Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 292
Offentligt
1602589_0001.png
22. februar 2016
Indbydelse til Folketingets Miljøudvalg
Det vil glæde direktør Trine Richter, at se Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til et
besøg hos Green Solution House, der er Bornholms nye bæredygtige hotel- og
konferencecenter.
Green Solution House er en om- og udbygning af det tidligere Hotel Ryttergården og
er placeret på Strandvejen i Rønne.
Trine Richter vil gerne vise udvalget, hvordan man kan bygge og renovere
bæredygtigt og samtidig bevare komfort og luksus.
Besøget kan finde sted i forbindelse med dette års Folkemøde eller efter udvalgets
eget ønske.
Projektet er baseret på Active House principperne for komfort, dagslys og energi
samt vugge-til-vugge-princippet (cradle-to-cradle).
Princippet om genbrug og minimering af affald fra vugge-til-vugge omfatter både
renovering af bygninger og nybyggeri, eftersom Green Solution House dels
genanvender materialer og dels har indkøbt nye elementer, som er bæredygtige.
Ganske kort fungerer huset således:
Energi kommer fra solceller i facaden og tagkonstruktionen.
Varmt brugsvand til hotelkøkkenet og gulvvarme i konferencesalene kommer
fra et stort solvandvarmeanlæg.
Husets spildevand renses med alger i et biologisk vandrensningsanlæg.
Køkkenaffaldet behandles ved 700 grader i et pyrolyse-anlæg, hvorefter der
skabes gødning (biochar) der bliver brugt hotellets køkkenhave. Energi og
varme skabt i processen genanvendes i hotellets drift.
Alle hotellets møbler er ikke bare blevet skiftet ud med nye. De er bevaret og
istandsat, for at gøre op med ”brug og smid ud” mentaliteten.
Hvis udvalget kan finde to timer i forbindelse med Folkemødet, kan der laves et
program der omfatter rundvisning afsluttende med frokost.
Venlig hilsen
Green Solution House