Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 318
Offentligt
1606968_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 3. marts 2016
Sagsnummer: 2016-2590
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering udkast til samrådstale om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
14. marts 2016, hvor der ikke afholdes samråd.
Esben Lunde Larsen
/Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Udkast til samrådstale til ikke-afholdt samråd om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
1606968_0002.png
Den 3. marts 2016
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål XX
stillet den XX. februar 2016 af Rene Christensen (DF).
Samrådsspørgsmål XX:
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende
dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Der er tale om en relativt let dagsorden til rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 14. marts, og alle punkter er til orientering.
1.
-
Det første punkt er
markedssituationen for
landbrugsvarer,
hvor der særligt i mælke- og
svinekødssektoren fortsat er lave priser. Der er et stort pres fra
især Frankrig for yderligere markedstiltag. Grundlæggende er det
vigtigt, at vi holder fast i den fælles landbrugspolitik og det indre
marked. Derfor er øget national statsstøtte eller hindringer for
det indre marked den helt forkerte vej at gå.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Udkast til samrådstale til ikke-afholdt samråd om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
-
Jeg vil prøve at gå igennem nogle af de ideer, der er præsenteret.
Når det kommer til udbudsstyring eller produktionskvoter, så
skal det ikke genindføres. Det vil stride imod de sidste 20 års
reformer af landbrugspolitikken. Det samme gælder
eksportrestitutioner, som også fjernes med WTO-aftalen.
Kommissionen har dog oplyst, at der teoretisk set kunne være
mulighed for at anvende det i enkelte sektorer frem til 2020.
-
Støtte til privat oplagring er et instrument, som har været i brug
både for svinekød og mælk. Det er en del af markedsordningen
fra 2013. Det skal bruges forsigtigt, men det kan være nødvendigt
at anvende midlertidigt. En forhøjelse af interventionsprisen for
mælk ville jeg derimod være bekymret for kunne lede til store
lagre af mælkepulver. Det kan dermed indebære en risiko for et
senere krav om genindførelse af mælkekvoter eller lignende
udbudsstyring.
-
Der er andre medlemslande, som ønsker endnu en krisepakke
med ekstra direkte støtte til landmændene. Det hjælper ikke
tilstrækkeligt, da det ender med at blive meget små beløb for den
enkelte landmand. Vi er også nødt til overordnet at forholde os
til, at der er et meget stramt budget i EU.
-
Hovedprioriteten fra dansk side er, at vi både fra
medlemslandenes og Kommissionens side arbejder aktivt på
markedsåbninger på tredjelandes markeder for her igennem at
øge efterspørgslen og landmændenes afregningspriser. Det tager
tid, men nye afsætningsmuligheder er helt afgørende, hvis dansk
og europæisk landbrug skal komme igennem den vanskelige
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Udkast til samrådstale til ikke-afholdt samråd om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
1606968_0004.png
markedssituation. Samtidig skal vi sammen med Kommissionen
fortsætte med at løse de konkrete forhindringer for landbrugs- og
fødevareeksporten, der desværre findes selv i de tilfælde, hvor der
er indgået handelsaftaler. Og jeg vil gentage, at Kommissionen
bør arbejde langt mere aktivt på at finde en løsning på de russiske
veterinære restriktioner.
2.
-
Punkt 2 er en drøftelse af
finansielle instrumenter
i forhold
til landbrugs- og fødevaresektoren. Det er et eksempel på, at der
kan være brug for nytænkning i landbrugspolitikken. Derfor er
det rigtig godt, at Kommissionen forsøger at lancere nye
finansielle instrumenter også uden for landbrugspolitikken. Det
vigtige for os er, at det bliver så markedsbaseret, effektivt og
ubureaukratisk som muligt.
-
De finansielle instrumenter dækker over et bredt spektrum som
lån, garantier, tilskud til forsikringspræmier, futures med mere.
En future er en aftale om køb og salg af et produkt til en fastsat
pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Det er også et område, som
Kommissionens Task Force for landbrug vil se på og eventuelt
komme med anbefalinger om til efteråret.
-
Set i lyset af de store prisfald kan drøftelsen også komme ind på
forsikring til at afbøde udsvingene. Det er jeg åben overfor at
drøfte, men det skal selvfølgelig holdes sammen med de
eksisterende støtteinstrumenter, hvor vi bruger et stort budget på
direkte indkomststøtte til landmændene. Den amerikanske
landbrugspolitik har anvendt forsikringsordninger, hvilket, nogle
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Udkast til samrådstale til ikke-afholdt samråd om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
1606968_0005.png
også mener, bør indgå i overvejelserne om den fremtidige
europæiske landbrugspolitik efter 2020.
3.
-
Punkt 3 handler om
fiskeriet efter tobis i 2016.
Vi har fra
dansk side bedt om at få punktet på dagsordenen. Det er meget
vigtigt, at vi sikrer os, at forslaget bliver vedtaget inden
fiskesæsonen starter 1. april. Derfor har vi ikke taget nogen
chance. Desværre er den biologiske rådgivning ikke særlig positiv
i år. Det gælder også det vigtige forvaltningsområde 1 – Dogger
banke – hvor der kun sættes en monitereringskvote på 5.000
tons. Sidste år var kvoten på 133.000 tons i område 1.
-
Vi støtter, at fiskerimulighederne for tobis fastsættes i
overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Vi arbejder
også for, at der etableres et realtidsmoniteringsfiskeri i område 1
fra den 15. april til den 6. maj 2016, og at den endelige kvote for
dette område fastsættes ud fra resultaterne af dette fiskeri.
4.
-
Punkt 4 er rådskonklusioner om
fiskeripartnerskabsaftaler
baseret på en særberetning fra Revisionsretten. Fra dansk side
har vi fokus på de elementer, som vi generelt fremhæver i forhold
til fiskeripartnerskabsaftaler såsom bæredygtighed og
menneskerettigheder. Det falder fint i tråd med
rådskonklusionerne om fiskeripartnerskabsaftaler vedtaget under
det danske EU formandskab i 2012.
5.
-
Punkt 5 er rådskonklusioner i forhold til
bæredygtig handel
med tømmer - FLEGT
baseret på en særberetning fra
Revisionsretten. Grundlæggende er FLEGT et forsøg på at sikre
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 318: Udkast til samrådstale til ikke-afholdt samråd om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
1606968_0006.png
en mere bæredygtig handel med tømmer ved at styrke
tredjelandenes forvaltning og kontrol med skovhugst. Desværre
er der ikke nået store resultater endnu. Derfor ser vi også frem til,
at ordningen skal evalueres af Kommissionen.
-
Der er ikke nogle punkter under
siden sidst.
5