Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 301
Offentligt
1604203_0001.png
Sorø 24.02.2016
Kære Miljø- og Fødevareminister, dyrevelfærdsordfører, og udvalgsmedlemmer,
Vi har tidligere gentagende gange skrevet til jer, og gjort jer opmærksom på de urimelige
lange sagsbehandlingstider, fejl mv. der er i forbindelse med hundelovssagerne.
Lige nu har vi en principiel sag, som omhandler hundelovens §1b ulovlig race, samt
omvendt bevisbyrde og som var berammet i Østre Landsret d. 2 marts 2016. Sagen er nu
omberammet til d. 28 Juni 2016 kl. 9:30
De 2 hunde Frigg og Marley, som sagen omhandler har nu siddet interneret i 19 måneder,
og vil inden sagen er afsluttet i landsretten have siddet i 2 år. Ikke alene er det under alt
kritik i forhold til dyrevelfærden, men det er også helt urimeligt, at lade 2 ulykkelige
hundeejere sidde på pinebænken i så lang tid. Og det er ikke fordi at retten har været
langsommelige, men også politiet har været rigtig længe om sagsbehandlingen.
Vores retssystem er på ingen måder gearet til den slags sager, som omhandler levende
væsner og der er stor risiko for, at hundene tager varig skade, og ikke ville kunne fungerer
i samfundet, når de kommer hjem igen, hvilket vi naturligvis forventer at de kommer. Men
hvad er det for hunde, som ejerne får hjem igen?
Dansk Dyrlægeforening, har også tidligere forsøgt at gøre opmærksom på problemerne i
en pressemeddelelse udsendt d. 29.01.2015 hvor de b.la. skrev
”I forbindelse med revisionen af Hundeloven er det blevet muligt at få en sagkyndig
vurdering af hunde, der af adfærdsmæssige årsager ellers skal aflives. I mellemtiden er
hunden i politiets varetægt, men der mangler klare retningslinjer for, hvor længe hunden
på den måde kan sidde indespærret.
- Det er et stort dyrevelfærdsmæssigt problem, at hunde risikerer at sidde indespærret i
længere tid, mens de venter på afgørelse om, hvorvidt de er farlige eller ej. Alene den
langvarige indespærring i fremmede omgivelser kan give hunden adfærdsmæssige
problemer, forklarer formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende
Hund, Kat og Smådyr, dyrlæge Karina Ryborg. ”
https://www.ddd.dk/nyheder/presse/Sider/regleromhundepolitiet.aspx
Det lader desværre ikke til, at det tages alvorligt. Hundene sidder halve, hele og flere år og
afventer deres skæbner, imens de sidder indelukket i en lille boks, hvor de iflg. Loven er
berettiget til hele 15 min. daglig menneskelig kontakt.
Vi har set hunde der er lyssky, håndsky, har muskelatrofi (manglende muskler), sår, mv.
fordi de ikke bliver aktiveret, og bare står dag ud og dag ind, i en lille boks, som på ingen
måde giver dem den stimuli som de har behov for.
Så er det muligt, at ministeriet flere gange har skrevet, at internaterne skal leve op til
gældende love og regler, men faktum er at de er forældet, og at politiet mener at 15 min.
menneskelig kontakt om dagen er godt nok.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 301: Henvendelse af 24/2-16 fra Foreningen Fair Dog om principiel hundelovssag for Østre Landsret, samt urimelig lange interneringstider
1604203_0002.png
Det er også muligt, at ministeriet mener, at det er helt op til hundeejerne om de vil lade
deres hunde gennemgå en sådan sag. Men når man som borger føler sig krænket, eller
sigtet for noget som de ikke er enig i og deres kæreste eje og ”familiemedlem”, rives fra
dem, så er det helt naturligt at borgerne søger retfærdighed via retssystemet i håb om en
fair behandling, og retfærdig rettergang. Men under processen, gennemgår de en
følelsesmæssig rutchetur, og retssikkerheden er stort set ikke eksisterende og de opdager,
at vores retssystem desværre ikke er gearet til disse sager, alt imens deres hunde sygner
hen i en lille boks, på et internat.
Det er hverken fair, retfærdigt eller et retssystem som det danske værdigt. Ej heller kan vi
være bekendt, at behandle hunde på den måde. Hunde som aldrig har gjort nogen
fortræd, men som har et udseende, som nogen finder ”forkert”. Det er simpelthen helt
urimeligt og sørgeligt, at man lader den slags ske i dagens Danmark og bare lader stå til.
Vi er klar over, at det ikke er så længe siden at loven blev revideret, men vi er også godt
klar over at en masse information manglede under revideringen, og at man ikke tog med,
hvordan loven rent faktisk fungerer, eller ikke fungerer i praksis. Man hørte desværre ikke
de parter, der har med loven at gøre til dagligt, og dermed erfaring med hvad der virker og
hvad der ikke virker.
Vi håber at politikerne, vil være villige til at se på loven igen og nedsætte et nyt hundevalg,
med parter der ved noget om loven og hunde, så vi kan få en lov der har fokus det helt
rigtige sted, som fungerer og som nedbringer antallet af bid og problemhunde/ejere.
Det er også vores håb, at de 2 hunde Frigg og Marley kan komme hjem NU, da de ikke
længere er bevismateriale, ej heller har de nogensinde gjort noget og ejerene har udvist
stor tålmodighed og samarbejdsvillighed overfor alle i deres sag. Det er helt urimeligt, at
lade de stakkels hunde sidde længere i en lille kold boks og lade ejerne sidde på
pinebænken så længe.
Med venlig hilsen
Charlotte Andersson
Formand for Foreningen Fair Dog
Juridisk rådgiver og adfærdsterapeut.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 301: Henvendelse af 24/2-16 fra Foreningen Fair Dog om principiel hundelovssag for Østre Landsret, samt urimelig lange interneringstider
1604203_0003.png
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 301: Henvendelse af 24/2-16 fra Foreningen Fair Dog om principiel hundelovssag for Østre Landsret, samt urimelig lange interneringstider
1604203_0004.png