Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 239
Offentligt
Bilag 1. Baggrund for Coops holdning til velfærdsmærket
1. Mærkningsordningen er vildledende, fordi den anpriser et for lavt niveau af velfærd
Den foreslåede mærkningsordning vil muligvis anprise hovedparten af den danske svineproduktion med én
stjerne. Anprisningen af 1-stjernede varer vil blandt andet ske på baggrund af overholdelse af eksisterende
danske regler for f.eks. maksimal transporttid til slagteri, forbud mod rutinemæssig halekupering og
tildeling af beskæftigelsesmateriale i stalden. Disse forhold er allerede minimumskrav, branchestandarder
eller forhold, som erhvervet har forpligtet sig til at indfase. En mærkningsordning bør kun anvendes som
løftestang til højere velfærdsniveau, hvis der er tale om en
væsentlig
forbedring i forhold til den danske
standardproduktion.
2. Mærket svarer ikke til forbrugernes forventninger til dyrevelfærd
Forbrugerne forventer (i prioriteret rækkefølge), at et velfærdsmærke bør sikre: at svinene kan udfolde sig
naturligt, har adgang til det fri, aldrig spændes fast, har ekstra god plads i stalden og aldrig flokmedicineres
(Kilde: Coop Analyse, 657 respondenter, juni 2015). Den 1-stjernede anprisning lever ikke op til én eneste af
disse forventninger. Mærkets kriterier tager afsæt den eksisterende standardproduktion og ikke i et ideal
om, hvad der er bedst for dyrene. Og slet ikke i forbrugernes forventninger til velfærd.
3. Økologi bør ikke slås sammen med frilandsproduktionen
En velfungerende mærkningsordning bør flugte de forventninger til dyrevelfærd, som forbrugerne har, og
den prisforskel, forbrugerne møder i køledisken. For at opnå det højeste niveau af dyrevelfærd og i øvrigt
opnå den højeste pris på svinekødet, bør økologisalget også fremmes. Den foreslåede mærkningsordning vil
behandle økologi og friland ens, selvom de økologiske slagtesvin bl.a. har over dobbelt så meget plads, går
længere med soen og er underlagt flere restriktioner på medicinforbruget. Økologi er således en helt anden
produktion end frilandsproduktionen og bør derfor ikke behandles i samme kategori. Økologi og friland i
samme kategori vil også indebære risikoen for, at forbrugerne vil fravælge økologi til fordel for friland.
4. Mærket er ”3 mærker i ét”, og kan derfor risikere at forvirre forbrugerne
Den foreslåede mærkning vil inddele svinekød i fire kategorier (uden mærke, 1-, 2- og 3-stjernet). I
realiteten vil dette betyde, at man skal lære minimum tre mærker at kende, for at kunne navigere til et
bedre valg. Disse tre mærker adskiller sig på en række områder, og særligt forskellen på 2 og 3 stjerne er
langt større end forskellen på 1 og 2. Dette vil ikke blive opfattet af flertallet af forbrugere, der forventer, at
de tre niveauer vil være ”pænt fordelt som en trappe”. Mærkningsordningen vil derfor i højere grad
fungere som en anprisning af produktioner med lavere niveauer af dyrevelfærd, der vil opfattes som
”næsten lige så gode” som friland eller økologi.
5. Mærket bør også gælde forarbejdet kød og foodservice sektoren
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 239: Henvendelse af 23/1-16 fra Coop om nyt dyrevelfærdsmærke
Mærket bør fra starten udformes, så forarbejdet kød og retter fra foodservice sektoren også mærkes, da
hovedparten af kødet sælges forarbejdet. Desuden bør mærkning af andre animalske produkter også
omfattes eller forberedes – f.eks. kød fra andre dyr (okse, kylling, fisk m.v.), æg og mejeriprodukter.
Kriterierne bag mærket skal være lette at overføre til andre produktioner – også i forbrugernes optik. De tre
naturlige niveauer vil her være: 1-stjernet: Løsdrift-systemer med ekstra god plads og muligheder for
naturlig udfoldelse. 2-stjernet: frilandsproduktioner. 3-stjernet: økologisk produktion
6. Mærket vil skævvride konkurrencen
Mærkningsordningen vil de facto alene understøtte den danske svineproduktion ved at anprise særlige
krav, som den danske sektor har valgt at tage på sig, men ikke for eksempel velfærdskrav som gælder den
tyske, hollandske eller engelske produktion. Ordningen kan derfor medføre højere forbrugerpriser som
følge af mindre konkurrence, hvis minimumsstandarden i danske supermarkeder vil blive 1-stjernet kød (=
kød fra den
danske
standardproduktion). Det vil i længden stille danske forbrugere og producenter bedre,
hvis regeringen i stedet for arbejdede for fælles europæiske minimumsstandarder for dyrevelfærd, frem for
at skabe et mærke, der kan risikere at fremme en monopoludvikling på hjemmemarkedet.
7. Mærket vil ikke bidrage nævneværdigt til en udvikling af produktionsforhold i sektoren i retning
af markant forbedret dyrevelfærd
Kriterierne bag den 1-stjernede mærkning sætter ikke ind, hvor behovet er størst i forhold til at forbedre
velfærden i svineproduktionen: et komplet opgør med fiksering; tildeling af grovfoder til både søer og
slagtesvin for at forhindre mavesår; øget plads i stalden, så dyrene også de sidste uger af opfedningen har
god plads til at udfolde sig og sove behageligt; og tildeling af tilstrækkelige mængder af rodemateriale, til at
det gør en reel forskel for velfærden. Uden at disse forhold adresseres, vil der efter vores opfattelse, ikke
med ordningen skabes et incitament til at få ændret staldsystemerne i retning af en ny og
anbefalelsesværdig velfærdsproduktion.
8. Mærket forudsætter en kontrolindsats i produktionsleddet – også i udlandet.
Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 3. skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne
dokumenteres. Kravet indebærer, at miljømæssige eller etiske påstande om et produkt og dets
egenskaber eller faktiske forhold omkring en erhvervsdrivende eller dennes aktiviteter må kunne
dokumenteres. Påstandene skal kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra
uafhængige instanser med anerkendt faglig kompetence. For at det danske marked ikke skal lukke
sig om sig selv, er det afgørende og nødvendigt, at også udenlandske producenter har mulighed
for at blive kontrolleret og verificeret med henblik på en certificering. Det er uklart, hvordan dette
vil sikres.