Christiansborg
Prins Jørgens Gård 1
1218 København
Sorø 26.01.2016
Vedr.: Lange sagsbehandlingstider, ressourcespild, samt ineffektiv og fejlagtig
sagsbehandling
Kære Miljø- og Fødevare minister, Justitsminister, dyrevelfærdsordfører og
udvalgsmedlemmer,
Vi har tidligere ved flere lejligheder gjort opmærksom på problemerne i hundelovssagerne
og desværre må vi konstaterer, at problemerne absolut ikke er blevet mindre med tiden.
Ikke alene fungerer hundeloven ikke i praksis. Antallet af hundebid er ikke blevet mindre,
heller ikke de alvorlige af dem. Antallet af uansvarlige hundeejere, er heller ikke blevet
mindre, tværtimod ser vi at mange anskaffer sig nye hunderacer/blandinger, og
problemerne flytter med dem, og dermed går det nu ud over nye hunderacer/blandinger,
som vi nu ser i bidsagerne, samt i sager om hensynsløs adfærd overfor andre, både med
og uden hunde.
Hundeloven som vi har i dag, er ikke forebyggende, ej heller har den fokus på de
uansvarlige hundeejere. Hundeloven straffer hundene og ikke de uansvarlige hundeejere,
som bare kan anskaffe sig en ny hund og så starter problemerne forfra.
Derudover er der store problemer med sagsbehandlingen af hundelovssagerne, hvilket har
enorme konsekvenser for både hunde og ejere. Det kan ikke være rigtigt, at hundene
sidder i halve og hele år og afventer deres afgørelse i sagerne. Det har det store
konsekvenser for ejerne og hundene tager også skade.
Der er stor risiko for, at vi med den behandling som hundene kommer under i
hundelovssagerne skaber hunde, som ikke kan begå sig i samfundet når de sendes hjem
igen. Det kan umuligt være lovgivers hensigt, at skabe potentiel ”farlige” hunde, som er det
der kan være resultatet efter lange interneringsophold.
Vi har siden 2010 haft over 500 hundelovssager, desværre. Det har givet foreningen stor
indsigt i hvordan hundeloven fungerer i praksis og de problemer der er med
sagsbehandlingen. Det er vores erfaring, at når politiet laver deres rokeringer af
medarbejder, skal vi hver gang starte forfra med de nye medarbejdere, som ingen erfaring
har i hundeloven, forvaltningsloven og sagsgangen for disse sager og derfor ofte begår
fejl, som har betydning for sagsbehandlingstiderne, samt udfaldet af sagerne.
Det betyder at sagerne trækker ud i langdrag og at vi skal påklage selve
sagsbehandlingen, for at få noget så simpelt som sagsakterne i en sag. Derudover ser vi
tolkninger af loven og hundeadfærd, som hverken er faglige, saglige eller i tråd med
noterne til hundeloven, som de helt tydeligt ikke har læst.