Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 338
Offentligt
1610327_0001.png
Kemikalier
J.nr. 001-14280
Ref. LMK
Den 12. februar 2016
Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2015 under
Kemikalieindsats 2014-17
Ifølge aftalen af 23. oktober 2013 om ny kemikalieindsats 2014-17 skal der årligt gøres status over
aftalen.
Status for planens gennemførelse - generelt
Størstedelen af initiativerne i Kemikalieindsatsen har et flerårigt sigte, og en række af aktiviteterne
forventes at køre i hele planperioden 2014-2017. De årlige redegørelser har i det lys primært fokus på
væsentlige konkrete resultater og indsatser i det forløbne år.
Status for initiativerne er inddelt efter Kemikalieindsatsens tre overordnede områder:
1. International
indflydelse, 2. Giftfri produkter
og
3. Ressourcer i kredsløb.
I det følgende er
hovedindsatserne, som de er beskrevet i Kemikalieindsatsen,
anført i kursiv
og status er herefter
beskrevet under hver hovedindsats.
Kemikalieindsats 2014-17 kan læses på
www.kemikalieindsatsen.dk
1. International indflydelse
Overordnet:
Danmark arbejder målrettet for at begrænse udsættelsen af vores miljø- og sundhed for
skadelige kemikalier i hverdagen gennem påvirkning af EU kemikalieregulering: REACH, CLP,
detergentforordning, f-gasforordning mv. samt de produktspecifikke områder som f.eks. legetøj,
kosmetik og elektronik
Under REACH- og CLP-forordningerne har medlemslandene mulighed for at igangsætte EU-regulering
af kemiske stoffer. Ligeledes deltager Danmark aktivt i EU’s beslutningsprocesser i bl.a. REACH-
komitéen og det europæiske Kemikalieagentur (ECHA) Medlemsstatskomité (MSC), og medarbejdere
fra Miljøstyrelsen deltager i arbejdet i Kemikalieagenturets videnskabelige komitéer, RAC og SEAC.
I 2015 har Danmark udarbejdet og fremsendt et forslag til EU-begrænsning af anvendelsen af en
polyfluoreret silanforbindelse i visse sprayprodukter til imprægnering af overflader. Undersøgelser i
rottestudier har vist, at brugen af produktet kan resultere i akutte forgiftninger, og giftcentre i flere
lande har rapporteret om forgiftningstilfælde. Forslaget skal nu til behandling i ECHA’s komiteer.
I henhold til REACH skal ECHA vurdere behovet for at foreslå en EU-begrænsning af de fire ftalater
DEHP, DBP, DIBP og BBP. ECHA har inviteret Danmark til at deltage i arbejdet, og der arbejdes pt. på
færdiggørelse af et fælles forslag til EU-begrænsning af brugen af de fire ftalater i forbrugerprodukter til
indendørs brug og produkter, der kan komme i langvarigt kontakt med hud. Forslaget fremsendes i
foråret 2016.
Danmark har endvidere udarbejdet og fremsendt et klassificeringsforslag på ftalaten DINP som
reproduktionsskadeligt, kategori 1B.
Miljøstyrelsen kommenterer løbende på relevante forslag fra andre lande, f.eks. klassificeringsforlag for
biocidet MI/MIT, og forslag til anvendelsesbegrænsning af methanol.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
1610327_0002.png
Endelig deltager medarbejdere fra Miljøstyrelsen i ECHA’s videnskabelige komitéer, RAC
(Risikovurderingskomitéen) og SEAC (den Socio-økonomiske komité), hvor de bl.a. har fungeret som
rapporteurs for forslag til EU-begrænsning af Bisphenol A i kasseboner.
Miljøstyrelsen er også aktiv i de komiteer og arbejdsgrupper i EU, som diskuterer og beslutter regulering
af kemiske stoffer i forbrugerprodukter under Kosmetikforordningen, Legetøjsdirektivet, RoHS
(elektronik) og generel produktsikkerhed. Et væsentligt resultat for 2015 er forbud mod fire ftalater i
elektronik. Danmark har endvidere særligt presset på for regulering af MI i kosmetik og for en
regulering af tatoveringsfarver. Det arbejde fortsætter i 2016.
Hovedindsats:
Danmark arbejder målrettet for optagelse af problematiske stoffer på REACH
kandidatlisten mhp. udfasning og substitution af stofferne
Danske bidrag til EU arbejdet med at få alle relevante stoffer på kandidatlisten
Kommissionen udarbejdede i foråret 2013 sammen med medlemslandene en såkaldt ”SVHC 2020
køreplan” (Substance of Very High Concern) med det formål, at alle relevante særligt problematiske
stoffer er optaget på REACH kandidatlisten senest i 2020. Danmark har også i 2015 deltaget aktivt i
arbejdet under SVHC-Roadmappen. Danmark havde således bl.a. formandskabet i gruppen, der
omhandler optag af kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og mutagene stoffer på kandidatlisten.
Danmark deltog desuden i to ekspertgrupper for henholdsvis hormonforstyrrende stoffer og de mest
miljøfarlige stoffer (PBT – stoffer: Persistente, Bioakkumulerende og Toksiske) samt
koordineringsgruppen for allergifremkaldende stoffer. Ftalaten DCHP er af Sverige i samarbejde med
Danmark foreslået til kandidatlisten i august 2015 med begrundelse i stoffets klassificering som
reproduktionstoksisk i kategori 1B og dets hormonforstyrrende virkning i både mennesker og miljø.
Forslaget blev dog trukket tilbage af Sverige med den begrundelse, at den harmoniserede klassificering
endnu ikke var officielt vedtaget i REACH-Komiteen. Forslaget fremsættes igen primo 2016.
Hovedindsats:
Danmark arbejder for, at kemikalieproducenternes registreringer under REACH
forbedres og udarbejder stofvurderinger af mulige problemkemikalier
Danske stofvurderinger
Danmark fremsendte i 2015 stofvurderinger for fem ftalater og for UV-filteret Benzophenon-3 til ECHA.
For alle seks stoffer er der lavet udkast til beslutninger, som anmoder industrien om at udføre testning
af stofferne for at kunne afgøre, om der er grund til bekymring og dermed regulering for
reproduktionstoksiske og/eller hormonforstyrrende effekter. De endelige beslutninger vedtages i
REACH Medlemsstatskomiteen. Samtidigt blev der startet nye stofvurderinger for fire stoffer
(tetrabromo-bisphenol A; 2,3-epoxypropyl neodecanoat; phenol og BPA epoxyresin). Alle fire stoffer er
fra Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS), og stofvurderingerne sker som opfølgning på de respektive
LOUS-strategier. Disse vurderinger fremsendes i 2016. Endelig blev udkast til beslutninger for to andre
danske stofvurderinger (TGMDA og benzophenon) vedtaget enstemmigt i medlemsstatskomiteen, og de
endelige beslutninger med krav om yderligere testning af stofferne er sendt til industrien.
Miljøstyrelsen kommenterede på 77 % af de andre landes udkast til beslutninger for stofvurderinger.
Tjek af industriens registreringer
ECHA er ansvarlig for at gennemgå industriens registreringer af deres kemikalier under REACH,
herunder industriens forslag til yderligere tests for at sikre, at informationskravene er opfyldt. Danmark
og andre medlemslande bidrager til dette arbejde ved at kommentere ECHA’s udkast til afgørelser og
eventuelt foreslå ændringer. Miljøstyrelsen har prioriteret at bruge færre ressourcer på dette i arbejde i
2015, hvilket skyldes, at der efterhånden er opnået enighed om, hvordan informationskravene under
REACH skal fortolkes inden for forskellige områder, og at der derfor ikke længere er det samme behov
for at kommentere på ECHA’s beslutningsudkast. Miljøstyrelsen kommenterede i 2015 på 9 % af alle
ECHA’s udkast til beslutninger inden for industriens testforslag og på 3 % af beslutningsforslagene for
ECHA’s kontrol af registreringsoplysninger.
Hovedindsats:
Danmark tager aktivt del i det europæiske kontrolsamarbejde
Deltagelse i europæisk og internationalt kontrolsamarbejde, kontrol af REACH og
biocider
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2015 været aktiv i det europæiske tilsynsnetværk, Forum, om
håndhævelse af REACH, CLP (klassificering og mærkning) og PIC (forudgående informationsudveksling
inden eksport af særligt farlige stoffer) ved at deltage i alle netværksmøder, have formandsskabet i
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
arbejdsgruppen om informationsudveksling, deltaget med 2 eksperter i 2 forskellige arbejdsgrupper om
henholdsvis informationsudveksling og om en workshop om kontrol med CLP , og afholdt en workshop
om kontrol af CLP. Herudover har Kemikalieinspektionen deltaget i et fælles pilottilsynsprojekt om
kontrol med anvendelsen af de 2 godkendelsespligtige stoffer, musk xylen og MDA. 34 virksomheder,
som tidligere havde oplyst, at de importerede stofferne, blev kontrolleret. Ingen af virksomhederne
importerede eller anvendte stofferne mere. I det uformelle europæiske kemikalietilsynsnetværk,
CLEEN, har Kemikalieinspektionen deltaget i årets netværksmøde, hvor hovedtemaet var biocider.
Kemikalieinspektionen prioriterer desuden at deltage aktivt i EU's administration- og kontrolgruppers
møder på kosmetikområdet PEMSAC, og på elektronikområdet i ROHS-netværksgruppen.
I nordisk sammenhæng har Kemikalieinspektionen været vært for årets kemikalietilsynsnetværksmøde
under det danske formandskab i 2015. Kontrolområdet er også omfattet af den indgåede aftale om
dansk-svensk kemi-samarbejde, hvor samarbejdet startede op i 2015 med særlig fokus på
tilsynssamarbejde på området forbrugerprodukter og biocider og udveksling af inspektører.
Hovedindsats:
Danmark udvikler værktøjer til at opnå ny viden om farlige kemikalier, herunder
mhp. at virksomheder kan substituere farlige kemikalier i produktionen.
Den danske QSAR database
Den nye danske QSAR-database blev offentliggjort på internettet i november 2015. Databasen
indeholder forudsigelser af en lang række fysisk-kemiske og toksikologiske og økotoksikologiske
egenskaber for omkring 600.000 forskellige stoffer baseret på tre forskellige beregningsmodeller og en
konsensusmodel samt avancerede søgemuligheder og kan bl.a. komme med forudsigelser for, om et stof
er mutagent, allergifremkaldende eller giftigt over for fisk. Databasen indeholder desuden et modul, der
gør det muligt at identificere og screene stoffer, der ligner et givent udgangsstof, hvilket kan anvendes af
virksomheder til at identificere mulige kandidater til substitution. I forbindelse med offentliggørelsen
blev der afholdt en international workshop med deltagelse af virksomheder, konsulenter,
myndighedspersoner og forskere.
Testmetoder til identificering af hormonforstyrrende stoffer
2015 bød på to store fremskridt i forhold til identificering af hormonforstyrrende stoffer. Det nye
udvidede et-generationsstudie blev vedtaget som et datakrav under REACH efter en lang indsats fra bl.a.
de danske myndigheder. Dette studie, som primært er relevant for højtonnagestofferne (over 1000 tons
per år), indeholder særlige undersøgelser af effekter, der kan udløses af hormonforstyrrende stoffer.
Der blev desuden, på baggrund af dansk forarbejde, vedtaget en opdateret OECD test guideline til
screening af reproduktionsskadelige effekter. Opdateringen er af stor vigtighed, da den også åbner
mulighed for at få informationer om nogle hormonforstyrrende effekter som en del af
standardinformationskravene for en del af lavtonnagestofferne under REACH (10-100 tons per år), som
har registreringsfrist i 2018.
Hovedindsats:
Danmark og EU øger tempoet med at godkende biocider og arbejder sammen med
virksomhederne for bæredygtig brug af biocider.
Gennemførelse af biocidforordningen
Der har i 2015 fortsat været særligt fokus på gennemførelsen af den nye biocidforordning, som fik
virkning fra 1. september 2013. Både arbejdet med at risikovurdere aktivstoffer på EU-niveau og
biocidprodukter i Danmark er steget i tempo, og der er også arbejdet videre med at fastlægge
administrative og tekniske retningslinjer for en række detaljerede bestemmelser i forordningen med
betydning for beskyttelsesniveauet, og for at sikre en ensartet godkendelsespraksis mellem EU-landene.
Målet for Danmarks deltagelse i arbejdet har været at sikre et højt beskyttelsesniveau i Danmark og
resten af EU, og dette er bl.a. sket ved at sammen med Tyskland udarbejde en retningslinje for
vurdering af problematiske stoffer. Danmark har i 2015 deltaget i EU-arbejdet med at godkende
aktivstoffer og bl.a. afsluttet risikovurderingen af aktivstoffet triclosan, der viste sig at kunne ophobes i
naturen og skade miljøet. På baggrund af den danske anbefaling var der fuld enighed blandt de andre
EU-lande om at forbyde stoffet i biocidprodukter. Der er i 2015 truffet omkring 40 beslutninger om
aktivstoffer i EU med dansk deltagelse. Det forventes, at tempoet stiger betragteligt i 2016.
Danmark støttede i 2015 sammen med 3 andre lande, Europa-Parlamentet og Rådet den retssag som
Sverige havde anlagt mod Kommissionen for at ikke have fremlagt kriterier til vurdering af, hvornår et
stof er hormonforstyrrende, sådan som biocidforordningen ellers kræver skulle være sket senest 2013.
Kommissionen tabte retssagen i december 2015.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
Information om biocider og biocidreglerne
Miljøstyrelsen har igangsat et informationsprogram rettet mod små og mellemstore danske
virksomheder (SMV’er). Der er i 2015 gennemført en analyse for at afdække, hvordan det danske SMV-
marked ser ud, og hvilke typer af informationer virksomhederne efterspørger, og hvordan fremtidige
informationsaktiviteter kan gennemføres for at nå de relevante virksomheder. På baggrund af analysen
vil der blive gennemført en række aktiviteter også i 2016-2017. Der er især i 2015 fokuseret på at
informere om forordningens krav om at alle aktivstofleverandører skal være registrerede i EU.
Desuden har Miljøstyrelsen fortsat en aktiv borgerrettet informationsindsats på Facebook om brug af
biocider og alternativer i hverdagen, som har vist sig at være meget populær. Sidst i 2015 lanceredes en
ny Bekæmpelsesmiddeldatabase, som kan tilgås via styrelsens hjemmeside. Her kan virksomheder og
borgere orientere sig om, hvilke produkter der er godkendte, og hvordan de må bruges. Miljøstyrelsens
biocidpanel, bestående af en bred kreds af forskellige interessenter, har afholdt to møder i 2015 med
fokus på bl.a. biocidforordningens muligheder for substitution af særligt problematiske stoffer,
desinfektionsmidler som nyt godkendelsesområde og biocidbehandlede artikler.
Bæredygtig anvendelse af biocider
Der blev offentliggjort en rapport om muligheder i det fortsatte arbejde med bæredygtig anvendelse af
biocider. Rapporten giver et overblik over eksisterende løsninger og værktøjer, et bud på prioritering i
forhold til en dansk indsats, anbefaler initiativer på nationalt niveau og initiativer som Danmark bør
søge at påvirke på EU-niveau. Miljøstyrelsen offentliggjorde en forskningsrapport, der viser, at rotte- og
musegifte, såkaldte antikoagulanter, i høj grad spreder sig til smårovdyr i naturen. Forskningsprojektet
var finansieret via bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. På baggrund af rapporten er samarbejdet
med Naturstyrelsen styrket omkring reguleringen af brug af rottegift, og der er også etableret et
partnerskab i regi af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram om giftfri
rottebekæmpelse sammen med bl.a. virksomheder i bekæmperbranchen, forskere og kommuner.
Miljøstyrelsen deltager også aktivt i EU-arbejdet med at udvikle fælles risikobegrænsende
foranstaltninger ved brugen af rottegift.
Hovedindsats:
Dansk viden skal bruges til indflydelse på EU-regulering i forhold til udvikling af
kriterier og fastsættelse af grænseværdier. Samarbejde mellem forskere og myndigheder og ny viden.
Aktiv dansk involvering i EU-arbejdet om kriterier for hormonforstyrrende effekter
Miljøstyrelsen har fortsat deltaget aktivt i EU-arbejdet om fastsættelse af kriterier for identifikation af
hormonforstyrrende stoffer. I forbindelse med EU-Kommissionens konsekvensanalyse af indførelse af
kriterier for hormonforstyrrende stoffer, afgav Miljøstyrelsen i januar 2015 høringssvar i den offentlige
konsultation, hvor Kommissionen indkaldte data til brug for konsekvensanalysen. Danmark
argumenterede for at indføre strengt videnskabelige kriterier, der alene er baseret på fareidentifikation,
og fremsendte blandt andet den nordiske rapport ”Cost of Inaction”, hvori det er beregnet, at de
samfundsmæssige omkostninger ved udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer udgør mindst 4,5 mia.
kr. om året i EU udelukkende som følge af skader på mandlig reproduktion. Hertil kommer andre
mulige effekter, som ikke er medtaget i beregningerne. Rapporten blev udarbejdet af Miljøstyrelsen i
samarbejde med myndigheder fra de andre nordiske lande i 2014.
Samarbejde mellem forskere og myndigheder og opbygning af ny viden.
I 2015 har Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) fortsat det arbejde, der blev igangsat i 2014.
Centrets arbejdsopgaver omfatter 1) videndelingsaktiviteter, som inkluderer kvartalsvise
litteraturopdateringer, afholdelse af videnskabelige workshops og informationsmøder samt ad hoc
rådgivning, og 2) videnopbygningsaktiviteter i form af projekter. Centrets årlige offentlige
informationsmøde blev afholdt den 7. oktober 2015 med over 100 deltagere. Centret har også medvirket
ved forskellige pressekontakter og rådgivning af Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med
arbejdet i EU i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Centrets arbejdsprogram har i 2015 fokuseret på
gennemførelse af de igangværende projekter vedrørende hormonforstyrrende effekter af perfluorerede
stoffer, udsættelse af fostre for hormonforstyrrende stoffer og efterfølgende effekter i teenagepiger, samt
undersøgelser af effekter af hormonforstyrrende stoffer i muslinger og ørreder. Projektet vedrørende
hudoptagelse af hormonforstyrrende stoffer hos unge mænd med en bestemt (filaggrin) mutation er
afsluttet og afrapporteret til styregruppen. Ligeledes er der gennemført et projekt om muligheder for at
lave kvantitative risikovurderinger af udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer.
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
1610327_0005.png
Dansk ekspert til EU
Danmark har frem til juni 2015 haft en national ekspert i EU-Kommissionen, som arbejdede med
hormonforstyrrende stoffer under DG Miljø. Forberedelserne på udstationering af en ny national
ekspert er igangsat.
Hovedindsats:
Kortlægning af stofferne på LOUS skal danne grundlag for indspil til fremtidige
tiltag
LOUS (Listen Over Uønskede Stoffer)
Kortlægning og strategi er udarbejdet for alle stoffer på LOUS. Implementeringen af strategierne er
igangsat og for en del stoffers vedkommende afsluttet. For andre er implementeringstiltag stadig
undervejs. I 2015 har fokus været på af færdiggørelse af kortlægninger og udarbejdelse af strategier for
de sidste 20 stoffer fra listen. Med baggrund i disse er der lavet fem EU-rettede strategier i form af
RMOA’er (Risk Management Option Analysis) med angivelse af, om yderligere tiltag er
hensigtsmæssige. En række implementeringstiltag er igangsat i forhold til strategierne, f.eks. en
undersøgelse af børns udsættelse for kemiske stoffer, særligt opløsningsmidler som toluen, i
børneværelset, kortlægning af den erhvervsmæssige udsættelse for parfumestoffer, afdækning af
årsagerne til fortsat udvikling af nikkelallergi, indsamling af viden om forekomsten af klorparafiner
(SCCP og MCCP) i byggeaffald, udarbejdelse af indkøbsvejledninger i forhold f-gasser, planlægning af en
informationskampagne om parfume til teenagerne, der løber af stablen i foråret 2016, og udarbejdelse af
kvalitetskriterier for udvalgte stoffer.
I 2015 blev der desuden gennemført en ekstern evaluering af LOUS projektet (for perioden frem til
foråret 2015). Konklusionerne i evalueringen indikerer en høj kvalitet i arbejdet, både fagligt og
procesmæssigt, og at inddragelse af interessenter har været professionel, åben og inddragende. Desuden
anføres det, at kortlægningerne kunne have været mere ensartede og tydeligere i deres konklusion.
Som opfølgning på hele projektet forberedes der en faglig afslutningskonference, som finder sted den
28. april 2016. I den forbindelse udarbejdes der også en pjece med en oversigt over nogle af projektets
resultater.
Hovedindsats:
Dansk viden om nanoteknologi skal bidrage til udviklingen af en fælles EU-løsning
Nano
Nano-indsatsen ”Bedre styr på Nano” 2012-2015 blev afsluttet december 2015. Formålet med indsatsen
har været at skabe øget klarhed over brugen og konsekvenserne for forbrugere og miljø ved anvendelsen
af nanomaterialer. Bekendtgørelse om indberetning til Nanoproduktregisteret trådte i kraft juni 2014
med krav om, at virksomhederne indberetter første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20.
juni 2014 til 20. juni 2015. Nanoproduktregisteret er tilgængeligt via Virk.dk og modtager
indberetninger fra importører og producenter om produkter indeholdende nanomaterialer på det
danske marked. Til registeret er der udarbejdet en vejledning, som findes på Miljøstyrelsens
hjemmeside i både dansk og engelsk udgave. Der er oprettet en help desk, der besvarer spørgsmål om
registeret, og der publiceres løbende FAQ’er på Miljøstyrelsens hjemmeside. De i alt 30 gennemførte
projekter under indsatsen har sigtet på at skabe overblik over eksisterende viden samt at tilvejebringe
relevant ny viden for således at skabe et samlet overblik over nanomaterialers betydning for miljø og
forbrugere i Danmark. I 2015 blev der fokuseret på at samle op og konkludere på den viden, som er
blevet genereret i løbet af den 4-årige indsats. Ligeledes er der udarbejdet en kort, sammenfattende
rapport ”Bedre styr på nano – sammenfatning af resultaterne af den 4-årige danske indsats om
nanomaterialer”, som er oversendt til aftalekredsen. Samtlige rapporter er publiceret på Miljøstyrelsens
hjemmeside.
Miljøstyrelsen har i løbet af 2015 været vært for to møder i det tværfaglige netværk om nano, deltaget i
følgegruppen til Dansk Center for Nanosikkerhed og i en særlig arbejdsgruppe om nanomaterialer,
nedsat under Arbejdsmiljørådet. Miljøstyrelsen arrangerede december 2015 en afsluttende workshop
med deltagelse af danske og internationale forskere, myndigheder, virksomheder og NGO’er, hvor også
aftaleparterne bag Kemikalieindsatsen var inviteret.
Link til nano-indsatsen:
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/miljoestyrelsens-
nanoindsats/resultater-af-bedre-styr-paa-nano-indsatsen/
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
1610327_0006.png
Hovedindsats:
Danmark fokuserer globalt på udfasning af problematiske stoffer som
hormonforstyrrende stoffer og på problematiske stoffer i varer
Under partsmødet om den globale kemikaliestrategi Strategic Approach to International Chemicals
Management (SAICM) i september 2015 fokuserede Danmark blandt andet på at få fastlagt yderligere
aktiviteter i forhold til de særligt politisk prioriterede områder om ”Kemikalier i produkter” og
”Hormonforstyrrende stoffer”. Miljøstyrelsen har desuden en repræsentant siddende i UNEP’s
vejledende gruppe om hormonforstyrrende stoffer. Under partmøderne for hhv. Stockholm- og
Rotterdamkonventionen i maj 2015 arbejdede Miljøstyrelsen for yderligere implementering af
konventionerne. For Rotterdamkonventionen var der særligt fokus på optagelsen af yderligere stoffer.
Der var foreslået optagelse af fem stoffer, men der kunne kun opnås enighed om at optage pesticidet
methamidofos. Der blev igen fra få lande blokeret for optagelsen af asbest og paraquat. Under
Stockholmkonventionen var der foreslået optagelse af tre stoffer (pentachlorphenol (PCP),
polychlorerede naftalener (PCN) og hexachlorbutadien (HCBD)). Alle tre stoffer blev optaget, men for
PCP skete optagelsen først efter en afstemning på konferencen. Der blev på konferencen desuden
ophævet en række udtagelser for anvendelsen af PFOS og nedsat en komite, som skal evaluere
konventionens effekt. I forhold til vedtagelsen af FN’s 17 nye bæredygtighedsmål i New York i september
2015 havde Danmark også fokus på at få inkluderet henvisninger til sikker håndtering af kemikalier og
affald. Der blev ikke vedtaget et separat mål om kemikalier, men håndteringen af kemikalier og affald og
nedbringelsen af forurening fra disse indgår i flere undermål, f.eks. målene om bæredygtigt forbrug og
produktion, sundhed, vand og byer.
Beskyttelse af det arktiske område
Danmark har via Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) samarbejdet fortsat arbejdet
med at overvåge problematiske stoffer i Arktis og identificere nye POP stoffer (persistente organiske
miljøgifte) i området. Det består af monitering og screening af stofferne i udvalgte arktiske dyr for at
undersøge, om stofferne ophobes i Grønland. Viden om stoffernes tilstedeværelse i Grønland og Arktis
bidrager til relevante tiltag vedr. regulering og udfasning under de globale aftaler. AMAP data har
blandt andet bidraget til vurderingen af effektiviteten af Stockholmkonventionen, og med data til
Stockholmkonventionens videnskabelige komite (POPRC), som vurderer om nye stoffer bør optages
under konventionen, f.eks. er leveret data om de kortkædede chlorparafiner (SCCP’er), som bl.a.
ophobes i miljøet i Grønland.
2. Giftfri produkter
Hovedindsats:
Miljøstyrelsen undersøger i højere grad om kemikalier i konkrete
forbrugerprodukter udgør en risiko eller hindrer genanvendelse
Undersøgelser forbrugerprodukter
I 2015 har Miljøstyrelsen afsluttet og publiceret otte undersøgelser af forbrugerprodukter. Heraf fem
undersøgelser om kortlægning og risikovurdering af produkter indenfor børneområdet, der indgår som
en del af Børnekemipakken:
1. Børneinstitutioners anvendelse af materialer fra brugte produkter. Undersøgelsen viste, at man skal
tænke sig om i forhold til børnenes udsættelse og som udgangspunkt kun bør anvende materialerne
til et formål, som de oprindeligt var tiltænkt. Der kan være høje koncentrationer af f.eks. bly og
andre problematiske stoffer i brugte materialer.
2. CMR-stoffer i legetøj – kontrol og risikovurdering. Undersøgelsen prioriterede produkter, der
tidligere har vist problemer, så som legetøj, der følger med blade eller magasiner, legetøj, man
trækker i en automat, og generelt produkter i den meget billige ende. CMR-stofferne findes i et bredt
udvalg af legetøjsprodukter, men i koncentrationer som ligger under de tilladte grænser for de
enkelte CMR-stoffer. Der var ingen risiko ved de testede produkter. De indeholder generelt lave
mængder af skadelig kemi, og kemien kommer ikke ud af legetøjet.
3. Ftalater i legetøj og andre børneprodukter. Undersøgelsen viste, at ni produkter ikke overholdt
gældende lovgivning. Af de 35 ’andre børneprodukter’, der blev analyseret for ftalater, indeholdt 10
produkter en eller flere ftalater i koncentrationer over 1 %. Eksponeringen fra de enkelte ftalater i de
enkelte produkter udgjorde ikke en risiko. Den samlede eksponering af flere ftalater med
antiandrogene effekter fra flere forskellige kilder i et realistisk worst-case scenarie kan udgøre en
sundhedsrisiko for 6-årige børn.
4. Polyfluoralkylforbindelser (PFAS) i tekstiler til børn. Undersøgelsen testede regntøj, flyverdragter,
autostole og køreposer. Kortlægningen viste fund af PFAS-stoffer i 15 produkter. Stofferne udgør
ikke en sundhedsmæssig risiko i sig selv i de niveauer børnene udsættes for ved brug af tekstilerne,
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
5.
men det er stadig en god idé at gå efter svanemærkede produkter, eller produkter mærket med EU
Blomsten, for det kan ikke udelukkes, at de kan udgøre en risiko, når børn udsættes for stofferne fra
flere kilder samtidig.
Kemiske stoffer i autostole og andre produkter med tekstil til børn. Undersøgelsens fokus var på
produkter til små børn i alderen 0-3 år. Små børn er særligt udsatte, da de ofte tygger og sutter på
genstande eller er i berøring med produkterne i længere tid - f.eks. når de ligger eller sidder i en
autostol. Tre produkter (en autostol, bæresele og en liftmadras) viste sig at udgøre en risiko pga.
afgivelse af en eller flere af tre chlorerede flammehæmmere, der kan være kræftfremkaldende.
Desuden blev der fundet for høje værdier af ftalaten, DIDP, og indikationer for azofarvestof i to
forskellige autostole. Salget af produkterne blev stoppet.
Endvidere er der gennemført en vurdering af følgende produktområder: UV-filtre, lugt fra el-
sparepærer, konserveringsmidler i kosmetiske produkter samt methylisothiazolinon i
forbrugerprodukter. Resultaterne fra rapporterne anvendes dels som bidrag til indspil til EU-arbejde
med restriktioner, f.eks. om forbud mod MI eller andre konserveringsmidler og dels til at give
forbrugerrettede råd i Danmark. F.eks. er de vurderede sparepærer indsendt af bekymrede forbrugere,
fordi de lugtede ubehageligt. Miljøstyrelsen har i 2015 arbejdet videre med at fremme en fælles metode i
EU om, hvordan man skal vurdere risikoen af kemikalier i produkter. Der er udarbejdet en vejledning,
fordi det igennem de indberetninger, der kommer fra alle EU-lande til et fælles rapporteringssystem –
RAPEX – om forbrugerprodukter, der udgør en risiko, er blevet klart, at landene har forskellige tilgange
og dermed resultater til vurderingerne.
Miljøstyrelsen har i 2015 igangsat fem nye undersøgelser om kortlægning og risikovurdering af
forbrugerprodukter indenfor bl.a. børneområdet, som afsluttes løbende i 2016. Det drejer sig om visse
allergifremkaldende stoffer i legetøj og kosmetik, undersøgelse af børnetæpper, afgasning fra levende
lys, migration af ftalater og et forprojekt om 3D-printere.
Hovedindsats:
Produkter til børn og unge kontrolleres effektivt og undersøges for, om de er
problematiske for børnene
Kontrol af børnekemi, herunder særligt fokus på produkter fra tredjelande
Kemikalieinspektionen har i 2015 gennemført syv tilsynskampagner med særlig fokus på børn, unge og
de ufødte børn under
Børnekemiindsats 2013-2016.
Tilsynsåret var primært målrettet tøj, tekstiler og
sko til børn og unge, herunder specielt produkter fra tredjelande.
Kampagnerne fordelte sig på:
Nitrosaminer og nitroserbare stoffer i balloner
Indholdet af ftalater og bly i vedhæng til looms
Udklædningstøj til fastelavn
Tekstiler til sovemiljøet
Overtøj
Sko
Containerkontrol af importeret tøj, tekstiler og sko – fra tredjelande.
Containerkontrollen blev gennemført i samarbejde med SKAT og Sikkerhedsstyrelsen. Resultaterne af
tilsynskampagnerne er tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Link til Børnekemi 2015 – kontrolindsatsen: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/tilsyn-
og-haandhaevelse/tilsynskampagner/boernekemi-kontrolindsatsen-2015/
Hovedindsats:
Videncenter for Allergi forlænges i perioden 2014-2017 for at samle og formidle
viden, som kan danne grundlag for forebyggelse af allergi, herunder regulering
Videncenter for Allergi
Videncenter for Allergi er placeret på Gentofte Hospital, og er en af Region Hovedstadens Global
Excellence Centre udnævnt først i 2010 og genudnævnt i 2014 på baggrund af en international
bedømmelse. Videncenteret administrerer det nationale overvågningssystem for allergi over for kemiske
stoffer. Det fungerer på baggrund af indberetninger fra speciallæger i hudsygdomme og hudafdelinger
fordelt i landet. Antallet af rapporter har været stigende gennem årene, og i 2015 blev der indrapporteret
mere end 6.000 tilfælde. Videncenter for Allergi har gennemført en række projekter med henblik på at
generere ny viden. I 2015 blev denne viden publiceret i 48 videnskabelige artikler om allergi,
risikofaktorer og forebyggelse og 1 ph.d. afhandling. De videnskabelige artikler handler blandt andet om
konserveringsmidlet MI, som er årsag til en epidemi af kontaktallergi i Europa med mindst 1.000 nye
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
1610327_0008.png
tilfælde af allergi i Danmark forårsaget af kosmetiske produkter og maling. I flere år har det været
diskuteret i EU, om MI forsat skal være tilladt i kosmetik, specielt har der ikke været enighed om,
hvorvidt det kan fortsat anvendes i flydende sæber. Videncenter for Allergi har sammen med svenske
forskere påvist i eksperimenter, at alle med MI-allergi får allergiske symptomer ved brug af flydende
sæbe med MI i. Dette er data, som indgår i den vurdering, som Kommissionen aktuelt foretager.
Krom er en anden hyppig årsag til allergi, og frigivelse af krom fra læder blev forbudt i EU i 2013 på
dansk forslag. Videncenter for Allergi har udviklet en spottest, som på få minutter kan afsløre, om krom
frigives fra metal eller læderprodukter, man er i kontakt med, og derved hjælpe med at identificere
kilder til svært vedvarende allergisk eksem. Forebyggelse af parfumeallergi diskuteres fortsat
internationalt, og i 2015 gennemførte Videncenter for Allergi en undersøgelse af livskvalitet blandt
patienter med parfumeallergi i flere europæiske lande. De første resultater ventes i løbet af 2016.
En tredjedel af de videnskabelige artikler er udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske
og amerikanske forskere. Videncenterets forskere er medlem af forskellige nationale og internationale
komiteer fx i EU, hvilket giver mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden
faglig viden. Videncenter for Allergi har i 2015 blandt andet haft 134 henvendelser fra journalister, 50
fra firmaer, 87 fra myndigheder og 148 fra borgere om allergi over for kemiske stoffer.
Link til videncenterets hjemmeside:
http://www.videncenterforallergi.dk/
Hovedindsats:
Forbrugerne informeres på nye måder, så de kan træffe oplyste valg om produkter
med kemikalier. Der er fokus på samarbejde til udvikling af miljørigtige produkter.
Informationsstrategi
Miljøstyrelsen har i 2015 fortsat indsatsen indenfor rammerne af strategien for forbruger-
kommunikation for perioden 2014-2017. Visionen er, at forbrugerne skal kunne træffe oplyste og
miljøvenlige valg om kemikalierne i deres hverdag. Det sker ved at bringe viden af høj faglig kvalitet i
spil på relevante og utraditionelle måder, så forbrugerne gives nem adgang til letforståelig information
om risikoen ved skadelige kemikalier.
Forbrugerinformation/samarbejder
Efter ønske fra hudlæger er der udarbejdet materiale til forbrugerne om indberetning af uønskede
virkninger fra hverdagsprodukter som kosmetik, tekstiler, rengøringsmidler og legetøj.
http://mst.dk/borger/kemikalier-i-hverdagen/indberet-gener/
Som opfølgning på LOUS-strategien om parfumestoffer er der igangsat adfærdsmålinger af unge pigers
brug af parfumerede produkter. Formålet med at prioritere den målgruppe er, at de i den alder netop er
i gang med at lægge deres vaner for fremtiden. Informationsindsatsen lanceres i starten af 2016.
I efteråret 2015 gennemførte Miljøstyrelsen en forbrugerkampagne for at gøre forbrugerne
opmærksomme på den nye faremærkning, som er indført med CLP forordningen og endelig
implementeret i juni 2015. Kampagnens budskaber (”Undgå ulykker. Vend beholderen. Læs etiketten”)
blev spredt via partnerskaber med detailhandelen, via digital annoncering og sociale medier (Facebook),
via en YouTube film med Peter Mygind som ambassadør og via MSTs egen hjemmeside og PR.
Kampagnen baseredes tillige på nudging.
I efteråret 2015 afholdtes en fælles Nordisk Workshop om risikokommunikation, hvor det blev klart, at
landene med fordel kan drage nytte af hinandens erfaringer.
Partnerskab for tekstiler blev afsluttet i 2015. En større involveringsproces gennem flere år af
virksomheder, brancheorganisationer, myndigheder, designere, undervisningsinstitutioner mv.
resulterede i en vejledning til tekstilindustrien med det formål bedre at kunne håndtere leverandørernes
anvendelse af kemi i tekstilproduktionen. Vejledningen er offentliggjort på Dansk Mode & Textils
hjemmeside. Resultatet var desuden en projektskitse til et teknologisk udviklingsprojekt om at anvende
havvand i indfarvningen af tekstiler.
Undervisningsmateriale
Gennem samarbejde med Sex & Samfund er der publiceret materiale til forskellige niveauer i
folkeskolen om kemikalier i produkter og for de ældste klasser også opgaver, der skal få de unge til at
overveje mulige sammenhænge til fertilitet. Materialet er en del af Uge 6-kampagnen om
seksualundervisning.
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
I 2015 lancerede MST et web-baseret undervisningsmateriale ”MaybeBaby” til gymnasierne om faktorer,
der kan påvirke fertiliteten. Materialet er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og
Fødevarestyrelsen og med en bred interessentinddragelse af bl.a. gymnasieelever og undervisere. Link
til kampagnens hjemmeside: http://maybebaby.dk/
I Nordisk regi har Miljøstyrelsen bidraget til at udvikle en hjemmeside til brug for undervisning om
faremærkerne i folkeskolen (”Hannas hus”, www.hannashus.dk). Dette projekt blev finansieret af
Nordisk Ministerråd, og hjemmesiden er tilgængelig på alle de nordiske sprog. Der er blevet lavet en
mindre PR indsats for at promovere hjemmesiden med digital annoncering på folkeskolen.dk og med en
nyhed bragt i forskellige online nyhedsbreve for lærere. Der er givet tilsagn om midler til videreudvikling
af hjemmesiden i 2016.
Facebook
Miljøstyrelsens Facebookside om Hverdagskemi kører videre og vurderes at være en god kanal til at
komme ud med relevante korte budskaber om kemi i hverdagens produkter. Det er en populær
informationskanal med 20.000 brugere, som også bruges til at sprede de løbende kampagner om f.eks.
energisparepærer, gravide og kemi og nye krav om faremærker. Der er gennemført
oplysningskampagner om nye krav om faremærker både til virksomheder og forbrugere, således at
forbrugerne er opmærksomme på at håndtere kemiske produkter sikkert.
Flere miljømærkede produkter og tjenester
Miljøstyrelsens resultatkontrakt med Dansk Standard/Miljømærkning Danmark omfatter den daglige
miljømærkeadministration i Danmark mht. licensansøgning, kontrol og tilsyn, information og
markedsføring og kriterieudvikling. Hovedansvaret for disse aktiviteter ligger hos Miljømærkning
Danmark. Produkter med EU Blomsten og Svanemærket er blandt de produkter på markedet, der har
den mindste miljøpåvirkning i hele produktets livscyklus. Miljømærkerne har fokus på at substituere
miljøfarlige og problematiske kemikalier i produktionen og i det miljømærkede produkt. Miljømærkede
produkter er en nem måde for forbrugerne at træffe et miljørigtigt produktvalg i købssituationen.
Miljøstyrelsen har også i 2015 skubbet på udviklingen mod flere miljømærkede produkter og tjenester
ved at udbyde konsulentmidler til virksomheders miljømærkning af produkter eller virksomheden selv.
De første projekter er afsluttet i 2015 og resulterede i 13 ny svanemærkede butikker, mens de øvrige
afsluttes i 2016. En svanemærket butik skal bl.a. have et højt udbud af miljømærkede og økologiske
produkter, og reducere affaldsmængden og forbruget af el og vand i butikken. Omsætningen af
svanemærkede produkter og tjenesteydelser i Danmark var i 2014 mere end 7 mia. kr.
Hovedindsats:
Der etableres et nyt Kemikalieforum til facilitering af dialog mellem interessenter,
sikre kommunikation og pege på nye løsninger
Kemikalieforum er nedsat som led i Kemikalieindsatsen 2014-17 efter ønske fra interessenterne på
kemikalieområdet. Medlemmerne er miljø- og fødevareministeren, miljøordførerne i Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg, DI, Dansk Erhverv, Plastindustrien, Brancheforeningen SPT, Forbrugerrådet
TÆNK, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Videncenter for Allergi, Center for
Hormonforstyrrende Stoffer, Danmarks Tekniske Universitet, Miljømærkning Danmark, CO-Industri, 3
F, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Kemikalieforums
hovedformål er dialog, videndeling og samarbejde. Det har bl.a. været hensigten at forsøge at skabe en
”lukket-rum-relation” mellem interessenterne på kemikalieområdet med henblik på muligheden for at
finde nye fælles fodslag. Kemikalieforum har i 2015 fundet fælles fodslag: Med udgangspunkt i
miljøministerens REACH UP initiativ, jf. ovenfor, og på baggrund af oplæg fra en ad hoc arbejdsgruppe
bestående af DI, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK og Det Økologiske Råd har Kemikalieforum
udarbejdet et fælles brev -OutREACH UP. Kemikalieforums brev påpeger de samme problemstillinger
som REACH UP-brevet om den manglende fremdrift i EU’s kemikaliearbejde. Brevet er sendt til
Kommissionen og til ECHA, og Kemikalieforums medlemmer kan sende det til deres europæiske
samarbejdspartnere, som kan bruge det til at lægge pres på Kommissionen fra deres side. På den måde
bliver der lagt krydspres på Kommissionen på tværs af interessenter og på tværs af medlemsstater.
Ifølge forretningsordenen er formandskabet rullende. Miljøministeren startede med at have
formandskabet i 2014 og afholdt 2 møder. DI, ved miljøpolitisk chef Karin Klitgaard, overtog
formandskabet fra 1. januar 2015 og har holdt 2 møder. Det første møde omhandlede OutREACH UP-
brevet og substitution af medicinsk udstyr med ftalater. Det andet møde blev afholdt som heldagsmøde
med virksomhedsbesøg hos BASF i Ballerup med emnet hormonforstyrrende stoffer. Miljøstyrelsen har
i december 2015 gennemført en midtvejsevaluering af Kemikalieforum blandt forummets medlemmer
undtaget ordførerne. Evalueringen viser stor tilfredshed med, at Kemikalieforum i praksis styrker
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
1610327_0010.png
videndeling, dialog og samarbejde på kemikalieområdet – også helt konkret med fælles udspil. 93,3 pct.
af de af Kemikalieforums medlemmer, som deltog i undersøgelsen oplever således, at forummet har
levet op til målsætningen. 6,7 pct. (1 svar) har ikke konkret forholdt sig til spørgsmålet, men giver ikke
udtryk for utilfredshed.
Hovedindsats:
Særlig fokus på information om regler til små- og mellemstore virksomheder. Dialog
og samarbejde med bl.a. netværk og brancher for at give målrettet og lettilgængelig information
Øget kommunikation til producenter og importører
Miljøstyrelsen har lavet 2 målrettede informationsindsatser til små- og mellemstore virksomheder om
reglerne inden for kosmetik (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-saerlige-
produkter/kosmetik/)
og elektronik (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-
saerlige-produkter/kemi-i-elektronik/) Indsatserne er blevet til gennem dialog med brancherne.
Indsatsen er en del af Børnekemipakken. Der er gennemført eftermålinger af informationskampagnerne
til virksomheder fra 2014 om legetøj (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-
saerlige-produkter/legetoej/)
og tekstiler (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-
paa-saerlige-produkter/tekstiler-til-boern/). Miljøstyrelsen har i 2015 gennemført
informationskampagne til små og mellemstore virksomheder om registreringspligten under REACH
forordningen. Kampagnen søgte at nå ud til mindre virksomheder, der ikke forventes at have megen
viden om REACH, og gøre opmærksom på, at de skal tjekke, om der er registreringspligt for kemiske
stoffer i deres varer. Samtidig advares de om, at det kan være nødvendigt at gå i gang med det praktiske
arbejde allerede nu, selv for de virksomheder der først har endelig registreringsfrist i 2018.
Informationen blev udbredt via annoncer og artikler i relevante medier (fagtidsskrifter mv.) og blev
koordineret med en ny opdateret hjemmeside på mst.dk med særlig fokus på registreringspligten under
REACH (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/reach/registrering/).
Hovedindsats:
Øget fokus på samarbejde om kontrol mellem myndigheder, f.eks. SKAT og
Sikkerhedsstyrelsen
Nationalt samarbejde om markedsovervågning
Kemikalieinspektionen deltager aktivt i det danske Markedsovervågningsudvalg og udvalgets
arbejdsgruppe, Produktsikkerhedsnetværket. I 2015 har det særligt været prioriteret at fortsætte
samarbejdet med Sikkerhedsstyrelsen og SKAT om kontrollen med produkter til børn og unge, jf.
ovenfor om arbejdet med initiativer for sikre produkter til børn. Kemikalieinspektionen har i 2015
samarbejdet med Arbejdstilsynet om tilsynet med REACH og CLP i en tilsynskampagne om spraydåser,
som anvendes i autobranchen. I 2015 startede samarbejdet mellem Kemikalieinspektionen,
Naturstyrelsen og kommunerne om kontrol med brugen af biocidholdige produkter til rottebekæmpelse,
jf. ovenfor.
3. Ressourcer i kredsløb
Hovedindsats:
Der skal i højere grad ske en prioriteret indsats på tværs af kemikalieområdet og
andre områder, f.eks. ressource- og affaldsområdet.
Problematiske kemikalier var i 2015 et fokusområde under det Miljøteknologiske Udviklings og
Demonstrationsprogram (MUDP). Der blev givet tilsagn om tilskud på 3,7 mio. kr. til
udviklingsprojekter i danske virksomheder, som kan føre til reduktion af problematiske kemikalier i
produkter og produktion. Der blev i 2015 gennemført et projekt om børneinstitutioners anvendelse af
materialer fra brugte produkter. Som det fremgår ovenfor, pegede rapporten på, at man skal bruge
materialerne med omtanke i forhold til børnenes udsættelse og som udgangspunkt kun bør anvende
materialerne til et formål, som de oprindeligt var tiltænkt. Der kan være høje koncentrationer af f.eks.
bly og andre problematiske stoffer i brugte materialer.
Europa-Kommissionen fremlagde december 2015 en pakke om Cirkulær økonomi. I handlingsplanen
understreges den tætte forbindelse mellem øget brug af sekundære råvarer og kemikaliereguleringen, og
Kommissionen vil igangsætte en analyse af og konkrete forslag til at håndtere samspillet mellem
reguleringen af kemikalier, produkter og affald. Miljøstyrelsen har fulgt arbejdet frem til fremlæggelsen
og vil også i 2016 prioritere arbejdet for at sikre et fortsat højt beskyttelsesniveau i forbindelse med
anvendelse af såvel primære som sekundærer råvarer.
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 338: Skriftlig redegørelse af 12. februar 2016 for status på aktiviteter gennemført i 2015 under Kemikalieindsats 2014-17, fra miljø- og fødevareministeren
Globalt er der arbejdet målrettet for at fortsætte det tættere samarbejde i kemikalier og affald, fx i
konventionsregi. Dette er også kommet til udtryk i vedtagelsen af FN’s nye globale bæredygtighedsmål
(SDG). Danmark havde flere prioriteter i forhold til de nye mål, herunder bæredygtigt forbrug og
produktion, og det lykkedes at få vedtaget et selvstændigt mål om dette
Hovedindsats:
Etablering af en ny facilitet til fremme viden om substitution af problematiske
kemikalier med mindre farlige kemikalier eller helt andre løsninger.
Substitutionspartnerskabet ”Kemi i kredsløb”
Som et vigtigt led i regeringens kemikalieindsats finansierer Miljøstyrelsen med godt 13 mio. kr. over
fire år et tværgående partnerskab (”Kemi i kredsløb”), der kan hjælpe danske virksomheder med at
udfase skadelige stoffer i alt fra møbeltekstiler til medicinsk udstyr. Partnerskabet blev lanceret i
december 2014, og har i løbet af 2015 etableret sig med en hjemmeside med en ressourceplatform, hvor
der bliver adgang til beslutningsværktøjer og on-line kurser, efterhånden som de udvikles. Herudover
udgiver partnerskabet et nyhedsbrev, og der er nedsat et crowdsurfing-panel af eksperter, som
virksomheder kan bruge til at få ideer og inspiration til konkrete substitutionsopgaver. I 2015 afholdt
partnerskabet 2 temamøder om henholdsvis substitution af ftalater og skadelig kemi i tekstiler.
Målgruppen var en bred vifte af små og mellemstore virksomheder. Under partnerskabet igangsættes
konkrete virksomhedsprojekter, hvor virksomheder arbejder med konkrete substitutioner med støtte fra
partnerskabet. Den første ansøgning til virksomhedsprojekt om konkret substitution blev fremsendt
ultimo 2015.
11