Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 9. marts 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 771/2008
om fastlæggelse af regler for Det Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg med hensyn til organisation og
procedurer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-Komitéen den 16. marts 2016.
Forslaget vurderes generelt ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan generelt støtte forslaget. Regeringen vil arbejde for, at det i forslaget præciseres, at
Kemikalieagenturets direktør berigtiger den oprindelige afgørelse i henhold til den indgåede mindelige aftale,
idet man i sidste instans accepterer forslaget eller det kompromis der kan opnås enighed om. Regeringen vil
ligeledes arbejde for, at medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af en stofvurdering, er berettiget til
at intervenere i en eventuel klagesag over afgørelser vedrørende samme stofvurdering uden at skulle
begrunde dette yderligere.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
ww.mfvm.dk