MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 264
Offentligt

DECEMBER 2015

ORIENTERING OM TRANSPORT AF

RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014

Redaktion

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Sundhedsstyrelsen

Knapholm 7

2730 Herlev

Kategori: Orientering

Emneord: Transport, strålebeskyttelse, stråledoser, nukleare, radioaktive.

Sprog: Dansk

URL: http://www.sis.dk

ISSN elektronisk udgave: 1604-7559

Format: pdf

Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2015

J. nr. 1-5815-29/1

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Transportbestemmelser

Brug og transport af radioaktive stoffer

3.1

3.2

Medicinsk og industriel brug m.v.

Nukleare materialer

Tilsyn og overvågning

4.1

4.2

4.3

Generelt

Nukleare materialer

Ikke-nukleare materialer

Omfanget af transport af radioaktive stoffer

Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer

Uheld ved transport af radioaktive stoffer

7.1

7.2

7.3

INES skalaen

IAEA’s alarm og responssystem

Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark

Nationalt samarbejde

Internationalt samarbejde

9.1

9.2

9.3

IAEA

Nordisk transportgruppe

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

1 Baggrund

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammen-

hænge. Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter på

hospitaler, i mange større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning og

udvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffer

transporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af 1990’erne var der i

pressen en særlig fokus på transittransporter gennem Danmark af ubestrålet

uranbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren anmodede

på denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for

Strålebeskyttelse (SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtlige

transporter af radioaktive stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelser

dækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og fremover benævnes dokumentet:

»Orientering om transport af radioaktive stoffer« i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014 følger nedenfor. I 2014-

orienteringen er kun redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark,

samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen

i 2001-redegørelsen. 2001-redegørelsen indeholder i tillæg til de aktuelle forhold i

2001 også en detaljeret gennemgang af de reviderede bestemmelser for radioaktive

stoffer i de specifikke transportregler for farligt gods, der trådte i kraft 1. januar 2002.

Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,

www.sis.dk.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

2 Transportbestemmelser

De danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom de

internationale baseret på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retnings-

linjer »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-

6, som hidtil har haft betegnelsen TS-R-1 revideres jævnligt og udkom senest i en

»2012 Edition« med mindre revisioner på baggrund af den seneste viden, praksis og

teknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang af

retningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 2001

Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkelte

transportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikring

af transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikring

er ikke omfattet af IAEA’s retningslinjer (SSR-6), men hidrører fra »Europæisk

Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005.

Konventionen bliver opdateret hvert andet år (ulige årstal).

Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justits-

ministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods«,

der afløste »Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransport

af farligt gods«. I den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger eller

forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som

kan være til fare for personer, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatter

blandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forhold

vedrørende højrisikogods.

Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt

eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet har til

hensigt at forbedre sikkerheden i relation til søtransport af farligt gods, herunder

radioaktive materialer. Det fremgår af bekendtgørelsen at før et skib med farligt gods

forlader dansk havn og tilsvarende senest når et skib forlader en havn udenfor EU på

vej til Danmark skal oplysninger om lasten, skibet, bestemmelsessted mm.

fremsendes til Søværnets Operative Kommando (SOK). Endvidere skal skibsføreren

indberette hvis der indtræder en situation på havet som kan føre til forurening af

danske kyster eller havområder. Såfremt indberetningerne omhandler radioaktivt

materiale orienterer SOK SIS.

Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettes

ansøgning til SIS, som er den kompetente myndighed på området. Jævnfør

bekendtgørelse 1138 af 27. november 2008 om ændring af bekendtgørelse om

vejtransport af farligt gods, kan afgørelser der træffes af Statens Institut for Stråle-

beskyttelse på dette område ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samt

vejledninger hvori transport indgår findes på SIS’ hjemmeside

http://www.sis.dk

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

3 Brug og transport af radioaktive stoffer

3.1 Medicinsk og industriel brug m.v.

I Danmark er der i dag ca. 850 registrerede brugere af radioaktive stoffer.

Anvendelserne, som disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31.

marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelser

over et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning.

Sundhedssektoren

Sundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelse

med radioaktive stoffer. Der foretages ca. 172.000 diagnostiske undersøgelser pr. år i

Danmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgivet

en mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyr

registrerer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fra

denne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver anledning til et større antal

årlige enkeltleverancer. Ca. 1.850 patienter om året får indgivet noget større

mængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca.

230 patienter om året bliver behandlet med stråling fra radioaktive stoffer, der er

indesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive kilder).

De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis de

såkaldte åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger i

form af en opløsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større eller

mindre mængde. Der er tale om et løbende forbrug med et heraf følgende stadigt

transportbehov. Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelse

og vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på klinisk

fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan veje

omkring 20 kg. Der foretages ca. 25 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fra

Københavns Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger

over hele landet.

Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed,

at påvise cancer på meget tidlige stadier. Ved denne anvendelse af PET-skanning

anvendes som oftest et radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-

FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet disse har et højere forbrug af

sukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på cyklotroner på

Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Herlev

Hospital samt på Hevesy laboratoriet på DTU’s Center for Nukleare Teknologier på

Risø. Der foretages skønsmæssigt 500 transporter årligt af F18-FDG til andre

hospitaler i landet og antallet af transporter, skønnes dermed at have været stigende i

de senere år. Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrum

sporstoffet til det øvrige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.

Industrien

Den største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkede

radioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere,

vægtfyldemålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med lange

halveringstider, er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligt

stort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 70 nye udstyr til brugerne i Danmark om

året og et tilsvarende antal kasserede apparater transporteres tilbage til leverandøren

eller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hos Behandlingsstationen,

Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte apparater

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.

Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes i

forbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.

Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-

strålingen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-

elementer, svejsninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film efter

eksponering og fremkaldelse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl.

Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byggepladser, broer, kraftværker og

raffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne for

gammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikrede

og afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 90 af denne

type udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år.

Da hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstid

på 74 dage, foretages der årligt ca. 60 transporter af nye kilder til gammaradiografi

samt det samme antal transporter af de udskiftede, brugte kilder fordelt på

leverandøren og Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering.

Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktive

kilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-

sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, når

de ikke er i brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingen

fuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmet

rum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kilderne

på et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene,

indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorfor

anlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om kraftige

radioaktive kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, og

transportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.

Forskning og undervisning

Forskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest på

laboratorier på de højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktive

stoffer, der bruges inden for forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbne

radioaktive kilder (væske eller gas). De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed

med hensyn til størrelse og vægt som nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de

tilsvarende

forsendelser

til

Sundhedssektoren

bidrager

transporter

til

forskningsmæssig anvendelse med det største antal transporterede kolli.

Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin til

demonstrationsformål. Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre meget

svage lukkede radioaktive kilder. Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-

sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i forbindelse med anskaffelse eller bort-

skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering. I lighed med andre

strålekilder, må skolekilder ikke sendes med posten, men skal transporteres i

overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 993 af 5. december 2001 om

transport af radioaktive stoffer.

Forbrugerartikler

Forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-

detektorer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag er

opsat ca. 1,5 mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m.

Transport finder i denne sammenhæng primært sted ved import og distribution af

røgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer på

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

længere sigt stadigt færre transporter af denne art som følge af den aktuelle

udfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2014

modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering omtrent 600 kg kasserede

røgdetektorer svarende til ca. 2500 stk.

Der observeres en stigende international efterspørgsel på såkaldte HID ”High

Intensity Discharge” lyskilder, der indeholder meget lave mængder radioaktivt thorium

eller krypton. For de enkelte lyskilder er det radioaktive indhold så lavt, at der ikke

kræves nogen form for tilladelse eller særlige strålebeskyttelsestiltag. Det

Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og det britiske Health Protection Agency

(HPA) har i 2010 vurderet forhold vedrørende større mængder lyskilder samlet på et

sted; fx i forbindelse med transport. Begge organisationer finder i den forbindelse, at

transporter eller eventuelle transportuheld der involverer større mængder lyskilder

(pallevis), kun kan medføre ubetydelige stråledoser, og at praksis således er i

overensstemmelse med EU’s strålebeskyttelsesdirektiv samt IAEA’s grundlæggende

sikkerhedsnormer (Basic Safety Standards).

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og som

ikke umiddelbart kan bortskaffes på anden vis i henhold til gældende regler,

transporteres til den nationale

modtagestation for radioaktivt

affald,

Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering, hvor det opbevares på særlige

lagre. I 2014 modtog Behandlingsstationen 1.422 enkeltleverancer fordelt på omtrent

45 transporter.

3.2 Nukleare materialer

Dansk Dekommissionering påbegyndte i 2003 afviklingen af de nukleare anlæg på

Risø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu i drift. Ved

udgangen af 2014 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede og de resterende

anlæg, forsøgsreaktor DR 3, Hot Cells og Teknologihallen var under afvikling. Som

det fremgår af tabel 3 i kapitel 5 forekommer der ikke længere transporter af brændsel

eller uransilicid til eller fra anlæggene.

Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel

til nukleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyske kernebrændselsfabrikker mod-

tager eksempelvis urandioxid og uranhexafluorid til brændselsfremstilling. Uranhexa-

fluorid er ud over radioaktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemisk

risiko, idet stoffet ved kontakt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende.

Stoffet transporteres derfor som fast stof i kraftige trykbeholdere.

Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse med

mellemlandinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommer

overflyvninger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne.

Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-

kraftværker sker ad søvejen med det svenske specialfartøj Sigrid (tidligere SIGYN).

Transporter fra Ringhalsværket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund

til mellem- og slutlagrene på den svenske østersøkyst. Som følge af lukningen af

Barsebäck transporteres der dog ikke længere reaktorbrændsel herfra. Planer for

sejladser med brugt reaktorbrændsel meddeles på forhånd til SIS. Under sejlads

observeres Sigrid rutinemæssigt af Maritime Assistance Service (MAS), som er en

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

integreret del af Forsvarets Operationscenter, som videresender observationerne til

SIS.

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart som

ikke-nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, har

Danmark kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art og

omfang af disse transporter.

Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid til

anden dansk farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Disse

fartøjer observeres rutinemæssigt af MAS, som videresender observationerne til

relevante aktører herunder SIS og Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen.

Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om Fysisk

Beskyttelse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevante

myndigheder inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold til

denne konvention. Dette betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkelte

transport er truffet foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri og misbrug af

materialerne.

Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed der

er det pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i

»National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization in

Respect of the Transport of Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«

. I hvert

land vil der således inden hver transport af nukleare materialer have været en

myndighedsbehandling i henhold til gældende internationale transportregler. De

transporter, der gennemføres i danske stræder, forventes derfor at leve op til

internationale transportregler.

http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/transport-safety/transport-safety-nca-list.pdf

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

4 Tilsyn og overvågning

4.1 Generelt

Statens Institut for Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transport-

myndigheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser for

transport af radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den eneste

danske myndighed, der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i speciel

form. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS vedr. vej-

transport ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse 1138

af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transporttilladelser, hvor dette er

krævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgninger uanset transport-

måden til SIS, der foretager en teknisk behandling af ansøgningen. For luft- og

søtransport videresendes ansøgningen med SIS’ tekniske indstilling til henholdsvis

Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, som herefter tager endelig stilling til ansøgningen.

Som kompetent myndighed modtager SIS tillige alle forhånds-meddelelser om

transporter, der berører dansk område.

Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’

godkendelser af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner og

fortrinsvis beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-

produkter til fremstilling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføres

derfor normalt ved, at SIS validerer godkendelsescertifikater fra den kompetente

myndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen. Hertil stilles der krav om at

transporter der berører dansk område af type B og C kolli der indeholder radioaktive

materialer af høj aktivitet skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfælde. Tillige er

det et generelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.

Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttede

transportmidler og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler,

fremstiller og vedligeholder kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagt

tilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser og

virksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med anvendelse af nye

beholdertyper samt test af disse.

SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion i

forbindelse med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere af

radioaktive stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.

24-timers vagt

SIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse

med sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på dansk

område, som i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelse

til SIS, er den vagthavende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.

Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og rednings-

beredskab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skal

anmeldes til SIS snarest muligt.

Vejledningen, ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendt

til redningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslæge-

institutionerne. Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

radioaktivitetsuheld svarer til indsatsen ved uheld med andre farlige stoffer:

Iværksæt indsats som på et andet skadested, herunder red mennesker og giv

førstehjælp

Søg faglig assistance/rådgivning for det videre forløb

Undervisning m.m.

SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt for

beskæftigede inden for transportbranchen, redningsberedskab, SKAT m.v., ligesom

SIS yder rådgivning og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. I 2014

har SIS afholdt et kursus hos en privat virksomhed, hvor relevante transport-

bestemmelser blev gennemgået. SIS afholder endvidere et årligt kursus i grund-

læggende strålebeskyttelse for en række forskellige aktører. Transport-

bestemmelserne indgår som en fast del af kurset.

SIS underviser endvidere ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser på

beredskabsskolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheld

indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidt

muligt på den praktiske indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’

uhelds-håndbog: ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001”, der kan hentes

på SIS’ hjemmeside.

Administration

SIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer

indeholder oplysninger om:

godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk område

udstedte transporttilladelser

gennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS

Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikater

med tilhørende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter.

Databasen blev oprettet i 1996 og omfatter med udgangen af 2014 oplysninger om

211 valideringer af transportbeholdere, 91 udstedte transporttilladelser og 419

forhåndsmeddelelser om transporter.

I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffer

generelt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter også

transport af disse. Bidragssatserne fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse

nr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsyn med sikkerheds-

foranstaltninger på radioaktivitetsområdet med senere ændringer. For så vidt angår

transport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktion af

radioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder validering af

udenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligt arrangement.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

4.2 Nukleare materialer

Sejladser med dansk rederi

Sejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (Irradiated

Nuclear Fuel) og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden af

Søfartsstyrelsen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fra

SIS en strålesagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre

(anordning der bæres på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) til

alle ombordværende.

I 2014 gennemførte ét dansk rederi 11 INF-1 transporter af brugt reaktorbrændsel.

Transporternes indhold af fissile materialer var så lav, at tilladelse ikke var påkrævet.

Søtransport

Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun har

begrænset adkomst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, med

etableringen af det elektroniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behov

for at myndighederne i EU hurtigt kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a.

skibes last af farligt gods, antallet af ombordværende m.m., med henblik på at kunne

udøve en effektiv redningsindsats og miljøbeskyttelse. Via SSN udveksles således

maritimt relaterede informationer mellem medlemslandene, baseret på indberetnings-

forskrifterne i direktiv 2002/59/EF (”overvågningsdirektivet”) med tillæg i direktiv

2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt. information om farligt gods, anløb af EU-

havne, samt om hændelser eller ulykker til søs, som medlemslandende i henhold til

overvågningsdirektivet skal informere hinanden om.

Med Bekendtgørelse 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP,

er der fra 2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling af

Øresund. Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og –

effektivitet for sø- eller luftfartøjer i/over Øresund, samt at indhente rapporter om

eventuelle uheld bl.a. vedrørende farligt gods, med henblik på miljøbeskyttelsen i

farvandet. Information om farligt gods efterspørges i det omfang den ikke allerede er

formidlet til rette myndighed gennem SafeSeaNet, såfremt der er tale om transport fra

en anden Europæisk stat.

SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstyper

gennem det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndig-

hederne; særligt de nordiske lande.

Således blev SIS bekendt med at et udenlandsk rederi, i forbindelse med det

amerikanske Global Threat Reduction Initiative (GTRI), i 2009 og 2010 gennemførte

flere sejladser fra Gdynia, Polen til Murmansk, Rusland med bestrålet forsøgsreaktor-

brændsel. Transporterne gennemførtes i overensstemmelse med IMDG-koden og

konventionen om Fysisk beskyttelse af Nukleart Materiale. SIS er ikke bekendt med at

lignende transporter skulle have fundet sted siden 2010.

SIS har i den forbindelse bl.a. forstærket samarbejdet med ”Maritime Assistance

Service” (MAS) i Forsvarets Operationscenter for maksimalt at udnytte de danske

myndigheders muligheder for at følge trafikken af fartøjer med INF-last der gennem-

sejler dansk farvand.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

I 2014 modtog SIS 23 meddelelser fra bl.a. MAS vedrørende transport gennem dansk

farvand af nukleare materialer.

Transittransport af nukleare materialer

I 2014 gennemførtes, efter ansøgning til SIS i alt 13 transporter af reaktorbrændsel

og/eller nukleare materialer ad vej via Danmark. Transporterne har svenske nukleare

anlæg som oprindelse eller destination. Typisk er der tale om leverancer af færdige

brændselselementer fra Sverige til Tyskland, Frankrig eller Holland, men ligeledes

transporteres uranhexafluorid og prøver brugt brændsel til Sverige fra Tyskland,

Frankrig og Holland.

Lufttransport

SIS modtog ikke ansøgninger i 2014 om tilladelse til lufttransport af hverken fissile

eller radioaktive materialer til, fra, gennem eller over dansk, grønlandsk eller færøsk

territorium.

4.3 Ikke-nukleare materialer

Vejtransport

SIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktive

stoffer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiver

chauffører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring og

afsendelse af radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger,

der modtager og tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.

I 2014 gennemførtes én vejtransport af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets tre

bestrålingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplaner

for transport af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport.

Der forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.

Også i 2014 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltstående

eller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, til

forskellige nationale eller internationale destinationer.

Vejtransport som særligt arrangement

Tilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvor

forsendelsen ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, men

hvor et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opveje

manglen. I sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skal

eskorteres af en strålingskyndig person i et separat køretøj udstyret med relevant

strålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltelefonkontakt mellem

de to køretøjer.

I 2014 blev én transport afviklet som særligt arrangement. Transporten omfattede et

blodbestrålingsanlæg, som er taget ud af brug, og derfor skulle transporteres til den

danske modtagerstation for radioaktivt affald hos Dansk Dekommissionering. Kilden

blev transporteret i den oprindelige afskærmning og ikke i en, til formålet, specielt

konstrueret beholder idet overflytning af kilden fra den oprindelige afskærmning til en

transportbeholder ville udsætte de involverede personer for unødig risiko for

bestråling. Af den grund blev transporten godkendt af SIS som særligt arrangement

med bl.a. krav om at der fulgte transporten en strålesagkyndig person i en følgebil.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

I 2014 fornyede SIS en generel transporttilladelse til en virksomhed i Danmark

omfattende ældre alfa-kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen, der er

gældende til og med 2018, tillader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form

certifikat« er udløbet og ikke efterfølgende fornyet. Antallet af denne type transporter

med gamle alfa-kilder uden gyldigt »speciel form certifikat« må forudses at øges i

fremtiden og er et internationalt problem. Som kompenserende foranstaltning ved

transporterne har SIS stillet krav om, at virksomheden rapporterer til SIS ved afgang

og ankomst for hver enkelt transport.

Lufttransport

I 2014 forekom der ikke lufttransporter af radioaktive stoffer i luftrummet over

Danmark, som kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog løbende

kontakt med Trafikstyrelsen og mindre luftfartsselskaber i forbindelse med

enkeltstående eller regelmæssige forsendelser af radioaktive lægemidler fx. F18-FDG

jf. kapitel 3.

Søtransport

I lighed med informationer om gennemsejling af de danske stræder med nukleare

materialer, får SIS informationer om gennemsejlinger med radioaktivt, men ikke-

nukleart materiale. Således har SIS i 2014 modtaget 35 meddelelser fra bl.a. MAS

vedrørende transport af ikke-nukleart materiale gennem dansk farvand.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

5 Omfanget af transport af radioaktive

stoffer

På basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i tabel 1

givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.

Vurderingen er justeret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra

1993. Med de senere års markedsføring af optiske røgdetektorer anses antallet af

transporter af røgdetektorer med radioaktivt indhold at være tilsvarende minimeret.

Det skønnede antal transporter af undtagelseskolli er derfor reduceret fra 20.000 til

15.000 i forhold til tidligere år. Af de ca. 35.000 årlige transporter af type A kolli

udgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til sygehuse og

forskningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer sig med

ganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli). Blandt

undtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil af nye radioaktive

kilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugte kilder. Omfanget

af disse transporter er vist i tabel 2.

For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år er

medtaget. For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af rede-

gørelsen/orienteringen.

I 2014 blev der ikke gennemført transporter af nukleare materialer fra Dansk Dekom-

missionering, tidligere Forskningscenter Risø. Antal transporter til og fra Dansk

Dekommissionering/Forskningscenter Risø for perioden 2007 - 2014 er vist i tabel 3.

Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jern-

bane, opgjort som antallet af køretøjer, er vist i tabel 4. Der blev i 2014 gennemført én

transittransport med brugt reaktorbrændsel og 23 transporter med ubestrålet

brændsel. Antallet af transittransporter med ubestrålet brændsel har været stigende

de senere år, hvilket skyldes at transportøren i højere grad end tidligere er begyndt at

anvende vejtransport frem for søtransport.

Endelig er der i tabel 5 for perioden 2007 - 2014 vist antallet af forhåndsmeddelelser,

som SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givne

transporttilladelser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelser

givet af SIS. Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil der

er givet tilladelser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkelt

køretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.

Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der kræver

godkendelse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteret

om transporter af især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennem

Danmark, overflyver Danmark eller passerer dansk farvand. Mange af

søtransporterne udgøres af uranhexafluorid i transit gennem dansk farvand. Den

overvejende del af anmeldelserne vedrørende søtransport kommer via Maritime

Assistance Service (MAS), til SIS og en række andre berørte institutioner.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 1

Transporter af radioaktive stoffer til sygehuse, industri m.v.

Forsendelsestype

Undtagelseskolli

Type A kolli

Type B kolli

Total

Antal kolli pr. år

(overslag)

15.000

35.000

5.000

55.000

Tabel 2

Transporter af radioaktive stoffer til/fra danske bestrålingsanlæg

Antal transporter

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2011

2014

2013

Materiale

Kollitype

Co-60

Tabel 3

Transporter af nukleart materiale til/fra Dansk Dekommissionering,

tidligere Forskningscenter Risø

Antal transporter

2007

2008

2009

2010

2014

2012

Materiale

Kolli-

type

Brugt

reaktorbrændsel

Prøver af

bestrålet

brændsel

Uransilicid

(ubestrålet)

Tungt vand

(LSA-II)

IP-2

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 4

Vej- og jernbanetransporter af nukleart materiale i transit gennem

Danmark

Antal transporter

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Materiale

Kolli-

type

Bestrålet

brændsel

(herunder prøver)

Ubestrålet

brændsel

Urandioxid

(ubestrålet)

Uranhexafluorid

(ubestrålet)

Uranholdigt affald

(ubestrålet)

Bestrålede

reaktor-

komponenter

Prøver af MOX-

Brændsel

IP-2

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 5

Forhåndsmeddelelser, transporttilladelser og godkendelser i henhold til

transportbestemmelser. »Valideringer« blev omtalt som

»beholdergodkendelser« i tidligere transportorienteringer.

Antal

Forhåndsmeddelelser/

transporttilladelser/

valideringer

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Forhåndsmeddelelser

om transport

Forhåndsmeddelelser

om SIGYN-sejladser

Transporttilladelser

Jernbane

Transporttilladelser via

dansk lufthavn

Transporttilladelser til

overflyvning

Transporttilladelser

Sø

Transporttilladelser

Vej

Valideringer

2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

6 Stråledoser ved transport af radioaktive

stoffer

Det væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer mod

virkningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40

års transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Denne

konklusion er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger af

stråledoser til transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport af

radioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport af

radioaktive stoffer.

Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transport

af radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter.

Disse er hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og fra

hospitalerne. I 2014 blev der registreret persondoser op til 0,6 mSv (millisievert), hos

dosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger væsentligt under dosis-

grænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dog

arbejdsrutine-undersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse ligger

over en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også i

Danmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.

Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-

kilder bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparatur

der indeholder strålekilder. Dette gælder blandt andet operatører, der udfører

gammaradiografi. De individuelle stråledoser til disse personer fra transporterne er

meget lave i forhold til dosisgrænsen og er en lille del af den samlede

erhvervsmæssige bestråling.

Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktive

forsendelser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-

dosis end disse, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen for

befolkningen på 1 mSv pr. år.

Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-

personalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktive

stoffer. Udenlandske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, under

hensyntagen til væsentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunne

overføres til danske forhold. Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i

2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven af transportorienteringen hvortil der

henvises.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

7 Uheld ved transport af radioaktive stoffer

7.1 INES skalaen

The International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af en

international gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fra

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INES

skalaen blev oprindeligt udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation til

offentligheden og til øvrige berørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssige

betydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng hele

spektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige ulykker.

INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radio-

aktive stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatte

klassifikation af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i

2008 således at den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tager

hensyn til, at virkningen på miljø eller personer i befolkningen kan være lokal eller

regional.

Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INES

officer. INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24

timer) at sende en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om den

sikkerhedsmæssige betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering på

INES skalaen. Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave i

Danmark. Kommunikationen til netværket foregår i praksis ved, at den nationale INES

officer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Service«, der er døgnbemandet,

og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i netværket.

Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:

uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenfor

uheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear and

Radiological Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA og

OECD/NEA hvori der også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen af

INES og således også til anmeldelse og klassificering af uheld..

Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport af

radioaktive stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved et

af de 7 niveauer som er vist på figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver

»ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger uden

for skalaen og beskriver »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning«.

I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning af

radioaktivitetsindhold i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien,

som er den maksimale aktivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i et

Type A kolli, når indkapslingen af det radioaktive materiale ikke er konstrueret som

det, der i transportsammenhæng benævnes »speciel form«.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

ULYKKE

Katastrofe

Alvorlig ulykke

Ulykke med risiko

for omgivelserne

Ulykke uden risiko

for omgivelserne

Alvorlig hændelse

HÆNDELSE

Hændelse

Uregelmæssighed

AFVIGELSE

Under skala. Uden sikker-

hedsmæssig betydning

Figur 1

INES skalaen

INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på den

transporterede radioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien (tabel 6).

I tabel 6 dækker den øverste del »uheld«, som ikke involverer en egentlig trafikulykke

men situationer, hvor kolli ikke opfylder transportbestemmelserne (f.eks. forkert

kollitype, mangelfuld afskærmning), eller situationer hvor kolli bortkommer eller

stjæles under transport. Sikkerhedsbarrierer skal i denne sammenhæng forstås som

den række af specifikke krav, der er fastsat i transportbestemmelserne for f.eks.

indeslutning og afskærmning af det radioaktive stof, afmærkning og transportpapirer

for det pågældende kolli. Den nederste del af tabellen dækker klassifikation af

egentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klassifikation 0), eller hvor kolliet i

varierende omfang kan have fået forringet én eller flere sikkerhedsbarrierer.

Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktive

stoffer eller bestråling af personer opgraderes klassifikationen svarende til figur 1.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 6

Klassifikation af uheld under transport efter INES skalaen

Transporteret

aktivitet i

Reduktion af

aktivitet i

aktivitet er

kolliet er

sikkerhedsbarrierer

kolliet er

større end

mellem A

mindre end A

100 A

Kun én resterende

sikkerhedsbarriere

Uheld som

ikke

Ingen resterende

involverer

sikkerhedsbarriere

trafikulykke

Bortkommet/stjålet

kolli

Ingen forringelse af

sikkerhedsbarrierer

Uheld som

involverer Betydelig forringelse

trafikulykke sikkerhedsbarrierer

(kun én eller ingen

sikkerhedsbarriere

resterer)

7.2 IAEA’s alarm og responssystem

IAEA har oprettet et såkaldt »Incident and Emergency Centre

« (IEC) der fungerer

som et forenet og koordineret responssystem i forbindelse med hændelser og ulykker.

IEC inkorporerer funktionerne fra det tidligere »Emergency Response Centre« (ERC)

samt INES og informationssystemet »Nuclear Events Web-based System« (NEWS).

Tilgangen til anmeldelse af hændelser og ulykker samt koordineringen af en evt.

respons er dermed blevet enklere.

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/emergency/incident-emergency-centre.htm

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

7.3 Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark

Der er aldrig i Danmark sket transportulykker eller transportuheld, som har givet

anledning til spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråle-

eksponering af personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med

transportmidler, hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld

er indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af

sådanne forsendelser. Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder,

som man måtte kunne forvente især på steder, hvor det største antal radioaktive

forsendelser håndteres og omlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.

En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. I

forbindelse med udgivelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt,

således at uheld fremover klassificeres i henhold til tabel 6.

Af tabel 7 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2007 til og med 2014. I perioden

har der kun været »uregelmæssig-heder« klassificeret 0.

Tabel 7

Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret i

henhold til INES skalaen.

INES

klassifikation

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Der forekommer jævnligt hændelser med radioaktive materialer i Danmark. I de

færreste af disse er der dog tale om uheld som fører til bestråling af personer. SIS er

ikke bekendt med hændelser relateret til transport af radioaktive stoffer i Danmark i

2014.

Fra udlandet foreligger der beretninger i faglitteraturen om hændelser og uheld under

transport af radioaktive stoffer. Ingen af disse hændelser har som følge af stråling

medført påviselig sygdom eller død for de involverede personer. I nogle få tilfælde har

der været tale om betydende stråledoser til personer. Årsagen hertil har, helt

overvejende været at finde i afsenderens svigtende kontrol af dele af de benyttede

transportbeholdere eller mangelfuld kontrolmåling af kolli før afsendelse.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

8 Nationalt samarbejde

I betænkning nr. 1128 om transport af farligt gods fra 1988 blev det anbefalet at der,

for at sikre fortsættelsen af et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder,

etableredes et stående kontaktudvalg mellem repræsentanter for de berørte

myndigheder. Dette kontaktudvalg blev oprettet samme år og består nu af

repræsentanter for følgende myndigheder:

Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret

Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab

Direktoratet for Arbejdstilsynet

Trafikstyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet, Færdsels- og Beredskabsafdelingen (formandskab)

Sikkerhedsstyrelsen

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Trafikstyrelsen

Søfartsstyrelsen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

9 Internationalt samarbejde

9.1 IAEA

IAEA generalkonference

På transportområdet refererede IAEA’s 58. generalkonference (Wien, 2014) til ”Tech-

nical Meetings” der i 2012, 2013 og 2014 foreslog konkrete aktiviteter til udmøntning

af anbefalingerne fra IAEA’s transportkonference i 2011: “The

International Conferen-

ce on the Safe and Secure Transport of Radioactive Material: The Next Fifty Years of

Transport - Creating a Safe, Secure and Sustainable Framework”.

Disse tekniske møder anbefalede følgende bidrag til sikker og bæredygtig fremtidig

transport af radioaktivt materiale: 1) bedre koordinering på tværs af FN’s institutioner,

2) mere uddannelse og bedre kommunikation mellem medlemsstaterne og

offentligheden om transport af radioaktive stoffer, 3) bedre koordinering og gennem-

førelse af transportsikkerhed og sikkerhedsprogrammer for medlemsstater og

regionalt 4) bedre kontakt og koordinering af transportsikkerhed og sikkerheds-

programmer på alle niveauer nationalt, og 5) mere harmoniserede regler og

vejledning for transport og sikkerhed gennem periodisk gennemgang og revision efter

behov.

Transport Safety Standards Committee

I IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvor

samtlige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har fra

2002 efter invitation fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget som

korresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder, Transport

Safety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 til 2010 deltog SIS med en

person i komitéen, der bidrog til udfærdigelsen og review af blandt andet »Regulations

for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«. SIS deltager ikke i

indeværende arbejdsperiode. En detaljeret gennemgang af arbejdet findes i 2010-

udgaven af Transportorienteringen

Denial of Shipment

Begrebet ”Denial of shipment”, dvs. det at transportører nægter at tage forsendelser

indeholdende radioaktive materialer, har en direkte effekt på flere landes evne til at

opretholde evne til f.eks. at behandle patienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Det

har dog ikke været et problem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden for

lufttransport, idet radioaktive lægemidler med meget kort halveringstid ofte

transporteres med fly. International Federation of Airline Pilots’ Associations (IFALPA)

er opmærksom på problemet og deltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC som

møder i IATA, ICAO og UN.

En database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet i IMO/IAEA regi med

henblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterne

opfordres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.

I 2010 initieredes en række IAEA initiativer, blandt andet: a) en informationskampagne

for hurtig og effektive levering af strålekilder, der er af væsentlig medicinsk betydning,

b) håndbøger til myndighedernes nationale fokuspunkter samt c) gratis e-learning

kurser / træningsmateriale under enten IMO eller IAEA. Disse initiativer blev afsluttet i

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

2013.

IAEA databaser

IAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vist

omfang fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdere

og kildeindkapslinger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory of

national competent authorities’ approval certificates for package design, special form

material and shipment of radioactive material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-

TECDOC-1424.

Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet på

adressen:

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.

9.2 EU

Kommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat en arbejds-

gruppe vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Group on the

Safe Transport of Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiver Kommissionen og

tjener samtidigt som forum for gensidig orientering mellem EU-landene. Gruppen

holder sædvanligvis 1-2 møder om året. Medlemmerne repræsenterer de myndig-

heder i medlemslandene, der er ansvarlige for tilsyn med transport af radioaktive

stoffer.

Statens Institut for Strålebeskyttelse deltager p.t. ikke i gruppen, men holder sig dog

orienteret via gruppens mødereferater. Af seneste referat fremgår som det væsentlig-

ste, at EU ønsker en central registrering af firmaer der transporterer radioaktive mate-

rialer, for således at harmonisere de varierende systemer der anvendes i de forskelli-

ge EU medlemsstater. Flere af medlemsstaterne indvender dog at en harmonisering

er mulig blot ved at følge de eksisterende IAEA anbefalinger (SSR-6) og at en sådan

harmonisering i givet fald vil dække bredere end blot EU.

9.3 Nordisk transportgruppe

Siden 1981 har de nordiske strålebeskyttelses- og reaktorsikkerhedsmyndigheder

samarbejdet i arbejdsgruppen NORTRAM om gensidig orientering og behandling af

spørgsmål af fællesnordisk interesse i forbindelse med transport af radioaktive stoffer.

Der er fast dansk deltagelse fra Statens Institut for Strålebeskyttelse. NORTRAM

træder sammen hver 18 måned så det falder forud for enten forårs- eller efterårs-

sessionen i TRANSSC.

Der blev ikke afholdt NORTRAM møde i 2014.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 264: Orientering om transport af radioaktive stoffer, fra sundheds- og ældreministeren

sundhedsstyrelsen.dk