NOTAT
Kemikalieinspektionen
J.nr. 001-14202
Ref. lissh/depal
Den 9. februar 2016
Notat om bøder ved opbevaring, brug (anvendelse) og salg af ulovlige
pesticider hos forhandlere og landmænd
Notatet gennemgår Miljøstyrelsens og NaturErhvervstyrelsens politisager
vedrørende overtrædelse af reglerne om opbevaring, brug (anvendelse) og salg af
pesticider hos både forhandlere og landmænd i årene 2012 - 2015. Notatet er
vedlagt bilag indeholdende bødeoversigt med angivelse af bødestørrelser.
Reglerne om sanktionsfastsættelse
Overtrædelse af reglerne om besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, som findes i
gældende bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse
1
§ 22, kan straffes med bøde efter
strafbestemmelse i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 62, stk. 1, nr. 8.
Overtrædelse af reglerne om opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, som findes i
bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 25, kan straffes med bøde efter
strafbestemmelse i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 62, stk. 1, nr. 10.
Overtrædelse af reglerne om brug (anvendelse) af plantebeskyttelsesmidler, som
findes i plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 28, stk. 1, kan straffes med
bøde efter strafbestemmelse i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 62, stk. 1,
nr. 24.
Overtrædelse af reglerne om salg af plantebeskyttelsesmidler, som findes i
bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 19 og i
plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 28, stk. 1, kan straffes med bøde
efter strafbestemmelse i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 62, stk. 1, nr. 4, 5,
24 og 25.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller
fremkaldt fare for skade på menneskers eller dyrs sundhed eller er voldt skade
eller fremkaldt fare for skade på miljøet, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende
selv eller andre, jf. bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 62, stk. 2, nr. 1-3.
Der kan udmåles en skærpet straf ved overtrædelse af reglerne om anvendelse og
besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse
med udøvelsen af erhverv, og der foreligger omstændigheder, som nævnt i
kemikalielovens § 59, stk. 2.
(kemikalielovens § 59, stk. 6)
1
Bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæmpelsesmidler