Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 283
Offentligt
1599784_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. februar 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-
Fiskerikontrolagentur, KOM (2015) 669.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 283: Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur, KOM (2015) 669, fra miljø- og fødevareministeren
1599784_0002.png
NaturErhvervstyrelsen/Departementet
Sags.nr.: 16-7143-000001/ 2016-1598
Dato: 11. februar 2016
MFVM 29
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur
KOM (2015) 669
Resumé
Som led i oprettelsen af et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning har Kommissionen fremsat forslag
om ændring af forordningen om etablering af et europæisk agentur til fiskerikontrol. Forslaget udvider det
europæiske fiskerikontrolagenturs kommissorium til at omfatte et samarbejde med det europæiske agentur for
grænse- og kystbevogtning og det allerede eksisterende europæiske agentur for søfartssikkerhed. Samarbejdet
mellem de tre agenturer har til formål at støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtsfunktioner,
gennem levering af tjenester, oplysninger, udstyr og træning og gennem koordination af
flerformålsoperationer. Samarbejdet om kystvagtsfunktioner omfatter deling af oplysninger, levering af
overvågnings- og kommunikationstjenester, kapacitetsopbygning og kapacitetsdeling. Det europæiske
fiskerikontrolagenturs understøttelse af de nationale myndigheder skal ske på nationalt niveau og EU-niveau
samt internationalt, hvor det er relevant. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet
i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 669 af 15. december 2015 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-
Fiskerikontrolagentur. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. december 2015. Forslaget er modtaget i en dansk
sprogudgave fra rådssekretariatet den 18. januar 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget om ændring af forordningen om etablering af et europæisk agentur til fiskerikontrol indgår som en del
af Kommissionens samlede grænsepakke fremsat den 15. december 2015. Grænsepakken har til formål at sikre en
integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt
sikkerhedsniveau i EU samtidig med, at den fri bevægelighed for personer opretholdes.
Grænsepakken omfatter, udover nærværende forslag, følgende lovgivningsinitiativer:
Forslag til forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267; KOM (2015) 671,
Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 [Schengen-grænsekodeksen] for så vidt angår en
styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser; KOM (2015) 670
Forslag til en forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; KOM (2015) 668
Forslag om ændring af forordning 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssikkerhed
(EMSA); KOM (2015) 667
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 283: Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur, KOM (2015) 669, fra miljø- og fødevareministeren
De første tre forslag hører under Udlændinge-, integrations- og boligministeriet mens forslaget om ændring af
søfartssikkerhedsagenturet, hører under Erhvervs-og Vækstministeriet.
De indholdsmæssige ændringer i forslaget om ændring af fiskerikontrolagenturet, er identiske med de foreslåede
ændringer om søfartssikkerhedsagenturet og de foreslåede bestemmelser i forordningen om det europæiske
agentur for grænse- og kystbevogtning. Forslaget om ændring af fiskerikontrolagenturet hører under Miljø-og
Fødevareministeriets ressort.
Det bemærkes, at der af de relevante myndigheder udarbejdes særskilte grund- og nærhedsnotater for så vidt
angår de enkelte forslag.
Formål og indhold
Formålet med den samlede grænsepakke om et styrket europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner er at
forbedre samarbejdet og koordinationen mellem de relevante EU-agenturer, dvs. det europæiske agentur for
grænse- og kystbevogtning (EBCGA), det europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) og
fiskerikontrolagenturet (EFCA), så agenturerne kan levere mere effektive og omkostningseffektive tjenester til de
nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner.
Nærværende forslag vedrører en ændring af forordningen om fiskerikontrolagenturet til at omfatte et samarbejde
med det europæiske agentur for grænse- og kystbevogtning og det europæiske agentur for søfartssikkerhed for at
støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner. Det skal ske ved at levere tjenester, oplysninger,
udstyr og træning samt ved at koordinere flerformålsoperationer.
Fiskerikontrolagenturet skal samarbejde på nationalt niveau og EU-niveau og på internationalt niveau, hvor det
er relevant. På det internationale niveau bemærkes det, at fiskerikontrolagenturets erfaringer med bekæmpelsen
af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU fiskeri) i international sammenhæng er relevant for den
europæiske kystvagts kapacitet og grænsekontrol.
Samarbejdet omfatter deling af indsamlede og analyserede data fra skibsrapporteringssystemer, levering af
overvågnings- og kommunikationstjenester, kapacitetsopbygning i form af vejledninger, anbefalinger og
information om bedste praksis såvel som ved at støtte træning og udveksling af personale og kapacitetsdeling
gennem planlægning og gennemførelse af flerformålsoperationer, deling af aktiver og andre kompetencer på
tværs af sektorer og grænser.
De nærmere betingelser for samarbejdet på kystvagtfunktioner for fiskerikontrolagenturet med det europæiske
agentur for grænse- og kystbevogtning og det europæiske agentur for søfartssikkerhed vil blive fastlagt i en
samarbejdsordning i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturerne.
Kommissionen kan i form af en henstilling fastlægge en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om
kystvagtfunktioner med retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling af oplysninger og
samarbejde på nationalt, EU og internationalt niveau, hvor det er relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg,
der er ledende udvalg for behandlingen af forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Fiskeriloven, jf. bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014) især §
10, er det lovgivningsmæssige danske grundlag for gennemførelsen af ovennævnte forslag. Der er ikke yderligere
national gennemførelseslovgivning.
Side 2/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 283: Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur, KOM (2015) 669, fra miljø- og fødevareministeren
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det skal bemærkes, at NaturErhvervstyrelsen
kun har hjemmel til at udføre fiskerikontrol. Blandt kystvagtsfunktionerne varetages grænsekontrollen i Danmark
af Politiet.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle, eller administrative konsekvenser ud over
indvirkningen på EU’s budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 30,1 mio. € (224,6 mio. kr.) i
perioden 2017 – 2020 i 2015-priser. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved
programmet på ca. 0,6 mio. € (knapt 4,5 mio. kr.) i perioden 2017 - 2020. Forslaget skønnes ikke at have
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget har ingen nævneværdige erhvervsøkonomiske
konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauer i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger. Den samlede grænsepakke forventes drøftet i Rådet
(Retlige og Indre Anliggender).
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig overordnet positivt til grænsepakken, idet det umiddelbart vurderes, at grænsepakken
respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer.
Regeringen forholder sig generelt positivt til forslaget om ændring af fiskerikontrolagenturet som en del af
Kommissionens samlede grænsepakke, idet man lægger vægt på, at det europæiske fiskerikontrolagenturs
primære opgave forsat er fiskerikontrol. Regeringen arbejder for, at det europæiske fiskerikontrolagentur i
samarbejde med det eksisterende europæiske søfartsagentur får en understøttende funktion for den europæiske
grænse- og kystvagt og nationale myndigheder, der udfører kystvagtsopgaver på nationalt, EU og internationalt
niveau. Fra regeringens side lægges der særlig vægt på at fremme information og dataudveksling.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 3/3