Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 309
Offentligt
1604763_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 26. februar 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til
Kommissionsforordning om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler (komitesag).
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7.-8. marts
2016.
Forslaget påvirker miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt.
Regeringen mener, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
Triasulfuron med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler (komitesag)
1604763_0002.png
Miljøstyrelsen/P&G
MFVM 041
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG
om Forslag til Kommissionsforordning om ikke-fornyet godkendelse af
Triasulfuron i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttel-
sesmidler (komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet Triasulfuron ikke gives fornyet godkendelse i
henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver
vedtaget, vil det betyde, at stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer, og at
stoffet ikke må indgå i godkendte midler i Danmark.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af
midler med dette aktivstof skal trækkes tilbage.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder den 7.-8. marts 2016.
Forslaget påvirker miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt.
Regeringen mener, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte
anvendelsesområder for Triasulfuron med de foreslåede risikobegrænsende
foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ikke-fornyet
godkendelse af Triasulfuron.
Baggrund
Et foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing
Regulation (EU) No SANTE/12484/2015.. of … concerning the non-renewal of approval of
the active substance Triasulfuron in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of
the European Parliament and the Council concerning the placing of plant protection
products on the market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No
540/2011” er fremsendt til medlemsstaterne.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler (komitesag)
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel
14 og 20, som fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen,
og at Kommissionen skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke-fornyet
godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er foretaget.
Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 28.-29. januar
2016.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planer, Dyr,
Fødevarer og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et
ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage
forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en
positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder den 7.-8. marts 2016.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet Triasulfuron
iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i
mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske
Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget.
Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at ikke-
forny godkendelsen af aktivstoffet iht. forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har
vurderingen af aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det
ikke kan antages, at aktivstoffet opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-4 i forordning
1107/2009 for godkendelse, dvs. at der er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler (komitesag)
1604763_0004.png
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Anvendelsesområde
Triasulfuron
Bekæmpelse af ukrudt i vintersæd.
Stoffet har ikke været til høring i Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og
Restkoncentrationer heraf, da EFSA eller Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt
at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet Triasulfuron er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive slettet fra bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor
ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med Triasulfuron i Danmark.
2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af
midler med dette aktivstof skal trækkes tilbage. Forslaget har derudover ingen
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det har
heller ikke konsekvenser for EU’s budget.
3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget medfører marginale administrative konsekvenser for erhvervslivet, da
plantebeskyttelsesmidler indeholdende Triasulfuron ved en ikke-godkendelse ikke
længere må markedsføres og sælges i Danmark. Der har ikke været salg af produktet i
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af Triasulfuron iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler (komitesag)
1604763_0005.png
2014 og 2015, og det vurderes derfor, at forslaget ikke har væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Konsekvenser for miljøbeskyttelse
Det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet i EU og Danmark positivt, da
stoffet på nuværende tidspunkt er godkendt, men ikke vil forblive godkendt i EU, hvis
forslaget vedtages.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget den 15.-19. februar 2016. Der har
ingen høringssvar været.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
EU-vurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at stoffet kan være skadeligt for
arveanlæggene. Da denne potentielle skadevirkning ikke er endelig afklaret, kan
risikovurderingen for sprøjteførere, arbejdere, forbipasserende og beboere ikke
foretages, og der kan derfor ikke vises sikker anvendelse af stoffet for så vidt angår
human sundhed.
EU-vurderingen viser endvidere, at der er risiko for udvaskning til grundvand.
Triasulfuron udgør desuden en uacceptabel risiko for vandplanter selv med maksimal
brug af risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at stoffet ikke opfylder kriterierne for
godkendelse iht. i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
og at der hverken er vist sikker anvendelse for så vidt angår human sundhed eller miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om ikke-fornyet godkendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4