Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 7. marts 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret notat om Forslag til Kommissionsforordning om
fornyet godkendelse af Glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler
(komitesag).
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7.-8. marts
2016.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i
Danmark.
Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for Glyphosat
med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af Glyphosat, idet
man arbejder for, at det stilles som godkendelsesbetingelse, at alle sprøjtemidler undersøges for deres
effekter på arveanlæggene, eller at ansøgerne på anden måde sandsynliggør, at sprøjtemidlerne ikke har
effekter på arveanlæggene. Endvidere vil regeringen arbejde for, at en eventuel forlængelse bliver så kort som
mulig som udtryk for et forsigtighedsprincip.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
ww.mfvm.dk