Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 346
Offentligt
Varslingssystemet for udvaskning
af pesticider til grundvand
Moniteringsresultater juli 2012‐juni 2014
Walter Brüsch (red), Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen,
Frants von Platten‐Hallermund, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Energi‐, Forsynings‐ og Klimaministeriet
Institut for Agroøkologi
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Redaktør: Walter Brüsch
Forsidefoto: Henning C. Thomsen, AU
Ærter med bladlus, Estrup (Acyrthosiphon pisum – bekæmpet med pirimicarb)
Forside: Henrik Klinge Pedersen
Layout og grafisk produktion: Forfattere og Helle Winther
Trykt: Februar 2016
ISBN 978‐87‐7871‐430‐5
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark
Telefon: +45 3814 2000
E‐mail: geus@geus.dk
Hjemmeside: www.geus.dk
Rapporten er også tilgængelig i pdf format på www.pesticidvarsling.dk
© De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2016
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Indhold
1
2
3
Resultater fra moniteringsperioden fra juli 2012 til juni 2014 ................................................................. 9
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Bilag 1 ‐ Resultater fra hele moniteringsperioden fra maj 1999 til juni 2014 ................................................. 17
Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af data er: Walter
Brüsch (ed), Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Frants von Platten‐
Hallermund, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.
Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan findes på
hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.
Bentazon .......................................................................................................................................... 11
Glyphosat og AMPA ......................................................................................................................... 12
Metalaxyl‐M og nedbrydningsprodukterne CGA 62826 og CGA 108906 ........................................ 13
Fluazifop‐P‐butyl .............................................................................................................................. 14
Azoxystrobin .................................................................................................................................... 15
Diflufenican og tebuconazol ............................................................................................................ 15
Stoffer uden fund ‐ eller med få fund ‐ i perioden fra juli 2012 til juni 2014 ................................... 16
Indledning ................................................................................................................................................. 5
2.1
Formål og metode ............................................................................................................................. 5
Sammendrag ............................................................................................................................................. 3
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
1 Sammendrag
Der er i perioden fra juli 2012 til juni 2014 undersøgt 22 godkendte pesticider og 17
nedbrydnings‐produkter fra disse, i alt 39 stoffer. Ud af disse 39 stoffer, er 20 stoffer ikke
fundet i hverken grundvand, drænvand eller i vand fra den umættede zone, der ligger over
grundvandsspejlet.
De 39 stoffer omfatter fire stoffer, der ikke er testet tidligere, og 10 stoffer der er anvendt på
afgrøder eller marker, hvor stofferne ikke tidligere er testet, f.eks. bentazon på hvidkløver. De
resterede 25 stoffer er bl.a. stoffer, der følges efter fund i drænvand eller grundvand for at
vurdere den samlede udvaskning.
Bentazon er anvendt på ærter, hvidkløver og majs i fra perioden 2012 til 2014. Bentazon er
stort set ikke fundet i grundvand efter anvendelse på ærter, hvidkløver og majs, men hyppigt i
vand fra den umættede zone i sand. Anvendelsen af den tidligere godkendte og dobbelt så
høje dosering af bentazon i hvidkløver frem til og med 2013, gav ikke anledning til udvaskning
til grundvandet. Resultaterne fra VAP indikerer, at Miljøstyrelsens regulering af bentazon, der
trådte i kraft i perioden 1995 – 97, har virket efter hensigten, og at der ikke med den
nuværende godkendelse sker en udvaskning til grundvandet i uacceptable koncentrationer.
Anvendelsen af glyphosat på afgrøder før høst har vist at glyphosat og nedbrydningsproduktet
AMPA, ofte findes i drænvand, men at de to stoffer kun findes mindre hyppigt i grundvand og
kun under grænseværdien. Glyphosat moniteres i dag på de to lermarker Silstrup og Estrup.
Tidligere anvendelse af glyphosat på sandjordsmarkerne har vist at glyphosat ikke udvaskes
der. Af samme årsag er der på VAP sandmarkener ikke moniteret for glyphosat siden 2002.
Metalaxyl‐M og stoffets to nedbrydningsprodukter findes fortsat i grundvandet under to VAP
marker, efter at stoffet blev anvendt på kartofler i 2010 på sandjord. Stoffet blev forbudt til
anvendelse på kartofler i 2013. Som følge af mange fund i grundvand i høje koncentrationer
over grænseværdien under VAP markerne, blev stoffet medtaget i Vandværkernes
BoringsKontrol i 2014, hvor stofferne pt. er fundet i ca. 3% af 693 drikkevandsboringer.
I moniteringsperioden fra 1999 til 2014 er der undersøgt 51 forskellige pesticider samt 52
nedbrydningsprodukter fra disse. Mange af pesticiderne er undersøgt på flere marker, hvor
både afgrøder, sprøjtetidspunkter, klima og jordbundsforhold varierer. Ud af de 51 pesticider
blev 17 ikke fundet i drænvand, mens 17 andre gav anledning til ubetydelig udvaskning. De
resterende 17 blev fundet i den umættede zone, i drænvand, og i nogle tilfælde, i
grundvandet.
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
2 Indledning
I 1998 vedtog Folketinget at iværksætte projektet ”Varslingssystemet for udvaskning af
Pesticider til grundvand” (VAP). VAP ledes af en styregruppe med Lea Frimann Hansen fra
Miljøstyrelsen som formand. I styregruppen deltager De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland, GEUS (projektledelse) samt AGRO og BIOS, Aarhus Universitet. VAP
finansieres i dag af midler via Miljøstyrelsen med en kontrakt, der løber til udgangen af 2018.
I forbindelse med Sprøjtemiddelstrategi 2013‐2015 blev der bevilget ekstra midler til
udtagning af flere prøver fra flere moniteringssteder i boringer samt til analyse af flere stoffer
for at øge effektiviteten. Denne opgave er gennemført og siden forlænget til og med 2016. I
juni 2015 er der indgået en tillægskontrakt til VAP vedrørende etablering af en ny VAP‐mark
for at forbedre VAPs repræsentativitet. Denne mark planlægges anlagt i et område med et
relativt tyndt lag moræneler over kalk, hvor moræneleret ikke er drænet. Der er pt. foretaget
en grundlæggende kortlægning, og en række lokaliteter er besøgt for at udvælge en egnet
mark. Den endelig lokalitet er dog endnu ikke fastlagt (Figur 1).
Figur 1. Boreprøve med
grænsen mellem moræneler
og kalk i 2,2 meters dybde
under en mark nord for
Thisted.
Det brunrøde moræneler er
gennemoxideret og
gennemsat af både
sprækker, rodgange og
ormehuller.
2.1 Formål og metode
VAP bedømmer, ved hjælp af moniteringsresultater fra fem marker i Danmark (Figur 2), om
regelret anvendelse af pesticider resulterer i en uacceptabel påvirkning af grundvandet. De
godkendte pesticider anvendes under realistiske ”worst case” forhold (f.eks. max. dosering) på
de fem marker.
Markerne repræsenterer forskellig geologi, jordbund og klimatiske forhold i Danmark. For
eksempel modtager Fårdrup marken på Sjælland under normale forhold kun en lille mængde
nedbør, sammenholdt med Silstrup marken i Nordjylland og Estrup marken i Midtjylland.
Gennem de indsamlede moniteringsdata om afgrøde, dyrkningspraksis, klima, jordens
vandbalance og koncentrationer af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter samt
modelberegninger, bidrager VAP løbende til en forbedring af det videnskabelige grundlag for
de danske myndigheders (Miljøstyrelsens) procedurer for regulering af godkendte
sprøjtemidler. Myndighederne har dermed mulighed for at anvende resultaterne til at regulere
5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
brugen af et pesticid, eller til at fjerne det fra det danske marked, hvis stoffets anvendelse
vurderes at kunne medføre en uacceptabel forurening af grund‐ og drikkevand.
Pesticiderne testes på forskellige afgrøder, anvendelsestidspunkter og jordtyper samt under
forskellige geologiske og klimatiske forhold.
Hensigten er at vurdere, om de godkendte pesticider, eller deres nedbrydningsprodukter,
udvaskes til
grundvandet
i koncentrationer over grænseværdien på 0,1
μg/l
målt som årlig
middelværdi i det grundvand, der dannes under markerne.
Vurderingen af nedsivningen til grundvandet foretages på baggrund af analyser af
grundvandsprøver fra horisontale og lodrette boringer, og vandprøver udtaget fra dræn. På de
sandede og lerede marker udtages grundvandsprøver fra horisontale og lodrette boringer,
hvor indtagene er placeret i forskellig dybde, typisk fra 1,5 til 4,5 meter under overfladen.
Ud over at måle pesticidindholdet i grundvandet, måles pesticidindholdet også i
drænvand,
der strømmer af fra de tre lerede marker og ud i vandløb og søer. På de to sandede marker
måles pesticidindholdet også i jordvand udtaget over grundvandsspejlet. Disse prøver udtages
fra såkaldte sugeceller, der oftest er placeret én meter under jordoverfladen.
Den umættede zone over grundvandsspejlet er af varierende tykkelse afhængigt af, hvor højt
grundvandet står. Typisk vil grundvandsspejlet stå højt om vinteren, hvor der er mest nedbør
og en lille fordampning fra planterne, mens grundvandsspejlet kan være sænket flere meter
om sommeren.
Figur 2. Placering af de to sandede VAP marker
(Tylstrup og Jyndevad) og de tre lerede VAP marker,
(Silstrup, Estrup og Fårdrup). Kortet viser tillige den
årlige nettonedbør, hvilket er den vandmængde der
som gennemsnit bliver tilovers til grundvandsdannelse,
når planternes vandoptag og fordampningen fra
jordoverfladen har taget deres del af nedbøren. De fem
marker har en størrelse på mellem 1,2 og 2,4 ha.
På de lerede marker udtages vandprøver fra dræn under lermarkerne, når drænene er
vandførende. I enkelte tilfælde, efter meget kraftige nedbørshændelser, er drænene
vandførende selv om grundvandsspejlet ligger under drænniveau.
Der er ikke nogen grænseværdi for pesticider i drænvand og sugeceller, men pesticidernes
effekt på livet i vandløb og søer vurderes ud fra en forventet koncentration i vandmiljøet.
Den årlige gennemsnitskoncentration i drænvandet fra lermarkerne beregnes i den samlede
afstrømning i drænene i den første sæson efter brug. For sandmarkerne beregnes
6
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
nedsivningen i én meters dybde det første år efter udsprøjtning. Dette gøres ved at anvende
analyserne af de udbragte pesticider i vandprøver udtaget fra sugeceller.
Når et pesticid, og/eller dets nedbrydningsprodukter, er blevet testet i VAP i en toårig periode
uden at blive udvasket, udgår stoffet som regel af moniteringen på den pågældende mark.
VAP resultaterne anvendes også ved revision af analyseprogrammerne i Det nationale
grundvandsovervågningsprogram (GRUMO), og for drikkevandsboringer i Vandværkernes
BoringsKontrol.
7
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
8
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
3 Resultater fra moniteringsperioden fra juli 2012
til juni 2014
Pesticider og nedbrydningsprodukter moniteres normalt i mindst to år for at vurdere, om
pesticiderne udvaskes. Findes de moniterede stoffer ikke, kan stofferne tages ud af
programmet, mens stoffer med fund ofte følges i en periode, der er længere end to år.
Tabel 1 viser hvilke afgrøder der er dyrket gennem de seneste tre år. Tidligere afgrøder og brug
af pesticider kan findes i dette års engelsksprogede rapport.
Tabel 1. Afgrøder på de fem VAP marker i 2012, 2013 og 2014.
Tylstrup Jyndevad Silstrup
Estrup
Fårdrup
2012 Vårbyg
Majs
Rød svingel og vinterhvede
Vårbyg
Vårbyg med hvidkløver udlæg
2013 Vinterrug Ærter
Vinterhvede/vårbyg*
Ærter
Hvidkløver
2014 Kartofler Kartofler Vinterhvede
Vinterhvede Vinterhvede
*Vårbyg erstattede vinterhveden som blev alvorligt skadet pga. af frost og tørke.
I moniteringsperioden fra 2012 til 2014 er der gennemført analyser for 22 pesticider og 17
nedbrydningsprodukter, i alt 39 stoffer, hvoraf fire er testet for første gang, mens 10 stoffer er
anvendt på afgrøder eller marker, hvor stofferne ikke tidligere er testet.
De resterede 25 stoffer følges bl.a. for at vurdere den samlede udvaskning eller for at etablere
tidsserier.
Tabel 2 viser det samlede antal af gennemførte analyser for de enkelte stoffer i grundvand,
drænvand og sugeceller, samt antal fund, og fund ≥ 0,1 µg/l.
I alt 20 af de analyserede stoffer er ikke fundet i hverken grundvand eller drænvand i perioden.
Der er i alt foretaget 7.378 enkeltstofanalyser på vandprøver indsamlet fra de to sandede
marker (Tylstrup og Jyndevad), og fra de tre morænelers marker (Silstrup, Estrup og Fårdrup).
Analyseresultater fra de foregående år (fra maj 1999 til juni 2013) er rapporteret i tidligere
rapporter, som kan hentes på Varslingssystemets hjemmeside: www.pesticidvarsling.dk.
Nogle af pesticiderne, f.eks. metalaxyl‐M, er anvendt på afgrøderne før juni 2012, men pga.
stor udvaskning er det valgt at fortsætte analyserne, også i denne moniteringsperiode, så den
samlede påvirkning af det højtliggende grundvand kan bedømmes.
I det følgende gennemgås udvalgte stoffer, analyseret i den seneste moniteringsperiode.
9
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Tabel 2. Analyseresultater for 22 pesticider og 17 nedbrydningsprodukter i perioden fra juli 2012 til juni 2014. Antal
vandprøver analyseret for de enkelte stoffer, antal vandprøver med fund og antal prøver med koncentrationer større
end 0,1 µg/l i grundvand fra horisontale og vertikale boringer samt i vand udtaget fra dræn og sugeceller.
Pesticid eller
Pesticid
Antal prøver Grundvands‐ Grundvand Dræn, sugeceller Dræn,
nedbrydnings‐
analyseret prøver med maks.konc.
prøver med
sugeceller
produkt
i µg/l
maks konc.
i µg/l
Grund‐ Dræn Alle
≥0,1
Alle
≥0,1
vand sugec. fund µg/l
fund
µg/l
Aclonifen
Aclonifen
36
11
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Aminopyralid
Aminopyralid
237 123
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Azoxystrobin
Azoxystrobin
189 85
1
‐
0,02
22
1
0,13
CyPM
Azoxystrobin
189 85
26
4
0,19
76
29
0,4
Bentazone
Bentazone
307 113 17
‐
0,049
76
13
2,8
Bifenox
Bifenox
88
53
‐
‐
ND
1
‐
0,023
Bifenox acid
Bifenox
91
52
1
‐
0,053
2
1
0,14
Nitrofen
Bifenox
88
53
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Boscalid
Boscalid
33
16
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Bromoxynil
Bromoxynil
89
23
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Clomazone
Clomazon
84
38
‐
‐
ND
‐
‐
ND
FMC 65317
Clomazon
85
38
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Diflufenican
Diflufenican
228 91
1
1
0,47
29
13
0,49
AE‐05422291
Diflufenican
228 91
‐
‐
ND
‐
‐
ND
AE‐B107137
Diflufenican
237 88
1
‐
0,016
16
‐
0,088
TFMP
Fluazifop‐P‐buthyl
216 75
32
3
0,12
24
4
0,41
CGA 192155
Fludioxonil
48
11
‐
‐
ND
‐
‐
ND
CGA 339833
Fludioxonil
48
11
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Glyphosate
Glyphosat
226 100 23
1
0,13
63
11
0,66
AMPA
Glyphosat
225 100
9
‐
0,028
73
9
0,16
Ioxynil
Ioxynil
89
23
‐
‐
ND
‐
‐
ND
EBIS
Mancozeb
25
7
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Mesotrione
Mesotrione
140 44
‐
‐
ND
‐
‐
ND
AMBA
Mesotrione
140 44
‐
‐
ND
‐
‐
ND
MNBA
Mesotrione
140 44
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Metalaxyl‐M
Metalaxyl‐M
320 107 53
9
0,33
1
0,014
CGA 108906
Metalaxyl‐M
321 106 217
25
0,28
84
11
0,23
CGA 62826
Metalaxyl‐M
321 106 103
4
0,24
45
4
0,12
Metrafenone
Metrafenone
195 98
1
‐
0,04
2
‐
0,011
Propyzamide
Propyzamide
82
35
‐
‐
ND
‐
‐
ND
RH‐24580
Propyzamide
82
35
‐
‐
ND
‐
‐
ND
RH‐24644
Propyzamide
82
35
‐
‐
ND
‐
‐
ND
RH‐24655
Propyzamide
82
35
‐
‐
ND
‐
‐
ND
Prosulfocarb
Prosulfocarb
103 47
4
‐
0,032
1
‐
0,03
PPU
Rimsulfuron
66
28
47
5
0,23
28
5
0,16
PPU‐desamino
Rimsulfuron
66
28
14
‐
0,068
22
‐
0,068
Tebuconazole
Tebuconazole
29
16
‐
‐
ND
2
‐
0,084
1,2,4‐triazol
Tebuconazole
16
7
1
0,17
‐
‐
ND
Triazinamin‐methyl
Tribenuron‐methyl
6
6
‐
‐
ND
‐
‐
ND
(ND) Pesticid eller nedbrydningsprodukt er ikke detekteret i perioden fra juli 2012 til juni 2014.
(Maks konc.) største målte koncentration.
(Sugec.) sugeceller.
10
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
3.1 Bentazon
Bentazon blev anvendt på ærter i Jyndevad og Estrup i 2013, på hvidkløver i Fårdrup i 2012 og
2013, samt på majs i Jyndevad i juni 2012.
Bentazon blev fundet hyppigt i vandprøver fra sugeceller i den umættede zone under den
sandede mark i Jyndevad, efter stoffet var blevet anvendt på majs i 2012 og på ærter i 2013. I
2013 var den højeste målte koncentration i sugeceller 2 µg/l, mens antallet af vandprøver med
fund, og koncentrationsniveauet faldt i 2014, hvor koncentrationerne kom under 0,1 µg/l
(Figur 3). I denne moniteringsperiode blev bentazon fundet i 78% af prøverne fra sugecellerne,
og i 22% var koncentrationerne større end 0,1 µg/l. Imidlertid blev bentazon kun fundet i en
enkelt grundvandsprøve fra en horisontal boring (0,01 µg/l) i 2013. I 2012 var den højeste
koncentration i sugecellerne 1,9 µg/l, mens bentazon ikke blev fundet i grundvandsboringerne.
De to udvaskningsforløb på Jyndevad viser at bentazon i begge tilfælde hurtigt udvaskes i
relativt høje koncentrationer til sugecellerne i den umættede zone over grundvandsspejlet,
men også at bentazon ikke findes i grundvand. Dette skyldes formodentlig både fortynding,
tilbageholdelse og omsætning i den umættede zone og i det højtliggende grundvand.
Nedbør
Nedsivning
mar-12
dec-12
dec-13
aug-12
aug-13
jun-12
jun-13
0
jun-14
30
25
20
15
10
A
5
0
okt-12
okt-13
apr-12
feb-13
apr-13
feb-14
Nedbbør (mm/d)
apr-14
jan-12
10
20
30
40
50
60
10,0
Pesticid (µg/l)
Bentazon
1,0
0,1
0,0
B
dec-12
mar-12
dec-13
apr-12
jun-12
feb-13
apr-13
jun-13
feb-14
apr-14
aug-12
Sugeceller - S1 1 m.b.g.s.
Sugeceller - S2 1 m.b.g.s.
aug-13
Horisontal H1
jun-14
okt-12
okt-13
jan-12
nedsivning (mm/d)
Figur 3.
A
‐
den øverste figur viser nedbør (sorte streger) og den simulerede nedsivende vandmængde (grå
markering) i en meters dybde på Jyndevad, mens B ‐ viser de målte bentazon koncentrationer i sugeceller og i den
horisontale boring. De grønne steger viser hvornår bentazon blev anvendt på marken. Det ses at bentazon udvaskes
til en meters dybde efter udbringning på både majs i 2012 og ærter i 2013. Værdien på 0,0 µg/l skal illustrere
detektionsgrænsen på 0,01µg/l.
11
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Efter anvendelse på hvidkløver på morænelersmarken i Fårdrup i 2012 og 2013, blev bentazon
i perioden fra maj 2012 til december 2013 fundet i en enkelt drænprøve i januar 2013 (0,02
µg/l). Fra januar til marts 2014 blev bentazon fundet i syv drænvandsprøver, og i to
vandprøver fra den horisontale boring. Koncentrationerne var mindre end 0,1 µg/l. Bentazon
blev ikke fundet i grundvand fra moniteringsboringerne. Fundene fra januar til marts 2014
skyldes formodentlig kraftig snesmeltning, og deraf følgende pludselig og kraftig nedsivning af
vand. Ved anvendelsen af bentazon på hvidkløver i 2013 blev der anvendt en godkendt
dosering (1440 g.a.i./ha) der var dobbelt så stor som den dosering der anvendes i dag.
Doseringen blev nedsat med virkning fra 2014, fordi modelberegninger viste, at anvendelsen
kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet.
Efter anvendelse på ærter på morænelersmarken i
Estrup
i 2013 blev bentazon fundet i 32
vandprøver fra dræn, hvor udvaskningen begyndte halvanden måned efter anvendelsen, med
en gennemsnitskoncentration på 0,06 µg/l i den samlede drænafstrømning et år efter
anvendelsen. I grundvandet blev bentazon fundet i en prøve fra en vertikal moniteringsboring
samt i 13 vandprøver fra de horisontale boringer. Alle detektioner i grundvand var under 0,1
µg/l (0,01 til 0,049 µg/l).
Opsummering bentazon
Bentazon har frem til juli 2014 været anvendt 17 gange på de fem marker på forskellige
afgrøder med forskellige doseringer. Bentazon er i hele moniteringsperioden fundet i 82 ud af
2.603 grundvandsprøver, og i otte af disse med koncentrationer ≥ 0,1 µg/l (hhv. 2003 og 2005).
I perioden fra 2012 til 2014 er bentazon stort set ikke fundet i grundvand efter anvendelse på
kløver og ærter, og resultaterne fra VAP indikerer at Miljøstyrelsens regulering af bentazon har
virket efter hensigten. I kløver er doseringen nedsat til det halve i 2013
‐
de nye resultater
viser, at den tidligere godkendte høje dosering af bentazon ikke giver en uacceptabel
udvaskning.
3.2 Glyphosat og AMPA
To spørgsmål stillet til Miljøministeren i 2013 om anvendelse af glyphosat, medførte at
glyphosat blev testet på vårbyg og ærter før høst i 2013.
Efter udbringning på rødsvingel i september 2012 på den lerede mark i Silstrup blev glyphosat,
og nedbrydningsproduktet AMPA, fundet i koncentrationer op til 0,66 µg/l i drænvand.
Glyphosat blev fundet i ti vandprøver fra vertikale moniteringsboringer og i tre vandprøver fra
en horisontal moniteringsboring, men ikke i koncentrationer over grænseværdien i grundvand.
Glyphosat blev i Silstrup anvendt på vårbyg før høst i august 2013, og både glyphosat og AMPA
blev fundet i vand fra dræn, da disse blev vandførende to måneder senere. Den sene
afstrømningsstart kan være årsagen til at koncentrationerne i drænvandsprøver ved denne
afstrømningshændelse ikke oversteg 0,1 µg/l. De to stoffer blev fundet i henholdsvis otte og
fire grundvandsprøver, alle under grænseværdien. Prøverne var fra samme moniteringsboring,
M5, hvor stofferne blev fundet i alle tre filtre, placeret i hhv. 1,5‐2,5, 2,5–3,5 og 3,5‐4,5 meters
dybde.
Begge stoffer er fundet i koncentrationer op til ca. 3 µg/l i drænvand fra morænelersmarken i
Estrup efter anvendelse i oktober 2011, hvor der var dyrket vinterhvede. Glyphosat blev, som
12
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
nævnt i sidste VAP rapport, fundet i to grundvandsprøver på samme mark i (0,21 og 0,13 µg/l i
1,5 til 2,5 meters dybde i hhv. oktober 2011 og januar 2013), mens AMPA ikke blev detekteret.
Efter anvendelse af glyphosat på ærter før høst i august 2013 i Estrup blev både glyphosat og
AMPA fundet i drænvandet, men i noget lavere koncentrationer sammenliget med
udbringningen efter høst på vinterhvedestub to år før, mens de to stoffer ikke blev fundet i
grundvandet. Moniteringen af glyphosat og AMPA i Fårdrup ophørte i august 2012, da der ikke
havde været påvisninger i hverken grundvand og drænvand efter sidste anvendelse i oktober
2011.
Opsummering glyphosat
Anvendelsen af glyphosat på afgrøder før høst har vist at både glyphosat, og
nedbrydningsproduktet AMPA, ofte findes i ret høje koncentrationer i drænvand, men at de to
stoffer kun sjældent findes i grundvand. Mønsteret synes ikke at være markant forskelligt i
forhold til anvendelse i stubmark. Glyphosat moniteres i dag på to lermarker, Silstrup og
Estrup, hvor glyphosat har været anvendt henholdsvis fire og fem gange.
Tidligere anvendelse af glyphosat på de to sandjordsmarker, har vist at glyphosat ikke
udvaskes, og at nedbrydningsproduktet kun er fundet i to grundvandsprøver, begge under
grænseværdien. Af samme årsag har VAP ikke moniteret glyphosat på sand siden 2002.
3.3 Metalaxyl‐M og nedbrydningsprodukterne CGA 62826 og CGA
108906
Metalaxyl‐M blev anvendt på kartofler på de to sandmarker i
Tylstrup
og
Jyndevad
i 2010.
Moniteringen af metalaxyl‐M og to de nedbrydningsprodukter er fortsat i 2013 til 2014, da der
var mange fund af nedbrydningsprodukterne i både grundvandet, og i den umættede zone
over grundvandsspejlet.
Pesticidet metalaxyl‐M blev fundet få gange i lave koncentrationer i den umættede zone,
hvorimod de to nedbrydningsprodukter CGA 62826 og CGA 108906 blev fundet i høje
koncentrationer i grundvand. Ofte overskred koncentrationerne i grundvandet grænseværdien
på 0,1 µg/l. Begge nedbrydningsprodukter blev fundet i vand fra sugeceller i en meters dybde i
koncentrationer, der ofte oversteg 0,1 µg/l (maksimum koncentration 4,8 µg/l) frem til 2013,
mens koncentrationerne aftog i 2014.
I moniteringsperioden fra juli 2010 til juni 2014 blev særligt CGA 108906 fundet hyppigt i
vandprøver udtaget fra grundvand fra de to sandede marker, hvor nedbrydningsproduktet
gennem hele perioden blev fundet i 75% af prøverne fra Tylstrup, og i 83% i Jyndevad. 17% af
grundvandsprøverne fra Tylstrup og 26% af prøverne fra Jyndevad indeholdt mere end 0,1
µg/l.
Metalaxyl‐M blev fundet i grundvandet opstrøms sandmarkerne før sprøjtningen af kartofler
på VAP markerne med metalaxyl‐M i 2010. Disse fund stammer fra tidligere sprøjtninger af
kartofler på nabomarker opstrøms. Fund af nedbrydningsprodukterne i vandprøver fra den
umættede zone og fra en horisontal boring placeret under grundvandsspejlet i Jyndevad viser,
at sprøjtningen af kartofler med metalaxyl‐M i 2010 medførte udvaskning af pesticidet og
nedbrydningsprodukterne. Denne udvaskning hidrørte ikke fra anvendelse på marker
opstrøms VAP marken.
13
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Figur 4 viser dyrkning af kartofler på VAP marken Tylstrup, hvor der efter en nedbørshændelse
er opstuvet vand mellem rækkerne. Det vurderes at der er mulighed for forceret nedsivning af
det opstuvede vand mellem kartoffelrækkerne.
Opsummering Metalaxyl‐M
Som følge af ovennævnte fund i grundvandet i 2010 til 2012 blev anvendelsen af metalaxyl‐M
til kartofler forbudt i 2013. Moniteringen af de tre stoffer er dog fortsat til marts 2015, for at
bedømme den fortsatte påvirkning af grundvand under de to sandmarker. Metalaxyl‐M og de
to nedbrydningsprodukter er i 2014 inddraget i Vandværkernes BoringsKontrol af
drikkevandsboringer.
De første resultater fra BoringsKontrollen viser at nedbrydningsprodukterne er fundet i ca. 3%
af 693 analyserede vandværksboringer.
Figur 4. Kraftig nedbørshændelse under
dyrkning af kartofler på VAP marken
Tylstrup den 15.maj 2014.
Foto:Jens Molbo, AGRO.
3.4 Fluazifop‐P‐butyl
Fluazifop‐P‐butyl blev i 2008 pålagt restriktioner for at beskytte grundvandet i form af en
nedsat dosering og godkendelse i færre afgrøder. Ved test af den regulerede, lavere dosering
af fluazifop‐P‐butyl i foråret 2011 i Silstrup og i Fårdrup var udvaskningen af
nedbrydningsproduktet TFMP ubetydelig. Dette var ikke tilfældet i 2008, hvor TFMP blev
fundet i høje koncentrationer i grundvandet efter anvendelse af fluazifop‐P‐butyl i den
tidligere godkendte, dobbelt så høje dosering.
I april 2012 blev fluazifop‐P‐butyl udbragt i den nye, reducerede dosis på rødsvingel i Silstrup,
hvilket resulterede i mange TFMP fund i 2012 i både dræn‐ og grundvand. I første halvår af
2013 blev TFMP igen fundet i både dræn og grundvand, men i koncentrationer lavere end
0,1µg/l, mens TFMP i efteråret 2013 blev fundet i færre drænvandsprøver.
TFMP blev ikke detekteret i dræn eller grundvand fra januar 2014 til juni 2014.
På
Fårdrup
blev fluazifop‐P‐butyl anvendt i maj 2011 på rødsvingel, og TFMP blev ikke
efterfølgende fundet i hverken grundvand eller drænvand.
14
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Opsummering Fluazifop‐P‐butyl
Seks detektioner over 0,1 µg/l i
Silstrup
i 2012 indikerer, at TFMP ved anvendelse af
moderstoffet i den nye regulerede (lavere) dosering, i nogle tilfælde, kan overskride
grænseværdien for grundvand. Udvaskningen af TFMP følges derfor stadig i VAP. Fluazifop‐P‐
butyl har frem til juli 2013 været anvendt ti gange på fire VAP marker.
Fluazifop‐P‐butyl er ikke længere godkendt i Danmark. Såfremt der ansøges om godkendelse
igen, vil resultaterne fra VAP blive inddraget i Miljøstyrelsens vurdering af om stoffet kan opnå
en fornyet godkendelse. Den nedsatte dosering i 2008 medførte i VAP at antallet af fund over
grænseværdien i grundvandet blev reduceret betydeligt.
3.5 Azoxystrobin
Efter udbringning af azoxystrobin på vårbyg dyrket i
Silstrup
i 2013 blev
nedbrydningsproduktet CyPM detekteret i drænvand, hvor ti prøver var > 0,1 µg/l ud af 17
analyserede drænvandsprøver. I grundvandet blev CyPM fundet i 22 vandprøver ud af 59
analyserede, hvor tre var større end 0,1 µg/l. Moderstoffet blev fundet i to vandprøver fra
drænet og i en fra grundvandet ‐ alle med lavere koncentrationer end 0,1µg/l.
Azoxystrobin blev anvendt på
Estrup
i 2012. Både azoxystrobin og nedbrydningsproduktet
CyPM blev udvasket til drænvandet i koncentrationer over 0,1 µg/l. CyPM blev fundet i fire
grundvandsprøver fra en horisontal boring, hvoraf en prøve havde en koncentration over 0,1
µg/l. Der var ikke fund i vertikale grundvandsboringer.
Opsummering azoxystrobin
Nedbrydningsproduktet CyPM bliver hyppigt fundet i drænvand i koncentrationer op til 1 µg/l,
mens antallet af fund i grundvand er langt mindre, og kun i få tilfælde over 0,1µg/l.
3.6 Diflufenican og tebuconazol
Diflufenican er anvendt på
Silstrup
og
Estrup
i 2012 og 2013, hvor både diflufenican og
nedbrydningsproduktet AE‐B107137, blev fundet hyppigt i drænvand. Diflufenican blev fundet
i en grundvandsprøve fra
Silstrup
(0,47µg/l), mens nedbrydningsproduktet AE‐B107137 blev
fundet i en grundvandsprøve fra Estrup (0,016µg/l). På begge marker blev der analyseret ca.
150 grundvandsprøver. Det andet nedbrydningsprodukt, AE‐05422291, blev ikke detekteret i
hverken grund‐ eller drænvand (Tabel 2).
Tebuconazol blev detekteret i to drænvandsprøver fra Silstrup. Nedbrydningsproduktet 1,2,4‐
triazol blev ikke analyseret i Silstrup pga. analytiske problemer.
Efter anvendelse af tebuconazol på vinterhvede i maj 2014 på
Estrup og Fårdrup,
blev
nedbrydningsproduktet 1,2,4‐triazol detekteret i syv grundvandsprøver fra Estrup og Fårdrup,
hvoraf en prøve fra Estrup var større end 0,1 µg/l. Da nedbrydningsproduktet kun er analyseret
i få vandprøver i Estrup og Fårdrup fortsættes moniteringen i 2015.
15
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
3.7 Stoffer uden fund ‐ eller med få fund ‐ i perioden fra juli 2012 til juni
2014
Aclonifen, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, clomazon, fludioxonil, ioxynil, mancozeb,
mesotrion, propyzamid, tribenuron‐methyl og disses nedbrydningsprodukter blev ikke fundet i
dræn, sugeceller eller grundvand i periode fra juli 2012 til juni 2014 (Tabel 2).
Metrafenon, blev på Estrup, fundet i to drænvandsprøver og i en grundvandsprøve med en
koncentration større end 0,1 µg/l, ud af 98 drænvandprøver og 195 grundvandsprøver.
Prosulfocarb blev på Tylstrup fundet i en vandprøve fra en sugecelle og i fire grundvandsprøver
‐ alle med en koncentration lavere end 0,1 µg/l, ud af 103 analyserede grundvandsprøver og
47 sugecelle prøver (Tabel 2).
16
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Bilag 1 – Resultater fra hele moniteringsperioden fra maj 1999 til juni
2014
Siden maj 1999 til juni 2014 er der i VAP undersøgt 51 pesticider og 52
nedbrydningsprodukter, i alt 103 stoffer. De enkelte pesticider, og deres
nedbrydningsprodukters udvaskning, er undersøgt efter brug på en til fem marker, og ofte på
forskellige afgrøder på samme mark, og på samme afgrøder på forskellige jordtyper.
De 15 mest analyserede pesticider og nedbrydningsprodukter er analyseret fra ca. 2.300 til
4.200 vandprøver (Tabel 3).
Af de 51 pesticider der er blevet udbragt, blev 17 pesticider eller deres nedbrydningsprodukter
ikke fundet udvasket til dræn‐ eller jordvand i løbet af den samlede moniteringsperiode (Tabel
4). Aclonifen, aminopyralid, boscalid, chlormequat, clopyralid, cyazofamid, desmedipham,
fenpropimorph, florasulam, fludioxonil, iodosulfuron‐methyl‐natrium, linuron, mesotrione,
thiacloprid, thiamethoxam, tribenuron‐methyl og triasulfuron blev ikke fundet i dræn eller
jordvand eller kun i enkelte prøver.
Aclonifen, amidosulfuron, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, chlormequat, clomazone
clopyralid, cyazofamid, florasulam, fludioxonil, iodosulfuron‐methyl, linuron, mesosulfuron‐
methyl, mesotrione, pendimethalin, picolinafen, thiacloprid, thiamethoxam, triasulfuron og
tribenuron‐methyl blev ikke fundet i grundvand (Tabel 5).
Tabel 3. Antal analyser af de 15 hyppigst analyserede pesticider og nedbrydningsprodukter i perioden fra 1999 til
juni 2014 fundet i alle typer vandprøver, inkl. kontrolprøver med kendt indhold af pesticid eller nedbrydningsprodukt
(tilsat ved udtagningen i felten) og ”blanke” vandprøver uden tilsat pesticid eller nedbrydningsprodukter.
Fordelingen mellem analyserede vandprøver fra grundvand og dræn/sugeceller er vist.
Pesticid (P)/
Alle vandprøver Pesticid
Grundvand
Dræn og
nedbrydningsprodukt (N)
inkl. QA
sugeceller
Bentazon (P)
4.197
bentazon
2.603
1.051
Glyphosat (P)
3.747
glyphosat
2.216
1.091
AMPA (N)
3.746
glyphosat
2.217
1.092
Pirimicarb (P)
3.432
pirimicarb
2.120
887
Propiconazol (P)
3.421
propiconazol
2.084
899
Pirimicarb‐desmethyl (N)
3.078
pirimicarb
1.911
780
CyPM (N)
3.033
azoxystrobin
1.910
740
Pendimethalin (P)
2.881
pendimethalin
1.811
694
Azoxystrobin (P)
2.880
azoxystrobin
1.798
717
2.678
pirimicarb
1.638
707
Pirimicarb‐desmethyl‐formamido (N)
Desethyl‐terbuthylazin (N)
2.619
terbuthylazin
1.664
612
Fenpropimorph (P)
2.494
fenpropimorph
1.531
657
Triazinamin‐methyl (N)
2.386
tribenuron‐methyl
1.523
569
Fenpropimorph syre (N)
2.341
fenpropimorph
1.435
636
PPU (N)
2.311
rimsulfuron
1.519
502
17
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
I alt 17 udbragte pesticider, eller nedbrydningsprodukter fra disse, gav anledning til en
udvaskning gennem rodzonen til dræn og til sugeceller i den umættede zone beliggende i ca.
en meters dybde i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l:
Azoxystrobin og dets nedbrydningsprodukt CyPM
Bentazon
CL153815 (nedbrydningsprodukt af picolinafen)
Diflufenican og AE‐B107103
Pirimicarb‐desmethyl‐formamido (nedbrydningsprodukt af pirimicarb)
Propyzamid
Fluroxypyr
Tebuconazol og nedbrydningsproduktet 1,2,4‐triazol
Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA
CGA 108906 og CGA 62826 (nedbrydningsprodukt af metalaxyl‐M). Ikke på markedet i
dag.
PPU (nedbrydningsprodukt af rimsulfuron) Ikke på markedet i dag.
Bifenox‐syre (nedbrydningsprodukt af bifenox) Ikke på markedet i dag.
Ethofumesat
TFMP (nedbrydningsprodukt af fluazifop‐P‐butyl) Ikke på markedet i dag.
Metamitron og dets nedbrydningsprodukt desamino‐metamitron
Desamino‐diketo‐metribuzin og diketo‐metribuzin (nedbrydningsprodukter af
metribuzin) Ikke på markedet i dag.
Terbuthylazin og dets nedbrydningsprodukter desethyl‐terbuthylazin, 2‐hydroxy‐
desethyl‐terbuthylazin og 2‐hydroxy‐terbuthylazin. Ikke på markedet i dag.
For de pesticider eller nedbrydningsprodukter der er fremhævet med kursiv var udvaskningen
primært begrænset til en meters dybde, hvor stofferne blev fundet i dræn og sugeceller.
Selvom hovedparten af stofferne blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l i
grundvandsfiltrene, var antallet af overskridelser få (ofte mindre end fem pr. mark), og der var
ikke tale om at udvaskningen som årsgennemsnit var større end 0,1 µg/l. Pesticider markeret
med fed blev udvasket til grundvandsfiltrene, og Miljøstyrelsen har foretaget nye vurderinger
med forbud eller anden regulering af anvendelsen til følge.
I alt 17 andre pesticider gav anledning til mindre udvaskning. Selv om flere af disse 17 stoffer i
en meters dybde ofte blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var udvaskningen som
årsgennemsnit ikke større end 0,1 µg/l i dræn eller sugeceller. Et enkelt pesticid, pyridat, blev
fundet i enkelte grundvandsprøver i koncentrationer over 0,1 µg/l, mens de resterende 16
pesticider ikke er fundet i grundvand i koncentrationer større end 0,1 µg/l.
Tabel 4 viser hvordan udvaskningen af 51 pesticider har været på de fem VAP marker i en
meters dybde til dræn og sugekopper, mens Tabel 5 viser udvaskningen til grundvand frem til
juni 2014.
Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan
findes på hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.
18
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Tabel 4. Udvaskning i en meters dybde, dræn og sugeceller.
Farven indikerer graden af udvaskning på de fem VAP marker.
Risiko Moderstof
Tylstrup
Jyndevad
Silstrup
Estrup
Faardrup
sandjord
sandjord
lerjord
lerjord
lerjord
Høj
Azoxystrobin
Bentazon
Bifenox
Diflufenican
Ethofumesat
Fluazifop‐P‐butyl
Fluroxypyr
Glyphosat
Metalaxyl‐M
Metamitron
Metribuzin
Picolinafen
Pirimicarb
Propyzamid
Rimsulfuron
Tebuconazol
Terbuthylazin
Lav
Amidosulfuron
Bromoxynil
Clomazon
Dimethoat
Epoxiconazol
Flamprop‐M‐isopropyl
Ioxynil
MCPA
Mancozeb
Mesosulfuron‐methyl
Metrafenon
Pendimethalin
Phenmedipham
Propiconazol
Prosulfocarb
Pyridat
Triflusulfuron‐methyl
Ingen
Aclonifen
Aminopyralid
Boscalid
Chlormequat
Clopyralid
Cyazofamid
Desmedipham
Fenpropimorph
Florasulam
Fludioxonil
Iodosulfuron‐methyl‐natrium
Linuron
Mesotrion
Thiacloprid
Thiamethoxam
Triasulfuron
Tribenuron‐methyl
Udvaskningen i 1 meters dybde overskred i gennemsnit 0,1µg/l i det første år efter udbringning
Pesticid eller nedbrydningsprodukt blev detekteret i mindre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en
prøve over 0,1 µg/l, samt at den årlig gennemsnits koncentration er mindre end 0,1 µg/l i den første sæson
efter udbringningen
Pesticid er ikke fundet eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µgl
19
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Rapport om varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, fra miljø- og fødevareministeren
Tabel 5. Udvaskning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til grundvand.
Farven indikerer graden af udvaskning på de fem VAP marker. Pesticider anvendt i foråret 2014 er ikke medtaget.
Risiko
Moderstof
Tylstrup
Jyndevad
Silstrup
Estrup
Faardrup
sandjord
sandjord
lerjord
lerjord
lerjord
Høj
Azoxystrobin
Bentazone
Bifenox
Ethofumesate
Fluazifop‐P‐butyl
Glyphosate
Metalaxyl‐M
Metamitron
Metribuzin
Propyzamide
Pyridate
Rimsulfuron
Tebuconazole
Terbuthylazine
Lav
Desmedipham
Diflufenican*
Dimethoate
Epoxiconazole
Fenpropimorph
Flamprop‐M‐isopropyl
Fluroxypyr
Ioxynil
MCPA
Mancozeb
Metrafenone
Phenmedipham
Pirimicarb
Propiconazole
Prosulfocarb
Triflusulfuron‐methyl
Ingen
Aclonifen
Amidosulfuron
Aminopyralid
Boscalid
Bromoxynil
Chlormequat
Clomazone
Clopyralid
Cyazofamid
Florasulam
Fludioxonil
Iodosulfuron‐methyl
Linuron
Mesosulfuron‐methyl
Mesotrione
Pendimethalin
Picolinafen
Thiacloprid
Thiamethoxam
Triasulfuron
Tribenuron‐methyl
Pesticid eller nedbrydningsprodukt fundet i vandprøver fra grundvand i koncentrationer der overskrider 0,1
µg/l.
20
Pesticid eller nedbrydningsprodukt fundet i vandprøver fra grundvand i koncentrationer der ikke
overskrider 0,1µg/l. *Diflufenican fundet i en vandprøve over 0,1 µg/l, men er her markeret med blåt.
Pesticid eller nedbrydningsprodukter ikke fundet i vandprøver fra grundvand.