Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 282
Offentligt
1599777_0001.png
NOTAT
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-666-00119
Ref. Hehjo/anfje/hehos/MHY
Den 3. februar 2016
Resultat af høring af udkast til tillæg om etårig forlængelse af
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 er udløbet med udgangen af 2015. De politiske
partier, der står bag aftalen, har i maj 2015 indgået aftale om at forlænge
strategien med et år til og med 2016. Aftalen er udmøntet i et udkast til tillæg til
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015.
Materialet blev sendt i høring den 29. september 2015 med svarfrist den 25.
november 2015. Miljøstyrelsen har modtaget otte høringssvar.
Heraf har følgende tre høringsparter
ingen bemærkninger til forslaget:
Dansk Planteværn, Aalborg Universitet og Arbejdsgiverne.
Følgende høringsparter har sendt bemærkninger: 3F, Det Økologiske Råd og
Danmarks Naturfredningsforening (fælles svar), Landbrug & Fødevarer,
Bæredygtigt Landbrug og Økologisk Landsforening.
Høringssvarenes vigtigste kommentarer og spørgsmål er her gengivet i forkortet
form efterfulgt af Miljøstyrelsens kommentarer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af udkast til tillæg om etårig
forlængelse af Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015.
3F
støtter den foreslåede forlængelse.
Det Økologiske Råd (DØR) og Danmarks Naturfredningsforening (DN)
finder, at der i forlængelsen af Sprøjtemiddelstrategien bør lægges vægt på at
udfase hormonforstyrrende stoffer i pesticider og at holde øje med
behandlingshyppigheden (BH), da der ikke er set reduktion, selvom der er
reduktion i belastningsindeks (BI) (her antager Miljøstyrelsen at høringsparterne
henviser til pesticidbelastningsindikatoren PBI).
Organisationerne tolker af Direktivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, at
Integrated Pest Management (IPM) skal gøres til et krav og påpeger, at IPM ikke
overholdes i praksis, selvom principperne er klare. DØR og DN henviser til Natur-
og Landbrugskommissionens anbefaling om at fastsætte generelle krav til
anvendelse af intelligent sprøjteudstyr inden for en periode på maks. 5 år og
påpeger, at med induktion og GPS kan der gives individuelle doseringer og
sprøjteoverlap undgås. Endelig lægger DØR og DN vægt på, at der strammes op på
aftale mod utilsigtet spredning af prosulfocarb til f.eks. økologiske æbler.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, fra miljø- og fødevareministeren
1599777_0002.png
Miljøstyrelsens bemærkninger
Der er udarbejdet en kandidatliste for stoffer til substitution med de foreløbige
kriterier. Det betyder, at stoffer klassificeret som mistænkt for kræftfremkaldende
effekt eller mistænkt for reproduktionsskadende egenskaber er med på listen.
Danmark presser på for at få fastlagt videnskabelige kriterier for
hormonforstyrrende effekter. I de tilfælde, hvor der ikke er alternativer, vil der
være en meget restriktiv godkendelse, når stofferne skal anvendes. Den danske
strategi for hormonforstyrrende stoffer startede i 2002 og består af tre
hovedstrenge: Videnopbygning og udvikling af testmetoder, handlingsorienterede
undersøgelser og regulering. For pesticider har det betydet særlig fokus på
anvendelse i væksthuse.
Der er ikke planer om at undlade at beregne behandlingshyppigheden i forbindelse
med de årlige opgørelser af bekæmpelsesmiddelstatistikken. Men det indgår i
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2016, at det er belastningen fra sprøjtemidler, der er
central i forhold til at beskytte sundhed og miljø, og derfor er det for
pesticidbelastningsindikatoren beregnet ud fra solgte mængder, at der er fastsat et
mål om reduktion på 40 %.
Rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider angiver i artikel 14, der
omhandler IPM, at medlemslandene skal træffe alle nødvendige foranstaltninger
til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug. Det fremgår
ikke, at der skal indføres bindende regler på IPM-området. IPM kan
implementeres på mange forskellige måder og nye forebyggende foranstaltninger
og alternative bekæmpelsesmetoder udvikles til stadighed.
I Danmark er det derfor valgt at arbejde for IPM implementering blandt andet
gennem uddannelse af sprøjteførere. IPM indgår således i sprøjtecertifikat-
kurserne, som erhvervets i forbindelse med landmands- eller gartneruddannelse,
ligesom det er et væsentligt emne i de efterfølgende opfølgningskurser, der er
obligatoriske at gennemføre hvert 4. år. Endvidere har der i
Sprøjtemiddelstrategien hidtil indgået en omfattende IPM-informations-,
uddannelses-, og rådgivningsindsats i både gartneri og landbrug. Indsatsen har
hidtil omfattet blandt andet en række demonstrationsbrug, åbne faglige
arrangementer, dyrkningsvejledninger, uddannelse af rådgivere og webinarer. Der
vil på baggrund af de hidtidige erfaringer også blive gennemført en IPM indsats i
2016 i forbindelse med forlængelse af Sprøjtemiddelstrategien og målet er her, at
indsatsen når ud til flere jordbrugere.
Pesticidafgiften er endvidere et væsentligt incitament til IPM implementering, idet
en øget omkostning for kemiske sprøjtemidler medfører øget incitament til
forebyggelse, nye sprøjteteknologier, alternativ bekæmpelse mv.
For så vidt angår spredning af prosulfocarb til f.eks. økologiske afgrøder kan
Miljøstyrelsen henvise til, at der i 2016 vil blive gennemført fire initiativer til at
begrænse spredningen af prosulfocarb: 1) Liste med effektive dyser, 2) Tilsætning
af adjuvanter, 3) Ny sammensætning af sprøjtemidler med prosulfocarb og 4)
Serviceeftersyn af den handlingsplan om prosulfocarb, der er udarbejdet af SEGES
og Syngenta.
Endvidere er der indført krav om syn af sprøjter, som vil medvirke til, at de ældste
og dårligste sprøjter udskiftes, at sprøjteudstyret kontrolleres og repareres, og at
der i den forbindelse ofte påsættes nye og bedre dyser på sprøjterne, som
minimerer afdriften.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, fra miljø- og fødevareministeren
Landbrug & Fødevarer (L&F)
finder, at pesticidafgiften skal fjernes eller
ændres markant, da den stiller landbruget dårligere end i andre lande, og at
afgiften ikke har nævneværdig virkning på sundhed og miljø og er medvirkende til
at accelerere udviklingen af resistens. Dertil skal der hurtigt følges op på den
internationale evaluering af godkendelsessystemet og der ønskes ensartede vilkår i
hele EU. Organisationen ønsker mere dialog ved kontrol af udstyr, sprøjtning og
kontrol af bekæmpelsesmidler. L&F mener, der er fejl i rapport over
grundvandsovervågning og vil have disse rettet. Videre finder L&F, at
målsætningen om reduktion i belastning er ensidig og ikke miljø-og
sundhedsfagligt baseret, men at andre pejlemærker stort set er opfyldt.
Godkendelsesordningen beskytter grundvandet, indholdet af sprøjtemiddelrester i
fødevarer er lavt, og IPM er implementeret. L&F tror ikke, at en reduktion i
pesticidbelastningsindikatoren på 40 % nås i 2015.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Det fremgår af Folketingets behandling af pesticidafgiftsloven, at afgiften skal
evalueres fire år efter lovens ikrafttræden. Dette er derfor planlagt at skulle ske i
2017. Miljøstyrelsen har støttet et projekt igangsat af Dansk Planteværn, som skal
etablere en baseline for resistensudvikling før indførelsen af pesticidafgiften.
Projektet afsluttes i 2016.
Som en del af aftalen om forlængelsen af strategien vil der blive gennemført flere
projekter, der skal belyse, hvordan man kan ændre vurderingsrammerne til
behandling af ansøgninger om godkendelse af sprøjtemidler, uden at det ændrer
beskyttelsen af grundvandet. Opfølgningen er i gang og forventes afsluttes medio
2016.
Styrelsen er åben for øget grad af dialog i forbindelse med kontrol af udstyr og
brug af sprøjtemidler.
Der er ikke fejl i grundvandsrapporten. Der henvises til besvarelsen af Folketingets
spørgsmål 284 (besvaret til Miljø- og Fødevareudvalget januar 2016).
Fastsættelse af et mål på 40 % reduktion i pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er
besluttet i forbindelse med forhandlingerne om Sprøjtemiddelstrategien 2013-
2015 og opgørelsen for 2015, som forventes at foreligge medio 2016, vil vise, om
målet er nået eller ej. Miljøstyrelsen finder, at PBI er den bedste indikator til at
opgøre pesticidernes miljø- og sundhedsmæssige belastning, da
behandlingshyppigheden ikke på samme måde afspejler forskellen i
sprøjtemidlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
Bæredygtigt Landbrug (BL)
finder ikke, der er fagligt belæg for at have en
målsætning om en 40 % reduktion, når der ikke er påvist et reelt problem. BL
frygter for resistensproblemer, fordi der er få pesticider at vælge mellem og ser
frem til, at der kommer ændringer i godkendelsessystemet foranlediget af den
internationale vurdering af godkendelsesordningen og grundvandsbeskyttelsen.
Organisationen finder, at hvis der gødes efter plantens behov, vil det alt andet lige
give sundere planter og mindre behov for pesticider, og at dette ikke afspejles i
IPM- tilgangen, men at rigide regler og dårlig afvanding derimod begrænser
muligheden for at mindske pesticidforbruget.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Med hensyn til fastlæggelse af en overordnet målsætning henvises til
gennemgangen ovenfor. Angående resistensproblemer er der flere årsager til
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, fra miljø- og fødevareministeren
resistens og også flere indsatsmuligheder som f.eks. at skifte mellem pesticider
med forskellig virkemåde, at kombinere ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder med
kemiske, at variere sædskifte med såvel vår- som vinterafgrøder.
Resistensudviklingen følges blandt andet gennem et projekt mellem Dansk
Planteværn og Aarhus Universitet, hvor der moniteres for udbredelsen af
herbicidresistens i hele landet. Projektet skal etablere en baseline for
resistensudvikling før indførelsen af pesticidafgiften. Miljøstyrelsen er ikke
bekendt med klar dokumentation for, at mindre næringsstoftilførsel forøger
behovet for pesticider.
Økologisk Landsforening (ØL)
påpeger, at en sprøjtemiddelstrategi skal
forholde sig til cocktaileffekterne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at
sprøjtemiddelrester på fødevarer er under grænseværdien i forhold til at sikre
menneskers sundhed. ØL mener, der mangler en indsats i strategien om, at
anvendelse af pesticider i landbruget ikke påvirker den del af landbruget, der ikke
anvender pesticider. Konkret henvises til forekomst af prosulfocarb i frugt trods
handlingsplanen. ØL finder derfor, at et tillæg til Sprøjtemiddelstrategien bør
indeholde en indsats om godkendelse, så sprøjtemidler med høje
fordampningsegenskaber ikke kan godkendes. Der henvises til, at Kommissionens
Fødevare- og Veterinærkontor (FVO) har bedt om, at der tages flere prøver for
forekomst af sprøjtemiddelrester for at verificere, at økologireglerne er overholdt.
ØL finder, at der er risiko for store økonomiske konsekvenser af fund af
pesticidrester i form af nedklassificering af produkter og omlægning af at dyr på
grund af foder med rester.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Fødevarestyrelsen inddrager allerede en vurdering af kombinationseffekter, når de
ser på rester i fødevarer. Det er fortsat målet, at indholdet af sprøjtemiddelrester i
dansk frugt og grønt skal være så lavt som muligt. Den seneste
overvågningsrapport viser da også, at der ikke er overskridelser af de fastsatte
grænseværdier for sprøjtemidler godkendt til danske afgrøder.
Der er dog i få tilfælde fundet overskridelser af detektionsgrænsen med midler, der
ikke er godkendt til den pågældende afgrøde, hvilket betyder, at afgrøder ikke kan
sælges. Så længe der ikke kan påvises uacceptable miljø- eller
sundhedskonsekvenser ved anvendelse af et sprøjtemiddel, er der ikke hjemmel i
pesticidforordningen til at undlade godkendelse af midler som f.eks. indeholder
prosulfocarb. Erhvervets handlingsplanfor håndtering af prosulfocarb, iværksat i
2014, ser ud til at have haft en effekt, da antallet af fund er faldet, men da der
stadig er få fund, har ministeren bedt Miljøstyrelsen om at iværksætte fire tiltag,
som nævnt under bemærkninger fra det økologiske råd og DN.
4