Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 279
Offentligt
1599192_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 12.februar 2016
Sagsnummer: 2016-221
./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af bilag II, III og V til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for
pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron i eller på specifikke produkter (komitésag).
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 22. – 23. februar 2016.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af
komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Notat om maksimalgrænseværdier for pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron i eller på specifikke produkter, komitésag
1599192_0002.png
Fødevarestyrelsen / Kemi og Fødevarekvalitet
Sags.nr.: 2015-29-35-00212/2016-1875
Den 11. februar 2016
MFVM 032
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005
med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og
tritosulfuron i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III og V til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fem aktivstoffer i en række afgrøder og i
produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af maksimalgrænseværdier på
baggrund af nye anvendelser for stofferne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron på visse afgrøder.
De nye anvendelser betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, nye maksimalgrænseværdier der
etableres, maksimalgrænseværdier der sættes ned, og maksimalgrænseværdier der fastsættes på
detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødevareinstituttet. Derudover har DTU Fødevareinstituttet foretaget en
vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 22. – 23. februar 2016. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret
beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning
til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets
fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og
animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidramme-
forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og artikel 49, stk.2 i
pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder.
Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler
sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Notat om maksimalgrænseværdier for pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron i eller på specifikke produkter, komitésag
1599192_0003.png
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 22. – 23. februar 2016.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II for de
aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med optagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til
anvendelse af pesticider (forordning 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer
og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der
er dog foretaget en sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et eventuelt
restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres
på en liste i pesticidrammeforordningens bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på
detektionsgrænsen, opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der i EU en konkret
risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte
afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et
pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-pesticid-
kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid ikke må kunne måles i afgrøden.
Undtaget for dette generelle princip, er pesticider, som opføres på bilag IV.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres eller ændres på
baggrund af:
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat, hvor der for en effektiv bekæmpelse
påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU, og hvor der ikke
allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (Food and Agriculture Organization/World Health Organization)
grænseværdier i EU,
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening), eller
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi, på baggrund af anvendelse i EU eller import af
fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat i EU. Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering
af alle forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår, på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag II og III ændres med
hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron.
Ved revurderingen sættes maksimalgrænseværdien til detektionsgrænsen, hvis der hverken er en relevant
godkendelse i EU, en importtolerance eller en Codex Alimentarius-grænseværdi. Stoffer, hvor alle
maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V.
Side 3/5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Notat om maksimalgrænseværdier for pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron i eller på specifikke produkter, komitésag
Nedenfor er de væsentligste ændringer beskrevet. Der skelnes mellem maksimalgrænseværdier, der foreslås sat
op fra den analytiske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi), maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op
fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse (maksimalgrænseværdien sættes op),
maksimalgrænseværdier, der foreslås sat ned fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse
(maksimalgrænseværdien sættes ned), og maksimalgrænseværdier, som fastsættes til detektionsgrænsen.
Grænseværdier, der ændres som følge af nye anvendelser:
-
For AMTT sker kun ændringer af detektionsgrænsen.
-
For diquat sættes ny maksimalgrænseværdi for en række frugter og trænødder, samt kartofler, valmuefrø,
sesamfrø, og hjulkronefrø. Maksimalgrænseværdien sættes op for ærter og soyabønner.
Maksimalgrænseværdien sættes ned for rapsfrø, solsikkekerner, majs og hirse.
-
For dodin sættes maksimalgrænseværdi op for en række kernefrugter og stenfrugter.
Maksimalgrænseværdien sættes ned for pekannødder, valnødder, jordbær og andre bær og små frugter og
spinat.
-
For glufosinat sættes ny maksimalgrænseværdi for visse citrusfrugter, de fleste trænødder, æbler og
pærer, ferskner, de fleste frugter fra gruppe diverse frugter med spiselig og uspiselig skræl, andre rod og
knoldgrøntsager undtagen sukkerroer, tomater og auberginer, curcubitae med spiseligskræl, bredbladet
endivie, bladbeder, urter og spiselige blomster, ærter med og uden bælg, samt linser, bønner,
kaffebønner, kød og fedt fra alle dyr, samt spiselige slagtebiprodukter fra fjerkræ.
Maksimalgrænseværdien sættes op for de fleste stenfrugter, blåbær, solbær og stikkelsbær.
Maksimalgrænseværdien sættes ned for visse citrusfrugter, hasselnødder, kernefrugter, stenfrugter –
andet, druer til vinfremstilling, jordbær, hindbær og stængelfrugter – andet, samt de fleste andre små
frugter og bær, spiseoliven, løg, rosenkål og andre hovedkål, kinakål, feldsalat, havesalat, spinat, bønner
med og uden bælg, bælgfrugter, en række oliefrø, oliven, majs, samt lever og nyre fra fjerkræ.
-
For tritosulfuron sker kun ændring af detektionsgrænsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget. Forslaget skønnes heller
ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt
acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og konkluderer, at der ikke vil være
sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier.
Side 4/5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Notat om maksimalgrænseværdier for pesticiderne AMTT, diquat, dodin, glufosinat og tritosulfuron i eller på specifikke produkter, komitésag
1599192_0005.png
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at EFSA ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter,
idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i EFSA målrettet på at udvikle en
sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinationseffekter skal indarbejdes
i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU Fødevareinstituttet - på
grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af pesticidrester hos den danske befolkning
- foretaget en overslagsmæssig vurdering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for
kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning
til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer tager umiddelbart vurderingen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
til efterretning, og har ikke indvendinger imod forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater. Baseret på
afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at være kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som fører til fastsættelse
af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bilag II og III), eller som fører til den beslutning, at
det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle
maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordningen, og
de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed.
Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på fuld harmonisering
af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan
lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle pesticiderne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på fødevareområdet,
der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan på denne baggrund støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, den tidligere regering har
forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier
for pesticidrester.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5