København 11.02.2014
Partikelforureningsafgift på brændefyring
Det Økologiske Råd bakker 100 % op om, at brændefyring skal afgiftsreguleres. Dels i forbindelse
med, at forsyningssikkerhedsafgiften indføres, men også for at minimere den sundhedsskadelige
luftforurening fra brændefyring. Brændefyring står for ca. 67 % af den danske partikeludledning,
der ifølge Göteborg-protokollen skal reduceres 33 % i 2020, og ifølge det nye NEC-direktiv skal
reduceres 64 % i 2030. Danmark kan altså enten reducere forureningen fra brændefyring eller
eliminere alle andre forureningskilder (dvs. al trafik, industri, kraftværker, landbrugsmaskiner osv.)
i 2020. Beskatning af brændefyring vil samtidig motivere til isolering og til brug af renere energi.
Energiforbruget til brændefyring afhænger af, hvor ofte fyringsenheden
1
er i drift. Forurening fra
brændefyring afhænger af, hvor meget fyringsenheden forurener under drift, og hvor ofte den er i
drift. Derfor foreslår Det Økologiske Råd, at regeringen og Folketinget i de videre drøftelser
overvejer en timebaseret afgift på brændefyring, hvor opkrævning af forsyningssikkerhedsafgiften
i stedet sker med udgangspunkt i antal driftstimer. Derudover foreslår Det Økologiske Råd, at der
indføres en beskatning af den voldsomme partikelforurening fra brændefyring, som ligeledes
opkræves ud fra antallet af driftstimer, men differentieret efter fyringsenhedens forurening. Da
skaderne fra brænderøg er mindre på landet, og da brændefyring let kan undværes i byer med
kollektiv varmeforsyning, så foreslår Det Økologiske Råd samtidig at lade partikelafgiften afhænge
af, om der er tilgængelig kollektiv varmeforsyning i området.
Fyringsenhedens energiforbrug og forureningsniveau kan let afgøres af skorstensfejeren ud fra
fyringsenhedens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ) og effekt. Det foreslås, at der arbejdes
med tre miljøklasser. Dette gør skorstensfejerens arbejde let, da ikke-Svanemærkede brændeovne
falder i klasse ”stor forure i g”, de Sva e ærkede bræ deov e
(og ovne, hvor producenten kan
dokumentere, at de opfylder de tekniske krav til svanemærkede ovne) under
” iddel forure i g”,
mens træpilleovne, træpillefyr og nogle to-kammer brændeovne falder under
”lille forure i g”.
Det antal timer fyringsenheden bruges årligt kan registreres i en lille plomberet temperaturmåler
med en temperaturføler i skorstenen. En sådan måler til brændefyring er ikke på markedet, da den
ikke efterspørges. Men teknologileverandøren C.B. Svendsen, der producerer måleinstrumenter,
angiver, at måleren kan produceres i næsten samme prisleje som en elmåler. Måleren registrerer
og gemmer kun det antal timer, hvor temperaturen i skorstenen er over en grænse på f.eks. 60 °C,
hvilket kun forekommer, når fyringsenheden anvendes
2
. Det vil være en fordel med en fjernaflæst
måler for at nedbringe omkostningerne til aflæsning og kontrol, og for at minimere mulighederne
for snyd. Alternativt kan måleren aflæses og målingen indtastes/indtelefoneres en gang årligt af
beboeren (ligesom ved vand- og varmemålere), og målingen kan så kontrolleres og indberettes af
skorstensfejeren i forbindelse med, at han alligevel er på obligatorisk tilsyn en gang om året.
Forslaget indeholder indfasning af den planlagte forsyningssikkerhedsafgift (FSA) på træ pr. GJ og
en afgift for partikelforurening, partikelforureningsafgiften (PFA). PFA indfases gradvis over 5 år
(2015-2017-2019), så der kan ske en løbende udskiftning af gamle fyringsenheder. PFA dækker
alene de helbredsskader (kaldet eksternaliteter), som forureningen med partikler forårsager
3
.
1
2
Fyringsheder dækker brændeovne, pejse, brændekedler, halmfyr, træpillefyr m.v. sluttet til skorsten.
60
o
C er her valgt, fordi man så også registrerer den tid, hvor brugeren evt. skruer ned for lufttilførsel og lader
ovnen brænde/gløde ved lav temperatur, hvorved forureningen øges voldsomt. Samtidig er 60
o
C så højt, at det
ikke forekommer, selv om solen f.eks. skinner på skorstensrøret.
3
Eksternaliteter for partikler er taget fra Miljøprojekt 1164 (2007) og fremskrevet til 2013-priser.