Folketingets Miljø- og Planudvalg
Christiansborg Slot
Til udvalgsmedlemmerne
Bagsværd den 20.marts 2016
ERFA-gruppen om rottespærrer:
Foretræde for Miljøudvalget den 6. april 2016 kl 14.00
Rottebekendtgørelsen fra 2012 medtager for første gang en historisk passus om ”forebyggende
bekæmpelse af kloakrotter”.
Kommunernes kloaksystemer, virker som et landsdækkende "vej-net" for kloakrotter især i
byområderne.
Ved systematisk anvendelse af rottespærrebrønde kan man skabe kloakrottefri byområder.
Hele bygningsområder som f.eks. Hillerød Hospital, der tidligere var plaget af et stort antal rotter, har i
dag ingen kloakrotter, efter vi opsatte 12 rottespærrebrønde i kloakkerne. Siden har der ikke været
kloakrotter i de ledninger, hvor der er opsat rottespærrebrønde.
Derfor er det beskæmmende, at nogen har fået held til at påvirke processen med bekendtgørelsen
således, at rottespærrer kun skal sættes op, hvor det er: "Hensigtsmæssigt og teknisk muligt”. Det er
muligt stort set overalt at opsætte forskellige typer rottespærrer, blot de sættes med omtanke og af
kloakmestre.
Vi er bekendt med at KL, Teknologisk Institut og Danva har forlangt at Miljøministeriet skulle indføje
ovennævnte ikke særligt juridiske klare og unødvendige passus. Disse passus er kritiseret af førende
miljø-jurister, der anfører at lovgivningen ved de nævnte formuleringer kan tilsidesættes på nogle
afgørende punkt f.eks. ved at udelade anvendelse af rottespærrer på forgodtbefindende.
Vi har erfaringer med at kloakledninger med alle de ca. 8.000 rottespærrebrønde, som vi kender til
montagen af, har været uden kloakrotter - og driftsproblemer i alle årene. Vi kan dokumentere, at disse
områder har været kloakrottefri i årevis. Giftanvendelsen er derfor overflødiggjort.
Erfaringen er endvidere, at jo færre kloakrotter, jo færre såkaldte overfladerotter.
Vi skal derfor opfordre forligskredsen bag indsatsen mod rotter, at bekendtgørelsen ændres på følgende
områder:
1. Rottespærrebrønde og rottespærrer kan sættes op overalt som skelbrønde ind til parcellerne,
hvor man vil standse indvandring af kloakrotter fra kommunens ledningsnet, med især fokus på
fødevare og produktionsvirksomheder samt bygninger med storkøkkener.
2. Den juridisk angribelige passus om ”hensigtsmæssigt og teknisk muligt” fjernes.
3. Rottespærrebrønde skal også opsættes i regionernes bygninger, herunder sygehusene, der er
”faldet ud” af bekendtgørelsen fra 2012. De nye mega-sygehuse skal selvfølgeligt gøres
kloakrottefri med rottespærrer.
4. Opsætning af rottespærrebrønde som skelbrønde gøres obligatorisk i forbindelse forebyggelse af
fremtidige kloakrotteproblemer ved kommunernes kloakrenoveringer og byggemodninger, eller
ved massive angreb af kloakrotter fra kommunernes ledningsnet.
5. Bygningsvedtægterne moderniseres i omtaler om rottespærrer, således at bygningsvedtægterne
indgår i byggemodninger med mulighed for anvendelse af rottespærrer især ved tilslutninger til
kommunens kloakledningsnet med kloakrotter, samt at forkerte oplysninger om faldhøjder
fjernes. Bygningsvedtægterne må ikke være en forhindring for byggesagsbehandlere om ikke at
indføre krav om anvendelse af rottespærrer. Dette er sket i mange kommuner og tillige ved
mega-sygehusbyggerierne hvor de kun monteres såfremt der formuleres myndighedskrav herfor.
6. En ændring af bekendtgørelsen skal medvirke til at staten regulerer kloakgebyret, således at
indsatsen mod rotter gøres mere intensiv og således at kommunen kan rottesikre de mange
fødevareproducerende virksomheder, der forsyner kloakrotter med madaffald fra storkøkkener og
produktion. Kloakgebyret bør aldrig være under kr. 50,- pr bolig.
1