MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 346
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand

Moniteringsresultater juli 2012‐juni 2014

Walter Brüsch (red), Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen,

Frants von Platten‐Hallermund, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Energi‐, Forsynings‐ og Klimaministeriet

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Institut for Bioscience

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Redaktør: Walter Brüsch

Forsidefoto: Henning C. Thomsen, AU

Ærter med bladlus, Estrup (Acyrthosiphon pisum – bekæmpet med pirimicarb)

Forside: Henrik Klinge Pedersen

Layout og grafisk produktion: Forfattere og Helle Winther

Trykt: Februar 2016

ISBN 978‐87‐7871‐430‐5

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E‐mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Rapporten er også tilgængelig i pdf format på www.pesticidvarsling.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

Resultater fra moniteringsperioden fra juli 2012 til juni 2014 ................................................................. 9

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Bilag 1 ‐ Resultater fra hele moniteringsperioden fra maj 1999 til juni 2014 ................................................. 17

Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af data er: Walter

Brüsch (ed), Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Frants von Platten‐

Hallermund, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Bentazon .......................................................................................................................................... 11

Glyphosat og AMPA ......................................................................................................................... 12

Metalaxyl‐M og nedbrydningsprodukterne CGA 62826 og CGA 108906 ........................................ 13

Fluazifop‐P‐butyl .............................................................................................................................. 14

Azoxystrobin .................................................................................................................................... 15

Diflufenican og tebuconazol ............................................................................................................ 15

Stoffer uden fund ‐ eller med få fund ‐ i perioden fra juli 2012 til juni 2014 ................................... 16

Indledning ................................................................................................................................................. 5

2.1

Formål og metode ............................................................................................................................. 5

Sammendrag ............................................................................................................................................. 3

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

1 Sammendrag

Der er i perioden fra juli 2012 til juni 2014 undersøgt 22 godkendte pesticider og 17

nedbrydnings‐produkter fra disse, i alt 39 stoffer. Ud af disse 39 stoffer, er 20 stoffer ikke

fundet i hverken grundvand, drænvand eller i vand fra den umættede zone, der ligger over

grundvandsspejlet.

De 39 stoffer omfatter fire stoffer, der ikke er testet tidligere, og 10 stoffer der er anvendt på

afgrøder eller marker, hvor stofferne ikke tidligere er testet, f.eks. bentazon på hvidkløver. De

resterede 25 stoffer er bl.a. stoffer, der følges efter fund i drænvand eller grundvand for at

vurdere den samlede udvaskning.

Bentazon er anvendt på ærter, hvidkløver og majs i fra perioden 2012 til 2014. Bentazon er

stort set ikke fundet i grundvand efter anvendelse på ærter, hvidkløver og majs, men hyppigt i

vand fra den umættede zone i sand. Anvendelsen af den tidligere godkendte og dobbelt så

høje dosering af bentazon i hvidkløver frem til og med 2013, gav ikke anledning til udvaskning

til grundvandet. Resultaterne fra VAP indikerer, at Miljøstyrelsens regulering af bentazon, der

trådte i kraft i perioden 1995 – 97, har virket efter hensigten, og at der ikke med den

nuværende godkendelse sker en udvaskning til grundvandet i uacceptable koncentrationer.

Anvendelsen af glyphosat på afgrøder før høst har vist at glyphosat og nedbrydningsproduktet

AMPA, ofte findes i drænvand, men at de to stoffer kun findes mindre hyppigt i grundvand og

kun under grænseværdien. Glyphosat moniteres i dag på de to lermarker Silstrup og Estrup.

Tidligere anvendelse af glyphosat på sandjordsmarkerne har vist at glyphosat ikke udvaskes

der. Af samme årsag er der på VAP sandmarkener ikke moniteret for glyphosat siden 2002.

Metalaxyl‐M og stoffets to nedbrydningsprodukter findes fortsat i grundvandet under to VAP

marker, efter at stoffet blev anvendt på kartofler i 2010 på sandjord. Stoffet blev forbudt til

anvendelse på kartofler i 2013. Som følge af mange fund i grundvand i høje koncentrationer

over grænseværdien under VAP markerne, blev stoffet medtaget i Vandværkernes

BoringsKontrol i 2014, hvor stofferne pt. er fundet i ca. 3% af 693 drikkevandsboringer.

I moniteringsperioden fra 1999 til 2014 er der undersøgt 51 forskellige pesticider samt 52

nedbrydningsprodukter fra disse. Mange af pesticiderne er undersøgt på flere marker, hvor

både afgrøder, sprøjtetidspunkter, klima og jordbundsforhold varierer. Ud af de 51 pesticider

blev 17 ikke fundet i drænvand, mens 17 andre gav anledning til ubetydelig udvaskning. De

resterende 17 blev fundet i den umættede zone, i drænvand, og i nogle tilfælde, i

grundvandet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

2 Indledning

I 1998 vedtog Folketinget at iværksætte projektet ”Varslingssystemet for udvaskning af

Pesticider til grundvand” (VAP). VAP ledes af en styregruppe med Lea Frimann Hansen fra

Miljøstyrelsen som formand. I styregruppen deltager De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland, GEUS (projektledelse) samt AGRO og BIOS, Aarhus Universitet. VAP

finansieres i dag af midler via Miljøstyrelsen med en kontrakt, der løber til udgangen af 2018.

I forbindelse med Sprøjtemiddelstrategi 2013‐2015 blev der bevilget ekstra midler til

udtagning af flere prøver fra flere moniteringssteder i boringer samt til analyse af flere stoffer

for at øge effektiviteten. Denne opgave er gennemført og siden forlænget til og med 2016. I

juni 2015 er der indgået en tillægskontrakt til VAP vedrørende etablering af en ny VAP‐mark

for at forbedre VAPs repræsentativitet. Denne mark planlægges anlagt i et område med et

relativt tyndt lag moræneler over kalk, hvor moræneleret ikke er drænet. Der er pt. foretaget

en grundlæggende kortlægning, og en række lokaliteter er besøgt for at udvælge en egnet

mark. Den endelig lokalitet er dog endnu ikke fastlagt (Figur 1).

Figur 1. Boreprøve med

grænsen mellem moræneler

og kalk i 2,2 meters dybde

under en mark nord for

Thisted.

Det brunrøde moræneler er

gennemoxideret og

gennemsat af både

sprækker, rodgange og

ormehuller.

2.1 Formål og metode

VAP bedømmer, ved hjælp af moniteringsresultater fra fem marker i Danmark (Figur 2), om

regelret anvendelse af pesticider resulterer i en uacceptabel påvirkning af grundvandet. De

godkendte pesticider anvendes under realistiske ”worst case” forhold (f.eks. max. dosering) på

de fem marker.

Markerne repræsenterer forskellig geologi, jordbund og klimatiske forhold i Danmark. For

eksempel modtager Fårdrup marken på Sjælland under normale forhold kun en lille mængde

nedbør, sammenholdt med Silstrup marken i Nordjylland og Estrup marken i Midtjylland.

Gennem de indsamlede moniteringsdata om afgrøde, dyrkningspraksis, klima, jordens

vandbalance og koncentrationer af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter samt

modelberegninger, bidrager VAP løbende til en forbedring af det videnskabelige grundlag for

de danske myndigheders (Miljøstyrelsens) procedurer for regulering af godkendte

sprøjtemidler. Myndighederne har dermed mulighed for at anvende resultaterne til at regulere

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

brugen af et pesticid, eller til at fjerne det fra det danske marked, hvis stoffets anvendelse

vurderes at kunne medføre en uacceptabel forurening af grund‐ og drikkevand.

Pesticiderne testes på forskellige afgrøder, anvendelsestidspunkter og jordtyper samt under

forskellige geologiske og klimatiske forhold.

Hensigten er at vurdere, om de godkendte pesticider, eller deres nedbrydningsprodukter,

udvaskes til

grundvandet

i koncentrationer over grænseværdien på 0,1

μg/l

målt som årlig

middelværdi i det grundvand, der dannes under markerne.

Vurderingen af nedsivningen til grundvandet foretages på baggrund af analyser af

grundvandsprøver fra horisontale og lodrette boringer, og vandprøver udtaget fra dræn. På de

sandede og lerede marker udtages grundvandsprøver fra horisontale og lodrette boringer,

hvor indtagene er placeret i forskellig dybde, typisk fra 1,5 til 4,5 meter under overfladen.

Ud over at måle pesticidindholdet i grundvandet, måles pesticidindholdet også i

drænvand,

der strømmer af fra de tre lerede marker og ud i vandløb og søer. På de to sandede marker

måles pesticidindholdet også i jordvand udtaget over grundvandsspejlet. Disse prøver udtages

fra såkaldte sugeceller, der oftest er placeret én meter under jordoverfladen.

Den umættede zone over grundvandsspejlet er af varierende tykkelse afhængigt af, hvor højt

grundvandet står. Typisk vil grundvandsspejlet stå højt om vinteren, hvor der er mest nedbør

og en lille fordampning fra planterne, mens grundvandsspejlet kan være sænket flere meter

om sommeren.

Figur 2. Placering af de to sandede VAP marker

(Tylstrup og Jyndevad) og de tre lerede VAP marker,

(Silstrup, Estrup og Fårdrup). Kortet viser tillige den

årlige nettonedbør, hvilket er den vandmængde der

som gennemsnit bliver tilovers til grundvandsdannelse,

når planternes vandoptag og fordampningen fra

jordoverfladen har taget deres del af nedbøren. De fem

marker har en størrelse på mellem 1,2 og 2,4 ha.

På de lerede marker udtages vandprøver fra dræn under lermarkerne, når drænene er

vandførende. I enkelte tilfælde, efter meget kraftige nedbørshændelser, er drænene

vandførende selv om grundvandsspejlet ligger under drænniveau.

Der er ikke nogen grænseværdi for pesticider i drænvand og sugeceller, men pesticidernes

effekt på livet i vandløb og søer vurderes ud fra en forventet koncentration i vandmiljøet.

Den årlige gennemsnitskoncentration i drænvandet fra lermarkerne beregnes i den samlede

afstrømning i drænene i den første sæson efter brug. For sandmarkerne beregnes

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

nedsivningen i én meters dybde det første år efter udsprøjtning. Dette gøres ved at anvende

analyserne af de udbragte pesticider i vandprøver udtaget fra sugeceller.

Når et pesticid, og/eller dets nedbrydningsprodukter, er blevet testet i VAP i en toårig periode

uden at blive udvasket, udgår stoffet som regel af moniteringen på den pågældende mark.

VAP resultaterne anvendes også ved revision af analyseprogrammerne i Det nationale

grundvandsovervågningsprogram (GRUMO), og for drikkevandsboringer i Vandværkernes

BoringsKontrol.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

3 Resultater fra moniteringsperioden fra juli 2012

til juni 2014

Pesticider og nedbrydningsprodukter moniteres normalt i mindst to år for at vurdere, om

pesticiderne udvaskes. Findes de moniterede stoffer ikke, kan stofferne tages ud af

programmet, mens stoffer med fund ofte følges i en periode, der er længere end to år.

Tabel 1 viser hvilke afgrøder der er dyrket gennem de seneste tre år. Tidligere afgrøder og brug

af pesticider kan findes i dette års engelsksprogede rapport.

Tabel 1. Afgrøder på de fem VAP marker i 2012, 2013 og 2014.

Tylstrup Jyndevad Silstrup

Estrup

Fårdrup

2012 Vårbyg

Majs

Rød svingel og vinterhvede

Vårbyg

Vårbyg med hvidkløver udlæg

2013 Vinterrug Ærter

Vinterhvede/vårbyg*

Ærter

Hvidkløver

2014 Kartofler Kartofler Vinterhvede

Vinterhvede Vinterhvede

*Vårbyg erstattede vinterhveden som blev alvorligt skadet pga. af frost og tørke.

I moniteringsperioden fra 2012 til 2014 er der gennemført analyser for 22 pesticider og 17

nedbrydningsprodukter, i alt 39 stoffer, hvoraf fire er testet for første gang, mens 10 stoffer er

anvendt på afgrøder eller marker, hvor stofferne ikke tidligere er testet.

De resterede 25 stoffer følges bl.a. for at vurdere den samlede udvaskning eller for at etablere

tidsserier.

Tabel 2 viser det samlede antal af gennemførte analyser for de enkelte stoffer i grundvand,

drænvand og sugeceller, samt antal fund, og fund ≥ 0,1 µg/l.

I alt 20 af de analyserede stoffer er ikke fundet i hverken grundvand eller drænvand i perioden.

Der er i alt foretaget 7.378 enkeltstofanalyser på vandprøver indsamlet fra de to sandede

marker (Tylstrup og Jyndevad), og fra de tre morænelers marker (Silstrup, Estrup og Fårdrup).

Analyseresultater fra de foregående år (fra maj 1999 til juni 2013) er rapporteret i tidligere

rapporter, som kan hentes på Varslingssystemets hjemmeside: www.pesticidvarsling.dk.

Nogle af pesticiderne, f.eks. metalaxyl‐M, er anvendt på afgrøderne før juni 2012, men pga.

stor udvaskning er det valgt at fortsætte analyserne, også i denne moniteringsperiode, så den

samlede påvirkning af det højtliggende grundvand kan bedømmes.

I det følgende gennemgås udvalgte stoffer, analyseret i den seneste moniteringsperiode.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 2. Analyseresultater for 22 pesticider og 17 nedbrydningsprodukter i perioden fra juli 2012 til juni 2014. Antal

vandprøver analyseret for de enkelte stoffer, antal vandprøver med fund og antal prøver med koncentrationer større

end 0,1 µg/l i grundvand fra horisontale og vertikale boringer samt i vand udtaget fra dræn og sugeceller.

Pesticid eller

Pesticid

Antal prøver Grundvands‐ Grundvand Dræn, sugeceller Dræn,

nedbrydnings‐

analyseret prøver med maks.konc.

prøver med

sugeceller

produkt

i µg/l

maks konc.

i µg/l

Grund‐ Dræn Alle

≥0,1

Alle

≥0,1

vand sugec. fund µg/l

fund

µg/l

Aclonifen

‐

Aminopyralid

237 123

‐

Azoxystrobin

189 85

‐

0,02

0,13

CyPM

Azoxystrobin

189 85

0,19

0,4

Bentazone

307 113 17

‐

0,049

2,8

Bifenox

‐

0,023

Bifenox acid

Bifenox

‐

0,053

0,14

Nitrofen

Bifenox

‐

Boscalid

‐

Bromoxynil

‐

Clomazone

Clomazon

‐

FMC 65317

Clomazon

‐

Diflufenican

228 91

0,47

0,49

AE‐05422291

Diflufenican

228 91

‐

AE‐B107137

Diflufenican

237 88

‐

0,016

‐

0,088

TFMP

Fluazifop‐P‐buthyl

216 75

0,12

0,41

CGA 192155

Fludioxonil

‐

CGA 339833

Fludioxonil

‐

Glyphosate

Glyphosat

226 100 23

0,13

0,66

AMPA

Glyphosat

225 100

‐

0,028

0,16

Ioxynil

‐

EBIS

Mancozeb

‐

Mesotrione

140 44

‐

AMBA

Mesotrione

140 44

‐

MNBA

Mesotrione

140 44

‐

Metalaxyl‐M

320 107 53

0,33

0,014

CGA 108906

Metalaxyl‐M

321 106 217

0,28

0,23

CGA 62826

Metalaxyl‐M

321 106 103

0,24

0,12

Metrafenone

195 98

‐

0,04

‐

0,011

Propyzamide

‐

RH‐24580

Propyzamide

‐

RH‐24644

Propyzamide

‐

RH‐24655

Propyzamide

‐

Prosulfocarb

103 47

‐

0,032

‐

0,03

PPU

Rimsulfuron

0,23

0,16

PPU‐desamino

Rimsulfuron

‐

0,068

‐

0,068

Tebuconazole

‐

0,084

1,2,4‐triazol

Tebuconazole

0,17

‐

Triazinamin‐methyl

Tribenuron‐methyl

‐

(ND) Pesticid eller nedbrydningsprodukt er ikke detekteret i perioden fra juli 2012 til juni 2014.

(Maks konc.) største målte koncentration.

(Sugec.) sugeceller.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

3.1 Bentazon

Bentazon blev anvendt på ærter i Jyndevad og Estrup i 2013, på hvidkløver i Fårdrup i 2012 og

2013, samt på majs i Jyndevad i juni 2012.

Bentazon blev fundet hyppigt i vandprøver fra sugeceller i den umættede zone under den

sandede mark i Jyndevad, efter stoffet var blevet anvendt på majs i 2012 og på ærter i 2013. I

2013 var den højeste målte koncentration i sugeceller 2 µg/l, mens antallet af vandprøver med

fund, og koncentrationsniveauet faldt i 2014, hvor koncentrationerne kom under 0,1 µg/l

(Figur 3). I denne moniteringsperiode blev bentazon fundet i 78% af prøverne fra sugecellerne,

og i 22% var koncentrationerne større end 0,1 µg/l. Imidlertid blev bentazon kun fundet i en

enkelt grundvandsprøve fra en horisontal boring (0,01 µg/l) i 2013. I 2012 var den højeste

koncentration i sugecellerne 1,9 µg/l, mens bentazon ikke blev fundet i grundvandsboringerne.

De to udvaskningsforløb på Jyndevad viser at bentazon i begge tilfælde hurtigt udvaskes i

relativt høje koncentrationer til sugecellerne i den umættede zone over grundvandsspejlet,

men også at bentazon ikke findes i grundvand. Dette skyldes formodentlig både fortynding,

tilbageholdelse og omsætning i den umættede zone og i det højtliggende grundvand.

Nedbør

Nedsivning

mar-12

dec-12

dec-13

aug-12

aug-13

jun-12

jun-13

jun-14

okt-12

okt-13

apr-12

feb-13

apr-13

feb-14

Nedbbør (mm/d)

apr-14

jan-12

10,0

Pesticid (µg/l)

Bentazon

1,0

0,1

0,0

dec-12

mar-12

dec-13

apr-12

jun-12

feb-13

apr-13

jun-13

feb-14

apr-14

aug-12

Sugeceller - S1 1 m.b.g.s.

Sugeceller - S2 1 m.b.g.s.

aug-13

Horisontal H1

jun-14

okt-12

okt-13

jan-12

nedsivning (mm/d)

Figur 3.

‐

den øverste figur viser nedbør (sorte streger) og den simulerede nedsivende vandmængde (grå

markering) i en meters dybde på Jyndevad, mens B ‐ viser de målte bentazon koncentrationer i sugeceller og i den

horisontale boring. De grønne steger viser hvornår bentazon blev anvendt på marken. Det ses at bentazon udvaskes

til en meters dybde efter udbringning på både majs i 2012 og ærter i 2013. Værdien på 0,0 µg/l skal illustrere

detektionsgrænsen på 0,01µg/l.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Efter anvendelse på hvidkløver på morænelersmarken i Fårdrup i 2012 og 2013, blev bentazon

i perioden fra maj 2012 til december 2013 fundet i en enkelt drænprøve i januar 2013 (0,02

µg/l). Fra januar til marts 2014 blev bentazon fundet i syv drænvandsprøver, og i to

vandprøver fra den horisontale boring. Koncentrationerne var mindre end 0,1 µg/l. Bentazon

blev ikke fundet i grundvand fra moniteringsboringerne. Fundene fra januar til marts 2014

skyldes formodentlig kraftig snesmeltning, og deraf følgende pludselig og kraftig nedsivning af

vand. Ved anvendelsen af bentazon på hvidkløver i 2013 blev der anvendt en godkendt

dosering (1440 g.a.i./ha) der var dobbelt så stor som den dosering der anvendes i dag.

Doseringen blev nedsat med virkning fra 2014, fordi modelberegninger viste, at anvendelsen

kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet.

Efter anvendelse på ærter på morænelersmarken i

Estrup

i 2013 blev bentazon fundet i 32

vandprøver fra dræn, hvor udvaskningen begyndte halvanden måned efter anvendelsen, med

en gennemsnitskoncentration på 0,06 µg/l i den samlede drænafstrømning et år efter

anvendelsen. I grundvandet blev bentazon fundet i en prøve fra en vertikal moniteringsboring

samt i 13 vandprøver fra de horisontale boringer. Alle detektioner i grundvand var under 0,1

µg/l (0,01 til 0,049 µg/l).

Opsummering bentazon

Bentazon har frem til juli 2014 været anvendt 17 gange på de fem marker på forskellige

afgrøder med forskellige doseringer. Bentazon er i hele moniteringsperioden fundet i 82 ud af

2.603 grundvandsprøver, og i otte af disse med koncentrationer ≥ 0,1 µg/l (hhv. 2003 og 2005).

I perioden fra 2012 til 2014 er bentazon stort set ikke fundet i grundvand efter anvendelse på

kløver og ærter, og resultaterne fra VAP indikerer at Miljøstyrelsens regulering af bentazon har

virket efter hensigten. I kløver er doseringen nedsat til det halve i 2013

‐

de nye resultater

viser, at den tidligere godkendte høje dosering af bentazon ikke giver en uacceptabel

udvaskning.

3.2 Glyphosat og AMPA

To spørgsmål stillet til Miljøministeren i 2013 om anvendelse af glyphosat, medførte at

glyphosat blev testet på vårbyg og ærter før høst i 2013.

Efter udbringning på rødsvingel i september 2012 på den lerede mark i Silstrup blev glyphosat,

og nedbrydningsproduktet AMPA, fundet i koncentrationer op til 0,66 µg/l i drænvand.

Glyphosat blev fundet i ti vandprøver fra vertikale moniteringsboringer og i tre vandprøver fra

en horisontal moniteringsboring, men ikke i koncentrationer over grænseværdien i grundvand.

Glyphosat blev i Silstrup anvendt på vårbyg før høst i august 2013, og både glyphosat og AMPA

blev fundet i vand fra dræn, da disse blev vandførende to måneder senere. Den sene

afstrømningsstart kan være årsagen til at koncentrationerne i drænvandsprøver ved denne

afstrømningshændelse ikke oversteg 0,1 µg/l. De to stoffer blev fundet i henholdsvis otte og

fire grundvandsprøver, alle under grænseværdien. Prøverne var fra samme moniteringsboring,

M5, hvor stofferne blev fundet i alle tre filtre, placeret i hhv. 1,5‐2,5, 2,5–3,5 og 3,5‐4,5 meters

dybde.

Begge stoffer er fundet i koncentrationer op til ca. 3 µg/l i drænvand fra morænelersmarken i

Estrup efter anvendelse i oktober 2011, hvor der var dyrket vinterhvede. Glyphosat blev, som

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

nævnt i sidste VAP rapport, fundet i to grundvandsprøver på samme mark i (0,21 og 0,13 µg/l i

1,5 til 2,5 meters dybde i hhv. oktober 2011 og januar 2013), mens AMPA ikke blev detekteret.

Efter anvendelse af glyphosat på ærter før høst i august 2013 i Estrup blev både glyphosat og

AMPA fundet i drænvandet, men i noget lavere koncentrationer sammenliget med

udbringningen efter høst på vinterhvedestub to år før, mens de to stoffer ikke blev fundet i

grundvandet. Moniteringen af glyphosat og AMPA i Fårdrup ophørte i august 2012, da der ikke

havde været påvisninger i hverken grundvand og drænvand efter sidste anvendelse i oktober

2011.

Opsummering glyphosat

Anvendelsen af glyphosat på afgrøder før høst har vist at både glyphosat, og

nedbrydningsproduktet AMPA, ofte findes i ret høje koncentrationer i drænvand, men at de to

stoffer kun sjældent findes i grundvand. Mønsteret synes ikke at være markant forskelligt i

forhold til anvendelse i stubmark. Glyphosat moniteres i dag på to lermarker, Silstrup og

Estrup, hvor glyphosat har været anvendt henholdsvis fire og fem gange.

Tidligere anvendelse af glyphosat på de to sandjordsmarker, har vist at glyphosat ikke

udvaskes, og at nedbrydningsproduktet kun er fundet i to grundvandsprøver, begge under

grænseværdien. Af samme årsag har VAP ikke moniteret glyphosat på sand siden 2002.

3.3 Metalaxyl‐M og nedbrydningsprodukterne CGA 62826 og CGA

108906

Metalaxyl‐M blev anvendt på kartofler på de to sandmarker i

Tylstrup

Jyndevad

i 2010.

Moniteringen af metalaxyl‐M og to de nedbrydningsprodukter er fortsat i 2013 til 2014, da der

var mange fund af nedbrydningsprodukterne i både grundvandet, og i den umættede zone

over grundvandsspejlet.

Pesticidet metalaxyl‐M blev fundet få gange i lave koncentrationer i den umættede zone,

hvorimod de to nedbrydningsprodukter CGA 62826 og CGA 108906 blev fundet i høje

koncentrationer i grundvand. Ofte overskred koncentrationerne i grundvandet grænseværdien

på 0,1 µg/l. Begge nedbrydningsprodukter blev fundet i vand fra sugeceller i en meters dybde i

koncentrationer, der ofte oversteg 0,1 µg/l (maksimum koncentration 4,8 µg/l) frem til 2013,

mens koncentrationerne aftog i 2014.

I moniteringsperioden fra juli 2010 til juni 2014 blev særligt CGA 108906 fundet hyppigt i

vandprøver udtaget fra grundvand fra de to sandede marker, hvor nedbrydningsproduktet

gennem hele perioden blev fundet i 75% af prøverne fra Tylstrup, og i 83% i Jyndevad. 17% af

grundvandsprøverne fra Tylstrup og 26% af prøverne fra Jyndevad indeholdt mere end 0,1

µg/l.

Metalaxyl‐M blev fundet i grundvandet opstrøms sandmarkerne før sprøjtningen af kartofler

på VAP markerne med metalaxyl‐M i 2010. Disse fund stammer fra tidligere sprøjtninger af

kartofler på nabomarker opstrøms. Fund af nedbrydningsprodukterne i vandprøver fra den

umættede zone og fra en horisontal boring placeret under grundvandsspejlet i Jyndevad viser,

at sprøjtningen af kartofler med metalaxyl‐M i 2010 medførte udvaskning af pesticidet og

nedbrydningsprodukterne. Denne udvaskning hidrørte ikke fra anvendelse på marker

opstrøms VAP marken.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 4 viser dyrkning af kartofler på VAP marken Tylstrup, hvor der efter en nedbørshændelse

er opstuvet vand mellem rækkerne. Det vurderes at der er mulighed for forceret nedsivning af

det opstuvede vand mellem kartoffelrækkerne.

Opsummering Metalaxyl‐M

Som følge af ovennævnte fund i grundvandet i 2010 til 2012 blev anvendelsen af metalaxyl‐M

til kartofler forbudt i 2013. Moniteringen af de tre stoffer er dog fortsat til marts 2015, for at

bedømme den fortsatte påvirkning af grundvand under de to sandmarker. Metalaxyl‐M og de

to nedbrydningsprodukter er i 2014 inddraget i Vandværkernes BoringsKontrol af

drikkevandsboringer.

De første resultater fra BoringsKontrollen viser at nedbrydningsprodukterne er fundet i ca. 3%

af 693 analyserede vandværksboringer.

Figur 4. Kraftig nedbørshændelse under

dyrkning af kartofler på VAP marken

Tylstrup den 15.maj 2014.

Foto:Jens Molbo, AGRO.

3.4 Fluazifop‐P‐butyl

Fluazifop‐P‐butyl blev i 2008 pålagt restriktioner for at beskytte grundvandet i form af en

nedsat dosering og godkendelse i færre afgrøder. Ved test af den regulerede, lavere dosering

af fluazifop‐P‐butyl i foråret 2011 i Silstrup og i Fårdrup var udvaskningen af

nedbrydningsproduktet TFMP ubetydelig. Dette var ikke tilfældet i 2008, hvor TFMP blev

fundet i høje koncentrationer i grundvandet efter anvendelse af fluazifop‐P‐butyl i den

tidligere godkendte, dobbelt så høje dosering.

I april 2012 blev fluazifop‐P‐butyl udbragt i den nye, reducerede dosis på rødsvingel i Silstrup,

hvilket resulterede i mange TFMP fund i 2012 i både dræn‐ og grundvand. I første halvår af

2013 blev TFMP igen fundet i både dræn og grundvand, men i koncentrationer lavere end

0,1µg/l, mens TFMP i efteråret 2013 blev fundet i færre drænvandsprøver.

TFMP blev ikke detekteret i dræn eller grundvand fra januar 2014 til juni 2014.

På

Fårdrup

blev fluazifop‐P‐butyl anvendt i maj 2011 på rødsvingel, og TFMP blev ikke

efterfølgende fundet i hverken grundvand eller drænvand.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Opsummering Fluazifop‐P‐butyl

Seks detektioner over 0,1 µg/l i

Silstrup

i 2012 indikerer, at TFMP ved anvendelse af

moderstoffet i den nye regulerede (lavere) dosering, i nogle tilfælde, kan overskride

grænseværdien for grundvand. Udvaskningen af TFMP følges derfor stadig i VAP. Fluazifop‐P‐

butyl har frem til juli 2013 været anvendt ti gange på fire VAP marker.

Fluazifop‐P‐butyl er ikke længere godkendt i Danmark. Såfremt der ansøges om godkendelse

igen, vil resultaterne fra VAP blive inddraget i Miljøstyrelsens vurdering af om stoffet kan opnå

en fornyet godkendelse. Den nedsatte dosering i 2008 medførte i VAP at antallet af fund over

grænseværdien i grundvandet blev reduceret betydeligt.

3.5 Azoxystrobin

Efter udbringning af azoxystrobin på vårbyg dyrket i

Silstrup

i 2013 blev

nedbrydningsproduktet CyPM detekteret i drænvand, hvor ti prøver var > 0,1 µg/l ud af 17

analyserede drænvandsprøver. I grundvandet blev CyPM fundet i 22 vandprøver ud af 59

analyserede, hvor tre var større end 0,1 µg/l. Moderstoffet blev fundet i to vandprøver fra

drænet og i en fra grundvandet ‐ alle med lavere koncentrationer end 0,1µg/l.

Azoxystrobin blev anvendt på

Estrup

i 2012. Både azoxystrobin og nedbrydningsproduktet

CyPM blev udvasket til drænvandet i koncentrationer over 0,1 µg/l. CyPM blev fundet i fire

grundvandsprøver fra en horisontal boring, hvoraf en prøve havde en koncentration over 0,1

µg/l. Der var ikke fund i vertikale grundvandsboringer.

Opsummering azoxystrobin

Nedbrydningsproduktet CyPM bliver hyppigt fundet i drænvand i koncentrationer op til 1 µg/l,

mens antallet af fund i grundvand er langt mindre, og kun i få tilfælde over 0,1µg/l.

3.6 Diflufenican og tebuconazol

Diflufenican er anvendt på

Silstrup

Estrup

i 2012 og 2013, hvor både diflufenican og

nedbrydningsproduktet AE‐B107137, blev fundet hyppigt i drænvand. Diflufenican blev fundet

i en grundvandsprøve fra

Silstrup

(0,47µg/l), mens nedbrydningsproduktet AE‐B107137 blev

fundet i en grundvandsprøve fra Estrup (0,016µg/l). På begge marker blev der analyseret ca.

150 grundvandsprøver. Det andet nedbrydningsprodukt, AE‐05422291, blev ikke detekteret i

hverken grund‐ eller drænvand (Tabel 2).

Tebuconazol blev detekteret i to drænvandsprøver fra Silstrup. Nedbrydningsproduktet 1,2,4‐

triazol blev ikke analyseret i Silstrup pga. analytiske problemer.

Efter anvendelse af tebuconazol på vinterhvede i maj 2014 på

Estrup og Fårdrup,

blev

nedbrydningsproduktet 1,2,4‐triazol detekteret i syv grundvandsprøver fra Estrup og Fårdrup,

hvoraf en prøve fra Estrup var større end 0,1 µg/l. Da nedbrydningsproduktet kun er analyseret

i få vandprøver i Estrup og Fårdrup fortsættes moniteringen i 2015.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

3.7 Stoffer uden fund ‐ eller med få fund ‐ i perioden fra juli 2012 til juni

2014

Aclonifen, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, clomazon, fludioxonil, ioxynil, mancozeb,

mesotrion, propyzamid, tribenuron‐methyl og disses nedbrydningsprodukter blev ikke fundet i

dræn, sugeceller eller grundvand i periode fra juli 2012 til juni 2014 (Tabel 2).

Metrafenon, blev på Estrup, fundet i to drænvandsprøver og i en grundvandsprøve med en

koncentration større end 0,1 µg/l, ud af 98 drænvandprøver og 195 grundvandsprøver.

Prosulfocarb blev på Tylstrup fundet i en vandprøve fra en sugecelle og i fire grundvandsprøver

‐ alle med en koncentration lavere end 0,1 µg/l, ud af 103 analyserede grundvandsprøver og

47 sugecelle prøver (Tabel 2).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1 – Resultater fra hele moniteringsperioden fra maj 1999 til juni

2014

Siden maj 1999 til juni 2014 er der i VAP undersøgt 51 pesticider og 52

nedbrydningsprodukter, i alt 103 stoffer. De enkelte pesticider, og deres

nedbrydningsprodukters udvaskning, er undersøgt efter brug på en til fem marker, og ofte på

forskellige afgrøder på samme mark, og på samme afgrøder på forskellige jordtyper.

De 15 mest analyserede pesticider og nedbrydningsprodukter er analyseret fra ca. 2.300 til

4.200 vandprøver (Tabel 3).

Af de 51 pesticider der er blevet udbragt, blev 17 pesticider eller deres nedbrydningsprodukter

ikke fundet udvasket til dræn‐ eller jordvand i løbet af den samlede moniteringsperiode (Tabel

4). Aclonifen, aminopyralid, boscalid, chlormequat, clopyralid, cyazofamid, desmedipham,

fenpropimorph, florasulam, fludioxonil, iodosulfuron‐methyl‐natrium, linuron, mesotrione,

thiacloprid, thiamethoxam, tribenuron‐methyl og triasulfuron blev ikke fundet i dræn eller

jordvand eller kun i enkelte prøver.

Aclonifen, amidosulfuron, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, chlormequat, clomazone

clopyralid, cyazofamid, florasulam, fludioxonil, iodosulfuron‐methyl, linuron, mesosulfuron‐

methyl, mesotrione, pendimethalin, picolinafen, thiacloprid, thiamethoxam, triasulfuron og

tribenuron‐methyl blev ikke fundet i grundvand (Tabel 5).

Tabel 3. Antal analyser af de 15 hyppigst analyserede pesticider og nedbrydningsprodukter i perioden fra 1999 til

juni 2014 fundet i alle typer vandprøver, inkl. kontrolprøver med kendt indhold af pesticid eller nedbrydningsprodukt

(tilsat ved udtagningen i felten) og ”blanke” vandprøver uden tilsat pesticid eller nedbrydningsprodukter.

Fordelingen mellem analyserede vandprøver fra grundvand og dræn/sugeceller er vist.

Pesticid (P)/

Alle vandprøver Pesticid

Grundvand

Dræn og

nedbrydningsprodukt (N)

inkl. QA

sugeceller

Bentazon (P)

4.197

bentazon

2.603

1.051

Glyphosat (P)

3.747

glyphosat

2.216

1.091

AMPA (N)

3.746

glyphosat

2.217

1.092

Pirimicarb (P)

3.432

pirimicarb

2.120

887

Propiconazol (P)

3.421

propiconazol

2.084

899

Pirimicarb‐desmethyl (N)

3.078

pirimicarb

1.911

780

CyPM (N)

3.033

azoxystrobin

1.910

740

Pendimethalin (P)

2.881

pendimethalin

1.811

694

Azoxystrobin (P)

2.880

azoxystrobin

1.798

717

2.678

pirimicarb

1.638

707

Pirimicarb‐desmethyl‐formamido (N)

Desethyl‐terbuthylazin (N)

2.619

terbuthylazin

1.664

612

Fenpropimorph (P)

2.494

fenpropimorph

1.531

657

Triazinamin‐methyl (N)

2.386

tribenuron‐methyl

1.523

569

Fenpropimorph syre (N)

2.341

fenpropimorph

1.435

636

PPU (N)

2.311

rimsulfuron

1.519

502

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

I alt 17 udbragte pesticider, eller nedbrydningsprodukter fra disse, gav anledning til en

udvaskning gennem rodzonen til dræn og til sugeceller i den umættede zone beliggende i ca.

en meters dybde i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l:



Azoxystrobin og dets nedbrydningsprodukt CyPM



Bentazon



CL153815 (nedbrydningsprodukt af picolinafen)



Diflufenican og AE‐B107103



Pirimicarb‐desmethyl‐formamido (nedbrydningsprodukt af pirimicarb)



Propyzamid



Fluroxypyr



Tebuconazol og nedbrydningsproduktet 1,2,4‐triazol



Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA



CGA 108906 og CGA 62826 (nedbrydningsprodukt af metalaxyl‐M). Ikke på markedet i

dag.



PPU (nedbrydningsprodukt af rimsulfuron) Ikke på markedet i dag.



Bifenox‐syre (nedbrydningsprodukt af bifenox) Ikke på markedet i dag.



Ethofumesat



TFMP (nedbrydningsprodukt af fluazifop‐P‐butyl) Ikke på markedet i dag.



Metamitron og dets nedbrydningsprodukt desamino‐metamitron



Desamino‐diketo‐metribuzin og diketo‐metribuzin (nedbrydningsprodukter af

metribuzin) Ikke på markedet i dag.



Terbuthylazin og dets nedbrydningsprodukter desethyl‐terbuthylazin, 2‐hydroxy‐

desethyl‐terbuthylazin og 2‐hydroxy‐terbuthylazin. Ikke på markedet i dag.

For de pesticider eller nedbrydningsprodukter der er fremhævet med kursiv var udvaskningen

primært begrænset til en meters dybde, hvor stofferne blev fundet i dræn og sugeceller.

Selvom hovedparten af stofferne blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l i

grundvandsfiltrene, var antallet af overskridelser få (ofte mindre end fem pr. mark), og der var

ikke tale om at udvaskningen som årsgennemsnit var større end 0,1 µg/l. Pesticider markeret

med fed blev udvasket til grundvandsfiltrene, og Miljøstyrelsen har foretaget nye vurderinger

med forbud eller anden regulering af anvendelsen til følge.

I alt 17 andre pesticider gav anledning til mindre udvaskning. Selv om flere af disse 17 stoffer i

en meters dybde ofte blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var udvaskningen som

årsgennemsnit ikke større end 0,1 µg/l i dræn eller sugeceller. Et enkelt pesticid, pyridat, blev

fundet i enkelte grundvandsprøver i koncentrationer over 0,1 µg/l, mens de resterende 16

pesticider ikke er fundet i grundvand i koncentrationer større end 0,1 µg/l.

Tabel 4 viser hvordan udvaskningen af 51 pesticider har været på de fem VAP marker i en

meters dybde til dræn og sugekopper, mens Tabel 5 viser udvaskningen til grundvand frem til

juni 2014.

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan

findes på hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 4. Udvaskning i en meters dybde, dræn og sugeceller.

Farven indikerer graden af udvaskning på de fem VAP marker.

Risiko Moderstof

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

sandjord

lerjord

Høj

Azoxystrobin

Bentazon

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop‐P‐butyl

Fluroxypyr

Glyphosat

Metalaxyl‐M

Metamitron

Metribuzin

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamid

Rimsulfuron

Tebuconazol

Terbuthylazin

Lav

Amidosulfuron

Bromoxynil

Clomazon

Dimethoat

Epoxiconazol

Flamprop‐M‐isopropyl

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Mesosulfuron‐methyl

Metrafenon

Pendimethalin

Phenmedipham

Propiconazol

Prosulfocarb

Pyridat

Triflusulfuron‐methyl

Ingen

Aclonifen

Aminopyralid

Boscalid

Chlormequat

Clopyralid

Cyazofamid

Desmedipham

Fenpropimorph

Florasulam

Fludioxonil

Iodosulfuron‐methyl‐natrium

Linuron

Mesotrion

Thiacloprid

Thiamethoxam

Triasulfuron

Tribenuron‐methyl

Udvaskningen i 1 meters dybde overskred i gennemsnit 0,1µg/l i det første år efter udbringning

Pesticid eller nedbrydningsprodukt blev detekteret i mindre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en

prøve over 0,1 µg/l, samt at den årlig gennemsnits koncentration er mindre end 0,1 µg/l i den første sæson

efter udbringningen

Pesticid er ikke fundet eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µgl

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 5. Udvaskning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til grundvand.

Farven indikerer graden af udvaskning på de fem VAP marker. Pesticider anvendt i foråret 2014 er ikke medtaget.

Risiko

Moderstof

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

sandjord

lerjord

Høj

Azoxystrobin

Bentazone

Bifenox

Ethofumesate

Fluazifop‐P‐butyl

Glyphosate

Metalaxyl‐M

Metamitron

Metribuzin

Propyzamide

Pyridate

Rimsulfuron

Tebuconazole

Terbuthylazine

Lav

Desmedipham

Diflufenican*

Dimethoate

Epoxiconazole

Fenpropimorph

Flamprop‐M‐isopropyl

Fluroxypyr

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Metrafenone

Phenmedipham

Pirimicarb

Propiconazole

Prosulfocarb

Triflusulfuron‐methyl

Ingen

Aclonifen

Amidosulfuron

Aminopyralid

Boscalid

Bromoxynil

Chlormequat

Clomazone

Clopyralid

Cyazofamid

Florasulam

Fludioxonil

Iodosulfuron‐methyl

Linuron

Mesosulfuron‐methyl

Mesotrione

Pendimethalin

Picolinafen

Thiacloprid

Thiamethoxam

Triasulfuron

Tribenuron‐methyl

Pesticid eller nedbrydningsprodukt fundet i vandprøver fra grundvand i koncentrationer der overskrider 0,1

µg/l.

Pesticid eller nedbrydningsprodukt fundet i vandprøver fra grundvand i koncentrationer der ikke

overskrider 0,1µg/l. *Diflufenican fundet i en vandprøve over 0,1 µg/l, men er her markeret med blåt.

Pesticid eller nedbrydningsprodukter ikke fundet i vandprøver fra grundvand.