MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 340
Offentligt

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen

Slotholmsgade 12

1216 København K

Medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

13. marts 2016, Havebyen Mozart

Kære minister og kære medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

I forbindelse med en beslutning om regnvandskloakering truffet af Københavns Kom-

munes Teknik- og Miljøudvalg, er jeg løbet ind i den opfattelse, at Miljøbeskyttelses-

loven er

stiv

usmidig;

forvaltningen fremfører nemlig denne opfattelse som den

egentlige begrundelse for beslutningen.

Teknik- og Miljøudvalget traf denne beslutning om regnvandskloakering i to nabo-

haveforeninger i Kgs. Enghave (Havebyen Mozart og en mindre del af Haveforenin-

gen Frederikshøj) på et møde den 16. juni 2014, idet man ikke mente at kunne tillade

nedsivning af regnvand, da undergrunden er forurenet af opfyld fra bygningsaffald.

De to haveforeninger er overgået til helårsbeboelse.

Beslutningen medførte protester fra beboerne, der fandt, at kloakeringen var til ingen

nytte, og teknik- og miljøborgmester Morten Kabell udtalte i den forbindelse: »Jeg er

helt enig med dem [beboerne]. De har ret, når de siger, at effekten slet ikke står mål

med udgifterne og indsatsen«. Han citeres derudover for at efterlyse nye spilleregler

fra Christiansborg, så det fremadrettet vil være muligt at undgå lignende tekniske lov-

liggørelser. Kgs. Enghave Bladet 25.11.2015 (www.minby.dk).

Kort efter beslutningen (25.06.2014) skrev klimaenhedschef i Teknik- og Miljøfor-

valtningen, Lykke Leonardsen, til haveforeningerne, at regnvandskloakeringen ikke er

»begrundet i et ønske om forbedrede miljømæssige forhold, men et ønske om at til-

rette den eksisterende spildevandsplan og kloakeringsform, så der kan skaffes en mu-

lighed for bortskaffelse af regnvand inden for lovens rammer«.

Min konklusion, og jeg er beboer i Havebyen Mozart, bliver derfor, at forvaltnin-

gen beslutter en

de jure miljøforanstaltning

til 15 mio. kr. Borgmester Morten Kabell

udtaler således: »Jeg har tidligere kaldt lovgivningen for stiv og usmidig, da det er

lovgivningen, der betyder, at min forvaltning som myndighed skal udstede et påbud

om regnvandskloakering til trods for, at det vil have en begrænset effekt på miljøet.

Den udtalelse står jeg ved.« Kgs. Enghave Bladet, 9.12.2015.

Min og andres kritik af, at denne miljøforanstaltning ikke har en egentlig miljøbeskyt-

tende effekt, bliver altså indrømmet, og beslutningen bliver begrundet med, at Miljø-

beskyttelsesloven er så stiv og usmidig, at forvaltningen er tvunget til at gennemføre

foranstaltningen.

Da borgmester Morten Kabell ydermere har opfordret beboerne til at henvende sig

til ministeren for at få ændret loven (Kgs. Enghave Bladet 9.12.2015), er vejen banet

for dette brev, som ikke må misforstås som en klage – hverken en direkte eller en in-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

direkte – over beslutningen, forvaltningen eller udvalget, men forstås som et spørgs-

mål til ministeren og udvalgsmedlemmerne om, hvorvidt det også er deres opfattelse

som henholdsvis ansvarlig minister og lovgivere, at Miljøbeskyttelsesloven er så stiv

og usmidig, at lokale forhold ikke kan inddrages i et tilstrækkeligt omfang i vurderin-

gen af, hvornår et lovbestemt indgreb må modificeres?

Jeg har i et brev til Teknik- og Miljøudvalget gjort gældende, at udvalget er politisk

medansvarlig for beslutningen, eftersom denne blev truffet på et møde i udvalget, og i

den forbindelse også hævdet, at de politisk valgte udvalgsmedlemmer har et særligt

ansvar for at vurdere niveauet for, hvornår et lovbestemt indgreb må modifceres på

grund af forholdene.

Endelig har jeg hævdet, at en almindelig anerkendt administrativ praksis, som i

dette tilfælde måtte være, ikke at give tilladelse til nedsivning på forurenet jord, altid

må kunne diskuteres i lyset af loven.

(Brev til Teknik- og Miljøudvalget 25.02.2016, vedhæftet som bilag).

Jeg vil nævne tre af flere lokale forhold, som sætter spørgsmålstegn ved nytten af

denne kloakering, og som har fået beboerne til at protestere, og forvaltningen og borg-

mesteren til at undsige projektet.

1) Det sammenhængende røde område på kortet, der gennemskæres af en banegrav, er

forurenet af henholdvis opfyld med bygningsaffald og tidligere losseplads, havefor-

eningsomådet, der skal kloakeres, er farvet mørkerødt, og det blå felt viser størrelsen

på det tagareal, der bliver kloakeret. Effekten bliver, at der kloakeres for 25 % af det

regnvand, der falder på haveforeningsområdet, og 0,5 % af det, der falder på hele det

forurenede område. Altså en meget begrænset effekt.

(Kortet er fra Region Hovedstaden, som svar på et spørgsmål fra mig om størrelses-

forholdet mellem det forurenede område og det område, der skal regnvandskloakeres.

Det mørkeråde og det blå er indlagt af mig ligesom udregningerne er mine).

2) Havebyen blev spildevandskloakeret i 1999, i hvilken forbindelse der blev nedlagt

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

156 faskiner. De havde på dette tidspunkt været i brug i 50 år, hvilket kunne rejse et

yderligere spørgsmål om, hvornår de forurenende stoffer, der forbinder sig med vand,

må formodes at være udvasket! Under alle omstændigheder, så kommer regnvands-

kloakeringen oveni en allerede etableret miljøforanstaltning.

3) Region Hovedstaden bekræftede på et spørgsmål fra mig, at der ingen drikkevands-

interesser er i området. (Mail af 26. januar 2016).

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell svarer som udvalgsformand i mail af

29.02.2016 på de to første af ovennævnte forhold:

»Hertil skal bemærkes, at reglerne i lovgivningen om vurderingen af, om der kan

meddeles nedsivningstilladelse, ikke åbner mulighed for at indregne tidligere forbed-

ringer af de miljømæssige forhold, selvom der er tale om væsentlige forbedringer. Til-

svarende er der heller ikke mulighed for at inddrage nedsivningens størrelse og areal i

forhold til det samlede, forurenede område, uanset hvor lille arealet er i forhold til for-

ureningens udbredelse.«

Svarene illustrerer, at argumentationen for denne miljøforanstaltning hentes i en op-

fattelse af Miljøbeskyttelsesloven som værende stiv og usmidig.

Personlig stiller jeg mig tvivlende overfor at læse en lov på denne måde og mener

ikke, man kan tage udgangspunkt i, at ethvert særligt lokalt forhold skal være nævnt i

loven for at komme i betragtning ved vurderingen af, om et lovbestemte indgreb skal

gennemføres bogstavtro eller tilrettes på grund af de lokale forhold. Jeg har i den for-

bindelse peget på Miljøbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, der, som jeg læser den, anbefa-

ler dels et helhedssyn på den konkrete forurening og dels et hensyn til ressourcefor-

bruget.

Endelig har jeg stillet et spørgsmål om Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om

»forhold af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen«, hvor jeg af Naturstyrelsen

har fået oplyst, at disse bestemmelser kun har betydning i forbindelse med tilsyn og

ikke i forbindelse med tilladelse! (Mail fra Naturstyrelsen af 9. og 10. december

2015).

Mit spørgsmål til ministeren og udvalget handler altså om, hvorvidt man deler Køben-

havns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings opfattelse, at Miljøbeskyttelseslovens

bestemmelser er stive og usmidige og derfor fører til miljøforanstaltninger, som hver-

ken står mål med udgifterne eller indsatsen, og, hvis det er tilfældet, om ministeren el-

ler udvalget så vil tage initiativ til at få ændret loven?

Med venlig hilsen

Vagn Smed

Havebyen Mozart 10

2450 KBH SV

[email protected]

36 455 455

4083 1515

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

Kopi til relevante instanser, herunder dem, der er nævnt i brevet.

Bilag

Vagn Smed

Havebyen Mozart 10

2450 København SV

[email protected]

36 455 455

4083 1515

Havebyen Mozart 25. februar 2016

Brev til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune med kopi til

relevante instanser herunder dem, der er nævnt i brevet.

Kære lokalpolitiker

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune vedtog den 16. juni 2014

Tillæg

nr. 3 til Spildevandsplan 2008,

som påbyder regnvandskloakering i to haveforeninger,

hvor undergrunden er forurenet. Denne miljøforanstaltning har ført til kritik fra have-

foreningerne og er blevet undsagt af både en forvaltningschef og borgmesteren. En af

haveforeningerne, Havebyen Mozart, har udtaget stævning mod kommunen.

Min tilgang er, at Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling til udvalget nok er i

overensstemmelse med den administrative praksis på området, men at udvalget ikke

havde behøvet at tiltræde indstillingen, der påbyder regnvandskloakering i 78 huse i

Havebyen Mozart og 7 huse i Haveforeningen Frederikshøj med henvisning til Miljø-

beskyttelseslovens § 19, der omhandler beskyttelse af jord og grundvand.

De jure miljøbeskyttelse

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell udtaler til Kgs. Enghave Bladet

25.11.2015 (minby.dk): »Jeg er helt enig med dem [beboerne]. De har ret, når de si-

ger, at effekten slet ikke står mål med udgifterne og indsatsen«. Han citeres derudover

for at efterlyse nye spilleregler fra Christiansborg, så det fremadrettet vil være muligt

at undgå lignende tekniske lovliggørelser.

Klimaenhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Lykke Leonardsen, havde alle-

rede i et brev af 25.06.2014 meddelt, at foranstaltningen ikke er »begrundet i et ønske

om forbedrede miljømæssige forhold, men et ønske om at tilrette den eksisterende

spildevandsplan og kloakeringsform, så der kan skaffes en mulighed for bortskaffelse

af regnvand inden for lovens rammer«.

Begge chefer undsiger dermed miljøbeskyttelse som begrundelse for kloakeringen,

selv om miljøbeskyttelse dog er Teknik- og Miljøforvaltningens begrundelse i deres

indstilling, og miljøbeskyttelse er Miljøbeskyttelseslovens formål. Tilbage står en

vedtaget kloakeringsplan til 15 mio. kr., som borgmesteren kalder »en teknisk lovlig-

gørelse« og klimaenhedschefen »en mulighed for bortskaffelse af regnvand inden for

lovens rammer« – altså en

de jure

miljøbeskyttelse.

Af den sparsomme research jeg har lavet, er det som nævnt mit indtryk, at det er al-

mindelig administrativ praksis ikke at tillade nedsivning (brug af faskine) på forure-

nede grunde, men at det i dette tilfælde er indlysende for de to chefer, at et forbud

mod nedsivning (brug af faskine) ikke er et passende svar på de lokale forhold, men

alene retslig nødvendiggjort.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

Men hvad mener de 11 folkevalgte medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget? Kan en

henvisning til juridisk nødvendighed godtages som begrundelse for en kloakering, når

den miljøbeskyttende effekt hverken står mål med udgifterne eller indsatsen?

Borgmester Morten Kabell udtaler den 9.12.2015 også til Kgs. Enghave Bladet: »Jeg

har tidligere kaldt lovgivningen for stiv og usmidig, da det er lovgivningen, der bety-

der, at min forvaltning som myndighed skal udstede et påbud om regnvandskloake-

ring til trods for, at det vil have en begrænset effekt på miljøet. Den udtalelse står jeg

ved.«

Borgmesteren får det her til at lyde, som var der tale om en ufravigelig handling ud-

ført af en færdselsbetjent, men beslutningen om kloakering blev politisk behandlet på

et møde i Teknik- og Miljøudvalget den 16. juni 2014 som

Tillæg nr. 3 til Spilde-

vandsplan 2008,

og derfor har både borgmesteren og udvalget et politisk med-ansvar

for dette påbud om kloakering. Borgmesteren bringer sig med den citerede udtalelse i

skudlinien for selv at have en

stiv

usmidig

opfattelse af sin egen forvaltnings myn-

dighed, for her er der, som jeg ser det, tale om et for den offentlige eller demokratiske

beslutningsproces helt almindeligt og gennemgående træk, som er karakteristisk for

forholdet mellem en forvaltningsbaseret lovtænkning og politisk valgte udvalgsmed-

lemmers stillingtagen, hvor udvalgsmedlemmerne i sidste ende fastlægger

niveauet

for en lovbestemt indgriben – og jeg citerer fra Miljøbeskyttelsesloven § 3: »… med

henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt«.

Nok er forvaltningens indstilling i tråd med administrativ praksis på området, men

man

skal

ikke derfor sætte lighedstegn mellem praksis og lov. Den administrative

praksis skal kunne diskuteres i lyset af loven, og på dette punkt har det politisk valgte

udvalg et særligt ansvar for at fastlægge niveauet for lovebestemt indgriben – ved jf.

Miljøbeskyttelseslovens § 3 at tage »de ydre omgivelsers beskaffenhed« i betragtning

(jf. kortet side 5) »med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest mulig«.

Vil Teknik- og Miljøudvalget forholde sig til dette synspunkt på det politisk valgte

udvalgs særlige ansvar?

»Jeg står også ved min opfordring til grundejerforeningen om at gå til miljøministeren

og bede ministeren ændre på lovgivningen. Jeg tror nemlig, at ministeren er mere lyd-

hør over for en henvendelse fra de grundejere, der er kommet i klemme, end ministe-

ren vil være over for en henvendelse fra mig«, udtaler borgmester Morten Kabell til

Kgs. Enghave Bladet den 9.12.2015. Borgmesteren ser her problemstillingen som en

trivialitet med nogle grundejere, der er kommet i klemme og går til en venstremini-

ster, hvor de forventeligt i en miljøsag får medhold. Det kunne se ud som om, de poli-

tiske skillelinier her spiller en så stor rolle, at Enhedslistens borgmester ikke mener at

kunne rette en anmodning om lempelser i Miljøbeskyttelsesloven til en venstremini-

ster uden at komme i miskredit – så hellere gennemføre en kloakering imod ens egen

overbevisning! Hvorom alting er, så ejes haveforeningsgrundene af Københavns

Kommune, og det nærmeste, man kommer en grundejerforening, må næsten være

Borgerrepræsentationen med dens 7 borgmestre, hvilket næppe kan siges at gøre

borgmesterens politiske dilemma mindre.

Imidlertid, har man den opfattelse, som borgmesteren har, at kloakeringen er nødven-

diggjort af en

stiv

usmidig

lov, må en henvendelse til Folketingets politikere være

absolut påkrævet! Borgmesteren kloakerer for 5 mio. kr. af skatteydermidler og på-

lægger herudover beboerne en regning på 8-10 mio. kr. samtidig med, at han og en af

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

hans forvaltningschefer offentligt tilkendegiver, at kloakeringen dels ikke har en til-

strækkelig miljøbeskyttende effekt, og dels slet ikke er begrundet i en forbedring af

miljøet, men i – hvad jeg vil oversætte til – forvaltningens opfattelse af, at der i hen-

hold til almindelig administrativ praksis

aldrig

kan gives tilladelse til nedsivning på

en forurenet grund. En opfattelse borgmesteren tydeligvis har valgt at forsvare til den

bitre ende.

Kan borgmesteren holde til politisk at gennemføre en

de jure

miljøbeskyttelsesfor-

anstaltning til denne pris og af dette omfang med Miljøbeskyttelsesloven som und-

skyldning – uden selv at gøre et forsøg på at få ændret loven?

Dette spørgsmål stiller jeg hermed videre til udvalget – og tilføjer, kan udvalget

holde til det?

Forhold af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen

Jeg har i et tidligere brev til udvalget hæftet mig ved Miljøbeskyttelseslovens omtale

af »forhold af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen« ud fra den opfattelse, at

der må være en bagatelgrænse i loven. Jeg har spurgt Miljøministeriet, om man der

kunne være mig behjælpelig med en dybere forståelse af dette begreb. Det blev Natur-

styrelsen, som svarede, at man skal skelne mellem kommunen som henholdvis

tilla-

delsesmyndighed

tilsynsmyndighed.

Lovens omtale af

forhold af underordnet be-

tydning

gælder kun, når kommunen optræder som

tilsynsmyndighed!

Det forekommer spidsfindigt, at

forhold af underordnet betydning

sådan kan op-

træde i ét kapitel i loven og være helt fraværende i et andet. Jeg må selvfølgelig aner-

kende det som udtryk for den forvaltningsmæssige praksis på området, men vil dog

mene, at alle lovbestemmelser har en bagatelgrænse, og vil i den forbindelse igen

pege på Miljøbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, hvor det hedder: »Ved bedømmelsen af

omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening

skal der lægges vægt på

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på

disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at be-

grænse spild af ressourcer mest muligt.«

Havebyen har sløjfet 156 faskiner

I forbindelse med forhold af underordnet betydning bør faskiner nævnes. Regnvands-

kloakeringen begrundes reelt i et forbud mod faskiner, forvaltningen kan jo dårligt ar-

gumentere for, at den begrundes i et forbud mod nedsivning, eftersom denne fortsæt-

ter uhindret på 99,5 % af det forurenede areal (jf. kortet side 5) Tankegangen synes at

være, at en regnvandsfaskine koncentrerer vandstrømmen, hvorfor den sammenlignet

med det regnvand, der falder uhindret, øger risikoen for at forurene undergrunden,

men hvad skulle hindre det regnvand, der falder uhindret, i at danne tilsvarende kon-

centrerede løb afhængig af jordbundsforholdende?

Da Havebyen i 1999 blev kloakeret for spildevand, blev der nedlagt rundt regnet

156 faskiner; to for hvert hus med én til spildevand og én til overløb fra septiktank.

Der blev herudover nedlagt 78 septiktanke (principielt lukkede). Altså en ret omfat-

tende mindskelse af nedsivningen, her af forurenet vand, som på dette tidspunkt

havde stået på i 50 år. Denne reduktion i nedsivningen blev opnået ved den allerede

gennemførte kloakering, men den synes ikke at have indgået i miljøregnskabet.

I betragtning af hvor mange år haveforeningsgrundene har været genstand for ned-

sivning af spildevand, toiletskyl og regnvand, dukker der også et spørgsmål op om,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

hvornår de forurenende stoffer er udvaskede? Hertil kommer, at Center for Miljø i et

notat (dokumentnr. 2010-83496) nævner, at ikke alle forurenende stoffer forbinder sig

med vand. Jeg har ikke fundet nogen, der kunne svare på, hvor lang tid der skal gå,

før de forurenende stoffer kan antages at være udvaskede.

Undergrunden under Havebyen består af et svært gennemtrængeligt morænelag, der

skråner ned mod en banegrav, hvorfra der pumpes konstant. Derfor drænes området

med virkning langt ud over haveforeningernes grund, og grundvandstanden er da også

faldet i hele bydelen. Det pumpede vand er ikke mere forurenet, end det er godkendt

til vanding af byens træer. Kunne det tyde på, at der har fundet en vis udvaskning

sted?

Der er således en række spørgsmål, som sår tvivl om nytten af et forbud mod faski-

ner; herunder den vilkårlighed, der må herske i spørgsmålet om, hvornår en nedsiv-

ning danner koncentrerede strømme, det forhold, at på 99,5 % af det forurenede areal

fortsætter nedsivningen uberørt af forbuddet mod faskiner, den allerede gennemførte

kloakerings reduktion i nedsivning som følge af sløjfning af 156 faskiner, udvasknin-

gens varighed og endelig undergrundens beskaffenhed. Disse spørgsmål burde kunne

give anledning til en overvejelse af, om et forbud mod faskiner på dette sted ikke må

vurderes som værende af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen – også af tilla-

delsesmyndigheden.

Vil udvalget overveje forbuddet mod nedsivning (faskiner) i lyset af disse spørgs-

mål?

Tillæg til Lokalplan 430

Endelig så kan tagvandet sive uden faskiner via rør, slanger og render, så det fordeles

i haverne ligesom det regnvand, der ellers falder. Der er flere modeller for denne type

sivning, og der indgår regnvandstønder i dem, hvorfor de også sparer på brugsvand til

havevanding. I en af modellerne er tønden hævet et godt stykke over jorden, så der

kommer tryk på vandet, og en siveslange kan vande overalt i haven efter behov.

Den gennemførte kloakering har som nævnt allerede mindsket nedsivningen, og en

yderlige mindskelse kan opnås ved, at Teknik- og Miljøudvalget vedtager et tillæg til

Lokalplan 430

om, at alle nybygninger fremover skal genbruge regnvand i hushold-

ningen. Det vil også virke besparende på brugsvandet, og spildevandet, det brugte

regnvand, kan løbe ud i den nyligt anlagte kloak uden at sprænge dennes begrænsede

dimensioner. Tidshorisonten vil være lidt længere end ved en kloakering, men samti-

dig vil indgrebet svare bedre til de lokale forhold.

Størrelsesforholdet mellem det forurenede område og den planlagte kloakering

For at få et indtryk af størrelsesforholdet mellem det område, der skal kloakeres, og

det samlede forurenede område, der har været fyld- og losseplads, har jeg spurgt Re-

gion Hovedstaden:

1) Hvor stort er det samlede forurenede areal, der strækker sig fra Fiskerhavnen ved

Sjællandsbroen over Havebyen Mozart, Tippen, og videre til og med – eller et stykke

ind i – Valbyparken?

Svar:

»Jeg har ikke lagt de kortlagte arealer sammen men på vedlagte kort kan du

se arealudbredelsen markeret med rødt. Hvis du har brug for oplysninger om de en-

kelte kortlægninger kan du søge aktindsigt på mail adressen:

[email protected]«

2) Kan Regionen bekræfte, at der ikke i dette område er drikkevandsinteresser?

Svar:

»Ja.«

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

3) Kan regionen oplyse nærmere om den konkrete forurening, der findes under Ha-

vebyen Mozart?

Svar:

»Området er kortlagt på grund af at der har været fyld- og losseplads, de typi-

ske forureningskomponenter er: Olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller, hvilket

også er konstateret i forbindelse med byggeprojekter i området.«

Jeg har fjernet kortets geodætiske markeringer i Havebyen og i den smalle stribe af

Frederikshøj, som skal kloakeres. Kloakeringsområdet fremtræder nu lidt mørkere.

Havebyens areal udgør 43.294 m

, og den samlede tagflade i de berørte haveforenin-

ger udgør ca. 10.375 m

. Den blå firkant svarer til størrelsen af den samlede tagflade,

hvorfra regnvandet skal kloakeres. Denne tagflade, den blå firkant, opsamler ca. 25 %

af det regnvand, der falder i det berørte haveforeningsområde, og ca. 0,5 % af det

regnvand, der falder på hele det forurenede område (det sammenhængende røde felt

på kortet, der gennemskæres af banegraven, og som har været fyld- og lossseplads).

Med spørgsmålet om forureningens art ønskede jeg at få et indtryk af forskelle i foru-

reningsgrad mellem de forskellige delområder. Det er også muligt ved hjælp af de

numre, der står på kortet, men en lidt for stor opgave. Endelig vil området næppe på

noget tidspunkt blive oprenset. Det vil blive for dyrt, og der er, som Region Hoved–

staden bekræfter, ingen drikkevandsinteresser.

Basale forhold, som ikke er afklarede

1) Københavns Kommune er ejer af grunden og lejer den ud til haveforeningerne, og

det er også Københavns Kommune, der har forurenet grunden med opfyld frem til

omkring 1948. I forhold til princippet, at forureneren betaler, burde det derfor have

været begrundet, hvorfor kommunen som grundejer og forurener kun skal betale en

trediedel af de kloakeringsomkostninger, der er begrundet i kommunens forurening af

arealet.

2) Københavns Kommunes rolle som udlejer nævnes heller ikke. Københavns Ejen-

domme har svaret mig (04.03.2014), at lejerne jf. lejekontrakten skal betale, men for-

holdt sig i svaret ikke til lejekontraktens § 9, stk. 3, hvor det hedder: »Lejer hæfter for

eventuel forurening som af lejer er påført det lejede efter lejemålets ikrafttræden

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 340: Henvendelse af 13/3-2016 fra Vagn Smed, København SV om miljøbeskyttelseslovens forbud mod nedsivning af regnvand på forurenet grund

[2010] eller i den tidligere lejeperiode [1948-2010]. Lejer hæfter ikke for forurening,

som er påført det lejede areal før det blev taget i brug til haveforening [1948]«.

Københavns Ejendomme har i anden sammenhæng (16.12.2010) svaret mig: »Det

fremgår udtrykkeligt af lejekontrakten, at lejer ikke hæfter for forurening, som er på-

ført det lejede før det blev taget i brug til haveforening«.

Da regnvandskloakeringen er begrundet i en forurening, fra før det lejede blev taget

i brug til haveforening, burde det have være forklaret, hvordan udlejer kan pålægge

lejerne de omkostninger, der vedrører haveforeningernes areal.

3) Teknik- og Miljøforvaltningen kloakerede Havebyen i 1999 uden kapacitet til

regnvand. I

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2008,

afsnit 5.2.4, hedder det, at det i pla-

nen »er forudsat, at regnvandet kan håndteres lokalt inden for matriklen. I praksis har

dette vist sig ikke at være en mulighed på grund af jordens manglende gennem–træn-

gelighed og ikke mindst det forhold, at haveforeningerne er beliggende på et område,

der tidligere er benyttet til opfyld/losseplads«.

Teknik- og Miljøforvaltningens forudsætning fra 2008, at regnvandet i haveforenin-

gerne kunne håndteres inden for matriklen, holdt altså ikke vand, hvilket kom frem,

da der efter lokalplanens vedtgelse i 2008 skulle gives nedsivningstilladelser, men det

kunne have været forudsagt allerede i februar 1997, da forureningsrapporten for Ha-

vebyen forelå!

Hvorfor jordens manglende gennemtrængelighed pludselig optræder som delbegun-

delse og endda nævnes før forureningen, kan der kun gisnes om. Jorden er jo som

skabt til sivning med sin særegne blanding af gamle cykelstel og smadret porcelæn.

Ansvaret for den manglende regnvandskapacitet i den nyligt anlagte kloak burde have

været fastlagt.

Vil Teknik- og Miljøudvalget tage initiativ til, at de her beskrevne udeladelser nu

bliver trukket frem i lyset?

Forvaltningen og borgmesteren er klatret op i træerne

Forvaltningen har den 2. december udtalt, at den ikke ønsker »at kommentere sagen

yderligere på nuværende tidspunkt«, med henvisning til stævningen, og borgmesteren

udtaler den 9. december 2015, »at han har ikke yderligere kommentarer til sagen, ef-

ter at den er blevet indbragt for domstolene«. Begge udtalelser er citeret fra Kgs. Eng-

have Bladet.

Jeg har i et læserbrev til samme den 13. januar 2015 forklaret, hvorfor jeg finder

forvaltningens og borgmesterens reaktion ude af trit. Stævningen havde nemlig til for-

mål at

hindre,

at kloakeringen bare gik i gang, og at

sikre

tid til at finde en løsning. I

øvrigt blev stævningen sendt allerede den 14.12.2014, oplyser Havebyens formand.

Vil udvalget hjælpe forvaltningen og borgmesteren ned fra træerne?

Med venlig hilsen

Vagn Smed