Bilag 1.
Debatindlæg, Altinget indsendt 4. februar 2016
Grav ikke grøfter, men byg broer!
Mange drænede marker i ådale og omkring fjorde har sat sig så meget, at de ikke længere kan
dyrkes rentabelt. Tag dem ud af intensiv landbrugsdrift og læg dem ud til naturenge og
vådområder igen. Miljøministeren bør gribe muligheden for en win-win-situation.
Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening
Mange landmænd beklager sig i disse måneder over, at deres drænede og lavtliggende marker
”forsumper” efter årtiers dyrkning. Det er en helt naturlig udvikling, efter at tusindvis af
tørveholdige engjorde i forrige århundrede blev drænet og opdyrket med statsstøtte for adskillige
100 millioner kroner. I de seneste 200 år er 95-98 pct. af vådområderne i agerlandet således fyldt
op eller drænet væk. Dengang vidste de landbrugskyndige rådgivere, afvandings-ingeniører og
lodsejere udmærket, at de ”indvundne” marker havde en begrænset levetid, før de ikke længere
kunne dyrkes. For efterhånden som tiden går, omsættes jordens organiske materiale nemlig, fordi
luftens ilt med den sænkede grundvandstand får fri adgang til tørvelagene, og jorden sætter sig,
nogle steder over 1 meter.
Når klimaforandringerne så samtidigt har medført, at det regner 25 pct. mere i dag end for 150 år
siden, ja så er det ikke underligt, at mange lavtliggende marker står under vand en stor del af året.
Kravene fra landmænd og nogle politikere er bedre vandløbsvedligeholdelse, og miljø- og
fødevareminister Eva Kjer Hansen har sendt kommunerne et hyrdebrev, hvor hun opfordrer
kommunerne til at rense vandløbene bedre op. Flere folketingspolitikere har endog i ramme alvor
foreslået, at Danmarks naturligt slyngede vandløb i stedet skal ændres til afvandingskanaler for
landbruget.
Øget grødeskæring, dybere grøfter og ny-dræning af de fugtige arealer er ikke vejen frem. Det
løser absolut ikke problemerne. Det er tid til at erkende, at mange af de lavtliggende marker nu
må opgives, for de er slet ikke rentable at dyrke og bliver det ikke igen. Det er derfor lige til
højrebenet for miljø-og fødevareministeren i den kommende Naturpakke at lancere en plan for,
hvordan landmænd kan slippe af med de dårlige og urentable lavbundsarealer, og så engnaturen
igen kan få et løft. Et sådan initiativ vil også have positive effekter på klimaet, når resterne af
tørven i jorden ikke længere omsættes. Samtidig kan lavbundsområderne flere steder forberedes
som klimabassiner, der i perioder med kraftig nedbør kan tilbageholde noget af det vand, der
ellers vil kunne oversvømme byer nedstrøms.