betragtes som en midlertidig løsning, indtil der som led i reformen

udarbejdes og iværksættes en plan for blandet fiskeri i Nordsøen.

Forslaget indebærer blandt andet følgende ændringer/præciseringer:

Forvaltningsforanstaltninger:



Præcisering af bestemmelserne om beregning af fiskeriindsatsen for at undgå en for høj fiskeriindsats

gennem brug af forskellige beregningsmetoder.



Øget fleksibilitet for fastsættelse af TAC1 og fiskeriindsats, når der ikke foreligger oplysninger om

bestanden, der er nødvendige for anvendelse af den normale fangstregel. Det indebærer, at man fjerner

den hidtidige automatiske reduktion af TAC og fiskeriindsats på 25 % i disse tilfælde. Hensigten er, at

fleksibiliteten skal sikre, at der sag for sag kan tages hensyn til den videnskabelige rådgivning.



Mulighed for, at Rådet kan beslutte at undlade at foretage tilpasning af den maksimale fiskeriindsats,

hvis denne er blevet reduceret 4 år i træk, således at der kan tages højde for de sociale og økonomiske

konsekvenser for sektoren.



Tydeliggørelse og forenkling af proceduren for anvendelse af undtagelserne i artikel 11 og artikel 13 fra

fiskeriindsatsbegrænsning om henholdsvis fiskeri i bestemte områder, på bestemte dybder eller med

bestemte redskaber (hvor der ikke er torsk) og fiskeri, hvor der fanges ubetydelige mængder torsk,

således at de administrative byrder for medlemsstaterne lettes. Medlemsstaterne kan således undtage

fartøjer, som opfylder de specifikke betingelser for undtagelse, der er angivet i bestemmelserne.



Det fremhæves, at medlemsstaterne kan undtage fartøjer, der deltager i forsøg med fuldt dokumenteret

fiskeri fra fiskeriindsatsordningen. Samtidig foreslås det, at der ikke kan overføres torskekvoter til og fra

de fartøjer, som deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri.

Kontrolforanstaltninger:



Skærpelse af kravet over for medlemsstaterne om at skride til handling, når der konstateres et stort

udsmid inden for visse former for fiskeri.



Skærpelse af krav om overvågning og kontrol i forbindelse med indrømmelse af undtagelser fra

fiskerindsatsordningen.

I december 2012 traf Rådet beslutning om at opsplitte forslaget og vedtog med Rådets forordning 1243/2012

de dele, som efter Rådets opfattelse kunne træffes af Rådet alene i medfør af TEUF artikel 43, stk. 3

vedrørende øget fleksibilitet i TAC-fastsættelse og fiskeriindsats, herunder mulighed for fastfrysning af

fiskeriindsatsen.

TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Kommissionen og Europa-Parlamentet anlagde på baggrund af Rådets forordning 1243/2012 sag mod Rådet

ved EU-Domstolen om annullering af Rådets forordning med henvisning til, at beslutningen skulle træffes

med inddragelse af Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 43, stk. 2. EU-Domstolen afsagde den 1. december

2015 dom i sagerne (C-124/13 og C-125/13). EU-Domstolen annullerede ved dommen Rådets forordning

1243/2012. Samtidig fastslog EU-Domstolen, at virkningerne af forordningen kunne opretholdes højst indtil

udgangen af 2016 i afventen af vedtagelsen af en ny forordning med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2.

Der afventes et forslag fra Kommissionen om en ny flerårig plan for flere bestande, herunder torsk, i blandt

andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Da det anses for urealistisk at vedtage en ny plan med virkning fra 1.

januar 2017, overvejes mulighederne for en midlertidig løsning nu blandt EU’s institutioner.

Formandskabet har som forberedelse af en ny midlertidig forordning fremlagt 4 optioner for Rådet, som alle

vil kræve anvendelse af almindelig lovgivningsprocedure:

a) Vedtagelse af den annullerede forordning,

b) Vedtagelse af en forordning, der ophæver alle bestemmelser om fiskeriindsats,

c) Vedtagelse af en forordning, der individuelt vurderer forslag til ændringer i torskegenopretningsplanen

(herunder regler om TAC-fastsættelse og fiskeriindsatsbegrænsninger), eller

d) Ophævelse af torskegenopretningsplanen fra 2008.

Med henblik på at kunne træffe en beslutning relativt hurtigt er det en mulighed at vedtage en ny forordning

i almindelig lovgivningsprocedure med udgangspunkt i nærværende forslag. Dog vil option d) kræve et helt

nyt forslag fra Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg som ledende udvalg. Fiskeriudvalget

vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 26. april 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-

Parlamentets plenarsamling den 11. juni 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag er i vid udstrækning i overensstemmelse med den beslutning, som

Rådet traf i december 2012 for så vidt angår øget fleksibilitet i TAC-fastsættelse og fiskeriindsatsen.

Endvidere havde Europa-Parlamentets ændringsforslag særligt fokus på begrænsning af udsmid og

selektivitet.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have begrænsede statsfinansielle og administrative

konsekvenser i forhold til kontrol af fartøjer, der undtages fra torskeforvaltningsplanen.

Der forventes mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med ændringerne, da der forventes

færre ansøgninger om bonus for etablering af kameraovervågning, når kvoter ikke kan overføres til

kamerafartøjer, der er undtaget fra fiskeriindsatsordningen.

Forslaget om at anvende samme metode ved beregningen af den årlige udnyttelse af fiskeriindsatsen som

den, der bruges til at fastsætte nationale referenceværdier for fiskeriindsatsen, vurderes at være relativt

beskedne i relation til den danske fiskeriindsats.

Såfremt der opnås enighed om en ophævelse af bestemmelserne om fiskeriindsats forventes en reduktion i

administrative og erhvervsøkonomiske omkostninger.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening finder generelt, at torskeforvaltningsplanen bør udfases – eller alternativt sættes i

stå, indtil reformen af EU’s fælles fiskeripolitik og/eller en ny forvaltningsplan for torsk er på plads. Indtil da

er det foreningens opfattelse, at kvoter og indsatsregulering må videreføres på mindst nuværende (2012)

niveau.

Foreningen bemærker endvidere blandt andet, at foreningen er positiv over for forslaget om øget fleksibilitet

i relation til fastsættelse af TAC og fiskeriindsats, når der ikke foreligger oplysninger om bestanden.

Endvidere finder foreningen det grundlæggende positivt, at Kommissionen i forslaget åbner op for

muligheden for, at Rådet kan beslutte at undlade at foretage tilpasning af den maksimale fiskeriindsats, hvis

den er blevet reduceret fire år i træk.

Foreningen finder det positivt, at Kommissionen foreslår, at fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri, undtages fra reglerne om indsatsbegrænsning. Imidlertid er det foreningens opfattelse, at den

indsats, der skal fratrækkes på basis af kamerafartøjerne, er den indsats, som fartøjerne benyttede i

referenceperioden. Endvidere finder foreningen bestemmelsen om, at der ikke kan overføres torskekvote til

og fra fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, helt uacceptabel og i strid med de nationale regler

om omsættelige fiskerettigheder.

Danmarks Fiskeriforening understreger, at det er meget vigtigt at finde løsninger med fleksibilitet ved både

fastsættelse af TAC og fiskeriindsats. For så vidt angår TAC, skal fleksibiliteten ikke kun gælde for datasvage

bestande. Foreningen understreger også sagens hast. Det er vigtigt, at løsningerne kan anvendes for 2013, og

man håber, at det vil være fra årets begyndelse.

Forslaget har været i fornyet høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation (DFPO) anfører, at der er sket meget siden

Kommissionens forslag blev fremlagt i 2012. Efter DFPO’s opfattelse er det eneste rigtige at gøre i dag, at

Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen udviser ansvarlighed og respekt for fiskerierhvervet og

ophæver den nuværende torskeforvaltningsplan. Den nuværende torskeplan er forældet for længst – planen

er ude af trit med torskebestandens faktiske positive udvikling og ikke mindst regulering af fiskeriindsats

gennem kW-dage modarbejder mulighederne for at udvikle et mere selektivt fiskeri.

Indledes et forsøg på gennem den fælles beslutningsprocedure at nå frem til et kompromis mellem Rådet og

Europa-Parlamentet, så risikerer man i bedste fald at bruge en masse ressourcer på at nå frem til et tåleligt

kompromis, som alligevel snart skal afløses af den forvaltningsplan for blandede fiskerier, som

Kommissionen har annonceret, at skulle være lige på trapperne. Det skal understreges at skulle man ophæve

EU’s nuværende forvaltningsplan, så betyder det ikke, at torskefiskeriet lige pludselig ikke længere er

reguleret – torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak vil fortsat være omfattet af den fælles

forvaltningsstrategi, som EU og Norge har indgået aftale om.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt ønsker de fleste medlemsstater med direkte fiskeriinteresser i den gældende torskeplans

anvendelsesområde en ophævelse af planen i afventen af en ny flerårig plan, idet der lægges særligt vægt på

en ophævelse af bestemmelserne af fiskeriindsatsen. Mange af medlemsstaterne ser dog også behov for

tilpasning af andre bestemmelser i planen, såfremt den ikke ophæves fuldstændigt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for flere elementer i forslaget, som har til hensigt at løse visse problemer i

den nuværende plan. Regeringen finder imidlertid, at forslaget ikke tager højde for alle akutte problemer

med den nuværende plan.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en midlertidig løsning fra 1. januar 2017, som er i overensstemmelse

med reformen af den fælles fiskeripolitik, og som sikrer, at den ufleksible torskeplans regler fra 2008 ikke

videreføres uændrede.

Regeringen finder, at implementeringen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og andre berørte farvande gør,

at torskeplanen og den meget rigide regulering af fiskeriindsatsen ikke længere er anvendelig. Fra

regeringens side lægger man stor vægt på, at indsatsregimet afskaffes, idet det med implementering af

landingsforpligtigelsen foranlediger uhensigtsmæssige fiskerimønstre.

Det er regeringens opfattelse, at en fuldstændig ophævelse af den utidssvarende torskeplan vil være en enkel

og klar måde at imødegå problemerne i den nuværende plan i afventen af en ny flerårig plan, subsidiært, at

der findes en løsning inden for rammerne af nærværende forslag, som tager højde for reformen af den fælles

fiskeripolitik.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 14. december 2012 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2012.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.