Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK 29. februar 2016
Opfordring til at inddrage Conservation Agriculture i Landbrugspakken
Normalt bryster vi danskere os af at være længere fremme og bedre til at tænke nyt end stort set alle andre
nationer. Herunder også når det gælder landbruget. Men vi vover at udfordre det selvbillede.
For er vi faktuelt længere fremme, når det gælder dyrkning af landbrugsjord på den mest bæredygtige
måde?
Nej, for kulstofindholdet i landbrugsjorden er faldende, hvilket er en kæmpe udfordring for
planteproduktionen på sigt. En oplagt løsning, som kun ganske få danske landmænd praktiserer, er
dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA), der:
får mest muligt ud af mindst muligt
efterlader mindst muligt fodaftryk
bruger mindst fossilt brændstof både pr. hektar og pr. ton afgrøde
lagrer CO2 i jorden som kulstof
øger landbrugsjordens sundhed
giver størst mulig biodiversitet i agerlandet