MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 7/3-16 fra Danmarks Naturfredningsforening om orientering om Natur- og Miljøklager i 2015

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 327
Offentligt

Fakta om

natur- og miljøklager

Sådan fungerer klagesystemet

Klagesystemet er en integreret del af dansk natur- og miljølovgivning og en del af den

værdikæde der handler om god håndhævelse og forståelse for lovgivningen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser tillægges desuden betydning for den løbende

fortolkning af lovgivningen og dermed for, om lovgivningen virker efter hensigten.

Dermed bidrager de tabte sager også til helheden.

I forbindelse med debatten om strukturreformen blev klagesystemet og organisatio-

nernes indsats flere gange fremhævet af regeringen, som garanten for at reformens

omfattende decentralisering af opgaverne til kommunerne ville være uproblematisk.

Tilsvarende fremhæver miljøministeriets såkaldte ”sektoranalyse” klagesystemets be-

tydning for retssikkerhed og ensartet forvaltning landet over.

Tidligere miljøministre, herunder Connie Hedegaard og Karen Elleman, har understre-

get behovet for at inddrage befolkningen i naturforvaltningen som frivillige naturvog-

tere. Og det er netop det arbejde, de grønne organisationer udfører systematisk og

lokalt hvor tingene sker.

Derfor klager vi

Så sent som i 2013 anbefalede Natur- og Landbrugskommissionen at give naturen et

markant løft.

Men allerede i 2001 fastslog det bredt sammensatte "Wilhjelmudvalg" at: "kvaliteten

af Danmarks natur har aldrig været så ringe som nu". Den udvikling har Danmark for-

pligtet sig til at vende i løbet af få år – i forhold til FN-konventionen om biologisk

mangfoldighed, og i forhold til EU, hvis direktiver stiller krav om ”gunstig bevarings-

status” og ”god økologisk tilstand”.

Set i forhold til samfundets forholdsvis beskedne indsats for at genoprette tabte na-

tur- og miljøværdier har de tusindvis af enkeltafgørelser som primært kommunerne

træffer, meget stor betydning for naturen og miljøet.

De handler ikke om flotte visioner om ny natur og snore der skal klippes over, men

om at passe på den natur vi har – mens vi har den – og sikre mulighederne for at op-

leve den. Hver for sig syner enkeltafgørelserne måske ikke af meget, men tilsammen

kan de udgøre forskellen mellem fremgang og tilbagegang.

Det koster klageindsatsen for Danmarks Naturfredningsforening

De fleste klager koster 500 kr. i ”klagesagsgebyr”.

Danmarks Naturfredningsforening investerer tusindvis af frivillige timer og flere millio-

ner kroner hvert år i arbejdet med sagerne – dem der aldrig blev til en klage, de

vundne og de tabte - mere end 10.000 kr. for hver sag.

Så meget klager Danmarks Naturfredningsforening

På årsbasis forholder Danmarks Naturfredningsforening sig rundt regnet til 15.000

afgørelser og planer. Dokumenterne systematiseres og lægges på foreningens intra-

net. Her vurderes de af lokale aktive bosiddende i den pågældende kommune, og ef-

ter behov i et samspil med ansatte specialister.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 7/3-16 fra Danmarks Naturfredningsforening om orientering om Natur- og Miljøklager i 2015

De ca. 15.000 afgørelser resulterede i 2015 i 198 påklagede sager.

Af 184 afgjorte klager i 2015 blev 100 vundet eller delvist vundet, 63 tabt og 21 ikke

realitetsbehandlet – altså medhold i 61 % af de realitetsbehandlede klager. Scorings-

procenten svarer til resultaterne fra de foregående år.

Natur- og Miljøklagenævnet modtog i 2014 i alt 2002 klager, jf. nævnets nyeste års-

rapport. Danmarks Naturfredningsforening klager udgør derfor kun en lille del af næv-

nets samlede sagsmængde. Vi har til gengæld en høj "scoringsprocent" - hvis vi

sammenligner med den gennemsnitlige score for de klager Natur- og Miljøklagenæv-

net behandler: I 2014 gav nævnet medhold i 30 % af klagerne, ikke-medhold i 50 %

af klagerne og afviste 20 % af klagerne (herunder 5 % gebyrafvisning).

Hvem klager ellers?

De fleste sager indbringes af lodsejere, naboer eller andre med personlig interesse i

sagerne. Staten er også klageberettiget, men det er påfaldende, at kun et fåtal af de

sager hvor miljøorganisationernes sager har påvist fejl i de kommunale afgørelser, er

påklaget af staten.

Internationalt forbillede

I juni 1998 underskrev 34 nationer på dansk initiativ Århuskonventionen. Den forplig-

ter blandt andet til at sikre borgere og miljøorganisationer ”Access to justice”.

Det tolker vi i Danmark som uhindret adgang til at indbringe sager for klagenævnene

– i stedet for tidskrævende og dyre sager ved de egentlige domstole. I den sammen-

hæng er det trist, at regeringen som en del af vækstplanen fra november 2015 igen

arbejder på at øge klagegebyrerne.

Konstruktivt medspil

De grønne organisationer har medvirket til at indstillet 21 medlemmer til Natur- og

Miljøklagenævns såkaldte visitationsudvalg.

Organisationernes medspil på linje med erhvervsorganisationernes er dermed aner-

kendt som en forudsætning for nævnets alsidige belysning af de sager der indbringes.

Dokumentation

I Danmarks Naturfredningsforening sætter vi en ære i transparens og dokumentation.

Arbejdet med lokale sager dokumenteres løbende og årligt på:

www.dn.dk/klagesager

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 7/3-16 fra Danmarks Naturfredningsforening om orientering om Natur- og Miljøklager i 2015

Vundet eller tabt? Til gavn for naturen!

MKN-130-00007 : En udvidelse af landbrugsproduktionen og en stor gyllebeholder på kanten

af Skjern Å – naturgenoprettet for 283 mill. kr. En vundet sag til gavn for naturen.

NKN-131-00555 : Søen blev tømt for vand og opdyrket idet kommunen fastslog, at søen ikke

var omfattet af naturbeskyttelsesloven. Denne beslutning kan ikke påklages – en tabt sag der

afslørede lovens begrænsninger.

Danmarks Naturfredningsforening er den største frivillige natur- og miljøorganisation

i Danmark. Vi er 125.000 medlemmer og har 95 lokalafdelinger landet over. I mere

end 100 år har Danmarks Naturfredningsforening været naturens stemme. Vi kæm-

per for et bæredygtigt og grønt Danmark med en rig natur og et rent og sundt miljø

til gavn og glæde for os alle – også i fremtiden. Danmarks Naturfredningsforening er

ikke på finansloven, men finansierer vores virksomhed gennem medlemsbidrag,

projektmidler og donationer | www.dn.dk